1 / 40

Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter Oslo, 8 november 2013 Jørgen Riis Jepsen,

Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter Oslo, 8 november 2013 Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen.

albin
Download Presentation

Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter Oslo, 8 november 2013 Jørgen Riis Jepsen,

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter Oslo, 8 november 2013 Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk

  2. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen Medforfattere

  3. Publikationer • Jepsen J, Laursen L, Larsen A, Hagert CG. Manual strength testing in 14 upper limb muscles. A study of the inter-rater reliability. Acta Orthop Scand 2004;75(4):442-448. • Jepsen JR, Laursen LH, Hagert C-G, Kreiner S, Larsen AI. Diagnostic accuracy of the neurological upper limb examination I. Inter-rater reproducibility of findings and patterns. BMC Neurology 2006;6:8. • Jepsen JR, Laursen LH, Hagert C-G, Kreiner S, Larsen AI. Diagnostic accuracy of the neurological upper limb examination II. The relation to symptoms of patterns of findings. BMC Neurology 2006;6:10. • Jepsen JR, Laursen LH, Kreiner S, Larsen AI. Neurological examination of the upper limb: A study of construct validity. The Open Neurology Journal 2009;3:75-84. • Jepsen JR. Upper limb neuropathy in computer operators? A clinical case study of 21 patients. BMC Musculoskeletal Disorders 2004;5:26. • Jepsen JR, Thomsen G. A cross-sectional study of the relation between symptoms and physical findings in computer operators. BMC Neurology 2006;6:40. • Jepsen JR, Thomsen G. Prevention of upper limb symptoms and signs of nerve afflictions in computer operators: The effect of intervention by stretching. J Occup Med Tox 2008;3.1. • Jepsen JR, Hagert CG. The neurological examination in work-related upper limb pain. Internat Musculoskel Pain 2010;32(1):7-15. • Jepsen JR, Hagert CG. Muscle testing in the diagnosis of work-related upper limb complaints. Europ Neurol J 2010;2/2:1-9. • Jepsen JR: Muscle testing in the diagnosis of work-related upper limb complaints. J Environ Occup Med (Shanghai) 2012;29/12: 785-90. • Jepsen JR: Work-Related Upper Limb Pain and Its Diagnosis: Contribution from the Neurological Examination. In: Ghosh, S. (Ed.): Pain Medicine. Rijeka. InTech 2012: 11-34. http://dx.doi.org/10.5772/50884.

  4. Baggrund • 75% af patienter kan ikke klassificeres diagnostisk (Hunter) • Diagnostiske (fejl?)tolkninger • Efter lokalisation • Skulder: Rotator cuff tendinitis (senebetændelse i skulderen) • Albue: Epikondylitis (tennisalbue) • Efter smertekarakter og paræstesier (soven/dødhed) • Karpaltunnel syndrom • Cervikalt rodtryk (tryk på nerverod i nakken) • Efter lokaliseret ømhed • Myoser/myofascielt smertesyndrom • Tendinitis (senebetændelse) • Efter kraftnedsættelse og føleforstyrrelse • “Smertebetinget” kraftnedsættelse • “Diffuse” føleforstyrrelser

  5. Sygehistorien og den objektive undersøgelse af patienten skal: Fortælle hvilket væv, der er sygt Muskel? Sene? Insertion (senetilhæftning)? Led? Nerve? etc. Lokalisere sygdommen (ikke kun symptomerne) Identificere typen af patologi

  6. Vi vil prøve at karakterisere disse 75% af patienterne diagnostisk Området er relativt uudforsket ”Hvidt område på landkortet” Opgave

  7. Smerte – (neuropatisk?) Svaghed eller udtrætbarhed Føleforstyrrelser (Evt. håndslip) Karakteristisk for den arbejdsmedicinske armpatient

  8. Så hvorfor ikke undersøge nervernes funktion?

  9. Princip for fokal diagnostik ved undersøgelse af muskelkraft

  10. Princip for fokal diagnostik ved undersøgelse af muskelkraft

  11. Princip for fokal diagnostik ved undersøgelse af muskelkraft

  12. Fokal nervediagnostik:Manuel vurdering af kraften i de enkelte musklerEn klassisk metodologi:Lister G 1993, Seddon HF 1954, Lundborg G 1988, Tubiana R et al.1996, Kendall FP et al. 1983. Karpaltunnel syndrom Pronator syndrom Radialtunnel syndrom (Frohses arkade) ”Saturday night palsy” (Triceps arkaden) Ulnaris – håndled (Guyons kanal) Ulnaris – sulcus

  13. Valideringsstudiet • 82 arme • To undersøgere • Blindet objektiv undersøgelse (semikvantitativ vurdering) • Manuel testning af kraft (14 muskler) • Følesans (7 områder på huden) • Let berøring, smerte, vibration (256 Hz) • Trykømhed over nerver (10 steder)

  14. Primær screening af isometrisk muskelkraft:3 antagonist musklerArmen placeres, så musklen så vidt muligt arbejder isoleret Pectoralis major Deltoideus posterior Biceps brachii Triceps Flexor carpi radialis (FCR) Extensor carpi radialis brevis (ECRB)

  15. Klassifikation som nervepåvirkning med bestemt lokalisation kræver et relevant anatomisk mønster af • Muskelsvaghed + • Trykømhed over nerver + • Føleforstyrrelse

  16. Oversigt over forsyning af overekstremitetens muskler fra C5 – Th1

  17. Plexus brachialis

  18. N. medianus

  19. N. radialis

  20. N. ulnaris

  21. Reliabilitet af undersøgelsen -overensstemmelse mellem to blindede undersøgere • Enkelt-parametre • Muskelkraft: Median kappa = 0.54 (0.25-0.72) • Følesans: Median kappa: • berøring = 0.69 (0.31-0.90) • smerte = 0.48 (0.42-0.69) • vibration = 0.58 (0.45-0.70) • Ømhed: Median kappa = 0.53 (0.29-0.69) • Tilstedeværelse af nervepåvirkning: Kappa = 0.75 • Mønstre af fund – lokalisation af nervepåvirkning: Median korrelation = 0.75 (0.45-0.83)

  22. Validitet – betyder vores fund noget?Sammenligning med forekomst af symptomer* 38 arme med symptomer: Enighed om nervepåvirkning i 28 Enighed om fravær i 4 Uenighed i 6 44 arme uden symptomer: Enighed om fravær i 41 Enighed om nervepåvirkning i 2 Uenighed i 1 *Elektrofysiologiske undersøgelser kan ikke bruges i sammenhængen!

  23. Validitet Korrelation mellem kliniske fund og symptomstatus: gamma = 0.86, p < 0.001 Ved fuld enighed: Diagnostisk sensitivitet: 0.73 (Hvor mange med symptomer kan identificeres korrekt?) Diagnostisk specificitet: 0.86 (Hvor mange uden symptomer kan identificeres korrekt?) Positiv prædiktiv værdi: 0.90 (Andelen med positiv test, der identificeres korrekt) Negativ prædiktiv værdi: 0.93 (Andelen med negativ test der identificeres korrekt)

  24. Konklusioner Høj reliabilitet Høj prædiktiv værdi i forhold til forekomst af relevante symptomer - construct validity Jepsen JR et al. Acta Orthop. Scand. 2004:75:442-448 Jepsen JR et al. BMC Neurology. 2006:6:8 Jepsen JR et al. BMC Neurology. 2006:6:10

  25. Nervepåvirkning i skulder/armForskelle fra den almindelige opfattelse Fokus på de motoriske funktioner Sjældent: Rodtryk ved nakken Karpaltunnel syndrom Ulnaris tryk ved albuen Hyppigt: Plexus brachialis (infraklavikulært) N. medianus (albue) N. interosseus posterior Multipel entrapment “Double crush”?

  26. Mange klager Forskellige fund Få/mange Troværdige? Dokumenterede? Armsymptomer ved PC-arbejde

  27. Kan den neurologiske undersøgelse bidrage diagnostisk ved armsmerter hos PC-operatører? • Symptomtriade tyder på nervepåvirkning • Naturligt at foretage en neurologisk undersøgelse på PC-operatører

  28. Klinisk case studieJepsen JR: BMC Musculoskel.Dis. 2004;5:26 21 fuldtids CAD operatører henvist til Arbejdsmedicinsk afdeling med alvorlig computer relateret sygdom Mange objektive fund Muskelsvaghed Føleforstyrrelser Ømhed over nerver Hos alle 21 mønstre af fund forenelige med lokaliseret nervepåvirkning Plexus brachialis på infraklavikulært niveau N. medianus ved albuen N. interosseus posterior Ingen“klassiske” armsygdomme blev identificeret Færre symptomer ved opfølgning Alvorlig prognose

  29. Arbejdspladsstudie (Rambøll studiet) • Neurologiske fund hos “sunde” computer operatører i arbejde? • Er fundene relateret til symptomer?

  30. Arbejdspladsstudiet (Rambøll studiet) • 96 grafiske computer operatører i to filialer af et større rådgivende ingeniørfirma • Symptomer: Nordisk spørgeskema • Symptom score på skala 0-9 • Objektiv undersøgelse: Blindet og semi-kvantificeret • Kraft (11 muskler) 1 • Følesans (smertesans i 5 og vibrationssans i 3 områder) 2 • Ømhed ved let tryk langs nerverne (7 steder) 2 1. Jepsen JR et al. Acta Orthop. Scand. 2004:75:442-448 2. Jepsen et al. BMC Neurology. 2006:6:8

  31. Resultater (N=96) Symptomer Enhver smerte de sidste 3 måneder: 67 arme (Skulder 42, Albue 16, Hånd/håndled 40) Smerte > 4 (skala 0-9 x 3): 33 arme (Signifikant forskel højre/venstre) Svaghed/udtrætbarhed: 7 arme Paræstesier: 23 arme Alle tre symptomer: 5 arme Fund Muskelsvaghed: 53 arme Føleforstyrrelser: Nedsat smertesans 36 arme, øget vibrationstærskel 63 arme Ømhed over nerver: 56 arme

  32. Sammenhæng mellem score for mønstre for nervepåvirkning og summeret smerte

  33. Konklusioner på arbejdspladsstudiet1 Trods begrænset smerteintensitet var objektive neurologiske fund hyppige og signifikant relateret til smerte Fundene indicerer, at armsmerter hos PC operatører er relateret til påvirkning af: Plexus brachialis på infraklavikulært niveau N. medianus ved albuen N. interosseus posterior 1. Jepsen JR, Thomsen G. J Occup Med Tox 2008;3.1.

  34. Kan problemet afhjælpes?4 udspændingsmoduler 3x/dgl. i ½ år

  35. Undersøgelse af effekten af udspænding1 Signifikant smertereduktion Objektive parametre uændrede Bidrager til validering af tidligere erfaringer 1. Jepsen & Thomsen. J. Occup. Med. Toxicol. 2008;3:1

  36. Konklusion: Vigtigt at foretage muskulær screening af overekstremiteten Primær screening – tre antagonistiske muskelpar Lette at huske Lette at undersøge • Pectoralis • Deltoideus • Biceps brachii • Triceps • FCR • ECRB

  37. Sekundær screening– fordi den primære screening ikke fanger KTS, Radialtunnelsyndrom og ulnarispåvirkning • Abductor pollicis brevis • Extensor carpi ulnaris • Abductor digiti minimi

  38. Tak for opmærksomheden- og tak fordi vi måtte besøge jer!

More Related