Academic Writing: Key Concepts and Practice

1. 1 1 AKADEMISK SKRIVNING Skrivedag 1: Den gode redegørelse

2. 2 Formålet med Akademisk Skrivning (1): Introduktion (Tidsforbrug: ca. 7 min.) Præsentation af formålet med og strukturen på både det overordnede forløb og ”Skrivedag 1”:  Akademisk Skrivning træner de kompetencer, du har brug for, når du skal skrive og mundtligt  forsvare de store skriftlige opgaver i gymnasiet: Dansk-/historieopgaven (DHO) i 1.g  Studieretningsopgaven (SRO) i 2.g  Studieretningsprojektet (SRP) i 3.g  Kompetencerne, du træner i forløbet, er relevante i forhold til alle de fag, du har på  gymnasiet Så selvom det i dag er din historielærer, der står for undervisningen, så gælder de ting, du  lærer fx også i biologi, matematik og engelsk Endeligt er det vigtigt at have for øje, at de kompetencer, du træner i dag, ikke kun gælder i  store skriftlige opgaver, men også i fagenes almindelige afleveringer

3. 3 3 Formåletmed AkademiskSkrivning(2): Oversigt

4. Formålet med Akademisk Skrivning (3): I dag skal vi… 4 I dag skal vi arbejde med en række forskellige typer af opgaver, der tilsammen skal give et indtryk af, hvilke elementer der er vigtige, når man redegør  Vi skal ind på begreberne plagiat, kildehenvisningerog litteraturlister  Vi dykker ned i, hvordan man laver en god sammenhæng i ens tekst  Så samles der op på ovenstående i et læreroplæg  Dernæst skal I lave en redegørelse ud fra læreroplægget, og vi hører et par af jeres redegørelser på klassen  Og endelig skal I bruge det, I har lært i dag, i en afleveringsopgave, der bliver introduceret af jeres historielærer i foråret. Opgaven klæder jer på til at skrive den redegørende del af jeres DHO i slutningen af skoleåret 

5. 5 Download først materialet…  Gå ind på: http://aalborghus.dk/stx/akademisk-skrivning/  Find Skrivedag 1 under 1.g  Download Kompendiet, Formalia-pjecen og PowerPoint- præsentationen I finder altid jeres materiale til Akademisk Skrivning på denne side

6. En dårlig redegørelse (1) En dårlig redegørelse (1) 6 (Tidsforbrug: ca. 15 min.) Opgave 1) Læs redegørelsen for handlingen i filmen Nattens Dæmoner (2013) i kompendiet. Redegørelsen findes også på næste slide (3 min.) 2) Diskuter to og to, hvorfor dette ikke er en god redegørelse. Vær så præcis som muligt, når I udpeger elementer, der ikke dur (5 min.) 3) I hvilke fag finder man typisk redegørelser af denne type? 4) Plenum: Vend kort, hvilke elementer I har observeret i de forskellige par (5 min.)

7. 7 En dårlig redegørelse (2): Nattens Dæmoner Nattens Dæmoner er ligesom den slags film, der prøver at skræmme os vildt meget. Men det er den virkelig ikke ret god til overhovedet. Den er vist fra 2012 eller 2013, tror jeg. Nå, men vi følger de her to spøgelsesjægere, der skal opklare alle mulige overnaturlige begivenheder, som er super urealistiske. Og allerede her er jeg altså stået af; det bliver altså for fjollet. Men de skal så ud i det her hus, hvor der bor en familie, der hele tiden bliver udsat for noget mærkeligt: Ure går i stå midt om natten, der er sådan nogle mærkelige knirkende lyde, den ene datter ser sådan nogle spøgelsesagtige personer hele tiden, moren bliver mere og mere crazy i løbet af filmen, og familiens hund dør sgu også lige pludselig. Jeg kan slet ikke have det, når hunde dør i film! Og Ed og Lorraine, der er de spøgelsesjægere, jeg nævnte før, skal opklare, hvad det er der sker, og fikse det hele, så familien kan leve normalt. De finder ud af, at huset og også moren er besat af den ondeste dæmon, og den her dæmon får de så til at skride ved at bruge alt muligt hokus pokus på moren. Så filmen ender sådan ret lykkeligt til sidst.

8. 8 Spørgsmål til din naturvidenskabelige lærebog (1) Spørgsmål til din naturvidenskabelige lærebog (1) (Tidsforbrug: max 25 min.) Opgave til teksten ”Insulin til sukkersyge” 1) 2) Læs teksten: Den findes i kompendiet og på næste slide (2 min.) I par: Formuler tre spørgsmål, der begynder med ”Hvordan…” eller ”Hvad…”, som du eller en anden kan svare på ved at læse teksten. Spørgsmålene skal fokusere på det, du synes er centralt i teksten (12 min.) Udfordr et andet par til at svare på dine spørgsmål, og lad det andet par udfordre jer. I skal skrive svarene på de enkelte spørgsmål (10 min.) 3) NB: BRUG FAGBEGREBER BÅDE I SPØRGSMÅL OG SVAR

9. 9 Spørgsmål til din naturvidenskabelige lærebog (2) Spørgsmål til din naturvidenskabelige lærebog (2) ”Insulin til sukkersyge” Når du spiser, får du ’benzin til rugbrødsmotoren’. Når maden er fordøjet, optages druesukkeret i blodet. Insulin er et hormon, som sørger for, at dine celler, fx hjerne- og muskelceller, får det brændstof, de har brug for, og at resten kommer i ’reservetanken’, din lever. Insulin dannes af celler i bugspytkirtlen. Nogle mennesker danner intet eller for lidt insulin. Derfor kan de ikke styre deres indhold af sukker i blodet – deres ’blodsukker’. De har sukkersyge, men kan hjælpes med indsprøjtninger af insulin. For få år siden udvandt man insulin fra bugspytkirtlen hos slagtede svin eller køer. Dyreinsulin er ikke helt magen til menneskeinsulin, men med en særlig teknik kunne det ændres, så det blev det. I dag har man splejset et menneskegen for insulin ind i bakterier, så man kan fremstille store mængder menneskeinsulin. Insulin kan også fremstilles med gensplejset ølgær. Det sker her i landet på fabrikken Novo Nordisk. Insulin var den første medicin, som blev fremstillet ved gensplejsning. Men måske kan fremtidens sukkersygepatienter helt undgå at skulle have indsprøjtninger. I stedet kan de få indført sunde celler, som kan danne insulin, i deres bugspytkirtel. Cellerne kan fx komme fra fisk, som kan opdrættes i store mængder i dambrug. Fiskene danner ikke menneskeinsulin, men det kan de komme til, hvis de har et menneskegen for insulin. Det vil kunne indføres i fiskenes æg, så alle de nyklækkede fisk vil have celler, der kan danne menneskeinsulin og sættes i sukkersygepatienters bugspytkirtel. Kilde: Mauritzen, Brian (red.) (2005): Ny biologi 4 – Arv og udvikling: Bioteknologi. København: Gyldendal.

10. 10 (Tidsforbrug: ca. 30 min. inkl. opgaver) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (1) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (1)  I større skriftlige opgaver som DHO, SRO og SRP såvel som i de almindelige afleveringer i fagene vil du ofte skulle inddrage og behandle materiale, viden, tanker, ideer m.m., som stammer fra andre  Det er nemlig en vigtig kompetence, at du kan sætte dig ind i, hvad andre har tænkt om det emne, du selv skriver om, og at du kan underbygge det, du kommer frem til i dine opgaver med viden fra andre kilder, samt at du kan bygge videre på denne viden Eksempler på andres materiale, du kan komme ud for at skulle inddrage  Historiske fakta fra kilder, bøger og hjemmesider, der skal bruges i en redegørelse  Analyser og fortolkninger af en roman, du lader dig inspirere af og bygger videre på  Teorier og modeller fra samfundsfag, du bruger i dine analyser  Resultater fra fysikeksperimenter udført af andre  Citater og udtalelser fra forskellige eksperter og politikere  Grafer, statistik, osv.

11. 11 Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (2) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (2) Sum i par (2 min.) Kan I komme i tanke om andre eksempler på materiale, viden, tanker, ideer m.m., der stammer fra andre, man kan få brug for at inddrage i skriftlige opgaver? Tænk her på alle de fag, I har.  Det er altså en helt naturlig og nødvendig ting at inddrage andres materiale, når man skriver akademiske opgaver uanset hvilket fag, man har i spil  Det er dog MEGET vigtigt, at man indsætter kildehenvisninger hver eneste gang, man inddrager og behandler materiale fra andre, ellers kan man risikere at gøre sig skyldig i det, der kaldes plagiat  På de næste slides skal vi først se på, hvad plagiat er, og dernæst hvordan man undgår det ved brug af kildehenvisninger og litteraturliste

12. Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (3) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (3) 12 Hvad er plagiat?  Den Danske Ordbog definerer plagiat som ”kunstværk, vare eller andet der er en direkte efterligning af noget andet, men som af ophavsmanden foregives at være originalt” (Den Danske Ordbog 2022)  I skriftlige opgaver betyder det, at gør man brug af andres materiale, tekst, viden, tanker m.m. uden at markere, hvor det stammer fra, således at det fremstår, som noget man selv har skrevet eller udtænkt, så har man plagieret  Plagiat anses som tyveri og falskneri  Plagiat er med andre ord meget alvorligt!

13. Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (4) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (4) 13 Overordnet set kan vi inddele plagiat i opgaver i to kategorier 1) Direkte afskrivning af andres materiale uden kildehenvisning Dette er den mest tydelige af de to typer: Her har man kopieret ordret eller tæt på ordret materiale, tekst, grafer, tabeller eller lignende ind i sin opgave uden at henvise til, hvor det kopierede stammer fra Eksempler Man kopierer en eller flere linjer fra en kammerats opgave uden at lave kildehenvisning Man indsætter i sin opgave en eller flere linjer, man har fundet på nettet eller i en bog, uden at lave kildehenvisning Man indsætter en graf uden at lave en kildehenvisning Man indsætter sætninger, man har afskrevet direkte fra en dokumentarfilm, uden at lave kildehenvisning Man kopierer et stykke tekst fra en opgave, man selv tidligere har lavet, uden at lave kildehenvisning      Alle disse eksempler er plagiat

14. Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (5) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (5) 2) Omskrivning af andres materiale uden kildehenvisning Omskriver man eller gengiver man med sine egne ord materiale, viden, tanker, ideer, teorier og lignende uden at henvise til, hvor disse oprindeligt stammer fra, er det også plagiat 14 Eksempler  Med egne ord har man omskrevet fakta fra en bog eller fra nettet uden at henvise til, hvor fakta oprindeligt stammer fra  Man bliver inspireret af en analyse fra en bog, nettet eller en kammerat og formulerer nogle af pointerne herfra på sin egen måde uden at lave en henvisning til, hvor disse pointer oprindeligt kommer fra Denne type er måske ikke altid helt så tydelig som eksemplerne på sidste slide, men er i lige så høj grad plagiat. Plagiat er altså ikke kun at kopiere formuleringer/sprog/billeder; det er i lige så høj grad at kopiere tanker, analyser, pointer, ideer og lignende

15. 15 Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (6) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (6) Et eksempel, der ofte giver anledning til tvivl (1)  En elev skal skrive en opgave i et vilkårligt fag  Eleven mangler inspiration og har meget svært ved at komme i gang  Derfor læser eleven en analyse på nettet samt en kammerats opgave udelukkende for at blive inspireret  Eleven lægger derefter nettets analyse og kammeratens opgave væk  Eleven skriver i sit eget sprog og med sine egne formuleringer sin opgave  Elevens opgave rummer en del af de samme pointer og tanker fra nettets analyse og fra kammeratens opgave Er der her tale om plagiat?

16. 16 Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (7) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (7) Et eksempel, der ofte giver anledning til tvivl (2)  JA! Eksemplet på sidste slide er plagiat  Hvis ikke eleven i sin opgave har henvist til artiklen fra nettet og kammeratens opgave de steder, hvor de samme pointer og tanker optræder, så er det plagiat  Inspiration kan altså lyde meget uskyldigt, men når det fører til, at man får formuleret samme fakta, de samme pointer eller lignende – om det er hensigten eller ej – så skal der altså stadig laves kildehenvisninger

17. 17 Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (8) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (8) Hvis man bliver taget i plagiat på gymnasiet  Tages man i plagiat medfører det en skriftlig advarsel. Ved gentagne tilfælde bortvises man fra gymnasiet i en periode, og endeligt udmeldes man helt fra gymnasiet  Udover ovenstående sanktioner resulterer plagiat i opgaver og prøver også i enten karakteren -3 eller i, at opgaven skal skrives om/prøven skal tages om  Plagiat ved eksamener betyder, at man ikke har afsluttet eksamen, og at den skal tages om i næste eksamenstermin. I 3.g kan det således resultere i, at man ikke kan færdiggøre sin studentereksamen i det pågældende skoleår

18. 18 Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (9) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (9) Kildehenvisninger og litteraturlister (1)  Som du nok har fornemmet det på de sidste slides, er det meget vigtigt at lave kildehenvisninger  Kildehenvisninger er måden, hvorpå man markerer i sin opgave, at et specifikt stykke tekst, tabel, graf m.m. stammer fra en andens tekst • Det gælder, når man skriver direkte af/citerer • Det gælder også, når man gengiver andres tanker, ideer, pointer m.m., men med ens egne ord  Kildehenvisninger skal suppleres af en litteraturliste til sidst i opgaven  Litteraturlisten er en samling af alle de kilder, du har opgivet i løbet af din opgaven. Via din litteraturliste skal din læser kunne finde frem til de specifikke kilder, du har gjort brug af  På de næste slides skal vi først træne at lave kildehenvisninger korrekt og dernæst en litteraturliste  Det er her, du skal bruge den Formalia-pjece, du downloadede tidligere

19. 19 Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (10) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (10) Kildehenvisninger og litteraturlister (2)  Når du skal lave henvisninger og litteraturlister er Formalia-pjecen din bedste ven!  Lærerne præsenterer Formalia-pjecen:  Kapitlerne ”Hvordan laver man citater?” og ”Hvordan laver man henvisninger?” fra pjecen gennemgås  Vend kort, hvordan pjecen bruges som opslagsværk OBS  Når du indsætter citater, altså afskriver andres tekst eller udsagn direkte i din opgave, skal det sættes i citationstegn (altså ” ..”), plus der skal være korrekt kildehenvisning  Når du formidler noget, andre har skrevet, sagt eller tænkt med dine egne ord/formuleringer, skal der være korrekt kildehenvisning, men det skal ikke stå i citationstegn

20. 20 Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (11) Plagiat, kildehenvisninger og litteraturliste (11) Kildehenvisninger og litteraturlister (3) Opgave Opsæt de citater, du finder i kompendiet og på næste slide korrekt, og lav korrekte henvisninger Plenum: Hvordan skal det se ud i korrekt form? Lav en litteraturliste over de to bøger, hvorfra citaterne stammer Plenum: Hvordan skal det se ud i korrekt form?    

21. 21 Henvisninger og litteraturliste (12) Henvisninger og litteraturliste (12) Opsæt følgende citater korrekt, og lav korrekte henvisninger  Følgende citat er fra side 5 i Jane Austensroman Pride and Prejudice(1813): It is a truthuniversallyacknowledged, thata single man in possessionof a good fortunemust bein wantof a wife.  Følgende citat er fra side 162-163 i Else Roesdahls bog Vikingernes verden: Vikingerne hjemme og ude(2001): [Den øverste gud i vikingernes religion] var Odin, den alvidende herskergud, visdommens, poesiens og stridens gud. Men han var, i modsætningen til de andre guder, vild og uforudsigelig og med mange mærkelige evner erhvervet ved mystiske og overnaturlige handlinger, der havde bragt ham i forbindelse med død. Og han var enøjet; det andet øje var givet bort for at drikke af visdommens kilde.

22. 22 Henvisninger og litteraturliste (13) Henvisninger og litteraturliste (13) Citaterne og henvisningerne skal se sådan ud: Med parentes-metoden: • “It is a truthuniversallyacknowledged, thata single man in possessionof a goodfortune must be in wantof a wife” (Austen1813, s. 5). ”[Den øverste gud i vikingernes religion] var Odin, den alvidende herskergud, visdommens, poesiens og stridens gud. Men han var, i modsætningen til de andre guder, vild og uforudsigelig og med mange mærkelige evner erhvervet ved mystiske og overnaturlige handlinger, der havde bragt ham i forbindelse med død. Og han var enøjet; det andet øje var givet bort for at drikke af visdommens kilde” (Roesdahl 2001, s. 162-163). Med fodnote-metoden (samme info bare uden parentes): • “It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife.”¹ ¹Austen 1813, s. 5

23. 23 Henvisninger og litteraturliste (14) Henvisninger og litteraturliste (14) Lav en litteraturliste over de to bøger, hvorfra citaterne stammer I det nedenstående finder du al den information, du skal bruge til at lave en litteraturliste over de to bøger, hvor de citater, du netop har arbejdet med, er fra. Lav litteraturlisten ud fra anvisningerne i Formalia-pjecen:  Titel: Pride and Prejudice. Forfatter: Jane Austen. Årstal: 1813. Udgiver: Penguin Books i London.  Titel: Vikingernes verden: Vikingerne hjemme og ude. Forfatter: Else Roesdahl. Årstal: 2001. Udgiver: Gyldendal i København.

24. 24 Henvisninger og litteraturliste (15) Henvisninger og litteraturliste (15) Litteraturlisten over de to bøger skal se sådan ud: Austen, Jane (1813): Pride and Prejudice. London: Penguin Books. Roesdahl, Else (2001): Vikingernes verden: Vikingerne hjemme og ude. København: Gyldendal. OBS.  Læg mærke til, at litteraturlisten opstilles alfabetisk efter efternavn  Læg også mærke til, at det kun er i litteraturlisten, man skriver titlen; den skal ikke med i kildehenvisningerne efter citaterne!  Læg endvidere mærke til, at dine citater ikke skal stå i kursiv (skråskrift). Kursiv bruges til at understrege eller lægge tryk på ord

25. 25 Undervisningsministeriets visuelle oversigt over plagiat kan give et hurtigt overblik Kilde: UVM (2022): ”Visuel oversigt om plagiat til elever på ny ordning”. Fra: https://www.uvm.dk/gymnasiale- uddannelser/proever-og-eksamen/regler-og- orienteringer/vejledninger-om- snyd/vejledning-om-snyd-til-eleverne

26. Få det til at hænge sammen (1) Få det til at hænge sammen (1) 26 (Tidsforbrug: max 35 min.)  I alle typer af tekster (ikke kun redegørelser) er det vigtigt at få skabt en god sproglig sammenhæng (kohæsion) mellem ens sætninger ogat strukturere ens sætninger på en logisk måde (kohærens), således at læseren nemmere kan følge dine pointer og se, hvordan forskellige pointer hænger sammen  Disse to typer sammenhæng skal vi arbejde videre med på de næste slides

27. 27 Få det til at hænge sammen (2) Få det til at hænge sammen (2) 1) Læs udsagnene (a –k) i kompendiet eller på næste slide (15 min.):  Byt rundt på sætningerne, så de har en logisk rækkefølge (kohærens)  Skriv sætningerne om til en sammenhængende tekst med sproglig sammenhæng mellem udsagnene. Man skal altså kunne se årsagssammenhængenemellem udsagnene (kohæsion) Eksempler på forbinderord/forbinderfraser, der kan bruges til at skabe sproglig sammenhæng derfor, fordi, siden, på grund af, som konsekvens, som resultat, på trods af, i kontrast til dette, ud fra den betragtning at, eftersom, da (osv.) 2) Byt tekst med din sidemand eller i mindre grupper –kommentér, og diskutér både mundtligt og skriftligt hinandens tekster. Sammenlign de forbinderord og -fraser, I har brugt til at skabe sproglig sammenhæng (10 min.) 3) Opsummer den vigtigste information i din tekst på kun 3 linjer (5 min.)

28. Få det til at hænge sammen (3): Udsagn a-k 28 28 a) Den tyske kejser Otto den Store (962-973) havde en stærk militærmagt. b) Den tyske biskop Ansgar forsøgte i midten af 800-tallet at overtale de asetroende vikinger i Danmark til at omvende sig til kristendommen. c) De kristne tyske konger kunne bruge kristendommen som et påskud for at erobre Danmark. d) Harald Blåtand lod sig døbe ca. år 965. e) Den tyske kejser Otto den Store (962-973) havde en stærk militærmagt. f) I midten af 900-tallet missionerede den tyske biskop Poppofor Harald Blåtand. g) Ansgar byggede en kirke i Hedeby. h) Poppoovertalte Harald Blåtand til at omvende sig til kristendommen. i) I 900-tallet begyndte Otto den Store at presse den danske kongemagt militært ved grænsen. j) Harald Blåtand reducerede truslen fra syd. k) Det lykkedes ikke Ansgar at omvende vikingerne.

29. 29 29 Få det til at hænge sammen (4): En rækkefølge, der giver mening 1. Den tyske biskop Ansgar forsøgte i midten af 800-tallet at overtale de asetroende vikinger i Danmark til at omvende sig til kristendommen. 2. Ansgar byggede en kirke i Hedeby. 3. Det lykkedes ikke Ansgar at omvende vikingerne. 4. De kristne tyske konger kunne bruge kristendommen som et påskud for at erobre Danmark. 5. Den tyske kejser Otto den Store (962-973) havde en stærk militærmagt. 6. I 900-tallet begyndte Otto den Store at presse den danske kongemagt militært ved grænsen. 7. I midten af 900-tallet missionerede den tyske biskop Poppo for Harald Blåtand. 8. Poppo overtalte Harald Blåtand til at omvende sig til kristendommen. 9. Harald Blåtand lod sig døbe ca. år 965. 10. Harald Blåtand reducerede truslen fra syd.

30. 30 30 Få det til at hænge sammen (5): Sådan kunne det fx se ud med forbinderord-fraser Kristendommens indførsel i Danmark i vikingetiden I midten af 800-tallet forsøgte den tyske biskop Ansgar at overtale de asetroende vikinger i Danmark til at omvende sig til kristendommen. Med dette i sinde fik han lov til at bygge en kirke i Hedeby, men det lykkedes ham ikke at omvende vikingerne. De danske høvdinger og konger havde nemlig grund til at frygte, at de kristne tyske konger ville bruge kristendommen som et påskud for at erobre Danmark. Dette viste sig, da Otto den Store blev kejser i Tyskland i 962. Han havde en stærk militærmagt, og han begyndte derfor at presse den danske kongemagt ved grænsen. På samme tid missionerede den tyske biskop Poppo for den danske konge Harald Blåtand, hvilket førte til, at han overtalte Blåtand til at omvende sig til kristendommen. Harald Blåtand lod sig herefter døbe i år 965, hvormed han reducerede truslen fra syd.  Forbinderord og -fraser er markeret med kursiv

31. Hvad har vi været inde på indtil nu? 31 31 (Tidsforbrug: ca. 4 min.)  Vend med sidemanden: Hvad kan vi sige om, hvad der er vigtigt i en god redegørelse ud fra de øvelser, vi har lavet indtil videre?

32. Oplæg (1): Den gode redegørelse 32 32 (Tidsforbrug: ca. 30 min.)  Retningslinjerne i de følgende slides danner baggrund for en afsluttende skriveøvelse samt den aflevering, I skal lave i historie i foråret

33. 33 33 Oplæg (2): At skrive redegørende Denne skrivemåde bruges i afsnit, hvor formålet er at videregive information til læseren om teori, viden eller synspunkter, du har benyttet dig af i din undersøgelse/opgave  Redegørelser bruges i alle fag  Det kan fx være:  • et emne: fx industrialiseringen (historie) • teorier om socialisering (samfundsfag) • viden om stofskiftet (biologi) • beskrivelsen af en forsøgsopstilling (fysik eller kemi) • synspunkterne i en artikel (dansk eller engelsk) • et matematisk bevis (matematik)

34. Oplæg (3): Kendetegn 34 34 Kendetegn for den gode redegørelse: Den gengiver informationer i en struktureret rækkefølge:  • Start med de vigtigste definitioner og beskrivelser • Bevæg dig videre mod præciseringer, uddybende eksempler og afgrænsninger Den er objektivt informerende og indeholder derfor ikke dine egne synspunkter  Den indeholder kun de væsentligste informationer. Ikke alt skal med –kun det vigtige  Den har korrekte henvisninger til, hvor informationen kommer fra (se Formalia-pjecen) 

35. Oplæg (4): Sproget 35 35 Sproget i den gode redegørelse: Når man gengiver andres synspunkter/ideer, skal man markere, at disse ikke er afsenderens (dine), men en andens. Eksempler på markeringer:  • ”Forfatterens hovedsynspunkt er…” • ”Forfatterens væsentligste begrundelse er…” • ”Skribenten mener endvidere…” • ”Centralt i Hansens forståelse af begrebet er…” • ”Det er, ifølge Jensen, karakteristisk for…” Det er en god idé at bruge sådanne markører, hver gang man begynder på et nyt afsnit i redegørelsen Brug ikke den samme formulering hver gang, men varier dit sprog Sørg for at få skabt en god sproglig sammenhæng i dine redegørelser via forbinderord/-fraser 

36. Oplæg (5): Sproget 36 36  Sproget i redegørelsen skal vise kendskab til faglige begreber og signalere objektiv beskrivelse: • ”Gensplejsning er en betegnelse for…” (fagligt begreb + definition) • ”Karakteristisk for Hansens argumentation er…” (beskrivelse) • ”Til forskel fra Hansen er Jensen…” (præcisering gennem brug af sammenligning –påpegning af forskel><lighed) • ”DNA er et spiralformet molekyle, som findes i cellens…” (fagligt begreb + beskrivelse) • ”Det moderne gennembruds interesse for kønspolitiske spørgsmål kommer bl.a. til udtryk i en række noveller af Herman Bang, fx den berømte ‘Foran Alteret’ fra 1880” (uddybning og eksemplificering)

37. Oplæg (6): Eksempler 37 37 Eksempel på redegørelse fra en SRP:  ”Udvandringen fra Danmark til USA kan forklares ved opstilling af nogle generelle teorier om, hvilke forhold der påvirker et lands befolkning til at foretage de såkaldte ’vandringsbeslutninger’. En af de mest brugte forklaringer er det klassiske push-and-pull-begreb, der er betegnelsen for læren om indvandringslandets tiltrækningskraft (pull- effekten), og udvandringslandets bortstødningskraft (push- effekten).”  Hvad er fagbegreber,og hvad er forklaring?

38. 38 Oplæg (7): Eksempler Oplæg (7): Eksempler  Udvandringen fra Danmark til USA kan forklares ved opstilling af nogle generelle teorier om, hvilke forhold der påvirker et lands befolkning til at foretage de såkaldte ’vandringsbeslutninger’. En af de mest brugte forklaringer er det klassiske push-and-pull-begreb, der er betegnelsen for læren om indvandringslandets tiltrækningskraft (pull- effekten), og udvandringslandets bortstødningskraft (push-effekten).

39. Oplæg (8): Eksempler 39 39 Eksempel fra SRP: o ”Udviklingen af det moderne menneske Homo Sapiens, altså menneskets evolution, er sket gennem processen, man kalder naturlig selektion. Naturlig selektion er et begreb, der stammer fra Darwins evolutionslære. Det er et udtryk for den proces, der sker, når et individ med en særlig fænotype (egenskab udtrykt af gener) er særlig godt tilpasset et givent miljø og dermed har forbedrede levevilkår sammenlignet med individer med andre fænotyper.” o Hvad er fagbegreber,og hvad er forklaring?

40. Oplæg (9): Eksempler 40 40 Læg mærke til strukturen: Fagbegreb, definition, beskrivelse/forklaring (jf. den gode redegørelses kendetegn): o Udviklingen af det moderne menneske Homo Sapiens, altså menneskets evolution, er sket gennem processen, man kalder naturlig selektion. Naturlig selektion er et begreb, der stammer fra Darwins evolutionslære. Det er et udtryk for den proces, der sker, når et individ med en særlig fænotype (egenskab udtrykt af gener) er særlig godt tilpasset et givent miljø og dermed har forbedrede levevilkår sammenlignet med individer med andre fænotyper.

41. Oplæg (10): Sådan kan arbejdet med at skrive en redegørelse forløbe 41 41  Eksempel: Du er blevet bedt om skrive en redegørelse for synspunkter og tematikker i en bestemt artikel: 1. Læs teksten helt igennem en gang, og dan dig et overblik. Prøv at formulere hovedsynspunktet på få linjer. Find evt. et citat fra teksten, der kort og præcist dækker dette hovedsynspunkt, og som du vil bruge i den endelige redegørelse 2. Læs teksten igennem anden gang. Denne gang laver du evt. nogle inddelinger og giver dem overskrifter, du understreger nøgleord og skriver noter i marginen

42. 42 42 Oplæg (11): Sådan kan arbejdet med at skrive en redegørelse forløbe 3. Formuler skriftligt i punktform tekstens (NB.: Du må aldrig aflevere redegørelsen i punktform!) o Problemer/temaer o Hovedsynspunkter o Argumenter og eksempler 4. Skriv et udkast. Byt evt. udkast med en skrivemakker, og giv hinanden respons 5. Skriv den endelige redegørelse, og gennemretden til sidst sprogligt. Spring aldrig over dette punkt!

43. Oplæg (12): Opsummering 43 43 Det centrale i en redegørelse er altså: at kun det centrale tages med (ikke for mange detaljer)  at informationen gengives i en logisk og struktureret rækkefølge  at der skrives formelt og objektivt  • herunder ikke at overtage tekstens måde at formulere et stof på at der benyttes sprogmarkører, der markerer hvis holdninger, der redegøres for  at der benyttes fagbegreber  at der skabes sproglig sammenhæng  at der laves kildehenvisninger efter de retningslinjer, der er anført i Formalia- pjecen 

44. Afsluttende skriveøvelse 44 44 (Tidsforbrug: Resten af blokken) På baggrund af hvad du har lært i dag, skal du nu skrive:  • En halv sides redegørelse for artiklen ”Konger, kristendom og magtpolitik”. Artiklen findes sidst i dit kompendium. • Vi skal høre to-tre af redegørelserne på klassen: Send dem til din lærer på Lectio, og så udvælges et par stykker, vi sammen kigger på Du skal have fokus på følgende i opgaven:  at uddrage det centrale i artiklen og ikke medtage for mange detaljer  at skrive formelt og objektivt  ikke at overtage tekstens måde at formulere et stof på  at bruge sprogmarkører, der markerer hvis holdninger, der redegøres for  at skabe sproglig sammenhæng –brug forbinderord som fx på slide 27  at lave kildehenvisninger efter de retningslinjer, der er anført i Formalia-pjecen