KS og almen dannelse

1. KS og almen dannelse Ålborg Katedralskole 12.9.2011 Lene Madsen, VUC Århus

2. Disposition • Hvad er dannelse dannelse versus curriculummaterial versus formal dannelseKlafkis kategoriale dannelse • KS , almendannelse og Klafki • Et senmoderne blik på dannelse og ks • Diskussion

3. Hvad er dannelse? ”Dannelse er det, man husker, når man har glemt, hvad man har lært”Ellen Key (1849-1926) svensk pædagog

4. Dannelse - Hvor er det i den didaktiske trekant?

5. My teacher says little girls can grow up to be anything they choose! Why did you choose to be an old lady?

6. Hvad dannelse ikke er

7. To didaktiske traditioner i udd.systemet Dannelse Curriculum Kontinental Angelsaksisk Tyskland / DK USA / England Eleven: myndig borger, Eleven: værdifuld deltager i demokratiet arbejdskraft Idealistisk pragmatisk Pisa, kompetence- tænkning

8. Den klassiske tyske dannelsestradition skabte det moderne gymnasium Kant (1724): befrielse fra uforskyldt umyndighed Herder (1744): realisering af individuelt potentiale Humboldt (1767): uddannelse for alle, græsk antik Madvig (): antikken og moderne sprog / natvid. Reform af gymnasiet 1850

9. To poler i dannelsestænkningen Material dannelse: Stoffet er afgørende – noget regnes for vigtigere end andet. Fx kanondiskursen Formal dannelse: Stoffet er ikke afgørende – måden kursisten bearbejder stoffet på, og de erhvervede kompetencer gennem arbejdet / samarbejdet med andre er det vigtigste. Fx kompetencediskursen

10. Fire diskurser i og omkring gymnasiereformen. Forskningsprojekt: Gymnasiereform 2005. Jakob Bøje, Katrin Hjort, Lene Larsen, P. Henrik Raae

11. Klafkis dannelsesbegrebDannelsesteori og didaktik 1985

12. Klafkis dannelsesbegreb • At kategorisereer en forudsætning for at fortolke og forstå, og forståelse er en forudsætning for dannelse. De fag som bidrager til den almene dannelse i gymnasiet bygger på elementære kategorier, ellers er de uinteressante som fag. Når eleven og fagets kategorier mødes åbner eleven sig for verden og verden for eleven. • Det eksemplariske princip. Det er af afgørende betydning at læreren vælger eksempler der er kategoriale. • Epokalenøgleproblemer(indflydelsen fra kritisk filosofi ): Fagene skal samarbejde om at analysere nøglebegreberne og komme med løsningsbud på spørgsmålene: Fredsspørgsmålet og årsager til krig Miljøspørgsmålet og naturens ressourcer Den samfundsskabte ulighed De elektroniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier Forholdet mellem subjektet og dets nærmeste medmennesker. • Målet er at udvikle elevernes selvbestemmelsesevne, medbestemmelsesevne og solidaritet.

13. Hvad siger styredokumenterne om dannelse? • HF-bekendtgørelsenstk 4: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden (..) og til deres egen udvikling • Stk 5: Kursisterne skal (gennem undervisningen) opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv. • Kultur- og samfundsfaggruppens formål: Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.

14. KS’s særlige potentiale for almen dannelse I klafkisk forstand • Fasttømret faggruppe (i modsætning til AT) • Stoffet • Didaktiske principper • Arbejdsformer

15. Ud fra et dannelsesperspektiv – hvad er godt stof i ks? Fagets perspektiv: Fællesfagligt indhold:globalisering og kulturmødet områdestudium identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund religiøse og politiske brud i dansk eller europæisk perspektiv det gode samfund. Særfagligt kernestof i de tre fag historie, religion, samf. Dannelsesperspektiv (Klafkisk): Eksemplariske nøgleproblemer. Hvor har vi som underviserer vores fokus? Er der brug for et perspektivskifte?

16. Eksemplariske nøgleproblemer?

17. Hvilke didaktiske principper understøtter Klafki? At undervisningen tager udgangspunkt i problemer kursistnære perspektiver aktuelle konflikter kursisternes umiddelbare holdninger (omvendt Bloom) At undervisningen provokerer, sætter ting på spidsen At undervisningen udfordrer fordomme og vanetænkning At undervisningen tilbyder modbilleder til kursisternes forforståelse

18. En problemorienteret tilgang i religionsfaget: Er der en sammenhæng mellem protestantisk kristendom og den vestlige, demokratiske velfærdsstat? Problemstillingen ridses op gennem læsning af aktuelle, diskuterende tekster, fx: Interview med Per Ramsdal (Brorsonkirken) Drejergaard, (biskop), Svend Andersen, (teolog) Uffe Østergaard, (historiker), Niels Kærgaard (tidl. overvismand), Holger K. Nielsen

19. Hvilke arbejdsformer? • Styrke diskussionselementet: Pro et contradiskussioner, rollespil m.m • Reaktionsskrivning, skrivning af læserbreve / debatindlæg / blogs • Ud-af-huset aktiviteter • At produkter fra undervisningen kommer i anvendelse i verden udenfor klasserummet: Blogs, wikis, indlæg på hjemmesider osv.

20. Mangler vi noget? Lars Qvortrups senmoderne dannelsesbegreb (fx Det lærende samfund, 2001): Almendannelse er ikke et sæt af fælles værdier, men evnen til at betjene sig af forskellige iagttagelsesoptiker (perspektivisme) Dannelse er at man har tre kompetencer: refleksionskompetence (at kunne iagttage sig selv), relationskompetence (at kunne iagttage omverdenen) meningskompetence (at kunne iagttage forskellen mellem en selv og omverdenen og dermed trække nye forskelle), - og at man kan se dem som kompetencer, altså som noget der kan ændres.

21. Hvad kan vi bruge Qvortrup til i ks? Tilrettelægge vores undervisning metodisk så kursisterne • erfarer at de spørgsmål de stiller, bestemmer deres svar • erfarer at svar afspejler en historisk og social kontekst • erfarer at der ikke findes et God-eye-view på virkeligheden • erfarer at de tekster de vælger at bruge / udelade bestemmer deres tilgang • bruger tid på kritisk søgning på nettet • gennemskuer essentialismen som falsk – ingenting er fast, eviggyldig og absolut givet.

22. Problemfelter i en dannelsestilgang til ks Nøgleproblemer Politisering Det aktuelle princip Historieløshed Et eksemplariske Det unikke, indiv. At provokere Nuancere, analysere Diskussion, vurdering Faglig præcision Det moderne værdiladede Den senmoderne relativisme

23. Kan man almendanne uden værdisætning?Almendannelse versus kompetencetænkning? Svend Erik Larsen: Uddannelse nr. 5. 2003: • Almendannelse angiver formålet med og retningen for uddannelsen. • Uden almendannelse som horisont er kompetencer retningsløse • Almendannelse har ikke et indhold (viden / stof) som mål, men en aktivitet – individet skal gøre og kunne noget i forhold til sig selv og samfundet. Almendannelse angiver et princip for stofudvælgelse.

24. I lyset af almen dannelse:Hvordan skal vi prioritere i ks? • Skal vi fokusere mere på kursisterne og sagen, og en smule mindre på fagene? • Skal vi have didaktisk mod til at hævde at noget stof er vigtigere – ikke i forhold til faget, men i forhold til vores fælles virkelighed? • Skal vi satse mere på klafkisk værdibaseret dannelse end på formel kompetenceudvikling i qvortrupsk senmoderne forstand? • Kan vi både være qvortrupske og leve op til bekendtgørelsens krav om at danne til bestemte værdier (fx demokrati) og i en bestemt retning? • Hvis vi skal leve op til bekendtgørelsens krav om at danne til demokrati og det multikulturelle – hvordan skal vi så behandle nationalisme og fundamentalisme i undervisningen?