Lærerarbejdet - i spændingsfeltet mellem intention og virkelighed

1. Lærerarbejdet - i spændingsfeltet mellem intention og virkelighed Susanne Tellerup

2. Lærerarbejdet - kort fortalt • Gennemføre undervisning • Planlægge undervisning • Overveje sin planlægning og gennemførelse af undervisning kritisk • Jf. Erling Lars Dale: Pædagogisk Professionalitet

3. Et fortsat arbejde Pædagogiske intentioner Pædagogisk praksis

4. Intentioner - på flere niveauer Samfundsmæssige intentioner - udfoldet i f.eks. reformer Organisatoriske intentioner - udfoldet i f.eks.organisationens værdigrundlag Teamets pædagogiske intentioner - f.eks. I teamets udviklingsmål Lærerens egne pædagogiske intentioner Lærerens egen pædagogiske praksis

5. Det ”vrimler” med gode intentioner • Tilbagevendende reformering • Utal af sammenligninger • Tilbagevendende diskussioner af, hvad der bør læres - og hvad vi har lært i skolen • Uendelige evalueringer - bl.a. af ”good” eller ”best practices”

6. Praksis bestemmes ikke kun af intentionerne Pædagogisk praksis Lokale muligheder i konteksten og lærerens egne kompetencer

7. Hva’ ska’ man ku’ i forhold til praksis? • Se, forstå og bruge praksis! • Anvende sin praksis som omdrejningspunkt for egen kompetenceudvikling

8. Der er altså brug for • Øget sammenhæng mellem praksis og læring • Etablering af sammenhængende strukturer omkring lærernes kompetenceudvikling. For at sikre tryghed, målrettethed og udfordringer

9. ”Think Big, but Start Small” • ”…omfanget af de ændringer, som kræves af en person er omvendt proportional med sandsynligheden for at de sker.” • Thomas R. Guskey, 1995, Professionel development in Education

10. Den største faldgrube • Den didaktiske forankring kan forsvinde i det krydspres der opstår, når vrimlen af intentioner bliver uoverskuelig og/eller de lokale muligheder uigennemsigtige • Resultatet kan blive: Ren retorik eller metode-fix

11. Det stiller krav til læreren om • At etablere kritiske venskaber - i praksis • At undgå egen erfaringsimprægnering • At arbejde mod misbrug af lokale forhindringer • At erkende egne og anerkende andres værdier

12. Det stiller krav til ”skolen” • Symboler, der signalerer læring • Værdier og belønningsstrukturer, der handler om læring og udvikling • Åbne magtforhold • Synlige succes-kriterier • Mangfoldighed og kreativitet fremmes og belønnes

13. Valg og prioriteringer Individuelt frirum Klare og entydige strukturer Arbejdsdeling Kendskab til egne værdier Visioner og løbende dialog Kritisk venskab Kreativitet og variation Samarbejde Anerkendelse af andres ret til andre værdier Det kræver samlet set: både-og