1 / 45

Brug kroppen i psykiatrien

Brug kroppen i psykiatrien. Konklusioner fra en kvalitativ undersøgelse, 2008 Ane Moltke. ’Brug kroppen i psykiatrien’. Udviklingsprojekt Mål: at fremme og kvalificere den kropslige ambulante og tværfaglige behandlingsindsats. Projektet finansieret af VEO midler / OPUS, Bispebjerg Hospital.

teague
Download Presentation

Brug kroppen i psykiatrien

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Brug kroppen i psykiatrien Konklusioner fra en kvalitativ undersøgelse, 2008 Ane Moltke

  2. ’Brug kroppen i psykiatrien’ • Udviklingsprojekt Mål: at fremme og kvalificere den kropslige ambulante og tværfaglige behandlingsindsats. • Projektet finansieret af VEO midler / OPUS, Bispebjerg Hospital. • Projektansvarlig: Ane Moltke, afspændingspædagog og master i voksenuddannelse.

  3. Indholdet i oplægget • Projektbeskrivelse og undersøgelsens karakter • Konklusioner; a) Udbyttet af fysisk aktivitet b) Motivation og barrierer

  4. Undersøgelsens baggrund Skizofreni angår ikke kun det der sidder mellem ørene

  5. Undersøgelsens baggrund • Overdødelighed blandt skizofrene på grund af hjerte-kar-sygdomme.(1) • Tre ud af 4 psykisk syge har en fysisk lidelse.(2) • Risiko for bivirkninger i form af overvægt, type 2-diabetes, træthed og uro. • Symptombilledet medfører ofte en læderet kropsopfattelse. • Inaktivt hverdagsliv. 50 % har et aktivitets niveau som svarer til en kørestolsbruger. (3) • Referenceprogrammet for skizofreni • Hvordan har du det”, befolkningsundersøgelse Region Midtjylland. • En undersøgelse foretaget i Vejle amt har vist, at 50 % psykisk syge i behandler- og Botilbuds rehabilitering,har et aktivitetsniveau, der svarer til en kørestolsbrugers (Margit Sandberg og Margrethe Jensen, 2006)

  6. Deltagerundersøgelse OPUS 7 patienter Følgegruppe Vidensformidling Tværfagligt personale Model-enhed Referencegruppe Projektets opbygningProjektets varighed er 1,5 år, fra 1.11 .06 til 1.5. 08. Informationsmateriale Vejledning, institut for psykologi og uddannelsesforskning, RUC

  7. Projektets spørgsmål • Hvorledes oplever deltagerne at kropslig aktivitet påvirker deres samlede umiddelbare tilstand? • Hvad er fremmende for motivation for og engagement i en kropslig aktivitet? • Hvilke barrierer findes for at være fysisk aktiv i dagligdagen, og hvad kan bidrage til at overvinde disse barrierer?

  8. Intervention Aktivitet 6 gange: Gåture, styrketræning, badminton, svømning, volleyball, fodbold Interview Interview

  9. Undersøgelsesdeltagernes sammensætning • 7 patienter, 3 kvinder, 4 mænd, mellem 20 – 30 år • Diagnoser: 6 F.20 og 1. F.21 • Symptombillede: 4 pos. 5 neg, 4 angst, 2 misbrug • 5 motiverede, 2 skeptiske. • Baggrund: 3 ”stille børn”, 2 meget fysisk aktive børn. • Ingen aktive i uddannelse/ arbejde. • 2 i støttet Boform, 5 i egen Bolig.

  10. Metoder • Kvalitative interviews ved interventionens begyndelse og afslutning. (semi-strukturerede, biografiske) • Interviews i tilknytning til fysisk aktivitet og deltagende observation. • Data indhentet fra behandlingsjournaler, vedrørende diagnose, sygdomsforløb, medicinering m.v.

  11. Kvalitative metoder • Eksplorativ tilgang (bred, afdækkende) • Patienternes subjektive oplevelser, erfaringer og meningssammenhænge • Viden i dybden (få deltagere) • Nuancer og variation i deltagergruppen • Helheder og sammenhænge • Åbne kategorier som dannes undervejs

  12. Baggrund for kvalitativ metode • Behov for viden om skizofreniens kropslighed • Behov for viden om udbyttet ved fysisk aktivitet for skizofreni • Behov for viden om hvordan en kropslig behandlingsintervention lykkes

  13. Undersøgelsens muligheder og begrænsninger Undersøgelsen giver ikke viden om fysisk aktivitets effekt på afgrænsede symptomer, eller hvor stor en del af skizofrene patienter, der oplever et udbytte af motion.

  14. Undersøgelsens muligheder og begrænsninger Undersøgelsen giver indblik i deltagernes erfaringer og oplevelser, hvilket er nyttigt for planlægning og tilrettelæggelse af fysisk aktivitet

  15. Konklusion - Paradoks • Fysisk aktivitet opleves som udbytterig og meningsfuld • Der er betydelige barrierer og omkostninger ved fysisk aktivitet, der resulterer i at den i et for lille omfang finder sted

  16. Det umiddelbare udbytte ved fysisk aktivitet Ændring i tilstanden i retning af • Fra oplevet uro til højere grad af ro • Kroppen mærkes tydeligere og mere positivt • Øget grad af nærvær • Mere energi og oplevet handlekraft • Fra negative forventninger til oplevet tilfredshed

  17. Konklusion Patienterne oplever at deres samlede tilstand ændres i positiv retning, hvis den fysiske aktivitet tilrettelægges under hensyn til deres sårbarhed.

  18. Fysisk aktivitet opleves positivt Men…… hvorfor udføres den så ikke ?

  19. Motivation og barrierer Ambivalens

  20. Ambivalens Motivationsteori, Miller og Rollnick (1) Undren over at folk ikke forandre sig ”Man skulle da tro…..”, Ambivalens Jeg vil gerne – jeg vil ikke Beslutningsregnskab Omkostninger og udbytte 1. Miller, W.R og Rollnick S. (2002) Motivationssamtalen, Gyldendals akademiske Bogklubber

  21. Ambivalens • Der er væsentlige forhold ved patienternes sygdom og hverdagsliv, der vanskeliggør fysisk aktivitet. Barrierer • Patienterne oplever en bedring af symptomer og dagligdag ved fysisk aktivitet. Udbytte

  22. AmbivalensBarrierer og udbytte • Kroppen kan mistes - enhed med kroppen • Disintegration - samling • Energiløshed - energi • Socialt samvær; udfordring - drivkraft. • Uro, angst - ro, tryghed • Negative forventninger - tilfredshed • Dårlige erfaringer - ønske om forandring.

  23. Ambivalens: barrierer og udbytte Kroppen kan mistes – enhed med kroppen Kontakten til kroppen kan mistes og kroppen kan opleves som fremmed. At bruge kroppen kan give oplevelser af at være i nuet, at være et med kroppen.

  24. Jeg ville allerhelst være fri for at have en krop, helst ignorere den. Jeg havde aggressiv energi i kroppen, gav mig selv lussinger, bankede hovedet ind i væggen, ville finde en kniv… Det føltes som om disse ting kom fra kroppen Line 

  25. Det snurrede i kroppen… Kroppen føltes levende, men jeg var træt. Nicole

  26. Ambivalens: Barrierer og udbytte Disintegration og samling Bevægelse kan opleves som akavet og voldsomt. Sårbarhed over for stimuli. Relevant kropslig opmærksomhed og aktivitet kan bidrage til bedre evne til orientering og rumlig tryghed.

  27. Jeg kan huske jeg gik mere oprejst og havde det lidt mere ”her kommer jeg og det er i orden”. At jeg fik mig selv igen, eller hvad man skal sige. Så det var også sådan en venden tilbage til min krop på en måde. Og den der ret til at have en krop Eva

  28. Ambivalens: Barrierer og udbytte Energiløshed – energi Sygdommen medfører mangel på energi. I tillæg kan medicinen give træthed og der kan være misbrug. Aktiviteten kan give oplevelser af energi og evne til at handle.

  29. Der er en modsætning mellem at være psykisk syg og dyrke sport Jens

  30. Jeg tror jeg fik mere energi af det og tog mere initiativ til at rydde op og lave mad, handle ind og sådan noget. Line

  31. Ambivalens: Barrierer og udbytte Socialt samvær ; udfordring og drivkraft Social deltagelse kan medføre oplevelse af angst og tab af mening. Det opleves som motiverende at blive mødt, fulgt, accepteret og at være del af socialt fællesskab.

  32. Man kan sige, at det sociale klart er den største barriere. Hvis der er nogen, der siger noget til mig, så er jeg bange for at jeg kan få sådanne nogle tankeblokeringer.Når vi spiller, så er man optaget af det og så glemmer man ligesom, at nervøsiteten er der.I Kæmperne er sådan en, hvad skal man kalde det, en holdånd. Bo

  33. Ambivalens: Barrierer og udbytte Uro, angst – ro, tryghed Uro opleves som en kompleks enhed af tankeindhold og -form, følelser og kropslige reaktioner. Efterfølgende ro forbindes med tryghed og styrke

  34. Jeg vil gøre hvad som helst for at undgå den følelse Line

  35. ’Ens muskler virker mere afslappede og ens hjerne bliver mere rolig’. Carsten Ja, altså det er noget med at turde at gå i biografen, og altså turde være til i verden på en eller anden måde. Eva

  36. Ambivalens: Barrierer og udbytte Negative forventninger og oplevet tilfredshed Forudgående bekymring. Fokus på smerter, ubehag, træthed. Påtrængende tanker. Tilfredshed der giver glæde og øget grad af tro på sig selv. Ømhed opleves positivt.

  37. ..så hvis man kan mærke det sådan resten af dagen, så tænker man også, jamen, det er jo kun godt’. Altså at det giver selvværd ik’. Der er nogle ting, jeg skal i løbet af en uge og hvis jeg får gjort det, jamen, så er ugen ligesom lykkedes. Bo

  38. Ambivalens: Barrierer og udbytte Dårlige erfaringer – ønske om forandring Skizofreni er ofte kendetegnet af gode og dårlige perioder. Deltagelse i fysisk aktivitet er under påvirkning heraf.

  39. Dårlige erfaringerVægtøgning og inaktivitet, trods gentagne forsøg på at skabe forandring Ønske om forandring Motivation for vægttab, bedre form og mere aktivt hverdagsliv

  40. Men jeg er så stoppet.., startet op igen og så stoppet igen, startet op igen og stoppet. Når jeg starter på noget nyt så er entusiasmen der, men så ryger entusiasmen og det bliver sværere at komme af sted. Og det har sådan fulgt mig siden. Nicole

  41. Det er min sunde fornuft, der fortæller mig, at det er en god idé, fordi jeg lærer nogle mennesker at kende, jeg kan blive tilfreds med mig selv og min aktivitet, og det kan måske få mig til at tabe i vægt. Carsten

  42. Konklusion ”Når jeg skal af sted glemmer jeg hvor godt jeg har det bagefter” Nicole

  43. Konklusion Kroppen udgør en del af problemet og er på sammen tid en del af løsningen

  44. Konklusion • Kroppen har positiv betydning for bedringsprocessen • Der kan være væsentlige oplevede barrierer forbundet med at være fysisk aktiv • Efterfølgende opleves oftest udbytte og tilfredshed • En stor del af ambulante patienter vil have behov for støtte til at være aktive i hverdagen • Der er behov for at udvikle nye kropslige behandlingsstrategier • Der er behov for forskning.

  45. Tak til Deltagere; Bo, Carsten, Jens, Line, Eva, Morten, Nicole Følgegruppe; Carsten Jürgensen, afspændingspædagog Jan Kampmann, professor, uddannelsesforskning Merete Nordentoft, professor, overlæge Mari Ann Sander Molano, cand. psych. Bodil Rasmussen, pædagogisk konsulent Referencegruppe; Dorthe Høst, forebyggelseskonsulent Nina Olsen klinisk fysioterapeut

More Related