1 / 18

10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række

10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række. Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder Institut for Jordbrugsvidenskab KVL – Landbohøjskolen København lsj@kvl.dk. Marginal-værdien af N øges når kvælstof-normerne ”strammer” – man føler sig afhængig…

zudora
Download Presentation

10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. 10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder Institut for Jordbrugsvidenskab KVL – Landbohøjskolen København lsj@kvl.dk

  2. Marginal-værdien af N øges når kvælstof-normerne ”strammer” – man føler sig afhængig… Behov for afvænningskur! Der er princippielt 4 delstrategier: Udnyt handelsgødningen bedre Udnyt husdyrgødningen endnu bedre Udnyt jordens organiske N bedre Skaf ekstra N via grøngødning Græsmarkens alder: 90 5. års 4. års 80 3. års 2. års 70 1. års hkg pr. ha Udbytte vinterhvede 60 50 0 0 50 100 150 200 250 Er der en kur for ”kvælstofnarkomaner”? Vinterhvede efter kløvergræs til slæt 100 (Johnston et al. 1994, cf. Eriksen 2005) Gødning til vinterhvede (kg N pr. ha) Intet nyt under solen….men her er10 bud for ”kvælstofnarkomaner”!

  3. Nettomerudbytte for nedfældning Nettomerudbytte kr/ha 1. Pas godt på gyllens ammonium-N • Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning! • Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre Birkmose 2005

  4. 1. Pas godt på gyllens ammonium-N Kvæg dybstrøelse • Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning! • Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre • Også vigtigt for fast husdyrgødning (Hansen & Birkmose 2005 GVM311)

  5. 1. Pas godt på gyllens ammonium-N • Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning! • Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre • Fokuser på tab fra stald og lager, f.eks. gennem forsuring af gyllen i stalden • - det virker også i marken! pH 7,0 pH 6,0 pH 5,5 Stevens et al. 1989

  6. De sidste knap 10% af husdyrgødning der udbringes om sommeren eller i efteråret udnyttes ret dårligt, uanset gødningstype eller dyreart Forårsudbringning er at foretrække, hvis man ønsker høj kvælstofudnyttelse – men husk på risiko for jordpakning! 1. års optagelse af 15N i mærket fjerkræ gødning 50 Kerne Halm 40 Efterafgr. 30 N optagelse (% af tilført 15N) 20 10 0 50N 100N +Savsm – Strø +Savsm +Halm – Strø +Halm Vinter Forår Handels 2. Drop efterårsudbringning af husdyrgødning Thomsen (2002)

  7. Ammoniak kan også tabes fra handelsgødning – primært urea, i varmt og fugtigt vejr N-koncentrater med højt pH fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg har meget højt potentiale for ammoniak tab Nedfældning er ikke altid nok til at begrænse tab Nye resultater tyder på øget risiko for emission af lattergas (drivhusgas) ved nedfældning. 3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-koncentrater! Ammoniaktab over 5d fra GFE N-konc. tilført i vinterbyg Gødningsdyse Slæbesl. Dyb Øverlig nedfældning (Nyord et al 2005 Gr.V.M. 307)

  8. Kender du jordens ”gamle strøm” er der mulighed for At ’flytte’ rundt på N-kvoten på bedriften Bedre dækningsbidrag Mindre miljøbelastning ved overgødskning med kvælstof. Hvordan estimere økonomisk optimal N for marken? Stribe gennem marken med reduceret N mængde (f.eks. –50 kg/ha) og efterfølgende GPS-udbyttemåling Analyse af jordens total N indhold og regressionsmodel (r2=0,57) – kan stort set erstatte kendskab til dyrkningshistorien forud for forfrugten Optimal N ud fra jordens total-N Beregnet (184 forsøg m. vår- og vinterkorn) Observeret Pl.A.orient.07-546 4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i jorden Økonomisk tab ved gødskning efter norm 210 forsøg i vinterhvede 1993-98 Under- Overgødskning

  9. På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne, men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel. Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkning 1. års Virkn. 100% 85% 70% 35% Eftervirkning 1-3% per år 5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering Svinegylle, 15N mærket, leret sandjord Handelsg. Inj. Nedmuld. Overflade (Sørensen and Amato, 2002)

  10. På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne , men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel. Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkning Til gengæld varer efter-virkningen ved i mange år Dermed er det først ved mange års tilførsel der skabes stor eftervirkning Kvæggylle Svine gylle Fast staldgødning 5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering 30 Eftervirkning i afgrøder med Kort vækstsæson (e.g. spring cereals) 25 20 (% af årlig tilført tilg. N) N eftervirkning 15 10 5 0 1 år 2 år 10 år 20 år Antal år med husdyrgødningstilførsel

  11. Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker 1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha Eftervirkning 1. år (i vårbyg) Forfrugt: Korn Kløvergræs 60 50 40 Kerneudbytte (hkg/ha) vårbyg Kvælstof i stub, udløbere og rødder Slæt 30 Afgr. lav N Afgr. høj N 20 0 100 0 100 + Kvælstof frigivet til jorden Tilført tilgængeligt N (kg N/ha) 6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning (Vinther, 2005) (Eriksen, 2001)

  12. Eftervirkning 2. år (i vårhvede) Forfrugt: Korn Kløvergræs 45 40 35 Kerneudbytte (hkg/ha) vårhvede 30 Slæt Afgr. lav N 25 Afgr. høj N 20 0 100 0 100 Tilført tilgængeligt N (kg N/ha) 6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning • Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker • 1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha • 2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha (Eriksen, 2001)

  13. Eftervirkning 3. år (i byghelsæd) Forfrugt: Korn Kløvergræs 9 8 7 6 byg-helsæd TS-udbytte (t/ha) 5 Slæt Afgr. lav N 4 Afgr. høj N 3 0 100 0 100 Tilført tilgængeligt N (kg N/ha) 6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning • Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker • 1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha • 2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha • 3. års eftervirkning ganske lille, men langsigtet • Eftervirkningen stiger ikke med kløvergræsmarkens alder over 1 år, selvom der akkumuleres mere N i grønsværden – C/N stiger samtidig og nedbrydelighed falder (Eriksen, 2001)

  14. 7. Efterafgrøder med omtanke - undgå chikane • Efterafgrøder – nytte eller "chikaneafgrøder”? • Eftervirkning af efterafgrøder skal nu modregnes i N-kvoten med 25 kg N/ha for bedrifter med mere end 0,8 DE/ha, så det bliver dyrt ikke at udnytte dem ordentligt! • Brug redskabet med fornuft: • Giver ikke ekstra N, men tilbageholder kun mineraliseret N, der ellers ville tabes ved udvaskning – hvis efterafgrøder anvendes i kvælstoffattige situationer vil de ofte give negativ virkning • Vælg art og nedmuldningstid ift. nedbør, jordtype og næste afgrøde

  15. Økologiske landmænd uden adgang til husdyr gødning er afhængige af grøngødning (kløver eller andre bælgplanter) som kvælstof-forsyning Det er indlysende at konventionelle landmænd med en stram N-kvote kunne lære noget her! Eftersået grøngødn. i aug., N-fixering indtil nov. 250 200 150 N-fixation [kg N / ha] 100 50 0 Blod-kløver Egyptisk Perser-kløver Pers. kl. +rajgr. Vinter-vikke Foder-vikke kløver (Müller and Thorup-Kristensen, 2001) 8. Ikke kun økologer kan bruge grøngødninger

  16. Traditionelt: N mineralisering går i stå ved lave temperaturer Ny forskning: Afgrøderester og andet frisk plantemateriale frigiver betydelig mængde kvælstof gennem vinteren, selv ved 0°C. Nedmuldning af efterafgrøder ved lav temperatur i efteråret er derfor ingen garanti mod tab ved udvaskning! 9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet (Andersen og Jensen, 2000)

  17. 10. Placér din gødning der hvor den virker bedst • Landsforsøgene i 1980erne:Placering af N til vårkorn giver en væsentligt bedre udnyttelse, typisk mere end de 10% normerne i dag ligger under økon. optimum • I dag med større andel af vintersæd er det ikke muligt, men den gamle viden bør anvendes i vårafgrøder hvor man kan! (Skriver 1985)

  18. 10 bud for ”kvælstofnarkomaner” 1. Pas godt på gyllens ammonium-N 2. Drop sommer og efterårsudbringning af husdyrgødning 3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-koncentrater! 4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i jorden 5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering 6. Græsmarkerne giver et hurtigt eftervirkningsafkast 7. Undgå chikane – brug efterafgrøder med omtanke 8. Det er ikke kun økologer der kan have glæde af grøngødninger 9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet 10. Placér din gødning der hvor den virker bedst

More Related