slide1
Download
Skip this Video
Download Presentation
Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 47

Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del - PowerPoint PPT Presentation


  • 260 Views
  • Uploaded on

Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del. Navigation - hvad er det ?. Den metode man benytter, når man planlægger, udfører og kontrollerer en sejlads fra et sted til et andet. Navigation - hvilke metoder ?. Terrestrisk navigation Astronomisk navigation Radioteknisk navigation

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del' - zamora


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1
Yachtskipper 3

2012/2013

Navigation - 1. del

navigation hvad er det
Navigation - hvad er det ?

Den metode man benytter, når man

  • planlægger,
  • udfører og
  • kontrollerer

en sejlads fra et sted til et andet

navigation hvilke metoder
Navigation - hvilke metoder ?
  • Terrestrisk navigation
  • Astronomisk navigation
  • Radioteknisk navigation
  • Inertinavigation
terrestrisk navigation hvordan
Terrestrisk navigation - hvordan ?

Denne metode benyttes, når sejladsen

udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af:

  • Sømærker
  • Punkter, pynter og fyr på land
astronomisk navigation hvordan
Astronomisk navigation - hvordan ?

Denne metode benyttes, når sejladsen

udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af:

  • Observationer af himmellegemer
radioteknisk navigation hvordan
Radioteknisk navigation - hvordan ?

Denne metode benyttes, når sejladsen

udføres og kontrolleres ved hjælp af:

  • Data udsendt via radiobølger fra stationer på jorden eller i verdensrummet
terrestrisk navigation hvad skal vi kunne
Terrestrisk navigation - hvad skal vi kunne ?
  • Planlægge sejladsen:

- søkort og håndbøger mv.

  • Uføre sejladsen:

- bestiksejlads ved kurssætning og gisset sted

  • Kontrollere sejladsen:

- stedbestemmelse ved kursudledning og observeret sted

kurss tning og kursudledning
Kurssætning og kursudledning

Vi skal anvende følgende værktøjer og begreber:

  • Styret kurs - kompaskurs
  • Sejlet kurs - gennem vandet
  • Beholden kurs - over grunden
  • Kompassets misvisning
  • Kompassets deviation
  • Afdrift - for vind og sø
  • Sætning - for strøm - beregne strømtrekanter
inden vi kommer s langt nogle grundbegreber
Inden vi kommer så langt - nogle grundbegreber

Du skal være fortrolige med følgende begreber:

  • Jorden
  • Stedangivelse og stedforandring på jorden
  • Kompasinddeling - kurs og retning
  • Kompaslinier og storcirklen
  • Pejlinger
  • Sømilen
  • Stedlinier
jorden i solsystemet
Jorden i solsystemet
  • Jorden drejer én gang rundt om sin egen akse på 24 timer
  • Jorden omløber solen på 1 år
  • Månen omløber jorden på 29,5 døgn
jorden som en kugle jordens gradnet
Jorden som en kugle - jordens gradnet
  • Alle cirkler er 360 º
  • 1 º kan deles i 60 '
  • 1 ’ kan deles i 60 "
  • Storcirkler - en cirkel hvis plan indeholder jordens centrum
  • Lillecirkler - alle cirkler der ikke er storcirkler
  • Breddeparalleller er lillecirkler (bortset fra ækvator) - 90º N og 90º S
  • Meridianer er halve storcirkler vinkelret på ækvator - 180º V og 180º Ø
stedangivelse p jorden
Stedangivelse på jorden
  • Et steds bredde - et steds længde
  • Affarende sted og påkommende sted
  • Breddeforandring og længdeforandring
  • Middelbredde og afvigning
hvilken retning kompasinddeling i 360 grader
Hvilken retning? - Kompasinddeling i 360 ”grader”
  • 32 streger = 360º ==> 1 streg = 11º 15'
1 hvad forst r vi ved et skibs kurs
1 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?
  • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset
2 hvad forst r vi ved et skibs kurs
2 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?
  • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset
  • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet
3 hvad forst r vi ved et skibs kurs
3 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?
  • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset
  • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet
  • Beholden kurs = Den kurs du kommer frem over grunden
hvad forst s ved den retvisende kurs
Hvad forstås ved den ”retvisende” kurs ?

Definition:

Den retvisende kurs er den kurs (i grader eller streger), som den

  • Styrede kurs
  • Sejlede kurs
  • Beholdne kurs

danner med nordretningen

Skrives sådan:

  • St. K. Rv.
  • Sejl. K. Rv.
  • Beh. K. Rv.

Kursen i hele grader angives

med 3 cifre som f.eks.: 076 º

kompaslinier kursen over kompasset
Kompaslinier - kursen over kompasset
  • Kompaslinier danne samme vinkel med alle meridianer, som den skærer
storcirkel den korteste vej mellem to punkter
Storcirkel - den korteste vej mellem to punkter
  • En storcirkels plan skærer jordens centrum (definition)
  • En storcirkel danner forskellige vinkler med meridianer
  • Storcirkelsejlads kræver kursændringer !!
hvad forst s ved en pejling
Hvad forstås ved en pejling ?

Ved en genstands pejling forstås:

  • Retningen af det lodrette plan gennem iagttageren og genstanden
  • Pejling af en genstand på jorden bliver retningen af storcirkelbuen fra iagttageren til genstanden
resultatet af en pejling
Resultatet af en pejling
  • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er den samme hvis begge befinder sig på ækvator eller samme meridian
  • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er i andre tilfælde ikke den samme

- dog ikke et problem ved små afstande

s dan defineres s mil
Sådan defineres ”sømil”

Enhed til angivelse af afstand og distancer

Definition:

1 sømil er et bueminut af en af jordens storcirkler

Jordens omkreds: 40.000 km = 360°

Jordens omkreds: 360 x 60 = 21.600 bueminutter

==> 1 sømil = 1 bueminut = 40.000.000 m / 21.600 = 1.852 m

husk et bueminut er ikke altid en s mil
Husk: Et bueminut er ikke altid en sømil !!

Vi betragter to breddeparalleller:

- ved ækvator (cirkel 1) og ved 60° N (cirkel 2)

Omkredsen af de to cirkler forholder sig som cirklernes radier

- radius cirkel 2 = 0,5 x radius cirkel 1

Summa summarum:

  • 1 bueminut af cirkel 1 =

1 sømil = 1.852 m

  • 1 bueminut af cirkel 2 =

0,5 sømil = 926 m

hvad er en stedlinie
Hvad er en ”stedlinie” ?
  • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation
hvad er et sted
Hvad er et ”sted” ?
  • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation
  • To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse
opsamling fik vi det hele med
Opsamling - fik vi det hele med ?

Vi lærte om:

  • Jorden - dens plads i solsystemet
  • Stedangivelse og stedforandring på jorden
  • Kompasinddeling - kurs og retning

- St.K.rv. - styrende kurs retvisende

- Sejl.K.rv. - sejlet kurs retvisende

- Beh.K.rv. - beholden kurs retvisende

  • Kompaslinier og storcirklen
  • Pejlinger
  • Sømilen
  • Stedlinier og stedbestemmelse
redskaber i navigation
Redskaber i navigation

Hvad har I med?

  • Hvad er en transportør?
  • Hvordan bruges en parallellineal?
  • Hvornår brugesen stikpasser?

28

og s lidt om s kort produktion og egenskaber
Og så lidt om søkort: Produktion og egenskaber

Vi har i navigationen brug for afbildninger af jordens overflade, hvor

  • Ethvert punkt på overfladen svarer til netop ét punkt på kortet
  • Et liniestykke på overfladen svarer til et liniestykke på kortet
  • Et arealpå overfladen svarer til et areal på kortet

Vi skal tale om:

  • Det ideelle søkort
  • Projektionsmetoder
  • Merkatorkortet
  • Storcirkelkortet
kort og projektionsmetoder
Kort og projektionsmetoder
  • Krum flade foldet ud til et kort
  • Afgrænset område
  • Krav fra os:
    • Konformt - let at udsætte og opmåle kurser/pejlinger
    • Mindst mulig målestoksforvrængning
    • Kompaslinier = rette linier
    • Storcirkler = rette linier
  • Kort med forskellige egenskaber fremstilles ved
  • forskellige projektionsmetoder

30

kort og projektionsmetoder1
Kort og projektionsmetoder

Egentlige projektioner - geometriske projektioner

  • Gnomisk (central) - projektionspunkt i jordens centrum
  • Stereografisk - projektionspunkt modsat tangent
  • Orthografisk - projektionspunkt uendelig fjernt

Uegentlige projektioner

- matematisk beregning af punkters beliggenhed

  • Den komforme kegleprojektion
  • Mercators projektion

31

slide33
Central projektion på en kegle

Konforme kegleprojektion

33

gnomonisk projektion
Gnomonisk projektion
  • Fordele
    • Storcirkler rette linier
  • Ulemper
    • Kompaslinier krumme linier
    • Ingen direkte måling af kurs og distance
    • Ikke konforme

Anvendes til storcirkelkort

34

cylinder projektion
Cylinder projektion
  • Projektion fra centrum
  • Cylinder ”klippes op” til et kort

35

mercators projektion
Mercators projektion
  • Fordele
    • Enhver kompaslinie = en ret linie
    • Vinkeltro
    • Relativ let opmåling af distancer
  • Ulemper
    • Voksende bredder
    • Storcirkler = krumme linier

38

merkator kort 1 af 3
Merkator kort 1 af 3
  • Voksende bredder
  • Samme afstand mellem meridianer
  • Forhold mellem et breddeminut og et længdeminut det samme som et tilsvarende sted på jorden.
  • Ved konstruktion af kort bestemmes hvor langt et længdeminut skal være
  • Kaldes meridionaldel (MD) og måles i mm.

39

merkator kort 2 af 3
Merkator kort 2 af 3
  • 1 breddeminut = 1 længdeminut : cosb
  • Dermed kan antal meridionaldele fra en vilkårlig bredde til ækvator bestemmes
  • Afstande mellem voksende bredder kaldes voksende breddeforskel = antallet af meridionaldele mellem bredderne

40

merkator kort 3 af 3
Merkator kort 3 af 3
  • Kortets ramme
  • Breddeskala og længdeskala
  • Målestoksforhold (MF)
  • Udregnes til en bestemt bredde - DK 56 º
  • Eksempler på konstruktioner i NAV1

41

specielle kort ikke s kort
Specielle kort, ikke søkort

Pilot Charts

  • US, måneds baseret, lufttryk, temperatur, vind, strøm, is, tåge, ruter

Routing charts

  • Engelske med info som Pilot Charts + distrancer mellem havne, lastelinie zoner, storm-baner, vejrskibe mv.)

Planning Charts

  • specielle områder pga. fx miljø, dybde, særlige retningslinier
eksempel fra santa cruz de tenerife til charlotte amalie p st thomas
Eksempel: Fra Santa Cruz de Tenerife til Charlotte Amalie på St. Thomas

Kilde: Udsnit af Routing Chart North Atlantic Ocean November 5124(11)

kort arbejdet
Kort arbejdet

Hvordan markeres et observeret sted?

Hvordan tegnes den beholdne kurslinie?

Hvordan markeres gisset sted?

Hvordan tegnes stedlinier?

Må strømkonstruktioner tegnes i søkortet?

Hvordan overfører man fra et kort til et andet?

Må man gerne tegne mere ind i søkortet?

ad