Inklusion – Skolereform Hvad betyder det for vores børn

1. Inklusion – Skolereform Hvad betyder det for vores børn AYLAS v. Hanne Schøn Socialfaglig konsulentbistand

2. Kort præsentation • Hanne Schøn • Socialrådgiver • Landsforeningen Autisme • Mor til 22-årig dreng med ASF • Og så alt det andet :-D

3. Oversigt • Inklusion • Skolereformen i hovedtræk. • Børn med særlige behov • Specialundervisning m.v. • Muligheder • De Sociale punkter • Spørgsmål.

4. Inklusion Visioner: Inklusion handler om børns fællesskaber. Om at skabe trivsel. Skabe læring og udvikling for alle børn. Et læringsrum, hvor alle elever har mulighed for at deltage, trives og lære. fortsættes

5. Inklusion Lovgivning om en inkluderende folkeskole Omstillingsproces til øget inklusion Inklusionsudvikling ed fx læringskonsulentkorps. Nationalt Ressourcecenter for Inklusion og Special- undervisning. Informations- og holdningskampagner. Følgegruppe til sikring af opbakning og dialog mellem de centrale parter. Reformtiltag: den længere og mere varierede skoledag med øget fokus på bedre undervisnings- miljø, den understøttende undervisning m.v.

6. Facts om Reformen Træder i kraft ved skolestart Den enkelte kommune tilrettelægger reformen i praksis. Gælder for folkeskoler Privatskoler og friskoler skal leve op til samme faglige niveau, men bestemmer selv, hvordan de vil indrette sig, hvilket gælder såvel timeantal som prioritering.

7. Reformen i korte træk De tre mål: At udfordre alle elever, så de bliver så dygtig, som de kan. At mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tillid og trivsel styrkes gennem bl.a. respekt for professionel viden og praksis.

8. Hovedpunkter En længere skoledag 0-3 kl. kl. 14:00 > 30 timer 4-6 kl. kl. 14:30 > 33 timer 7-9 kl. kl. 15:00 > 35 timer

9. Hovedpunkter Flere timer til dansk og matematik for 4-9 kl., med baggrund i de at de to kernefag er grundlæggende for at lære andre fag. Mulighed for tolærerordning efter ansøgning (skolen) Tidligere fremmedsprog: Engelsk fra 1. kl. 2 fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. kl. 3. valgfrit fremmedsprog i 7. kl. Fordi fremmedsprog er vigtige for at begå sig globalt.

10. Hovedpunkter Den åbne skole: Eleverne skal klædes på til at være en del af samfundet. Inddrage lokalsamfundet fx musikskoler, idrætsforeninger, det lokale Røde Kors eller bymuseet. Samarbejde med det omgivende samfund som skal bidrage til at skabe fagligt dygtige og livsduelige børn og unge. D.v.s. at kultur- og foreningsliv skal indgå i skolen, så der aktiviteter understøtter det, eleverne skal lære. Eleven kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening.

11. Hovedpunkter Motion og Bevægelse: Skal integreres med gennemsnitlig 45 daglige minutter, til styrkelse af motivation, læring og sundhed. Kan være idræt eller som understøttende undervisning. Idræt er prøvefag for 9. klasse.

12. Hovedpunkter Lektiehjælp og Faglig fordybelse, fordi: Der skal være tid til at få forklaret tingene en ekstra gang, At få hjælp til lektier. At fordybe sig i særligt svære eller spændende ting. Regler frem til næste folketingsvalg: Skolerne skal tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er afsat: Indskoling: 2 timer. Mellemtrin: 3 timer. Udskoling: 2 timer. Lektiehjælp kan fravælges i denne periode. Regler efter næste folketingsvalg: Krav til organiseringen ophæves, og skolerne får større frihed til at tilrettelægge skoledagen.

13. Hovedpunkter Understøttende undervisning: Kan udføres af lærere og/eller pædagoger. At afprøve det lærte i praksis. Ligger i slutningen af skoledagen. Faglig Træning og Udfordring: * Gentage og træne * For elever på eget niveau * Turboforløb: intensiv fag- eller opgavespecifikke forløb for at opnå alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning.

14. Hovedpunkter Nye Fag: Håndværk, design og madkundskab fordi: Lære om sundhed og mad fra jord til bord. Lære at udvikle en idé fra proces til færdigt produkt. Styrke de innovative og kreative kompetencer. Folkeskolen skal afspejle at DK er et videns- og produktionssamfund.

15. Hovedpunkter Flere Valgfag: Valgfagsundervisning er obligatorisk fra 7. kl. Mulighed for oprettelse af nye valgfag. Fordi: De ældste elevers interesser og forudsætninger skal imødekommes, så de motiveres for videreuddannelse.

16. Undervisningen Målstyret undervisning: Præcisering og forenkling af læringsmål. Klart hvad eleverne skal lære, fordi planlagt og gennemført undervisning øger elevernes faglige niveau. Klasseledelse og mindsket uro: Afgørende for elevernes læring og trivsel. (National indsats til styrkelse af etablering af rutiner, normer og regler). Læringskonsulenter, som tilbyder praksisnær viden, inspiration og målrettet vejledning i hele landet .

17. Undervisningen Variabel og virkelighedsnær undervisning: Den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer til at udfordre og motivere både fagligt stærke og svage elever. Klart hvad eleverne skal lære, fordi planlagt og gennemført niveau. undervisning øger elevernes faglige niveau. fortsættes

18. Undervisningen Variabel og virkelighedsnær undervisning: Fx: Undervisning udenfor skolens fire vægge. Dyrke motion og bevæge sig imens de lærer. Bruge IT og sociale medier. Se og forklare processen på et virksomhedsbesøg. Anvende skolevej, lejrtur eller andet i fx matematik. Øget indflydelse: Større inddragelse af elver og forældre i udviklingen af folkeskolen = aktiv deltager = bliver dygtigere.

19. Undervisningen Kompetenceudvikling: Senest i 2020 skal alle lærere have undervisningskompetence til linjefag. Mere tid med dygtige lærere giver dygtige elever. Skolelederne skal efteruddannelse til at sætte mål, udvikle pædagogisk praksis i undervisningen og følge op derpå. Samarbejde: Mellem professionsfagligheder (fx lærere og pædagoger). Bedre samarbejde giver dygtig og livsduelige børn, der trives.

20. Reformen i korte træk Konklusion i forhold til målet : At vores børn/unge bliver: Fagligt dygtige Livsduelige = Samfundsværdi Forstår at DK er et videns- og produktionssamfund Motiveret for videreuddannelse Innovative og processtyrende Forstå sig på sundhed og samfund – også globalt

21. Regler for Inklusion Folkeskolen skal udskille færre elver fra den almindelige undervisning. Målet er at øge andelen inkluderet elever med særlige behov. Det skal ske med den fornødne støtte og faglige udfordringer. Støttebehov under 9 skoletimer i ugen, skal have støtten i den almindelige undervisning = ikke længere behov for specialpædagogisk bistand. Ansvaret ligger hos kommunen (tilgængelighed) fortsættes

22. Regler for Inklusion Støtten kan gives ved fx undervisningsdifferentiering og holddannelse. Er det ikke nok, skal der tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan anvendes tolærerordning og undervisnings- assistenter til den enkelte elev eller klassen. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan iværksættes uden inddragelse af PPR. Skolelederen træffer afgørelsen. forrtsættes

23. Regler for Inklusion Særlige materialer og tekniske hjælpemidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed, og gives med hjemmel i folkeskoleloven + instruktion. Ved afgørelse om støtte og anvendelse af PPR, kan der af forældrene forlanges en skriftlig begrundelse.

24. Special-undervisning/ pædagogisk bistand Ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Kan organiseres, så der er større eller mindre udskillelse af eleven fra den almindelig undervisning. Ydes kun, hvis støttebehovet er minimum 9 undervisningstimer. Elevens behov er afgørende. Beslutningen træffes i samråd med forældrene. fortsættes

25. Specialundervisning Særlige materialer og tekniske hjælpemidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed, og gives med hjemmel i folkeskoleloven + instruktion. Skolelederen har ansvar for, at der følgens op med ændringer og justeringer af den fastsatte ordning, hvilket skal ske på baggrund af PPR-vurdering. fortsættes

26. Specialundervisning – Hvordan? Støtte i klassen i 9 eller flere ugentlige timer. Kombination af støtte i klassen og særlig tilrettelagt undervisning udenfor den alm. undervisningstid. særlig tilrettelagt undervisning parallelt med den alm. undervisningstid, i de fag, det er nødvendigt. Specialpædagogisk bistand såvel i specialklasse som almindelig klasse. Udelukkende undervisning i specialklasse, enten på specialskole, alm. Folkeskole eller regionalt tilbud. Der er ikke fastsat regler om elevtal i specialklasser.

27. Specialundervisning – Lovgivning Bkg. om folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand. (FSS) Kapitel 1 Den specialpædagogiske bistand § 1. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

28. Skolestart IT skal integreres i højere grad allerede fra 0. klasse. Obligatoriske temaer = Kompetenceområder: Sprog Matematisk opmærksomhed Naturfaglige fænomener Kreative og musiske udtryksformer Krop og bevægelse Engagement og fællesskab fortsættes

29. Skolestart IT skal integreres i højere grad allerede fra 0. klasse. Obligatoriske temaer = Kompetenceområder: Alle temaer har færdigheds- og vidensmål, men er ikke fagopdelt. Elevplanen skal indeholde: Individuelle mål Statusdel der viser udvikling/progression Opfølgningsdel, beskrive hvordan der skal følges op.

30. Udslusning Valgfag gøres obligatorisk og rykkes til 7. kl. Kommunen kan godkende nye valgfag. Evt. ny klassedannelse på grundlag af valgfag. Særlige eliteidrætsklasser. Talentklasser i musik. Uddannelsesvalg – generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Styrke uddannelsesparatheden via det obligatoriske emne Job og Uddannelse.

31. De Sociale Punkter Skoledagen: Forskellig struktur (fx ASF og ADHD) Konsekvenspædagogik (udflugt) Den Centrale Kohærens (årsagssammenhæng) Overblik – Struktur – Planlægning ( Sanseforstyrrelser m.v. Affektsmitte (Sofus) Frikvarter – sammensætning Viden indsigt, forståelse og accept. fortsættes

32. De Sociale Punkter Fravær: Undervisningspligt – FS kap. 5 Forældrepligt – FS § 35 Undervisningspligt ikke skolepligt – GRL. § 76 Sygemelding (over 2 uger) – FS § 39.2 Fraværsprocent – (Bkg. om fravær) Hjemmeundervisning – FS § 23 & Bkg. om Sygeundervisning Fritagelse for visse fag – FSS § 13 Frit skolevalg – FS § 36.3 Forældrepålæg – SEL § 57a Ungepålæg - SEL § 57b (12-17 år) fortsættes

33. De Sociale Punkter Specialundervisning/støtte: PPR (FSS Kap. 2) – Fremgangsmåde og undtagelse. Skolens ”pusterum” Visitering til støtte – Indstilling/bevilling Socialpædagogisk friplads fortsættes

34. De Sociale Punkter Specialundervisning/støtte: Visitering til støtte – Indstilling/bevilling Børnefaglig undersøgelse SEL § 50 Børnesamtale SEL § 48 Partshøring FVL § 19.2.1. Handleplan SEL § 140 Udveksling af oplysninger SEL § 49a + 49b Opfølgning SEL § 70 (3 mdr. og 6 mdr.) fortsættes

35. De Sociale Punkter Fritid: Foranstaltningsmuligheder – fritagelse Det sociale: Fællesskab versus at have noget til fælles – El-cykel Være sammen med sine kammerater. SFI – Inklusionspanelet – kigger vi nærmere på. En undersøgelse over 3 år. Fortsættes