s3 gruppen n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
S3-gruppen PowerPoint Presentation
Download Presentation
S3-gruppen

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 18

S3-gruppen - PowerPoint PPT Presentation


  • 182 Views
  • Uploaded on

S3-gruppen. Søren Stemann Beck Miguel Paredes SKUB-møde 27. maj 2004. Hvad er S3-gruppen?. S3-gruppen er en gruppe af forældre, der har til formål: At SKUB-Netværket kender forældrenes holdninger til diverse emner eksempelvis værdier

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'S3-gruppen' - sef


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
s3 gruppen

S3-gruppen

Søren Stemann Beck

Miguel Paredes

SKUB-møde

27. maj 2004

hvad er s3 gruppen
Hvad er S3-gruppen?

S3-gruppen er en gruppe af forældre, der har til formål:

  • At SKUB-Netværket kender forældrenes holdninger til diverse emner eksempelvis værdier
  • At hjælpe med diverse praktiske gøremål i forbindelse medstormøder m.v.
  • At agere forældrerepræsentanter i diverse arbejdsgrupper
  • At sikre dialog og informationsudbredelse.

Hvem rapporterer S3-gruppen til?:

  • S3-gruppen rapporterer til skolens bestyrelse og SKUB-Netværket.

Facts om S3-gruppens arbejde:

  • Ca. 30 forældre, herunder repræsentanter fra skolebestyrelsen i egenskab af at være forældre.
  • Vi har afholdt møder 18. marts, 22. april, 13. maj og 17. maj 2004.

Hvad har vi konkret gjort?:

  • Kortlagt informationsmateriale om SKUB
  • Forsøgt at finde hoved og hale i SKUB-processen
  • Besøgt fire skoler i Gentofte, der har været gennem SKUB-processen
  • Udarbejdet et forslag til værdier og konkretisering heraf.
bes g p skub skoler
Besøg på SKUB-skoler

Baggrund for besøg:

  • Manglende information om de erfaringer, som de skoler, der allerede har gennemført SKUB-processen, har gjort sig, f.eks.:
    • Hvad er gået godt?
    • Hvad ville de have gjort om, hvis de fik muligheden?

Vi har besøgt følgende skoler:

  • Hellerup Skole
  • Maglegårdsskole
  • Gentofte Skole
  • Tjørnegaardsskole
bes g p skub skoler1
Besøg på SKUB-skoler
  • Vi har nu mere viden om SKUB-processen, hvad der fungerer, hvad vi skal undgå, eller hvad der kræver ekstra opmærksomhed f.eks.
    • Akustikproblemer
    • "Hjemområder" med flere klasser (vandret/lodret)
    • Faldgruber, f.eks. i værdifasen
    • Hvad er et typisk SKUB-budget pr. skole.
  • Konklusionerne ligger på Skovshovedsskoles hjemmeside
  • www.gentoftekommune.dk/skovshovedskole
  • Vælg Skub
  • Vælg S3
  • Herudover har vi fået en rundtur på Skovshovedsskole - Hvad er det egentlig, vi har i dag!
v rdier

Adfærd

Værdier

Værdier
  • SKUB-skolerne har i høj grad samme værdier, men alligevel er de i praksis ført ud i livet forskelligt
  • Den samme værdi kan være udtrykt i forskellig adfærd
  • Derfor er det vigtigt, at vi, når vi taler om værdier, også er konkrete.
konkretisering af v rdier
Konkretisering af værdier

Værdier - hvad er vigtigt for os?

Hvilke holdninger/ønsker liggerder bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

v rdier hvad er vigtigt for os
Værdier - hvad er vigtigt for os?
  • Dannelse
  • Faglighed
  • Glæde ved at gå i skole
  • Fysisk/psykisk sunde børn
  • Traditioner
  • Inspirerende miljø
  • Skole i udviklingsmæssig bevægelse
  • Lokal folkeskole
  • Tillid til skolen
  • Medansvar
konkretisering dannelse
Konkretisering: Dannelse

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Fortrolighed med sig selv og med omverdenen
  • Kunne relatere sin egen kultur til omverdenen
  • Kulturel viden om sin oprindelse
  • Forståelse af demokratiets regler, menneskerettigheder og miljø
  • Viden om kultur/kulturel baggrund
  • Situationsforståelse/fornemmelse
  • Man kan kode den kontekst man befinder sig i
  • Respekt for hinanden og hinandens forskelligheder
  • Empati & social tolerance
  • At kunne begå sig i internationale forretnings- og sociale miljøer
  • Musisk og kreativt miljø
  • Fokus på musik og drama – udbyggede faciliteter til musik og drama
  • Kunst, billedkunst er integreret i dagligdagen
  • ”Inter-kulturelle” aktiviteter, udveksling – kendskab til andre kulturer, religioner, holdninger, etc.
  • Samarbejde med kulturinstitutioner
  • Udbygget mediatek
  • Indsigt i litteratur
  • ”Ro og orden”
konkretisering faglighed
Konkretisering: Faglighed

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Udvikling
  • Fokus på fag-fagligheden
  • Vi vil have dygtige elever
  • Kompetente medarbejdere
  • Der tilstræbes et resultat på højt nationalt og internationalt niveau
  • Et godt læringsmiljø for såvel den stærke som svage elev
  • Faglig dokumentation
  • Forældreindsigt i læringen
  • Udfordre børnene
  • Arbejdsglæde/lyst
  • Disciplin
  • Blandt de bedste skoler i landet målt på ex. karakterniveau
  • Barnet er i fortrolighed med sin viden
  • Hvordan garanteres det at der er en lærer der har ansvar for barnets læring?
  • Kommunikation mellem lærere
  • Lærere med høje (fag-)faglige viden
  • Medarbejdere med høje faglige (pædagogiske) viden & evner
  • Gode faglokaler
  • Teknologi – PC’er, bredbånd, internet, e- learning, efteruddannede lærereetc.
  • Lærere skal løbende uddannes såvel faglige/fag-faglige
  • Der tages højde for hvor det enkelte barn er – individuelle læreplaner
  • God akustik i og imellem lokalerne
  • Lærere arbejder i teams, ingen vikarer
  • Godt kendskab til det enkelte elev
  • Karakter, logbog
  • Lodret/vandret opdeling af klasser
konkretisering gl de ved skolegang
Konkretisering: Glæde ved skolegang

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Relationer til de andre – det at være tryg og glad
  • At have venskaber
  • Glæden ved at opdage sige egne færdigheder og kundskaber
  • At skolen skaber faste og trygge rammer
  • Ejerskab til skolen – hvilket er identitetsskabende
  • At der i skolen findes kontinuitet for børnene i indfrielse af deres forventninger
  • Fysisk velvære – idræt, udhvilede og mætte
  • Styrke lysten til at lære og selvværd
  • Det er vigtigt at der skabes resultater og glæde
  • Arbejdsglæde
  • Omgivelser
  • Accept af forskellighed
  • Gode muligheder for god hygiejne
  • Mulighed for isvand/drikkefontæner
  • Kantine med sundt og lækkert mad
  • Gode muligheder for idræt
  • Skolegård med masser af udfordringer
  • Sund/god mad i GFO-køkken faciliteter
  • Kunne købe mad – de store klasser
  • Lyse farver på væggen
  • Flextid
  • Gode idrætsfaciliteter og udearealer
  • Flere idrætstimer
  • Lærere & pædagoger nok
  • Mobbepolitik
  • Trivselspolitik
  • Plads nok (lex Tjørnegaard Skolen)
  • Færre vikarer (ingen)
konkretisering fysisk psykisk sunde b rn
Konkretisering: Fysisk/psykisk sunde børn

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Grundlæggende forudsætning for at lære
  • En bevidsthed om sin egen krop og dens stærke og svage sider
  • Øget selvværd
  • At tage ansvar for egen fysisk helbred
  • Gode muligheder for sundhed og fysisk udvikling – et grundlag for børns fysiske og mentale udvikling
  • Bevægelse/kost/motion
  • Mobbefriskole
  • Vand (det naturlige forhold til Øresund, havn og strand)
  • En skole med fokus på kost og motion
  • Glade motiverede børn der engageret forsøger at løse de opgaver/problemstillinger de bliver stillet overfor i skolen
  • Udearealer der inspirerer til leg og bevægelse både i skole og fritid
  • Indendørs idrætsfaciliteter der motiverer også de ikke så motoriske ”stærke” børn
  • Tilbud om sund kost på skolen
  • Kantine
  • Mulighed for udendørs undervisning også i lokalmiljøet – skov & strand
  • Gymnastiksalen
  • Svømning
konkretisering traditioner
Konkretisering: Traditioner

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Respekt
  • Kulturel baggrund
  • Genkendelighed
  • Kulturelt samlingspunkt
  • Høflighed
  • Skolekomedier
  • Årstidsfester
  • Fødselsdagsfester
  • Morgensang
  • Skolerejser
  • Årskoncerter
  • Aulaen
  • Rundgang indgang
  • Venskabsklasser
konkretisering inspirerende milj
Konkretisering: Inspirerende miljø

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Gode inspirerende fysiske rammer
  • Trivsel
  • Velfungerende
  • Inspiration
  • Udvikling
  • God fysisk og mentalt arbejdsmiljø
  • Struktur
  • Inspirerende miljø
  • Indbydende læringslokaler
  • Velfungerende
  • Glade og engagerede lærere
  • Indbydende læringslokaler
  • Rydeligt/orden
  • Gode/rene toiletforhold
  • Lockers/skabe til børn
  • Gode opbevaringsfaciliteter
  • Aula/Flex til kantine
  • Aula/Flex gymnastiksal
  • Klasselokaler
  • Lærere i hjemområder – også i frikvartererne
  • Fællesrum er flexible
  • Gode køkkenforhold
  • Gode faglokaler
  • Godt inventar - ordentlige stole/borde
  • Tage udgangspunkt i børnene
  • Valg af arkitekter med forstand på skoler
  • Faglokaler benyttes af GFO
  • Vedligeholdt bygninger
konkretisering skole i udviklingsm ssige bev gelse
Konkretisering: Skole i udviklingsmæssige bevægelse

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Åbne over for nye initiativer
  • Fokus i skolebestyrelsen på udvikling i undervisningskrav fra stat og kommune
konkretisering lokal folkeskole
Konkretisering: Lokal folkeskole

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Samler børn fra lokal områdets vuggestuer, børnehaver og fritidsinstitutioner
  • At skolen bruges af både lokalsamfundets børn og voksne
  • Tæt integration med andre institutioner i lokalområdet, kirke, sportsklubber, m.v.
konkretisering tillid til skolen
Konkretisering: Tillid til skolen

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Dialog og kommunikation forældre/lærer/elever
  • Hyppig dialog
  • Skole-hjem samtaler der tager udgangspunkt i den ny pædagogik
  • Klar kommunikation
  • Synlig ledelse
konkretisering medansvar
Konkretisering: Medansvar

Hvilke holdninger/ønsker ligger der bag?

Hvordan kan vi i skolen se, at de er realiseret?

  • Ejerskab/tryghed/udvikling
  • Medansvar hos forældre/elever (skolen har ansvaret for indlæringen)
  • Kammerater, Skole, Forældre
  • Skole, pædagog, lærer og forældre tager ansvar
  • Struktur i undervisningen
  • Lærerne tæt på børnene
  • Læreren har ansvar for sin elever
  • Skolen har det overordnet ansvar
opsummering
Opsummering
  • Der har været mange holdninger og ønsker fra forældre-gruppen
  • Arbejdsprocessen har skabt klarhed over mange forhold – både positive og negative
  • De nævnte værdier skal viderebearbejdes
  • Forældregruppen har fokus på: Dannelse, Faglighed, Glade og sunde børn, Tradition og Inspirerende skolemiljø
  • Vi skal tage ved lære af de øvrige skoler