Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis - PowerPoint PPT Presentation

modernisering i kommunalt ansatte logop ders praksis n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis PowerPoint Presentation
Download Presentation
Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis

play fullscreen
1 / 48
Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis
141 Views
Download Presentation
sorley
Download Presentation

Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Modernisering i kommunalt ansatte logopæders praksis En undersøgelse af tre logopædiske faggruppers perspektiver på nye vilkår for praksis i PPR-regi, med særlig henblik på børn (tre til seks år) med overvejende sproglige vanskeligheder. FTHF, Billund

  2. Præsentation Dorthe Hansen: • Cand. mag. i audiologopædi, KUA (1998). • Ph.d., SDU (2010). • Adjunkt, SDU. • Logopæd ved THI/CRS 1998 til 2007. • Primære område: Børn med sprog- og talevanskeligheder. FTHF, Billund

  3. Struktur på præsentationen • Motivation for undersøgelsen • Forståelsesramme • Den konkrete undersøgelse • Resultater • Harmonisering • Tværfaglighed • Konsultativ metode • Diskussion FTHF, Billund

  4. Formål med dagens oplæg: At bidrage til overvejelser om logopædisk praksis inden for aktuelle samfundsmæssige rammer. FTHF, Billund

  5. Motivation for undersøgelsen • Logopæd i den offentlige sektor. • Ændringer i måder at tale og skrive om logopædisk praksis, f.eks. • Målsætning • Evaluering • Dokumentation • Ydelseskataloger • Klientkontrakter. FTHF, Billund

  6. Modernisering af den offentlige sektor”New public management” • Markedsøkonomisk tænkning. • Nye ledelsesforståelser.  Bedre udnyttelse af økonomiske og menneskelige ressourcer. • Ny-liberalistisk syn på borgeren.  Individets ret til at varetage eget liv. FTHF, Billund

  7. Forståelsesramme • Socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk afsæt. • Diskursanalyse som strategi. • Professionsperspektiv. FTHF, Billund

  8. Centralt i forståelsesrammen Med henblik på at løse en given samfundsopgave styrer de professionelle udøvere sig selv i forhold til diskurser, som de kan identificere sig med i deres udøvelse af praksis. FTHF, Billund

  9. Den konkrete undersøgelse • Udforskende, kvalitativ undersøgelse. • Tre logopædiske faggrupper. • Konkrete metoder: • Observationer af daglig praksis. • Individuelle, semistrukturerede interviews. • Temamøderække om ydelseskatalog. FTHF, Billund

  10. Resultater

  11. Genstand • Barnet som centrum for den logopædiske indsats. • Den logopædiske indsats generelt rettet mod at ændre barnets sproglige/kommunikative færdigheder i positiv retning. FTHF, Billund

  12. Processer i forløbet med børn med sproglige vanskeligheder • Indstilling • Visitation • Undersøgelse/vurdering • Foranstaltning • Rådgivning/vejledning/undervisning FTHF, Billund

  13. Fremtrædende moderniserings- relaterede diskurser i faggrupperne • Harmonisering af praksis • Tværfaglighed • Konsultativ metode FTHF, Billund

  14. Harmonisering af praksis

  15. Eksempel ”…da jeg startede…der var man faktisk sin egen lille biks, og hvad jeg lavede, det var der ingen andre, der tog sig af. Og hvis der ikke var klager, nå men så var det jo i orden, groft sagt. Det var jo dejlig frit, man kunne gøre fuldstændig, hvad man ville. Men sådan er det ikke mere.” FTHF, Billund

  16. Bevæggrunde for harmonisering • Behov for ensartet servicering af borgerne i den enkelte kommune. • Den enkelte logopæds oplevelse af faglig fundering i sin individuelle udøvelse af praksis. • Den nyuddannede/nyansatte logopæd. • Den erfarne logopæd. FTHF, Billund

  17. Eksempel, servicering af borgere ”Fordi det dur ikke, hvis en mor fra nord ringer ind og siger, hvorfor får jeg ikke det her, når hende i syd gør det. Og det er derfor, vi har det her, hvor vi skal samle op på, hvad er det for nogle ydelser, vi giver, netop for at få mindet hinanden på, det er dét, vi gør, og holde hinanden fast i, det er det, vi gør.” FTHF, Billund

  18. Eksempel, nyuddannet logopæd ”…jeg var jo i tvivl om alting, jeg havde jo ikke lært det, og var reelt i tvivl om, jamen hvad gør man så her, (og) hvad gør man så her, for jeg kunne jo ikke læse det nogen steder. Og der efterlyste jeg jo i den grad nogle standarder for, hvordan gør jeg her. Og de standarder har jeg jo fået nu, og er rigtig glad for, at de er der.” FTHF, Billund

  19. Eksempel, erfarne logopæder • ”Fordi nogle kunne måske bruge tolv timer på en under-søgelse, hvor andre ville sige nej, jeg nøjes med fem. Og hvem har så ret?” • ”… når jeg følger den skabelon, som jeg har fået udstukket, så føler jeg, at jeg har gjort mit arbejde.” FTHF, Billund

  20. Udmøntning af harmonisering • Faggruppe A: • Formulering af ydelseskatalog. • Faggruppe B: • Generel tilnærmelse til hinandens praksis i faggruppen. • Faggruppe C: Standardisering af udvalgte arbejdsopgaver: • Førstegangsundersøgelse. • Rapportskrivning. • Undervisning. FTHF, Billund

  21. Udfordringer ved harmonisering Harmonisering Faglighed Fleksibilitet Individualitet FTHF, Billund

  22. Eksempel, faglighed ”…hvis jeg gerne vil undersøge noget ordentligt, så tricker det mig jo selvfølgelig, hvis jeg synes, der er noget, jeg burde have med … og dér kommer jeg jo til at forbryde mig lidt mod standarden, fordi jeg nogle gange gør nogle andre ting, måske for at undersøge det bedre, jeg kan ikke lade være… Jeg vil jo egentlig gerne efterleve, at vi holder os sådan lidt inden for nogle rammer. Det er sådan et skisma, kan man sige.” FTHF, Billund

  23. Eksempel, fleksibilitet ”At man ikke ser bagom dét, vi har aftalt, og ser ind i den her sags kompleksitet og eventuelt ønsker. Der er der jo nogle gange, man må sige, jamen det kan godt være, vi har aftalt sådan, men det var måske værd at afprøve noget andet her.” FTHF, Billund

  24. Eksempel, individualitet ”Men jeg synes, det er også op til, hvor travlt man har i en periode. Der er også nogle gange, hvor jeg lader det være op til mig, hvad er mit gear. Nogle gange så har jeg meget tid, jamen så kan jeg tage lidt mere hjem. Andre gange så beskytter jeg mig selv lidt mere, så er jeg i institutionen.” FTHF, Billund

  25. Tværfaglighed

  26. Udmøntning af tværfaglighed • Faggruppe A: • Tværfagligt visitationsudvalg. • Tværfaglige møder om fælles sager. • Faggruppe B: • Individuelt. • Faggruppe C: • Tværfagligt visitationsudvalg. • Obligatoriske tværfaglige møder. FTHF, Billund

  27. Konsekvenser af tværfaglighed • Konsekvenser af tværfagligt visitationsudvalg er f.eks. et reduceret antal sager til logopæden. • Karakteren af a) viden og b) intervention over for barnet ændres. FTHF, Billund

  28. Eksempel, tværfaglig visitation ”Det er også noget med det nye tiltag med den visitationsgruppe. Og det kan jeg jo mærke, altså jeg kan mærke det meget tydeligt, det går ikke ret meget igennem mig mere, som det har gjort tidligere. Der er også flere fagpersoner involveret. Ja, det spiller også ind, det gør det altså.” FTHF, Billund

  29. Eksempel, tværfaglig vurdering ”…Nu går specialpædagogen ind og laver sine vurderinger, observerer barnet i børnehaven og laver sine vurderinger. Og ud fra det kan vi så sammen beslutte, om det er den ene eller den anden støtte, der skal iværksættes. ... Det er ikke sikkert, at jeg slet ikke skal arbejde med barnet, men i nogle tilfælde er det noget andet, der skal til først for ligesom at sætte nogle foranstaltninger i gang på dét område. Så kan man måske bagefter gå i gang med at arbejde med sproget, hvis det er dét, der skal til.” FTHF, Billund

  30. Udfordringer ved tværfagligt samarbejde • At forstå hinandens arbejdsområder. • At bidrage med ligeværdig viden. • At fordele arbejdsopgaver imellem sig. FTHF, Billund

  31. Eksempel ”…fordi jeg synes, det er rigtig vigtigt, vi clearer med hinanden, hvad vi siger, og hvad vi gør, så hun ikke kommer med en melding, og jeg kommer med en anden melding. Og det er igen dét der parløb.” FTHF, Billund

  32. Eksempel ”Og det har jeg snakket med (psykolog) om, jeg sagde… det var fuldstændig fjollet, at jeg har lavet en Kuno Beller, når du har lavet en PEP, fordi de ligner hinanden rigtig meget. Og det er jo dér, det blev rigtig interessant i forhold til tværfagligheden. Fordi det skal vi jo lære, det er jo en proces, vi skal lære at bruge hinanden og måske på forhånd aftale, hvad laver du, hvad laver jeg, hvordan kan vi få det her til at give et helt, fint billede af barnet.” FTHF, Billund

  33. Konsultativ metode

  34. Konsultativ metode Hvordan forstås begrebet i de tre logopædiske faggrupper? FTHF, Billund

  35. Konsultativ metode, faggruppe A • Overvejende traditionel rådgivning/vejledning. • Altid foranstaltning ved ‘ikke-registrerede sager’. • Mulig foranstaltning ved registrerede sager. FTHF, Billund

  36. Konsultativ metode, faggruppe B • Fremadrettet, central del af den logopædiske indsats, f.eks. forebyggende møder med daginstitutioner. • Diskussioner/overvejelser om logopædens rolle ift. de voksne omkring et barn. • Forestående kursusforløbom metoden. FTHF, Billund

  37. Konsultativ metode, faggruppe C • Billedet er præget af individuelle overvejelser og forståelser. FTHF, Billund

  38. Eksempler, faggruppe C • ”Vi arbejder meget med, at vi overtager ikke et problem, men vi hjælper med et problem.” • ”Jeg synes, det er rigtig rigtig spændende, fordi det er noget med, at vi stiller nogle andre krav til institutionerne og forældrene, altså hvor vi kommer ud og også bliver lidt mere ydmyge, altså vi trækker os måske en lille smule tilbage sådan professionelt, og medinddrager forældre og institutioner meget mere, hvad tænker I, og det er jo dé der spørgsmål, man stiller, hvad tænker I, hvad synes I.” FTHF, Billund

  39. Konsekvenser af konsultativ metode, fælles for faggrupperne • Mindre direkte logopædisk undervisning. • Øget inddragelse af daginstitutionspersonale og forældre vedrørende forløbet med et barn. FTHF, Billund

  40. Inddragelse af et barns voksne • ”Hvis der skal være værdi i vores indsats, så skal det jo være i et samarbejde med dem, der er omkring børnene i hverdagen. Og det er jo ikke kun institutionen, jeg tænker på, det er også forældrene.” • ”…pædagogerne i børnehaven og forældrene er jo dem, der skal arbejde med barnet alle de timer, barnet ikke er i gruppe, så det vil jo sige, det er jo langt langtlangtde fleste timer.” FTHF, Billund

  41. Udfordringer ift. inddragelse af omgivelser Ressourcer (viden/tid) Ansvar FTHF, Billund

  42. Eksempel, ressourcer ”Det eneste, jeg tænker på, det er, vil der så være en skævvridning? Vi kender godt de her forældre, der aldrig får taget kontakt, og (det er) måske nogle af de børn, der har allermest brug for os. Det har jeg sådan gået og tænkt på, hvor vi to har snakket om det, måske har jeg også sagt det til dig før. Der er nogle af de der anderledes familier, hvor vi faktisk synes, det er rigtig nødvendigt, de får noget bistand, og vil de forældre få kontaktet os? FTHF, Billund

  43. Udfordringer ift. logopæden • Faglighed • Ekspertposition FTHF, Billund

  44. Eksempel, faglighed ”De arbejdede kun konsultativt, de var slet ikke ude og undervise. Og sådan er det slet ikke i mit hoved, slet, slet, slet ikke, fordi det synes jeg er en nedvurdering af vores faglige viden. Altså, jeg synes, det er så vigtigt, at vi også bruger dét, vi kan, og vi skal også undervise, vi er talehørelærere.” FTHF, Billund

  45. Eksempel, faglighed ”…fordi jeg synes …det er enormt svært at være konsultativ omkring fonologi. Der er jo ikke så meget at spørge ind til, hvordan synes du, du kan hjælpe et k på vej. For der har jeg jo min faglige viden, og det er den, jeg skal give, og det er mit arbejde. Så det er igen, der er det sproglige, det kan man godt være konsultativ omkring. Og så er der den der helt konkrete fonologiske undervisning.” FTHF, Billund

  46. Eksempel, ekspertposition ”Og dér er vi jo sådan lidt eksperterne, hvor vi egentlig har nogle ting på et stykke papir, hvor jeg synes lidt, dét, der sker, det er, at vi skal ligesom holde det her papir tæt ind til kroppen, for pyt med hvad vi har fundet ud af, hvad mener I om jeres barn. Det er sådan lidt kejserens nye klæder, synes jeg, fordi de er jo indkaldt, de har måske taget fri, de vil godt vide, hvad er der, hvad har de fundet ud af, hvad er det, vi skal gøre sammen.” FTHF, Billund

  47. Ph.d.-afhandling Kan downloades her: • www.sdu.dk • ‘Om SDU’ • ‘Fakulteterne’ • ‘Det Humanistiske Fakultet’ • ‘Forskning’ • ‘Ph.d.-uddannelser’ • ‘Ph.d.-afhandlinger’ FTHF, Billund

  48. Kontakt dorthehansen@language.sdu.dk FTHF, Billund