1 / 21

Almen Studieforberedelse og synopsis-eksamen

Rammerne om afsluttende prve - 1. medio januar: eksamensopgaven udmeldesressourcerum offentliggresca. 1. februar:eleverne har valgt de to brende fagskolen har tildelt vejleder(e)skolen melder ind til eksamensafdelingencensur og eksamensplan for at lgges1. marts:eleverne aflever synopser

arleen
Download Presentation

Almen Studieforberedelse og synopsis-eksamen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Almen Studieforberedelse og synopsis-eksamen Foredrag af Bjørn Grøn efterår 2006

    2. Rammerne om afsluttende prøve - 1 medio januar: eksamensopgaven udmeldes ressourcerum offentliggøres ca. 1. februar: eleverne har valgt de to bærende fag skolen har tildelt vejleder(e) skolen melder ind til eksamensafdelingen censur og eksamensplan for at lægges 1. marts: eleverne aflever synopser ca. 1. maj: synopsis sendes til censor

    3. Rammerne om afsluttende prøve - 2 eksamensdage i at er dryppet ned forskellige steder i eksamensplanen ved eksamen repræsenterer censor og en af vejlederne elevens to bærende fag studierapporten foreligger ved eksamen der gives én karakter

    4. Bedømmelsen og de faglige mål - 1 Faglige mål efter 3. g, formuleret i læreplanens afsnit 2.1 Faglige mål ved evaluering i 4. semester Faglige mål ved udgangen af 1.g

    5. Bedømmelsen og de faglige mål - 2 en præstation, der fuldt ud opfylder de relevante faglige mål, vurderes til ”fremragende” en præstation, som lever op til en del af disse faglige mål på vejen mod slutmålene, vil normalt blive vurderet til en middelpræstation en præstation, som kun opfylder nogle af de første faglige mål for almen studieforberedelse, normalt vil blive vurderet til netop bestået. Progression i de faglige mål

    6. Studierapporten I et samarbejde mellem lærerteam og elever udarbejdes gennem hele forløbet en studierapport over den enkelte elevs arbejde i almen studieforberedelse. Studierapporten, der har et omfang på 1-3 sider, skal indeholde en oversigt over: de emner, der er arbejdet med de fag og faglige hovedområder, der er indgået i arbejdet på hvert klassetrin de faglige mål og kompetencemål, der er formuleret i arbejdet med det enkelte emne de produktformer, emneforløbene er afsluttet med de evalueringsformer, der er anvendt. Eksempel på udfyldt studierapport

    7. Emneforløb og planlægning Formålet med almen studieforberedelse ...I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder.... Behandlingen af de enkelte emneforløb skal række ud over det enkelte fag og faglige hovedområde  kaste lys over fundamentale idémæssige og videnskabelige spørgsmål og bidrage til at eleverne kan vurdere skiftende tiders tankemønstre samfundsmæssige problemstillinger teknologiske og videnskabelige gennembrud kunstneriske gennembrud / nybrud. Et værktøj til planlægning af emneforløb Undervisningsbeskrivelser i almen studieforberedelse

    8. Eksamensopgavens udformning Emnet: er angivet i overskriften (der kan være flere emner) Overordnede problemstillinger: er angivet i en relativ kort tekst. Vil ofte munde ud i et ”du skal ....” Rammer for fagkombinationer: fastlægger indenfor hvilke fag eller grupper af fag eleven skal vælge sine ”to bærende fag”. (Vil ikke eksperimentere med eksotiske valg, feks udpege ét bestemt valgfag)

    9. Ressourcerummet et inspirationsmateriale kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet består af: materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter), med links eller andre henvisninger samlinger af links, portaler mv. henvisning til litteratur, til søgemaskiner o.l. består næppe af fuldtekster / hele film og hele kompositioner...

    10. Eksempelopgaven: Videnskab og ansvar Når ny erkendelse eller radikalt nye forestillinger bringes for dagen, vil reaktionerne i det omgivende samfund være blandede. Nogle mennesker reagerer med positiv forventning og tillidsfuldhed. Andre reagerer med usikkerhed eller måske direkte modstand mod de nye tanker, ofte fordi de rokker ved forankrede tilværelsestolkninger. Opgave A Der findes mange historiske og aktuelle eksempler på, at videnskabelige opdagelser, teknologiske nybrud eller nye tolkninger af menneskets plads i verden har givet anledning til konfliktfyldte reaktioner. For nogle mennesker bestyrker de nye tanker og opdagelser håbet om en bedre fremtid. Andre derimod reagerer med skepsis eller angst på grund af de svært overskuelige konsekvenser. Også for dem, der selv er med til at skabe en dybere indsigt og udvikle nye metoder og teorier, kan konsekvenserne af de nye opdagelser ofte være vanskelige at overskue. Du skal udvælge et eller flere sådanne eksempler, give en indholdsmæssig præsentation af det/dem, og med udgangspunkt heri belyse emnet ’Videnskab og ansvar’. Du skal i dit arbejde med de valgte problemstillinger anvende fag og metoder fra forskellige hovedområder. Rammer for fagkombinationer (de to bærende fag) for opgave A: Et naturvidenskabeligt fag i kombination med dansk, historie, filosofi, religion, samfundsfag eller psykologi

    11. Eks. på opgavetitler i bilag Eksempelopgaven: Videnskab og ansvar (fortsat) Opgave B Mange værker fra fx litteraturens, filmens, teatrets, billedkunstens og musikkens verden viser, hvordan videnskabelig forskning og søgen efter ny erkendelse påvirker menneskets tanke- og livsformer. Gennem sådanne værker rejses i en kunstnerisk form spørgsmålet om individets ansvar for sig selv, sine medmennesker og samfundet. Du skal udvælge et eller flere værker, og du skal med udgangspunkt heri og ved hjælp af fag og metoder fra forskellige hovedområder belyse emnet ’Videnskab og ansvar’. Du skal i dit arbejde med værkerne fokusere på indholdet i de videnskabelige og erkendelsesmæssige problemstillinger, der behandles, og på hvordan de pågældende problemstillinger fremstilles. Rammer for fagkombinationer (de to bærende fag) for opgave B: Et humanistisk fag i kombination med et naturvidenskabeligt fag. Generel instruks Du skal arbejde med en af de to opgaver, du vælger selv hvilken. Produktkravet er en synopsis, som skal danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Til både opgave A og opgave B indeholder det elektroniske ressourcerum relevant inpirations-materiale, som du kan, men ikke skal tage udgangspunkt i. Selvvalgt materiale må gerne benyttes.

    12. Skrive og vejledningsfasen - 1 15. januar – 31. januar: Valg af emne, problemstillinger og bærende fag. 15. januar. Eleverne får udleveret opgaveformuleringen og det elektronisk ressourcerum. 15.-19. januar. Eleverne orienterer sig i det udleverede materiale, gør sig de første overvejelser om fag og emne og begynder eventuelt også at lede efter yderligere materiale. 20. januar. Første vejledningsrunde: 3.g’ernes normale skema er ryddet halvdelen af dagen. Eleverne arbejder i stedet med opgaven under vejledning af 10-15 lærere, der repræsenterer alle klasser og hovedparten af fagene. 21.-26. januar. Eleverne arbejder videre med ideerne fra 20. januar eller andre ideer og skal skriftlig formulere – i stikordsform – hvilket emne, hvilke problemstillinger og hvilke materialer vedkommende gerne vil arbejde med, samt hvilke to fag, der skal være bærende. 27. januar. Eleverne afleverer deres oplæg om fag og emner til skolen, der på baggrund af dette sætter vejleder(e) på og planlægger: 29. januar. Anden vejledningsrunde: 3.g’ernes normale skema er ryddet halvdelen af dagen. Eleverne får respons på deres oplæg. Alle fag er repræsenteret på lærersiden. 30. januar. Eleverne afleverer deres endelige valg af fagkombination til skolen. Skolen indtaster oplysningerne til brug for eksamensafdelingen.

    13. Skrive og vejledningsfasen - 2 Februar: Eleverne udarbejder synopsis. 5.-6. februar. 3.g’ernes normale skema er ryddet. Et skema viser, hvilke timer de forskellige vejledere vil være til stede. Målsætning med dagene: Alle eleverne præsenterer vejlederne for udkast til problemformulering samt for et antal problemstillinger, der efter planen skal indgå. Vejlederne giver kritisk respons under overskriften: Er dette eksaminerbart – åbner dette mulighed for at evaluere de faglige mål? 24.-25. februar. 3.g’ernes normale skema er ryddet. Et skema viser, hvilke timer de forskellige vejledere vil være til stede. Målsætning med dagene: Eleverne sammenfatter deres materiale i en synopsis, og præsenterer vejlederne for nogle af de valg, de har truffet mht. hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt udfoldes i synopsen, hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, og hvilke ideer der er til samtaledelen. 1. marts. Synopsen afleveres.

    14. Skrive og vejledningsfasen - 3 Skolen sætter vejleder(e) på, så elevens to fag er dækket Skolen bestemmer selv omfanget af vejledningen. Et regnestykke: 10% af 3.g-timerne = ca. 80 timer i efteråret i 3.g gennemføres at-forløb svarende til ca. 50 t rest = minimum til hver klasse = 30 t skolen kan vælge at sætte flere timer af En del af vejledningen bør være kollektiv, feks en fælles hel/halv dag for alle i 3. g kort efter 15. jan en fælles hel/halv dag for alle i 3. g omkring 25. jan etablering af grupper som kan vejledes kollektivt

    15. fra læreplan Synopsen – skal indeholde Titel Fagkombination (Elevens) Problemformulering Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger En samlet konklusion i relation til problemformuleringen – samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. En litteraturliste

    16. Eksempelopgaven –ideer til emner Velfærdskommissionens prognoser om Danmarks udvikling PISA-undersøgelsen Afprøvning af nye lægemidler Det er videnskabens skyld – politisk ansvarsforflygtigelse Klimaforskning og Copenhagen Consensus Charcot og kvinders hysteriske lammelser (Sapêtriére-sagen) Lykkepiller Darwins fremlæggelse af sine opdagelser og sine hypoteser GMO-afgrøders udplantning i Afrika Designer-børn Videnskabssynet i billedkunsten hos Holbein, Willumsen og Sven Wiig-Hansen Galileis og Kopernikus fremlæggelse af deres opdagelser Teaterstykket København – og Bohr/Heisenberg Scanning for brystkræft 12 Monkeys – og farerne for en menneskeskabt pandemi Thalodomidsagen Faustmyter Videnskabsfolk og videnskabssyn hos Sven Åge Madsen Hwangs klon-svindel – og Lone Franks ’Klonede tigre’ Dage på en sky – videnskaben og a-bomben

    17. Hvordan kommer eleven i gang? Pentagonen: Hvad spørges der om? (Vær præcis) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? – Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

    18. Fra emne til problemformulering Hvad er en god problemformulering Hvis man ikke er tilfreds – kan den så reddes? – hvilke fag tænker du på? - kan du se underspørgsmål og materialer? Eks 1: Etiske problemer ved dobbeltblinde forsøg med henblik på at udvikle nye lægemidler Eks 2: Argumenter for og imod storstilet udplantning af GMO-afgrøder i Afrika Eks 3: Skal man scanne for brystkræft, hvis det kan redde liv? Eks 4: En redegørelse for PISA-undersøgelsen og dennes politiske konsekvenser sammenholdt med en analyse af de stillede opgaver Eks 5: Hvad er videnskab og hvad er ideologi i velfærdskommissionens prognoser for Danmarks fremtid Eks 6: En kritisk analyse af Stanley Milgrams psykologiske lydighedseksperimenter Eks 7: Udviklingen i Einsteins syn på udnyttelse af videnskaben i kampen mod nazismen

    19. Synopsiseksamen Den tredelte prøve: skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) fremlæggelse (evt via talepapir) diskussion (eleven kan spille ud) Foretag præcise valg: hvilke elementer præsenteres hvor

    20. insp: Hedelund & Jørgensen: Mundtlig eks. med skr. materiale Synopsiseksamen – generelle råd Etabler sammenhæng mellem de tre dele Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen Placer det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport Synopsen skal være ekstra stramt struktureret

    21. 2.g-opgaven Læreplanen: I løbet af 4. semester gennemføres et forløb med udarbejdelse af en synopsis under prøvelignende former. Faglige mål Læreplan: Skolen er ansvarlig for at tilrettelægge såvel emner som undervisnings- og arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, der fører frem til disse mål Formen kan være: et forløb, hvor eleverne undervises i udarbejdelse af synopsis på basis af det udmeldte materiale. Et sådant forløb kan tjene som træning til den mere selvstændige proces i 3.g Dette kan kombineres med: en årsprøve, hvor eleverne giver en mundtlig præsentation og får en evaluering heraf Opgaven kan være: eksempelopgaven eller opgavekommissionens vejledende opgave

More Related