1 / 26

Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor

Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor. Kurt Nielsen. Bidrag fra: DMU, DHI, GEUS, Fyns Amt, Århus Amt og DJF. Sammenhæng mellem miljøtilstand og ud-ledning af næringsstoffer – “responskæden”. Fosfors betydning for søer. (Søndergaard et al., 1999).

stasia
Download Presentation

Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor Kurt Nielsen Bidrag fra: DMU, DHI, GEUS, Fyns Amt, Århus Amt og DJF

  2. Sammenhæng mellem miljøtilstand og ud-ledning af næringsstoffer – “responskæden”

  3. Fosfors betydning for søer (Søndergaard et al., 1999)

  4. Fosfortilførsel og -koncentrationer til overvågningssøer (27) Udviklingen i den totale fosfortilførsel til de 27 overvågningssøer i perioden 1989-2001 (hele søjler) samt spildevandsandelen heraf (punktkilder, nederste del af søjlerne). Kurven angiver indløbskoncen-trationen for totalfosfor til søerne. (Jensen et al., 2002)

  5. Krav til målsætninger – amter og Vandrammedirektiv Krav til højeste tilladte fosforkoncentration i søvandet, hvis den nuværende målsætning (amter) eller eksempel på Vandrammedirektivets målsætning skal opfyldes. (Søndergaard et al., 2003)

  6. Krav i målsætninger versus målte fosforkoncentrationer i søer Krav til fosforkoncentration i relation til den aktuelle søkoncentration i de 27 søer. Krav er fastlagt af amterne. (Søndergaard et al., 2003)

  7. Effekt af halvering af fosforkilder til søer Reduktion i indløbskoncentration af fosfor, hvis den nuværende tilførsel fra hhv. landbrug, spredt bebyggelse og spildevand reduceres med 50 % i de 27 overvågningssøer. (Søndergaard et al., 2003)

  8. Transportveje for fosfor (Nielsen et al., 2003)

  9. Fosforbalancer for deloplande på Fyn (2001) (Jørgensen, in prep.)

  10. Transportmodel for opløst fosfor for deloplande i Odense Fjords opland Sammenligning af målte og beregnede værdier. Afvigende værdier er fra ét drænet sand-jords opland med stor husdyrtæthed. (Andersen et al., in prep.)

  11. Fosfor-index for Odense Fjords opland Mangler inden indekset er operationelt: • viden om udvaskning • fosforstatus i jorden på detailniveau • brinkerosion indgår ikke • nedvaskning via makroporer usikker (Andersen et al., in prep.)

  12. Fosfor og vandmiljø • P afgørende for de fleste søers tilstand • Målsætning kun opfyldt i 1/3 af søerne • Forbedret miljøtilstand forudsætter nedsat landbrugsbidrag • P stor betydning i mange fjorde • Manglende regulering Þ investeringer i spildevandsrensning vil være spildt

  13. Fosfor og landbrugsbidrag • Stor husdyrtæthed  P-overskud  risiko for øget P-transport • P-overskud er faldende pga. mindre forbrug af handelsgødning. Yderligere fald forventes pga. fytase • Erosion – lokalt problem, lille areal, hurtig respons på indsats • Udvaskning – generelt problem, stort areal, langsom respons på indsats

  14. Kvælstofmodeller – Odense Fjord og opland Daisy Udvaskning fra rodzonen MIKE SHE Transport fra rodzone til vandløb/vådområde MIKE II Transport i vandløb og vådområder 3D-model Økologisk effekt i fjorden

  15. Kvælstof- og fosforkilder i Odense Fjords opland (Nielsen og Windolf, in prep.)

  16. Effekt af kvælstoftilførsel på søsalat i den indre del af Odense Fjord (Dahl-Madsen et al., in prep.)

  17. Kortlægning af sårbare områder ud fra modelberegninger Områder, hvor størstedelen af nitrat fra marker ikke fjernes i grundvand og løber til vandløb via dræn. Metode til differentiering af indsats. (Styczen et al., in prep.)

  18. Effekt af areal relaterede virkemidler i Odense Fjords opland • Vådområder • Modelberegning tyder på lav fjernelse; modelberegninger er meget usikre • Færre egnede arealer end forventet • Skovområder • Placering afhænger af, om grundvand eller fjord prioriteres • 5000 ha giver en reduktion i udvaskning på 150 tons pr. år (Styczen et al., in prep.)

  19. Effekt af driftsændringer i landbruget Kvælstofoverskud = handelsgødning + husdyrgødning + fixering ÷ høst. Kvælstofoverskud på marken og udvaskning hænger sammen. Mindre kvælstof overskud  mindre udvaskning. Målinger fra landovervågningsoplande (gennemsnit for 12 år). (Thorsen og Blicher-Mathiesen, upub.)

  20. Miljømål og reduktioner af tilførsel af næringsstoffer i Mariager Fjord • Sigtdybde om sommeren > 4 m • Effekten af indsats er 20-30 år forsinket • Opfyldelse af målsætning forudsætter reduktion af både kvælstof og fosfor • Udtagning af arealer alene  op til 15-20 % af arealet (Nielsen et al., 2003.)

  21. Udvikling i kvælstof- og fosforkoncentration i fjorde og havområder 1989-2002 Koncentrationerne er korri-geret for variation i tilførslen af ferskvand. Signifikante fald med undtagelse af kvælstof i de åbne havområder. (Rasmussen et al., 2003.)

  22. Iltsvind i havområde (Christensen, 2002.)

  23. Modelberegning af sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og iltsvind i de indre danske farvande Tilførslen af kvælstof fra danske, tyske og svenske kilder, samt bidrag fra atmosfæren. (Hansen et al., 2003.)

  24. Kvælstof – fjorde og havområder • Landbrugsbidrag har meget stor betydning for miljøtilstanden i fjorde • Signifikante fald i kvælstofkoncentrationer i fjorde • Danmarks bidrag til de indre danske farvande er ca. 1/3 • Målsætninger er ikke opfyldt for langt de fleste fjorde og åbne havområder pga. eutrofiering

  25. Kvælstof – landbrugsbidrag • Landbrugets andel af kvælstoftilførslen til marine områder er faldet med omkring 30 % i perioden 1989-2002 • Miljøtilstanden i fjorde er meget langt fra referencetilstanden med den nuværende tilførsel af næringsstoffer

More Related