Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger

1. Planlægning af bæredygtig råstofforsyningEt fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA

2. Et fokus på bæredygtighed • Råstoflovens §1. stk. 1: Lovens formål er at sikre at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejningog efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. • Miljøvurderingsværktøjerne kan sikre råstoffernes bæredygtighed • Miljøscreening af nye graveområder • SMV af råstofplaner • Evt. VVM af graveområder • Tilpasning af projekter ifm. ansøgning og gravetilladelser

3. Status: fokus på lokal bæredygtighed • Interesser ift. grundvand, natur, fredninger og landskab forsøges håndteret allerede fra zonering. • Lokale spillere er med til at zonere fremtidens råstofområder. • Kommerciel interesse og lodsejers accept er nødvendig • Stort fokus på minimering af lokale påvirkninger! • Inddragelse af naboer (partshøring, screening, plan og tilladelser) • Krav til intensitet, støj og støv • Attraktiv efterbehandling (natur og rekreative formål) Hvordan sikrer vi en tilstrækkelig forsyning med færrest mulige gener?

4. Hvad sker der udenfor lokalområdet? • Vurdering af kumulative og synergetiske påvirkninger har ikke modtaget megen opmærksomhed. • Miljøscreeningerne tillægges mere værdi end SMVen • En strategisk planlægning bør evaluere sandsynlige konsekvenser af forskellige forsyningsalternativer og/eller prioriteringer. Hvordan påvirker planlægningen regional, national og globalt?

5. Hvordan kan globale påvirkninger analyseres? Analysens præmis: • Efterspøgslen på råstoffer vil altid blive modsvaret! → Alle planprioriteringer genererer et markedsmæssig respons F.eks. Vil flytning af råstofgrav ikke sænke efterspørgslen. • “Hvad er alternativet?” Efterspørgsel Placering Transport [20 mio. m³ grus pr. år] Intensitet Graveareal Efterbehandling Arealændringer Graveområder Udbud • Ressourcer • Land • Produkter [x ha. pr. år] Planlægning+ Regulering Påvirkningen af sådanne ændringer i efterspørgsel kan analyseres vha. LCA

6. Hvad er livscyklusvurdering (LCA)? • LCA er et analyseværktøj der kan belyse konsekvensen af at øge efterspørgslen på et produkt (købe det) eller ved at påbegynde en ny proces/aktiviteter. • LCA udarbejdes vha. store databaser, der indeholder de statistisk forekommende globale påvirkninger fra udførelse af en proces eller øget efterspørgsel af et produkt. • En LCA vil summere alle disse påvirkninger, og gruppere dem iht. deres bidrag til globale kumulative problemer

7. LCA-studie om strategisk råstofplanlægning Koncept:I hvilket omfang kan den regionale planlægning og administration påvirke råstoffers globale miljøbelastning? • Produkt: produktion af 1 m³ grus • Produktion af grus kræver: • Materialer (diesel) • Maskinel (gummiged, sorteringsanlæg) • Transport (distribuering) • Land (oftest tidligere landbrugsland)

8. Hvordan LCA? • Planlægning kan influere • Transportafstand • Indvindingsintensitet • Råstoftykkelse • Efterbehandling Metode: Baseline : produktion under gennemsnitlige forhold Scenarie 1-2 : ændring i transport afstand Scenarie 3-4 : ændring i Indvindingsintensitet Scenarie 5-7 : efterbehandling til ekst. landbrug Scenarie 8-10 : efter behandling til natur Variable i LCA modellen

9. Resultater • Produktion af 1 m³ grus globalt set bidrager mest til • udledning af partikulær forurening • global opvarmning • 56% af alle drivhusgasser udledt ifm. produktionen af grus kommer fra transport. • Selv store forskelle i graveintensitet vil ikke generere væsentlige forskelle i de globale miljøpåvirkninger. • Arealændring fra intensivt landbrug til natur kan generere store kumulative påvirkninger. • Specielt i områder med god landbrugsjord og få ressourcer

10. Anbefalinger • Minimering af den globale udledning af hhv. partikulær forudrening og drivhusgasser børe være et strategisk i planlægningen. • Transportafstande bør minimeres, hvor det kan lade sig gøre • Decentral forsyning • Tilladelser langs store anlægsprojekter • Indvindingsintensitet kan behandles som værende udelukkende et lokalt fænomen • Naturgenopretning er ikke entydigt en god ide i områder, hvor det erstatter intensivt dyrkes landbrugsjord. • Genopret til ”produktivt areal” i områder med få ressourcer • Såfremt naturgenopretning ønskes, er det vigtigt, at få meget ud af området som muligt inden da.’ • Færdigudgrav graveområder + tillad indvinding under GVS

11. Konfliktende interesser? Eller? Lokale interesser? Partikulær forurening? Natur?Biodiversitet? Klima? Partikulær forurening? Natur?Biodiversitet?

12. Tak for i dag Planlægning af bæredygtig råstofforsyningEt fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA