Dansk økonomi –’what to do?’ Tiegtenskolen , 2. november 2009 - PowerPoint PPT Presentation

dansk konomi what to do tiegtenskolen 2 november 2009 n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Dansk økonomi –’what to do?’ Tiegtenskolen , 2. november 2009 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Dansk økonomi –’what to do?’ Tiegtenskolen , 2. november 2009

play fullscreen
1 / 32
Dansk økonomi –’what to do?’ Tiegtenskolen , 2. november 2009
295 Views
Download Presentation
sasson
Download Presentation

Dansk økonomi –’what to do?’ Tiegtenskolen , 2. november 2009

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Dansk økonomi –’what to do?’Tiegtenskolen, 2. november 2009 Jesper Jespersen Roskilde Universitetscenter jesperj@ruc.dk

  2. Den Makroøkonomiske udfordring: • At forstå det samfundsøkonomiske kredsløb • At analysere den samfundsøkonomiske udvikling • At give politik-anbefalinger, der hviler på et videnskabeligt grundlag!

  3. Det makroøkonomiske kredsløb! Arbejdsmarked Lønsum Lønsum Arbejdskraft Arbejdskraft Lønsum Arbejdskraft Den offentlige sektor Firmaer Husholdninger Omfordeling Ydelser Efterspørgsel Skatter Varer/ tjenester Efterspørgsel Efterspørgsel Varemarked Varer/tjenester Varer/tjenester Profit Efterspørgsel efter nyinvesteringer Efterspørgsel Udlandet Centralbanken Varer/tjenester (import/eksport) Vekselkursindgreb Renteregulering Valutastrømme Finansielle markeder Boliglån Overskuds profit Investeringslån Finansielle opsparinger

  4. Men der er også en politisk uenighed på (mindst) tre niveauer: • Prioritering af mål: – vækst, arbejdsløshed, inflation, budgetunderskud • Forskellig prioritering af indkomst- og formuefordelingen (‘den retfærdige ulighed’ – CEPOS m.fl.) • Forskellig prioritering af forholdet mellem offentlig og privat sektor (skattenedsættelse/off. investeringer)

  5. Vi vil se på den faglige uenighed Hvad bestemmer arbejdsløsheden? Denne uenighed kan koges ned til to fundamentalt forskellige økonomiske skoler og analysemetoder: • MarkedsIdealister, der anskuer samfundsøkonomien som om den er ét stort perfekt fungerende (jordbær)marked, hvor individuel adfærd er dominerende, og fleksibel løn og priser ’garanterer’ ligevægt - Ligevægts-økonomer! (Milton Friedman) • Realister, der analyserer samfundsøkonomien, som den nu en gang fungerer og kan observeres. Usikkerheds/uligevægts-økonomer! (John Maynard Keynes)

  6. ? ?

  7. 1. Marked = idealiseret mikroteori beskrevet som et urværk • Generaliseret ligevægtsmodel 2. Makroøkonomi = realisme Beskrevet som en sammenhængende organisme  Integreret uligevægtsmodel

  8. Den liberale markeds- og ligevægtsøkonomis fader:Adam Smith, 1723-1790 Markedsøkonomi, konkurrence og stat

  9. DREAM-økonomiens fader,Milton Friedman, 1914-2006 Markedsøkonomiens normative fortaler – marked, konkurrence og minimal stat giver størst. Metoden er individuel optimering og generel ligevægt. Milton Friedman, recipient of the 1976 Nobel Memorial Prize for economic science, was a senior research fellow at the Hoover Institution

  10. Mikrobaseret ‘makroteori’ • Kurverne er baseret på teorien om repræsentative mikroaktører, der handler uden usikkerhed: • Virksomhederne profitmaksimerer, kun en lavere løn kan motivere til øget produktion og beskæftigelse • Husholdninger/lønmodtagerne nyttemaksimerer: kun et økonomisk incitament kan øge udbudet

  11. Et ’laboratorium’ – et urværk • Forudsigelighed – fremtiden kendes, venstre side af isbjerget • Mekanisk adfærd • Market clearing, hvis bare lønnen kunne få lov at tilpasse sig • Generel ligevægt er en makroøkonomiske antagelse, der gør det legitimt blot at anskue arbejdsmarkedet isoleret • Det handler jeres lærebogs kapitel 10!

  12. Arbejdsløshed kan forklares ved ’stive lønninger og priser  for høj løn, s. 206 Et ’arbejdsmarked’ Løn/time udbud efterspørgsel Uligevægt! arbejdskraft Kendes fra alle neoklassiske lærebøger. Ufrivillig arbejdsløshed/Keynesiansk arbejdsløshed skyldes manglende lønfleksibilitet – neoklassiske syntese

  13. Neoklassisk arbejdsmarkedsmodel: Øget beskæftigelse fordrer stærkere økonomiske incitamenter Realløn/ sociale ydelser Udbud Efterspørgsel Arbejdskraft

  14. 1. Udbudsøkonomi er et ’urværk’ baseret på idealiseret mikroteori og generel ligevægt • Hvordan fjernes arbejdsløsheden? • Ned med lønnen! 2. Hvordan øges beskæftigelsen? Væk med efterlønnen, afkort dagpengene og sæt topskatten ned, det vil øge udbuddet af arbejdskraft!

  15. Den danske drøm! Det var anbefalingerne fra Velfærdskommissionen, arbejdsmarkedskommissionen og regeringen, De benytter alle den generelle ligevægtsmodel DREAM, hvor der ubegrænset beskæftigelse muligheder i eksport-erhvervene, hvis bare folk gider arbejde, så er der jobs i eksportindustrien! Men kan DREAM-modellen overhovedet forklare virkeligheden? Hvorfor stiger arbejdsløsheden?

  16. ?

  17. 2. Makro = kritisk realismeIntegreret uligevægtsmodel Men hvordan kan vi vide, om der er extra jobs til de ledige i makroøkonomien? Det må afhænge af om den benyttede teori er deskriptiv korrekt, dvs. realistisk’ Hvis samfundsøkonomien er præget af markeder i uligevægt og aktører, der ikke kender fremtiden. Hvad så?

  18. Hvis aktørerne handler (delvis) i blinde = og hele tiden lærer af deres fejl, så ændrer de adfærd og har en tendens til at vandre i flok, dvs. handle kollektivt, fordi verden forandrer sig, og ikke mindst fordi • Fremtiden er usikker! • Denne usikkerhed gør, at meget fleksible markedspriser har en tendens til enten at skyde over mål, eller at skyde under mål – for ingen kender fremtiden (endsige ligevægten), navnlig på de finansielle markeder.

  19. John Maynard Keynes, 1883-1946 Usikkerhedens makroøkonom

  20. Keynes’ kritik • Usikkerhed -- aktørerne kender ikke fremtiden, de famler sig frem på baggrund af usikre forventninger -- derfor er der ingen garanti for markedsligevægt • The economy as a whole – det makroøkonomiske system hænger sammen og markeder skal analyseres I sammenhæng: varemarked, arbejdsmarked finansmarkeder valutamarkeder……jfr. Den første figur.  Fundamental anden analyse når markederne hænger sammen

  21. Integreret vare- og arbejdsmarkedsmodel figur 5.3 – en ’afsnøring’ Varemarked Udbud Efterspørgsel Aggregeret efterspørgsel Aggregeret efterspørgsel Produktion Arbejdsmarked Realløn Udbud ”Efterspørgsel” Effektiv efterspørgsel Arbejdskraft

  22. Det fører til fundamentalt andre resultater: • Udbudsparadokset: større udbud af arbejdskraft  højere arbejdsløshed • Lønparadokset: højere løn  kan øge beskæftigelse • Opsparingsparadokset: øget opsparingstilbøjelighed  kan mindske den samlede opsparing

  23. Den effektive efterspørgsel Hvorfor? Fordi fremtiden er usikker – den nære såvel som den mere fjerne, hvilket øver indflydelse på: • den forventede afsætning, • graden af kreditrationering, • spekulationens omfang og karakter, • formueudvikling og –fordeling • Konkurrence og efterspørgsel udefra. Som alle er medbestemmende for den effektive efterspørgsel! Herom kan der læses i OIKOS, lærebog for gymnasiet • Henrik Adrian m.fl.

  24. De to forskellige konklusioner vedr. sammenhæng mellem individuel adfærd og makroøkonomisk effekt: Lukket model uden usikkerhed: • Generel ligevægtsmodel: makro = n * mikro, ergo • Øget mikro arbejdsudbud  øget beskæftigelse Åben model med usikkerhed: b. post-keynesiansk model: • makro ≠ n * mikro • Resultatet afhænger af the economy as a whole både af udbud- og efterspørgsels-forholdene, herunder navnlig makro-efterspørgslen. Er der nogen grund til at forvente, at virksomhederne vil ændre deres produktionsplaner?

  25. Jespers metodologiske ’isbjerg’ data urværk tænkende organisme agenter aktører system magt kultur Forudsige idealet Forstå virkeligheden Inspiration: Martin Hollis

  26. Hvilken politik skal vi så anbefale? 1. Reducerede sociale ydelser, lavere skat øget ulighed og mere privat forbrug gennem velfærdsreduktioner, skatteomlægning og -sænkning? Eller 2. Øget effektiv efterspørgsel gennem vækstpakker og mere fleksibel rente- og valutakurspolitik (á la Sverige)?

  27. Virkeligheden som overdommer • Hvordan kan beskæftigelsen forklares på • Kort sigt • Længere sigt

  28. Er Phillipskurven lodret?

  29. Mere generelle konklusioner: • Monetarisme: lukket model individuelle incitamenter og markedsligevægt Makro Økonomisk politik har ingen indflydelse • Neoklassisk syntese/ny-keynesianere: Lukket model, men med grus i tilpasningen på kort sigt p.gr.a. af antagelsen om pris/løn stivhed, s. 53 Makro Økonomisk politik har kun betydning på (helt) kort sigt, s. 89 • Post-keynesianere: åben model Få robuste sammenhænge, som gælder selvom fremtiden er usikker man må prøve sig frem i den økonomiske politik, små skridt

  30. Derfor så stor uenighed i den økonomiske politik • 1. Monetaristiske – reduceret velfærdsstat og ingen vækstpakke • 2. Nykeynesianere (vismændene) – små vækstpakker, der kan ’tilbagekaldes’ og arbejdsmarkedspolitik (mere fleksibel velfærdsstat) • 3. Ægte Keynesianere: vækstpakker kan danne modvægt til faldende efterspørgsel, hvad der derefter sker, Ved vi ikke! – velfærdsstaten er et kapitel for sig selv • Men bemærk ingen turde gå imod bankpakkerne – her var usikkerheden overvældende!

  31. Slut • Kilder: • Henrik Adrian, m.fl. ’OIKOS – grundbog i samfundsøkonomi’, Forlaget Columbus • J.Jespersen, Makroøkonomisk metodologi i et samfundsvidenskabeligt perspektiv, Djøfs forlag, 2007J.Jespersen, ’John Maynard Keynes’ i serien økonomiens konger, Djøfs Forlag, 2002 (Keynes var uddannet i filosofi og matematik)