Almen Studieforberedelse Formål – undervisning - eksamen

1. Almen StudieforberedelseFormål – undervisning - eksamen Bjørn Grøn fagligt samspil efterår 2009

2. Hvad er almen studieforberedelse?

3. Hvad er det vi vil med AT – 1: Sagen Alt arbejde i AT starter med en sag En sag er forankret i AT’s Identitet: • I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder … Det faglige indhold er konkret • Fokus i det enkelte forløb skal være klart formuleret ... I arbejdet inddrages konkrete værker, personer, begivenheder, eksperimenter, genstande o.l.

4. AT og sagen – iflg Hans Fink • ”Der er ikke udpeget en bestemt stor sammenhæng, som alle fag skal ses i, men ved at samarbejde med andre fag om at belyse store, vigtige og aktuelle temaer som for eksempel miljø, sundhed, krig, kultursammenstød og teknologiske nybrud, får fagene hver for sig mulighed for (eller tvinges til) at blive set og se sig selv i flere forskellige store sammenhænge.” fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag

5. Hvad er det vi vil med AT – 2: Fagene Fagene er værktøjer til at forstå sagen - og arbejdet med sagen giver indsigt i fagene: • Fagene kommer med en akkumuleret og systematiseret viden, med egen terminologi og med en række teoribygninger • Fagene har et beredskab til at gå til sagen i hele paletten af deres teorier og metoder • Fagene bærer i særlig grad bestemte dele af deres læreplaner og deres teorier og metoder med ind i AT. Det er i disse elementer fagenes videnskabelighed træder frem i mødet med andre fag. Hvilke dele? – Det må de enkelte fag overveje. • Arbejdet i AT belyser fagene selv: Hvad er er karakteristisk for det enkelte fags videnskabelige tilgang? Hvad er sand indsigt – i hvilken udstrækning kan vi tro på resultaterne af vores undersøgelse / udredning / analyse / argumentationskæde

6. Hvad er det vi vil med AT – 3: Samspil Sagerne er ikke enkeltfaglige - men fordrer et fagligt samarbejde • Det faglige samarbejde skal være velmotiveret af sagen og ikke af timefagfordelingen • Det faglige samarbejde i AT bør som hovedregel være mellem fag, hvor forskellen i tilgang til sagen træder klart frem. Derved vil det fremstå klarere, hvorfor det enkelte fag er nødvendigt. Ved at møde noget andet, bliver man mere bevidst om sit eget. • Når to fag går sammen går de hver for sig ind med deres eget og ikke som repræsentant for noget andet end de er.

7. Hvad er det vi vil med AT – 4: Teori Læreplanen: • Almen studieforberedelse har til formål at ... styrke elevernes evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling • Almen studieforberedelse skal styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag

8. Faglige mål for AT

9. Sager i Almen studieforberedelse . vokser ud af emner som • Verdensbilleder • Evolutionsteorien og Darwin • Klima • Folkevandringer • Epidemier – pest • Renæssancen • Sult og hungersnød • Screening af fostre • Unge og ungdomskulturer i forskellige lande • Kunst og tilværelsestolkning

10. Eksamen i AT- forberedelsen

11. De ydre rammer 1. februar: eksamensopgaven offentliggøres • Rektor præsenterer opgaven (Skolen bestemmer selv klokkeslæt) • Hver elev får samtidig udleveret papirkopi af opgaven + instruks • Hver elev får udleveret en cd-rom med ressourcerummet 1-2 dage før: • ”Supervejledere” på skolen får udleveret disketten • Denne gruppe forbereder at kunne give en første orientering / vejledning til lærere og elever umiddelbart efter offentliggørelsen Til ca 12 februar: • Vejledning i at finde sag og fag • Eleverne afleverer deres endelige valg af sag og fag til skolen Til slutningen af marts: • Eleverne skriver synopser – under vejledning • Synopserne afleveres på skolen

12. Eksamensopgaven 2009 • Emnet: Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden • Overordnede problemstillinger : • Rejser er mere end turen frem og tilbage … Nogle rejser har baggrund i politiske beslutninger eller sociale konflikter. Andre rejser er drevet af videnskabelig nysgerrighed, kunstnerisk søgen eller oplevelsestrang. Alle rejser har nogle teknologiske forudsætninger i kultur og samfund … • Opgave • Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. • Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser. • Rammer for fagkombinationer • Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres.

13. Ressourcerummet • et inspirationsmateriale • består af: • et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler • materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der f.eks. kan indeholde korte citater) med aktive links eller andre henvisninger • henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter, ideer til eksperimenter • billeder, lyd og film-klip / -henvisninger

14. AT-eksamen – generelle råd 1 • Betragt prøven som tredelt: • skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) • fremlæggelse (evt via talepapir) • diskussion (eleven kan spille ud) • Foretag præcise valg: • hvilke elementer præsenteres hvor

15. AT-eksamen – generelle råd 2 • Etabler sammenhæng mellem de tre dele • Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige • Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen • Udfold det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtlige del, og præsenter dette i en kort stikordsagtig form i synopsen • Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt • Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport • Synopsen skal være informationsrig om den valgte sag og om den gennemførte undersøgelse.

16. Synopsen – skal indeholde • Titel • Fagkombination • (Elevens) Problemformulering • Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven • Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven • Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger • En samlet konklusion i relation til problemformuleringen – samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse • en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. • En litteraturliste fra læreplan

17. Hvad vejledningen drejer sig om • At hjælpe eleven med at finde og afgrænse en sag – ud fra årets eksamensopgave – som eleven kan behandle på et godt fagligt niveau. • kan eleven ikke selv det? • At hjælpe eleven med at udforme en problemformulering ud fra den valgte sag • kan eleven ikke selv det?

18. Hvad eleverne vil møde ved eksamen • Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er første spørgsmål: • Ifølge opgaveformuleringen skulle du vælge en (sag / rejse..). Hvad er det i grunden for en sag du har valgt? • Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er andet spørgsmål: • Hvad var i grunden din problemformulering? Og hvad er din hovedkonklusion herpå? • Hvis det ikke fremgik klart af din præsentation, så er tredje spørgsmål: • Hvorfor har du egentlig valgt disse fag? Kunne du ikke have besvaret spørgsmålet alene med brug af …?

19. Hvordan kommer eleven i gang? Pentagonen: • Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) • Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) • Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? – Bøger?) • Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) • Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

20. Problemformulering • I problemformuleringen angives den sag eleven har valgt at arbejde med • Pas på med problemformuleringer, der er: • rene dispositioner • opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav • for brede og uspecifikke, uden fokus • Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen • En lakmusprøve: Forventer man efter læsningen af problemformuleringen: • at der kommer en klar konklusion, • eller forventer man en fortælling, der slutter, når den er færdig?

21. Problemformulering – 2a • Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: • Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. (Opgave i filosofi og samfundsfag) • Hvordan ville man – ud fra pentagonen – gå til denne elev?

22. Problemformulering – 2b • Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: • Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. • Eksempel på en bedre problemformulering: • Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? (Opgave i filosofi og samfundsfag)

23. Problemformulering – 3a • Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: • Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de dumpede ' sennepsgasgranater ved Bornholm. (Opgave i kemi og historie) • Hvordan ville man – ud fra pentagonen – gå til denne elev?

24. Problemformulering – 3b • Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: • Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de dumpede ' sennepsgasgranater ved Bornholm. • Eksempel på en bevægelse mod en bedre problemformulering: • Hvorfor er det både særligt vigtigt og også særligt vanskeligt at få gennemført internationale aftaler om brugen af kemiske våben? (Opgave i kemi og historie)

25. Problemformulering – 4a • Eksempel på en for ensidig problemformulering: • Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. (Opgave i matematik og historie) • Hvordan ville man – ud fra pentagonen – gå til denne elev?

26. Problemformulering - 4 • Eksempel på en for ensidig problemformulering: • Jeg vil med denne opgave undersøge, hvilken betydning Enigma-maskinen havde under 2. Verdenskrig, da den betød meget for både tyskerne og de allierede. Jeg vil komme ind på hvordan man anvendte maskinen til kryptering. Dernæst vil jeg se, hvordan det lykkedes at bryde koden, og hvordan tyskernes senere ændringer påvirkede arbejdet med at bryde koden. Til slut vil jeg se på hvilken betydning brydningen af Enigma-maskinen efterfølgende fik for krigen. • Eksempel på en bedre problemformulering: ? (Opgave i matematik og historie)

27. AT og videnskabsteori – iflg Hans Fink • ”Ideen om at fokusere på det almene … giver en særlig chance for at understrege deres fælles videnskabelighed. Undervisningen kan belyse forskellene på mening, antagelse, tro, begrundelse, viden, videnskab og pseudovidenskab og den kan diskutere brug og misbrug af videnskab. Alt sammen som baggrund for at man også diskuterer ligheder og forskelle mellem viden og kunnen på forskellige områder…” • ”Der er ikke brug for et videnskabsteoretisk skoleridt, men for en konkret og ligefrem sammenligning af de måder, man tænker og arbejder på i de forskellige fag.” • ”Det kan ikke være tilfredsstillende for en faglærer, at det er en faglærer fra et andet fag, der underviser om det fag han eller hun underviser i.” fra Festskrift til Odense Katedralskoles 750 årsdag

28. Videnskabsteori fra neden • At stille undrende spørgsmål … • At lade eleverne møde paradokser, fejltagelser… • At anvende Collins ’videnskabsteoretiske dimensioner’ som guideline når vi planlægger forløb og når vi vejleder

30. Eksamen i AT - Den mundtlige prøve

31. Hvilke materialer foreligger ved prøven? • Synopsis – tilsendt på forhånd • Studierapport – elevens ansvar • Disposition / talepapir – måske - Gav synopsis gode muligheder for lærer og censor til at forberede sig? - Hvordan blev eleverne forberedt på den nye eksamensform?

32. Den mundtlige prøve • Fremlæggelse ca 10 min - dialog ca 14 min • Eksaminanden har lov til at blive klogere frem til den mundtlige prøve og her fremlægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end der står i synopsen • Der eksamineres på grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen • Der kan stilles uddybende spørgsmål med udgangspunkt i eksaminandens studierapport • Den mundtlige prøve må ikke indeholde elementer af særfaglig eksamination løsrevet fra den sag, eleven har arbejdet med • Eksaminationen skal for de enkelte fags vedkommende afdække i hvilken udstrækning, eksaminanden har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen

33. Disposition / talepapir • En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. • En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning • En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet • En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give • En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til

34. Bedømmelseskriterier • Eksaminanden bedømmes på sin mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den efterfølgende dialog • Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens pkt. 2.1. • I bedømmelseskriterierne indgår også eksaminandens evne til at anvende viden og metoder fra de to fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er relevant for sagen og dennes behandling. • Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

36. Problemformulering – eksempel 1 • Eksempel på problemformulering, der er rene dispositioner: • Jeg vil undersøge problemerne bag fedme samt redegøre for, hvem der rammes af epidemien. Jeg vil herudover lave en danskfaglig medieanalyse af artiklen ”Fedmen banker på din dør”. Ud fra analysen vil jeg konkludere, hvem artiklen henvender sig til. Herefter vil jeg sammenholde resultatet fra redegørelsen med resultatet fra analysen, og her i også diskutere og vurdere om artiklen er placeret det rette sted for at gøre en forskel i fremtiden. (dansk A – samf B) tilbage

37. Problemformulering – eksempel 2 • Eksempel på problemformulering, der er taksonomisk opbygget: Kan man skabe og bruge kunstig intelligens i computere og robotter? • Redegør for de centrale elementer i menneskets intelligens og computerens opbygning. • Analyser forskellen på kunstig intelligens i en computer og et menneske • Vurder robotters fremtidige anvendelse (fys A – psyk C) tilbage

38. Problemformulering – eksempel 3a • Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Jeg vil i min opgave se på hvilke konsekvenser, og hvor en indflydelse kræft kommer til at have i fremtiden tilbage

39. Problemformulering – eksempel 3b • Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Jeg vil i min opgave se på hvilke konsekvenser, og hvor en indflydelse kræft kommer til at have i fremtiden (hist A – bio B) tilbage

43. Problemformulering – 3 • Eksempler på problemformuleringer (med matematik ...): • Er der vilje til og mulighed for at bekæmpe en pandemi som den sorte død i vores moderne samfund? (I undersøgelsen inddrages studier af nyere influenzaepidemier, samt England under kogalskaben) • Hvilken indflydelse kan sikker kommunikation med anvendelse af moderne kryptering få på demokratiets udvikling (præsentation af moderne koders egenskaber indgår i undersøgelsen) • Er det muligt at gennemføre en trafikplanlægning i København, som hovedsageligt bygger på økonomiske styringsredskaber (I undersøgelsen inddrages erfaringer fra andre storbyer) • Er det muligt at lave troværdige demografiske prognoser som grundlag for en politisk planlægning der kan række mindst 30 år frem? (I undersøgelsen inddrages velfærdskommissionens materialer) • Hvilken indflydelse havde de to konkurrerende verdensbilleders evne til at lave forudsigelser på Galileis holdning til dem • Hvilken rolle spillede troen på den klassiske mekaniks mulighed for at forudsige begivenheder på Ole Rømers opdagelse af lysets tøven

45. Case: Renæssancen - individ og samfund

46. Hvad er almen studieforberedelse - A? • Masaccio ca 1425

47. Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Alberti ca 1435

48. Hvad er almen studieforberedelse - A? Masaccio ca 1425 Masaccio – Brancacci-kapellet 1427

49. Hvad er almen studieforberedelse - A? • Masolini – Brancacci-kapellet 1427

50. Hvad er almen studieforberedelse - A? Lorenzetti – Siena, 1328