Veggedyr (væggelus) i Danmark

1. Veggedyr (væggelus) i Danmark Problemer med resistens og bekæmpelse Karl-Martin Vagn Jensen

2. Identifikation og oprindelse • Latinsk navn - Cimex lectularius (L.)1758 • Andre medlemmer af familien Cimicidae (ca. 75) lever af blod fra svaler, spurve og flagermus • Stammer fra den gamle verden. Navne findes ikke i de indianske sprog. • Knyttet til tempererede områder i f.eks. mellemøsten og asien, men findes efterhånden overalt. • Beskrevet i England i 1600-tallet. Grækerne digter om den 400 før Kristus. Sandsynligvis først i Norge og Danmark i 1700 årene.

3. Voksne ca. 6 mm lang, fladtrykt krop Mørkbrun med rødligt skær Relativt små øjne; veludviklede antenner Tydelig tredelt snabel der bæres hen langs bugen, når den ikke er i brug Ikke udviklede vinger Udseende

4. Væggelus har ufuldstændig forvandling. 3 livsstadier: æg - nymfe - voksen Væggelusen gennemgår 5 nymfe-stadier. Den skal have et blodmåltid i hvert stadie Væggelusen skifter farve efter et måltid blod til maghonifarvet, fordi man kan se blodet den har fyldt sig med igennem dens hud. Første nymfe stadie ca. 1.3mm

5. (A) Hannens forplantningsorgan. Man ser kløften den ligger i under normale omstændigheder. (Streg = 0,1 mm) (B) Copulationsområdet hos hunnen (Ectospermalege) (Streg = 1.5 mm.) (C) Detalje af ectospermalege. Man ser indfoldningen i pladen hvor kopulationen foregår. Traumatisk inseminering (A+C) foto Andrew Syred (Microscopix, U.K.).

6. mesospermalege Æg Befrugtning Sædgemme vagina Parring og æglægning • Åbnet hun C. lectularius set oven fra. • Hanne deponerer sæd i mesospermalege, hvorefter sæden vandrer fra: • kropshulen til sædgemme, • til æggeledere • til æggene. • University of Sheffield Arbejder med at forklare hvorfor dette er smart.

7. Æglægning • Hunnerne lægger ca. 200 æg med ca. 2 – 5 om dagen. Ægproduktion er dog fødeafhængig. • Æggene limes fast i sprækker, hvor væggelusene gemmer sig. • Æggene er ca. 1.0 x 0.5 mm; • Ved temperaturer mellem 0-9ºC dør æggene inden for 30 - 60 dage. • Æg dør ved 45ºC inden for en time.

8. Æggene klækkes indenfor 5 til 50 dage afhængig af den omgivende temperatur. Ingen ægklækning under 13°C eller over 37°C Livscyklus kan ikke gennemføres ved 13°C eller der under

9. Fødesøgning • Ved temperatur under 9º C stopper fødesøgning. • Lever af blod fra mennesker. Væggelus spiser kun friskt blod som er 35-37°C varmt. • Kan også leve af blod fra høns, flagermus, kaniner, køer (og kan formere sig på så disse dyrs blod, hvis det er friskt). • Væggelus lever det meste af deres liv skjult, tæt ved hvor mennesker sover. De kommer kun sjældent frem for at søge føde (cirka en gang om ugen, men oftere hvis det er varmt). • Stikker snablen gennem utildækket hud, og suger blod i adskillige minutter. • Samtidig med at de suger blod, tilsættes antikoagulant for at forhindre blodet i at størkne.

10. Ved en temperatur på13ºC kan væggelusen klare sig uden blod i op til et år • Størst aktivitet før solopgang. • Bliver væggelusen forstyrret kan den udsende et duftstof, som muligvis advarer andre væggelus om farer. • Er der mange væggelus kan lugten være så kraftig at vi kan lugte det. • Kan klatre på ru overflader, men ikke på glatte, som metal og glas. Kan bevæge sig med hovedet nedad på rug overflader som savsmuldtapet.

11. Æg og nymfehuder – sikkert tegn på væggelus

12. Forekomst og spredning • Før 2. verdenskrig forekom væggelus i stort antal over hele verden. • Efter 2. verdenskrig blev antallet af væggelus reduceret i mange lande, grundet frygten for spredning af sygdomme, samt opfindelsen af syntetiske insektmidler. • I u-lande er forekomsten stadigvæk høj • Fx Tanzania 56% boliger inficeret (1999), Hyderabad , Indien 65% (1989) • Inden for de sidste 5 år er væggelusen igen ved at blive almindelig i Europa og USA.

13. Lidt teori bag resistensbetragtningerne

14. Teorier: Resistens / Tolerance • Resistens: opstår ved en mutation i DNAet, og gives videre til den næste generation af væggelus. • Det er meget sandsynligt at der findes resistente populationer af væggelus, men graden af udbredelsen kendes ikke. • Tolerance: er opbygget via eksponering, denne tolerance gives ikke videre til næste generation. Er ikke stabil, væggelusen kan bliver følsom igen • Der findes nok nogen tolerance, men størrelsen kendes ikke

15. Hvad er resistens så?

16. Hvad har vi så gjort i Danmark?

18. Indsamling af væggelus I samarbejde med skadedyrsbekæmpelsesfirmaer Ved henvendelse fra privat til Skadedyrlaboratoriets konsultationen For hver lokalitet er udarbejdet et detaljeret skema der beskriver fundomstændighederne Lejlighed i København Denne lejer reagerede ikke selv på væggelusene, men det gjorde hans naboer

19. Indsamling af væggelus Det tog over et år at få bekæmpet dette angreb efter at det havde bredt sig til hele ejendommen Lejlighed i København Sovepose fundet under en seng i en lejlighed. Der blev fundet flere tusind vægge-lus alene i soveposen.

20. Opformering af væggelus Rotte donorer Rotterne er bedøvede og aflives inden de vågner. ”Kunstig hund” Væggelus blev her fodret på okseblod. Modellen var ikke tilstrækkelig god

21. Testen blev udført ved at sætte 1 µl dråber med forskellige koncentrationer af chlorpyrifos eller permethrin i acetone på individuelle væggelus Resistenstest – ”dråbetest”

22. Chlorpyrifos • Sammenhæng mellem dosis chlorpyrifos og dødelighed på den følsomme stamme (’US’). • Observerede dødelighed i alle test (hvert kryds markerer resultatet af en test) med den tilhørende probit-kurve. Den blå stiplede linie angiver den diskriminerende dosis.

23. Permethrin • Sammenhæng mellem dosis permethrin og dødelighed på den følsomme stamme (’US’). • Observerede dødelighed i alle test (hvert kryds markerer resultatet af en test) med den tilhørende probit-kurve. Den blå stiplede linie angiver den diskriminerende dosis.

25. Diskriminerende dosis: permethrin • Resultater fra dråbetest med diskriminerende dosis permethrin på feltindsamlede væggeluspopulationer. Tallene over hver søjle angiver antallet af individer i testen.

26. Diskriminerende dosis: chlorpyrifos • Resultater fra dråbetest med diskriminerende dosis chlorpyrifos på feltindsamlede væggeluspopulationer. Tallene over hver søjle angiver antallet af individer i testen.

27. Eksponering på fødderne • I en kontakttest afprøvedes følsomheden over for insekticider. • Testoverflader blev behandlet med kommercielle produktet • Test på glas, massonit og fyrretræ • Deltametrin: Testet i brugsdosis • Chlorpyrifos mikro-indkapslet. Testet i ¼ brugsdosis. • Efter 40 minutter blev dyrene overført til rene bure, og dødeligheden blev registreret efter 2, 4, 24 og 48 timer. • Alle væggelus var nyligt blodfodrede.

28. A B C • Dødelighed for de enkelte stammer ved eksponering på A) glas, B) hård masonit og C) fyrretræ behandlet med de forskellige insektmidler. VA = vand, CP = chlorpyrifos, PM = permethrin og DM = deltamethrin.

29. Hvorfor skulle der være resistens? • Er årsagen de ny kakerlakmidler? • Er årsagen udvælgelse i forbindelse med kakerlakbehandlinger? • Er det en gammel resistens der er vagt til live? • Er bekæmpelsen blevet dårligere? • Er det slet ikke resistens, men skyldes det øget rejseaktivitet!

30. Tak for i dag