1 / 33

Disposition

Disposition. Præsentation af kurset Hvad er naboret? (Lovskabt hhv. dommerskabt) Den dommerskabte naborets grundsætninger Opgave 1 (om vuggestue i boligkvarter) Sammenhængen mellem lokalplanlægning og dommerskabt naboret Opgave 2 (om Thisted rensningsanlæg). Hvad er naboret? (1). Grl § 73:

berke
Download Presentation

Disposition

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Disposition • Præsentation af kurset • Hvad er naboret? (Lovskabt hhv. dommerskabt) • Den dommerskabte naborets grundsætninger • Opgave 1 (om vuggestue i boligkvarter) • Sammenhængen mellem lokalplanlægning og dommerskabt naboret • Opgave 2 (om Thisted rensningsanlæg) Lokalplanjura og –realisering 1

  2. Hvad er naboret? (1) Grl § 73: Ejendomsretten er ukrænkelig.. Lokalplanjura og –realisering 1

  3. Hvad er naboret? (2) Lokalplanjura og –realisering 1

  4. ”Lovskabt” naboret omfatter hele den offentligretlige planlægning og regulering, hvori der kan, bør eller skal varetages nabohensyn, fx: Hegnsloven Mark- og vejfredsloven … Klage og håndhævelse (forbud, påbud) foregår via myndighedssystemet Dommerskabt naboret udgøres af de grundsætninger, som kan udledes af domstolenes praksis i sager vedr. ulemper i naboforhold. Klage (stævning) og håndhævelse foregår via domstolssystemet Hvad er naboret? (3) Lokalplanjura og –realisering 1

  5. Hvad er naboret? (4) • Der ud over består naboret af forskrifter i private servitutter (ofte villaservitutter), der er privatretlig regulering mellem naboer. Som udgangspunkt påklages og håndhæves via domstolssystemet. Men i visse tilfælde kan det ske via de kommunale myndigheder, jf. PL § 43. (mere herom i kursusgang 2) • Definition: Naboretten er et sæt af regler om begrænsningerne i en ejers beføjelser af hensyn til naboerne. Gælder fast ejendom og de særlige forhold, der skyldes den geografiske nærhed mellem ejendomme. Lokalplanjura og –realisering 1

  6. Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven) LBK nr 818 af 11/12/1987 (Gældende) • Erstatning for skade forvoldt af husdyr § 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden mands grund, skal dyrets besidder erstatte den skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse. • Færdsel på fremmed grund § 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. Lokalplanjura og –realisering 1

  7. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelseLBK nr. 884 af 18/08/2004 (Gældende) • Veje og stier • § 26. Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. • Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer, og færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. • Stk. 3. Amtsrådet kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående og cyklende færdsel for gennemgående vejes og stiers vedkommende og i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. Lokalplanjura og –realisering 1

  8. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af 15/07/2002) som ændret ved:Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr. 161 af 17/03/2004 • § 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg inden for de i stk. 3 og 4 nævnte afstande, jf. dog § 3, stk. 1, nr. 3 og 4. Etablering, udvidelse og ændring uden for de i stk. 3 og stk. 4 nævnte afstande, samt udvidelse og ændring, der inden for disse afstande ikke medfører forøget forurening, kan ske uden godkendelse, jf. dog §§ 29-30. • Stk. 2. Der skal i en godkendelse fastsættes sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. • Stk. 3. Der skal indhentes godkendelse til lokalisering af husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder, hvis der • 1) Til en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren, er mindre end 300 m   Ved en samlet bebyggelse forstås, at der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger mere end 6 andre beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke.   • 2) Til eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde er mindre end 300 m • 3) Til område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende er mindre end 300 m • Stk. 4. Der skal indhentes godkendelse til lokalisering af husdyrbrug med mere end 100 dyreenheder, hvis der til nabobeboelse, som har en anden ejer end driftsherren og som ikke er beliggende på en ejendom med landbrugspligt efter landbrugslovens regler, er mindre end 100 m. Lokalplanjura og –realisering 1

  9. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK nr. 604 af 15/07/2002) som ændret ved:Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr. 161 af 17/03/2004 • § 3. Etablering af erhvervsmæssigt dyrehold, herunder stalde og lignende, gødningsopbevaringsanlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt • 1)   i eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, • 2)   i område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende, • 3)   i en afstand mindre end 50 meter fra de i nr. 1 og 2 nævnte områder, • 4)   i en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse. • Stk. 2. Dispensation til rideskoler og hestepensioner kan dog meddeles af kommunalbestyrelsen. Dispensationen kan gives på vilkår om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i bekendtgørelsen omhandlede krav. Lokalplanjura og –realisering 1

  10. Bekendtgørelse af byggelov (1) LBK nr 452 af 24/06/1998 (Gældende) • § 13. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde. • Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. • § 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Lokalplanjura og –realisering 1

  11. Bekendtgørelse af byggelov (2) LBK nr 452 af 24/06/1998 (Gældende) • § 22. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. • Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelserne til varetagelse af naboers interesser i §§ 6 A, 6 B, 6 C, 8 og 10 A og de i medfør af §§ 6 B, 6 C, 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. [..] § 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 A, stk. 4 og § 18 A, stk. 4 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til bolig- og byministeren. • [..] • Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Lokalplanjura og –realisering 1

  12. Bekendtgørelse af lov om planlægningLBK nr. 883 af 18/08/2004 (Gældende) • …også Planlovens offentlighedsfaser vedr. fx lokalplaners tilvejebringelse er en reaktionsmulighed for naboer. Og offentlighedsfaserne skal – ikke mindst af den grund – tages alvorligt! Dette understøttes også af Planlovens Formål: • § 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. • Stk. 2. Loven tilsigter særlig, • 1) [..] • 5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Lokalplanjura og –realisering 1

  13. Sammenfattende bemærkninger om ’lovskabt’ naboret • Der er m.a.o. masser af eksempler på offentligretlig nabobeskyttelse – både i form af specifikke lovbestemmelser og i form af formålsbestemmelser i lovgivningen, som hjemler at nabohensyn kan eller skal varetages i f.m. lovens administration eller håndhævelse. Lokalplanjura og –realisering 1

  14. Den dommerskabte naboret (1) • bygger på nogle i retspraksis udviklede regler om beskyttelse ud fra naboretlige synspunkter • fungerer dels ved siden af lovgivningen (lovgivningen omfatter nemlig ikke alle former for gener, fx gener fra skyggende træer eller tab af udsigt), og • fungerer dels i et kompliceret samspil med offentligretlige regler (nærmere herom i f.m. dispositionens pkt. 5: Sammenhængen mellem lokalplanlægningen og den dommerskabte naboret). Lokalplanjura og –realisering 1

  15. Den dommerskabte naboret (2) • bliver på den ene side af mindre praktisk betydning, idet den offentlige ret (bygge-, plan- og miljølovgivningen) ”løser” de naboretlige problemstillinger • men på den anden side opstår der til stadighed nye naboretlige problemstillinger, som lovgivningen ikke (eller først meget senere) ”løser”, således at den dommerskabte/almindelige naboret fortsat udvikles og holdes i live, fx • Vejstøj (U1999.353H – sml. U1988.547H) • ”Psykologiske” immissioner (sygdomsfare i f.m. højspændingsmaster - U1996.540H og U1998.1515H – frygt for eksplosion o.l.) • Forringet udsigt og risiko for lugtgener (Thisted Rensningsanlæg – U1995.466H) Lokalplanjura og –realisering 1

  16. Den dommerskabte naborets grundsætninger (1) 1. Den beskyttede kreds (Hvem har krav på naboretlig beskyttelse?) • Nabobeskyttelsen gælder en afgrænset kreds (ejere, lejere), der bor i en vis geografisk nærhed af den genegivende ejendom. • Fx: • U1965.761H, hvor der var 350 m til et støvramt gartneri • U1968.84H, hvor der var jordrystelser i 100-200 meters afstand • U1995.466H, Thisted Rensningsanlæg Lokalplanjura og –realisering 1

  17. Den dommerskabte naborets grundsætninger (2) 2. Tålegrænsen (Hvad er mindstemålet for at kunne reagere?) • Der kan reageres mod ulemper, som i væsentlig grad overstiger, hvad der er sædvanligt efter områdets beskaffenhed (=hvad man må forvente det pågældende sted). • Der kan således kun reageres mod ekstraordinære ulemper, dvs: • I et landområde skal grundejerne tåle hanegal, lugtgener fra minkfarme, som ikke er ekstraordinære • I boligområder skal grundejerne tåle støj fra legende børn, som ikke er ekstraordinære Lokalplanjura og –realisering 1

  18. Den dommerskabte naborets grundsætninger (3) 3. Sanktioner (Hvordan løses ulempen?) • Hvis der er tale om varige ulemper, der overskrider tålegrænsen, vil domstolene kunne: • Påbyde den forulempende til at træffe foranstaltninger, der kan nedbringe ulempen til et acceptabelt niveau, eller • Forbyde den forulempende (fx en erhvervsvirksomhed) at fortsætte sin genegivende virksomhed det pågældende sted, • Idømme den forulempende at betale erstatning til forulempede (fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i ejendommens værdiforringelse; men i visse tilfælde sker fradrag hhv. tillæg). Lokalplanjura og –realisering 1

  19. Opgave 1 ØLD 19. august 1974 om vuggestue i villakvarter i Gladsaxe kommune: • Hvad er sagsøgernes påstand? Hvorledes begrundes den? • Hvad er sagsøgtes påstand? Hvorledes begrundes den? • Hvordan optræder ”tålegrænsen” i sagen? • Hvad bestemmer domstolen? Begrund! Lokalplanjura og –realisering 1

  20. Culpa-reglen: Den, der forvolder anden mand skade, skal erstatte tabet, når han er ”skyld” i skaden – dvs. har forårsaget skaden forsætligt eller ved uagtsomhed. Culpa-reglen er udgangspunktet ved naboretskrænkelser – navnlig ved enkeltstående skader, men også ved vedvarende ulemper Objektivt erstatningsansvar: Erstatningsansvar for handlinger, der ikke kan betegnes som forsætlige eller uagtsomme. Kan pålægges ved domstolene. Det er omstridt hvor langt det objektive erstatningsansvar rækker, men det er i hvert fald anerkendt ved domstolene ved visse naboretskrænkelser (dårlig fundering af bygninger) Erstatningsansvar (1) Lokalplanjura og –realisering 1

  21. Erstatningsansvar (2a) • Jf. culpa-reglen er det skadevolderen, der må bære erstatningsansvaret overfor den forulempede. • Dog: • Holte Midtpunkt (U1986.143H), der er eneste eksempel på, at myndigheden (kommunen) blev pålagt et erstatningsansvar (endog 100.000 kr. trods værditabet kun var opgjort til 30.000 kr.) – formentlig pga. sit særlige engagement i projektet (og ”dårlig planlægning). • Thisted rensningsanlæg (U1995.466H), som vi ser nærmere på under opgave 2; • og… Lokalplanjura og –realisering 1

  22. Erstatningsansvar (2b) • Hirtshals-sagen (U2001.2412H) vedr. gyllebeholder placeret ved nabobebyggelse, hvor kommunen blev dømt til at erstatte fjernelsen af gyllebeholderen, fordi kommunen ved en fejl havde accepteret gyllebeholderens opførelse uden tilladelse. • …i disse tre tilfælde kom kommunen til at betale. Lokalplanjura og –realisering 1

  23. Erstatningsansvar (3) Eksempel for 400 kV ledning: Nærføringserstatningen forhandles individuelt, når boligen ligger nærmere end 80 m fra luftledningsanlægget. Der ydes da en erstatning på mellem 50 og 75 % af boligens handelsværdi. Alternativt kan lodsejeren vælge at tage imod elselskabets købstilbud på hele ejendommen. Når boligen ligger mellem 80 og 280 m fra luftledningsanlægget, ydes en erstatning på 50 % af boligens handelsværdi ved 80 m faldende lineært til 0 kr. ved 280 m (dvs. at erstatningen falder med 0,25 % pr. m). • Erstatning efter aftale er en anden mulighed, • fx aftalen ml. Dansk Landbrug og Dansk Energi af 1. September 2004 om standardiserede princopper og takster for erstatning for elanlæg, der anbringes på eller i landbrugsjord Lokalplanjura og –realisering 1

  24. Antenne-sagen En kommune (K) meddeler en nyoprettet antenneforening (F) tilladelse til at opføre en 50 m høj fritstående TV-antennemast, der placeres syd for sagsøgerens (S) ejendom i en afstand af ca. 1½ m fra skel. S krævede, at F fjernede masten, da den medførte gener i form af dårlige modtagerforhold og generende susen fra gitterkonstruktionen, der kunne høres inde i huset, når det blæste. I regnvejr faldt desuden store dråber regn ned på taget af S’ hus, hvilket medførte støj i huset. Og om vinteren faldt – tilsvarende - store istapper ned på husets tag og i haven, hvilket gjorde ophold i haven risikabelt (efter U1973.762Ø). • Hvem har et problem? • Overholder byggeriet byggelovens krav? • Kan problemet løses ved at flytte masten 2½ m væk fra skel? • Kan problemet løses ved at udarbejde lokalplan? Lokalplanjura og –realisering 1

  25. 1 Naboret Lokalplan-lægning 2 Sammenhængen mellem lokalplanlægningen og den dommerskabte naboret Ad. 1: • Nabohensyn kan indgå blandt andre hensyn som efter den pågældende lovs formålsbestemmelse lovligt kan varetages i f.m. lovens administration (se fx ”Planstyrelsens afgørelser og vejledende udtalelser” nr. 42/1988, nr. 57/1988 og nr. 87/1990). Ad. 2: • I nye udbygningsområder fastlægger lokalplanen som udgangspunkt ”områdets beskaffenhed”. • Men i eksisterende byggeområder fastlægges tålegrænsen med udgangspunkt i området som det faktisk er. Dvs. en lokalplan, som ændrer på den hidtidige lovlige arealanvendelse i et område og dermed tillader (genegivende) virksomhed, som naboerne ikke kunne påregne ville forekomme, ændrer ikke ”områdets beskaffenhed” og dermed den naboretlige tålegrænse. (NB! Lov om ændring af lov om planlægning (Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) Lokalplanjura og –realisering 1

  26. Lov om ændring af lov om planlægning (Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (1) • I en kommuneplan kan der jf. PL § 11, stk. 5, nr. 4) udpeges ”byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål”. • § 11 d. Et byomdannelsesområde, jf. § 11, stk. 5, nr. 4, skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling Lokalplanjura og –realisering 1

  27. Lov om ændring af lov om planlægning (Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (2) • § 15. a, stk. 2.Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan uanset stk. 1 udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort. • § 16 stk. 7. Redegørelsen til en lokalplan som nævnt i § 15 a, stk. 2, skal indeholde oplysning om, hvordan det sikres, at støjbelastningen bringes til ophør. En redegørelse, der forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de enkelte virksomheder, og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. Lokalplanjura og –realisering 1

  28. Lov om ændring af lov om planlægning (Byomdannelsesbestemmelserne fra 2003) (3) 3 gode spørgsmål: • Hvilke konsekvenser har byomdannelsesbestemmelserne for virksomheder hhv. naboer? • Hvordan får kommunen – om muligt ved tvang - en virksomhed til at overholde støjbestemmelserne? • Hvad nu, hvis kommunalbestyrelsen vælger ikke at skride ind overfor virksomheden? Lokalplanjura og –realisering 1

  29. Sammenfatning: Relationen mellem den ’lovskabte’ og den dommerskabte naboret • Den ’lovskabte’ naboret hhv. den dommerskabte naboret fungerer som to parallelle, uafhængige systemer. • Det er forudsat, at den ’lovskabte’ naboret ”træder i aktion” først, enten - • ved at forebygge naboulemper, fx gennem god planlægning, eller; • ved at løse ulemper vha. de påbud- og forbudsmuligheder, der ligger i lovgivningen. • Den dommerskabe naboret er snarere et ejendomsretsbeskyttende ”sikkerhedsnet” under den enkelte grundejer – i det omfang den offentlige ret ikke kan (eller vil) løse ulempeproblemer i naboforholdet. Lokalplanjura og –realisering 1

  30. Bør lokalplanlæggeren indtænkte naboretten i sine lokalplaner? • Ja, selvfølgelig! • Nabohensyn er (som sagt) ikke blot et lovligt hensyn at inddrage i administrationen af (og lokalplanlægningen efter) planloven, jf. PL § 1. • Det ligger også som et af (lokal)planlægningens centrale elementer at forhindre naboulemper (jf. bl.a. zoneringsprincippet). • Det ”ulempeforebyggende ideal” cementeres på flere, enkeltvise punkter i lovgivningen og vejledninger, • fx PL § 15 a, stk. 1: En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 12 og 18, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. • Miljøministeriet ”Håndbog om miljø og planlægning” 2004. Lokalplanjura og –realisering 1

  31. Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og planlægning 2004, s. 23) • Arbejdsmetode til at sikre miljøhensyn i planlægningen og omvendt • For at sikre inddragelsen af miljøhensyn i planlægningen kan følgende fremgangsmåde generelt anbefales: • Forud for igangsætning af en planlægning kortlægges mulige forureningskilder – forurenende virksomheder og anlæg. • Samtidig kortlægges arealernes forskellige følsomhed – dels m.h.t. natur- og miljøforhold (f.eks. drikkevand og vandkvalitet), dels støj-, støv- og lugtfølsomme anvendelser (f.eks. boligområder, institutioner og friarealer). • Registrering af eventuel jordforurening er også vigtig. • I forbindelse med udlæg af arealer til forskellige formål tages samtidig stilling til, hvordan eventuelle afledte miljøkonflikter kan afbødes (f.eks. gennem planens indretning, etablering af støjvolde, ekspropriation). Lokalplanjura og –realisering 1

  32. Hvordan kan naboretten (miljøhensyn) indtænkes i lokalplanlægningen?(jf. Håndbog om miljø og planlægning 2004, s. 23) • Der skal dog samtidig gøres opmærksom på, at miljøforhold i forbindelse med planlægning også omfatter en lang række andre forhold end de her nævnte – bl.a. flora, fauna, landskab og kulturarv. • For at sikre inddragelsen af planlægningshensyn i behandlingen af miljøsager kan følgende fremgangsmåde generelt anbefales: • Forud for en beslutning om at regulere en forurenende virksomhed skal der fremskaffes oplysninger om alle relevante forureningsbidrag fra den virksomhed, som skal miljøsagsbehandles, samt om arten og graden af følsomhed i omgivelserne i forhold til såvel den planlagte som den faktiske anvendelse. • Forureningen skal begrænses mest muligt "ved kilden". I det omfang dette ikke er muligt, eller til supplement heraf, bør der sigtes mod at begrænse forureningen i omgivelserne mest muligt ved hjælp af afskærmning, afstande og/eller skorstenshøjder. Det må dog under alle omstændigheder sikres, at de vejledende grænseværdier overholdes eller nedbringes under hensyntagen til økonomien i henhold til miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsprincip. • Når der er truffet beslutning om regulering af en forurenende virksomhed, bør det hermed afledte konsekvensområde registreres og, i samarbejde med planmyndighederne, friholdes for fremtidig forureningsfølsom anvendelse. Lokalplanjura og –realisering 1

  33. Opgave 2 Thisted rensningsanlæg (U1995.466H): • Hvorledes bliver sagens udfald (hvad er det konkret, der begrunder erstatning)? • Spiller det nogen rolle, at der er udarbejdet lokalplan? Lokalplanjura og –realisering 1

More Related