1 / 12

HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB

HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB. Tine Guldager Lang. Program. Præsentation af foredragsholder Fakta om mobning i Danmark og Norden Hvad betyder det at have en mobbepolitik og handleplan Værdier om mobning Hvad er mobning Signaler om mobning

fisk
Download Presentation

HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSEL MOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSELMOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Tine Guldager Lang

  2. Program • Præsentation af foredragsholder • Fakta om mobning i Danmark og Norden • Hvad betyder det at have en mobbepolitik og handleplan • Værdier om mobning • Hvad er mobning • Signaler om mobning • Gråzonen mellem drillerier og mobning • Aktørerne i mobning • Konsekvenser ved mobning for alle aktører • Myter og virkelighed • Hvordan skaber vi en fælles holdning på skolen • Forældreadfærd • Lærerrollen • Cirkelmetoden (klassemøder) • Samtaleform, konfliktløsning og handleplaner

  3. HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSELMOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Fakta om mobning: Københavns Universitet: 1998: 26 % mobning 2002 11 % mobning Svær mobning i begge undersøgelser: 7 % Hvorfor?

  4. HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSELMOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Definition på mobning • Mobning er, når en person gentagne gange over længere tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for disse negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende. (Dan Olweus).

  5. HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSELMOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Myter og virkelighed i mobning • Mobbeofferet er tyk, rødhåret og har briller • Mobning er en konflikt, som børnene selv skal lære at løse • Det går over af sig selv • Det bliver værre, hvis man blander sig • Sådan er børn – og det er der ikke noget at gøre ved • Det skal du ikke tage dig af. Lad som ingenting, så går det over • Han/hun er nok selv ude om det

  6. HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSELMOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Forældreadfærd Ikke skabe splid mellem børnene Fødselsdage/fester Omtale af andre børn og deres forældre Medvirke til at skabe fællesskab Vilje til fællesskab Relevante forældrereaktioner (når ens barn er mobber eller offer) Vilje til samarbejde med skolen/institutionen

  7. HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSELMOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB Værdier mod mobning Mobning handler om ansvar, ikke om skyld Alle børn skal være tolerante, trygge og glade Alle har et ansvar – at undlade at sige fra ved mobning, er at sige ja Voksne skal være synlige og troværdige voksne der handler Voksne har ansvaret, børnene har medansvar

  8. HVORDAN SKABER VI EN GOD TRIVSELMOBNING – VI KAN OGSÅ OPDRAGE TIL FÆLLESSKAB AKTØRERNE I MOBNING Mobberne Medløberne Det tavse flertal Offeret De voksne Hvad er konsekvenserne? AKTØRERNE I MOBNING Mobberne Medløberne Det tavse flertal Offeret De voksne Hvad er konsekvenserne?

  9. Ikkevoldelig Kommunikation Rosenbergs kommunikationsmodel består af 4 trin: Hvordan har vi det 1. Fakta 2. Følelser 3. Behov __________ 4. Handling Hvad vi gerne vil have Med modellen kigger vi på vores sprogbrug og stiller spørgsmålene: Hvad er det vi siger til hinanden? Hvad siger vi til os selv? Hvordan siger vi det?

  10. Konflikters sprog Jeg-sprog og du-sprog Den holdning vi har til konflikter, viser sig i vores sprog, både verbalt og kropsligt. Når vi bliver bevidste om det optrappende og det afspændende sprog, kan vi bedre vælge, hvad vej vi vil ind på. OPRAPPENDE SPROG AFSPÆNDENDE SPROG du-sprog jeg-sprog afbryder lytter til ende ligeglad interesseret ledende spørgsmål åbne spørgsmål bebrejder udtrykker sit ønske abstrakt konkret fokuserer på fortiden fokuserer på nutid/fremtid går efter personen går efter problemet Man skal gå efter bolden – ikke efter manden!

  11. VALGET ULV GIRAF DU-SPROG JEG-SPROG FOKUS PÅ FEJL FOKUS PÅ EGNE FØLELSER FOKUS PÅ MANGLER FOKUS PÅ EGNE BEHOV GIVER SKYLD TAGER ANSVAR SAMMNEBLANDER PERSON ADSKILLER PERSON OG SAG OG SAG

  12. Lærerrollen • Indsats mod mobning starter på lærerværelset / personalestuen • Modeller for børnene • Autoriteter • Adfærd • Aldrig accept af mobning • Aldrig selv deltage i den

More Related