1 / 20

SÅDAN KAN VI REKRUTTERE MANGFOLDIGT TIL UNGDOMMENS RØDE KORS

SÅDAN KAN VI REKRUTTERE MANGFOLDIGT TIL UNGDOMMENS RØDE KORS. ” Vi kan lære noget af hinanden. Det giver nok flere udfordringer, men også flere kompetencer ” Signe, frivillig i Århus. DET SKAL VI TALE OM I DAG.

solada
Download Presentation

SÅDAN KAN VI REKRUTTERE MANGFOLDIGT TIL UNGDOMMENS RØDE KORS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. SÅDAN KAN VI REKRUTTERE MANGFOLDIGT TIL UNGDOMMENS RØDE KORS ” Vi kan lære noget af hinanden. Det giver nok flere udfordringer, men også flere kompetencer ” Signe, frivillig i Århus

  2. DET SKAL VI TALE OM I DAG Vi skal tale ommangfoldigrekrutteringaffrivilligetilvoresaktiviteter. Undervejskommerdereksempler, øvelserogværktøjertil inspiration. Trepunkterpådagsordnen: • Hvemvil vi rekruttere? • Hvordangør vi? • 3 Hvemgørhvad? For at huskehvad vi aftaler, skriver vi hverisær stikordpådagsordenenefterhvertpunkt. Men først skal vi varme op 1

  3. SÆLG DIN AKTIVITET! Sådan varmer vi op: 1 Træk ét kort af gangen. Hvad ville vi sige, hvis vi mødte personer, som vi gerne ville overtale til at blive frivillige på vores aktivitet? 2 Fortæl bagefter de andre om, hvad der solgte aktiviteten bedst. Nu skal vi til første punkt på dagsordenen 2

  4. 1. HVEM VIL VI REKRUTTERE? Ungdommens Røde Kors sætter fokus på mangfoldighed. Målet er at rekruttere bredt, så Ungdommens Røde Kors får fordele af forskellighed i frivilligskaren. Hvad er mangfoldighed? Mangfoldighed skal forstås i bred forstand. Det er både de synlige og usynlige forskelle mellem mennesker som køn, alder, uddannelse, faglighed, kompetencer, handicap, religion, seksuel orientering, etnicitet og politisk anskuelse. Nu skal vi se på, hvad fordelene er ved en mangfoldig frivilligskare 3

  5. FORDELE VED EN MANGFOLDIG FRIVILLIGSKARE: • Vi fik nye samarbejdspartnere, fordi vores netværk blev bredere • Vi udviklede os, fordi nye mennesker var med til at forny vores aktiviteter • Vi fik flere frivillige, fordi der var flere grupper at rekruttere frivillige fra • Vi fik det sjovere, fordi forskellighed giver dynamik og stemning • Vi har flere færdigheder nu, fordi flere kan noget forskelligt. ” Der er konsekvenser ved ikke at have fokus på mangfoldighed i frivilligskaren. Måske overser vi grupper af børn, som har brug for hjælp ” Helle, frivillig i Aarhus Nu skal vi finde ud af, hvem vi vil rekruttere 4

  6. I Århus valgte de frivillige på en workshop om • mangfoldighed at fokusere på følgende grupper: • Mænd • Arbejdende folk • Etniske minoriteter ØVELSE 1 Nu skal vi afklare, hvem vi gerne vil rekruttere. Sådan gør vi 1 Gå sammen med en makker og interview hinanden: Er der målgrupper og kompetencer, vi overser, som vi kunne få gavn af? Hvordan får vi kontakt? Skriv svarene ned på Post-it-sedler Vi hænger vores planche op på væggen og sætter vores sedler på den. Vi fortæller de andre om forslagene. Sammen vælger vi tre grupper, som vi vil få gavn af at arbejde videre med. Skriv dem ned på dagsordenen. Nu skal vi videre til andet punkt på dagsordenen 5

  7. 2. HVORDAN GØR VI? Nu har vi fundet ud af, hvem vi gerne vil rekruttere. Det kræver ofte en særlig indsats at tiltrække grupper, som ikke almindeligvis melder sig som frivillige i Ungdommens Røde Kors. På de næste sider er der inspiration fra andre frivillige og en værktøjskasse. ” Vi skal udnytte alle de forskellige ressourcer i organisationen til at inddrage så mange som muligt ” Noman, organisationskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd På de næste sider er der eksempler på, hvordan andre frivillige i Ungdommens Røde Kors har rekrutteret 6

  8. LOKAL REKRUTTERING I ET UDSAT BOLIGOMRÅDE I Brøndby Strand har de frivillige haft stor succes med at rekruttere en mangfoldig frivilligskare til deres lektiecafé og børneklub. Resultater På trods af at Ungdommens Røde Kors kun har haft aktiviteter i området i et år, et det lykkedes at etablere en frivilligskare, hvor over halvdelen har etnisk minoritetsbaggrund. Hvad gjorde de? For at rekruttere frivillige til lektiecaféen og børneklubben hang de plakater op på skoler, i parker og på stationen i området. ” Der er så mange forskellige nationaliteter herude, at jeg tænkte det kunne være godt at rekruttere folk med forskellige kulturelle baggrunde ” Mansour, frivillig Brøndby Strand Brøndby Strand er et område med mange unge, som ikke gennemfører en uddannelse efter folkeskolen. På næste side er er der flere eksempler 7

  9. MÅLRETTET REKRUTTERING GAV POTE Mål Da en gruppe frivillige i København skulle åbne en ungeklub for drenge i 16 til 23 års-alderen på ydre Nørrebro, var de klar over, at de skulle finde frivillige, som matchede de unge. Hvad gjorde de? For at hverve frivillige, der var ældre og klædt på til at takle brugerne, sendte de et målrettet opslag til en bestemt studieretning på RUC igennem deres personlige netværk. ” Det gav pote at sende et opslag specifikt til en uddannelse på RUC – det var oplagt at få nogen, som var nysgerrige på andre kulturer ” Line, frivillig i København Ungeklubben ligger på ydre Nørrebro i København i ét af de mest socialt belastede områder i Danmark. Der er cirka 12 brugere og 9 frivillige i klubben. På næste side er er der endnu et eksempel 8

  10. PERSONLIG KONTAKT NEDBRYDER FORDOMME I Odense har de frivillige gode erfaringer med at tage personlig kontakt til målgrupperne, når de skal rekruttere. Tag snakken De frivillige oplever, at det gør en stor forskel og skaber god dialog at tage direkte kontakt til forskellige målgrupper i deres vante miljø. Den personlige kontakt – især til grupper, som ikke normalt melder sig som frivillige – er med til at nedbryde fordomme. ” Det er tit vigtigt at møde dem face-to-face, så de kan se, hvem der er med i Ungdommens Røde Kors, og vi kan få skabt en personlig kontakt ” Stina, frivillig i Odense Nu kommer en værktøjskasse 9

  11. VÆRKTØJSKASSE Nu har vi set, hvad andre har gjort for at rekruttere nye målgrupper. Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre på vores aktiviteter? Her er en række idéer til, hvordan vi kan komme i gang. Brug alle muligheder Brainstorm på hvordan og hvor vi kan få kontakt til de målgrupper, vi vil have fat i. Hvilke andre foreninger, klubber, kulturhuse osv. kan vi rekruttere igennem. Er der kommunestøttede projekter (fritidspædagoger) eller integrationsmedarbejdere, vi kan trække på? Overvej om vi selv eller vores bekendte er i netværk, vi kan bruge. Værktøjskassen fortsætter 10

  12. VÆRKTØJSKASSE Mangfoldighedsgruppe Overvej om vi skal nedsætte en mangfoldighedsgruppe som kortlægger, hvor vi kan rekruttere de målgrupper, vi vil fokusere på. Lad enten mangfoldighedsgruppen stå for rekruttering eller sørg for at informationen bliver givet videre til aktiviteterne. Interne barrierer Har vi traditioner, der kan afholde nogle i målgrupperne fra at komme? Hvad er vores ry i lokalsamfundet? Er der noget i Ungdommens Røde Kors’ fysiske rammer, der kan skræmme målgruppen væk? Værktøjskassen fortsætter 11

  13. VÆRKTØJSKASSE Klar kommunikationen Tænk over hvordan vi taler. Ekskluderer vi bestemte grupper i samfundet? Måden vi bruger vores sprog på kan medvirke til at få flere interesserede. Hvem kan vi samarbejde med? Overvej hvem der har kontakt til målgrupperne. Vi kan for eksempel kontakte erhvervsskolerne, lokale erhvervsdrivende, klubber, fitnesscentrecentre, boligsociale medarbejdere, en integrationskonsulent i kommunen, etniske minoritetsforeninger, sprogskoler, biblioteker osv. Værktøjskassen fortsætter 12

  14. VÆRKTØJSKASSE Synliggørelse Opsøg de grupper vi gerne vil have fat i i deres nærmiljø. Fortæl om værdierne og fordelene ved frivilligt arbejde – især hvis der er grupper, der normalt ikke arbejder frivilligt – husk at overveje hvad der tiltaler vores målgruppe. Vi kan for eksempel holde en lokal frivilligfestival, få artikler i lokale blade og aviser eller skabe opmærksomhed med kulturelle arrangementer på biblioteker, i kulturhuse osv. Spred ordet Aftal at vi aktivt fortæller om Ungdommens Røde Kors i vores netværk og fortæller, at vi skal bruge flere til at hjælpe. Fremhæv fordelene ved det det frivillige arbejde som styrkelse af CV’et, personlig udvikling og kurser, nye venner, inspirerende oplevelser og netværk. Værktøjskassen fortsætter 13

  15. VÆRKTØJSKASSE Opslag Udarbejd og udbred en folder eller opslag på internettet. Fortæl tydeligt om vores aktiviteter. Forklar hvilken type hjælp vi har brug for. Skriv om fordelene ved at være frivillig i Ungdommens Røde Kors. Det er vigtigt, at opslagene er formuleret, så det fremgår, at vi er åbne for mangfoldighed. Desuden er det en god idé at havde billeder med, der viser mangfoldigheden blandt de frivillige. Hvis det er en folder, så del den ud til relevante nøglepersoner, der kan videreformidle den. Hæng den op på synlige steder, hvor målgruppen færdes. Det kan være i opgange, på biblioteket og på uddannelsesinstitutioner. Hvis det er et opslag på internettet, så send den rundt via relevante studielister eller upload den på frivilligjob.dk. Nu holder vi en pause, inden vi beslutter, hvordan vi går i gang med at rekruttere 14

  16. PAUSE ” Adventure Club tiltalte mig meget som ung fyr. Jeg syntes, det var fede arrangementer. Sportslige aktiviteter og masser med at røre sig – det var mere tillokkende for mig end for eksempel en lektiecafé ” Christian, frivillig i Aarhus ” Det virker rigtig godt, at der er en bred spændvidde i frivilliggruppen i vores børne- og ungdomsklubber ” Line, frivillig i København 15

  17. ØVELSE 2 Nu skal vi vælge, hvad vi vil gøre for at rekruttere de tre grupper, vi har udvalgt. Sådan gør vi: Alle klipper et ark med værktøjer ud. Hvis I selv har idéer, så skriv dem på de tomme pladser. Vælg dem ud der kan bruges i vores lokale udviklingsråd Gå sammen med en makker og interview hinanden om: Hvilke værktøjer har I valgt? Hvordan kan de konkret bruges på vores aktiviteter? På skift præsenterer vi vores forslag for de andre om bordet. Sammen vurderer vi på en skala fra 1-10, hvor god og realistisk fremgangsmåden er (10 er meget god og realistisk) Skriv forslagene med de højeste points ned på dagsordenen Nu skal vi til tredje punkt på dagsordenen 16

  18. 3. HVEM GØR HVAD? Nu har vi fundet frem til, hvem vi vil rekruttere og hvordan. Nu skal vi finde ud af, hvem der gør hvad for, at det lykkes. Diskutér: Hvad kræver indsatsen af os? Skal vi inddrage andre? Skal vi for eksempel opdele os i arbejdsgrupper? Har vi netværk, vi skal mobilisere? Hvad er vores muligheder for at få hjælp? Hvordan kan sekretariatet hjælpe os? Skal vi tage kontakt til frivilliggrupper på kommunikations- og HR-området? Er der mulighed for at indgå lokale samarbejder? Er der puljer, vi kan søge om økonomisk støtte fra? Hvordan udbreder vi det? Hvordan skal andre aktiviteter inddrages i det, vi er kommet frem til i dag? Skal de orienteres via e-mail, møde eller andet og eventuelt opfordres til at melde sig i arbejdsgrupperne? Nu skal vi til den sidste øvelse 17

  19. ØVELSE 3 Nu skal vi findefremtilhvemafos, derskalgørehvad, for at rekrutteringenlykkes. Sådangør vi: 1 Skrividetsidste felt pådagsordenen: Én ting, du synes, vi straksskalsætteiværk, en ting du gernevilarbejdevidere med, og en ting du vilgørealleredeimorgen 2 Præsentérdet for hinanden. Find ifællesskabfremtilhvadvi skalsætteiværk. Skrivdetnedpåopslaget“Hvemgørhvad?” og hængdet et synligtsted. Se sidste slide 18

  20. SKAL VI MØDES IGEN? Hvem vil eventuelt stå for undervisningen næste gang? TAK FOR I DAG. Hvornår følger vi op på indsatsen? Er der andre emner, vi vil tage op? På www.urk.dk er der mødeguides om: 19

More Related