1 / 44

Mikro konomi

Dagens program. Mikro?konomi 5- Monopolistisk konkurrence- Oligopol. Markedsanalyse. Mikro?konomisk markedsanalyse: Eftersp?rgselsside og udbudsside. Markedsform vigtig for virksomheders beslutning vedr salgspris og produceret m?ngde. Og for graden af ?konomisk efficiens. Fuldkommen konkur

sanders
Download Presentation

Mikro konomi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


    1. Mikroøkonomi HD 1. del, 2. semester, hold A1, forår 2009 René N. Nielsen Adjunkt, Cand.oecon, Ph.d. Institut for Erhvervsstudier, AAU

    2. Dagens program Mikroøkonomi 5 - Monopolistisk konkurrence - Oligopol

    3. Markedsanalyse Mikroøkonomisk markedsanalyse: Efterspørgselsside og udbudsside. Markedsform vigtig for virksomheders beslutning vedr salgspris og produceret mængde. Og for graden af økonomisk efficiens. Fuldkommen konkurrence og økonomisk efficiens. Efficienstab ved regulerede priser (fastsat over eller under markedsprisen). Efficienstab ved monopolmarkeder. Analysen delvis ’idealtypisk’, delvis ’praktisk informerende’.

    4. Markedsanalyse Husk lærebogens ambition om at relatere sig til empiri og ’virkelighedens verden’ (jf. graden af teoriens deskriptive formåen). Vælger at starte med monopolistisk konkurrence og oligopol for senere at behandle ’idealtyperne’ fuldkommen konkurrence og monopol. Vi startede med fuldkommen konkurrence og monopol, og vil nu behandle monopolistisk konkurrence og oligopol.

    5. Markedsformer Antal udbydere og grad af differentiering vigtige dimensioner i bestemmelse af markedsform. Markedsform på givet marked afhænger af: - Forbrugerens præf overfor produktet/udbyderen ’Homogene markeder’ (ikke-diff standardvarer), ex olie og korn i standardkvaliteter. ’Heterogene markeder’ (diff varer), ex mærkevarer. - Antallet af virksh på markedet (konkurrenter)

    6. Markedsformer Mikroøkonomiens grundlæggende markedsformer: Fuldkommen konkurrence, mange, homogen. Monopol, én, differentieret/eget marked. Urealistisk? Idealtypisk? Realistisk? I hvert fald behov for supplement af mere virkelighedsnære markedsformer. Monopolistisk konkurrence og oligopol.

    7. Markedsformer OBS mikroøkonomiens 4 grundlæggende markedsformer kan inddeles i flg to grupper: Fuldkommen konkurrence Ufuldkommen konkurrence: - Monopol - Monopolistisk konkurrence - Oligopol

    8. Monopolistisk konkurrence Monopolistisk konk markedsform: Differentierede heterogene produkter (jf. præferencer), men der findes lignende konkurrerende varer som kan opfylde samme funktion. Relativt små og mange udbydere. Desuden relativt let at etablere sig. Disse grundlæggende betingelser kan vist indfange mange empirisk observerbare markeder: Mindre tøjbutikker, restauranter, frisører, håndværkere, caféer, sandwich-forretninger etc.

    9. Monopolistisk konkurrence Fra lærebogen:

    10. Monopolistisk konkurrence Teoretisk signalerer ’monopolistisk konkurrence’ en modsætning, da konkurrence og monopolmagt er modsætninger (jf. de to idealtyper fra sidste forelæsning), og det karakteristiske for denne markedsform er netop at begge elementer er tilstede: Relativt mange udbydere, og let at etablere sig ~ (pris-) konkurrence. Desuden: Når virksomheder er relativt små ift det samlede marked, så man teoretisk med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige påvirkning af hinanden. Differentierede heterogene produkter (jf. præferencer) ~ udbydere opnår monopolagtig markedsmagt med faldende individuel efterspørgselskurve. Ufuldkommen konkurrence.

    11. Monopolistisk konkurrence

    12. Monopolistisk konkurrence Udbydere under monopolistisk konkurrence står altså over for en faldende individuel efterspørgselskurve (jf. prisafsætningskurve). Målet er profitoptimering. Optimeringsproblemet består i at bestemme den produktionsmængde, som det er mest fordelagtigt at producere og udbyde. Optimeringsmetode: Sammenlign grænseomsætning med grænseomkostning.

    13. Monopolistisk konkurrence Grænseomsætning: En virksomheds grænseomsætning (groms) er lig ændringen i salgsomsætningen, når den producerede og afsatte mængde stiger med én enhed. Givet faldende individuel efterspørgselskurve, så må prisen sættes ned, hvis der skal sælges en større mængde (og ofte gælder dette ikke blot for de ekstra enheder): Derfor groms < P

    14. Monopolistisk konkurrence Grænseomsætning ved lineært faldende efterspørgselskurve: Eftersp.funktion: p = -ax + b (ret linje) Omsætn.funktion: O = px = -ax2 + bx Grænseomsætn.fkt.: ?O/?x = -2ax + b (ret linje)

    15. Monopolistisk konkurrence Bogens stepvise og ’intuitive’ eksempel: Hvis en eftersp.kurve viser, at første enhed kan sælges for 14 kr, så er salgsomsætningen for den første enhed også 14 kr, og dette beløb er samtidig den første enheds grænseomsætning. Hvis eftersp.kurve viser, at prisen må sænkes til 12 kr for at sælge to enheder, så vil salgsomsætning stige fra 14 kr til 24 kr (2*12) når to enheder afsættes i stedet for én, og stigningen i omsætningen på 10 kr udgør så grænseomsætningen for enhed nr 2. For de følgende vareenheder fortsætter prisen med at falde, og omsætningsstigningen er positiv så omsætningsstigning fra stigende mængde kan opveje den faldende pris. Se figur 6.1.

    16. Monopolistisk konkurrence Efterspørgselskurve, grænseomsætn.kurve og totalomsætn.kurve:

    17. Monopolistisk konkurrence Altså: Grænseomsætning ved lineært faldende efterspørgselskurve:

    18. Monopolistisk konkurrence Grænseomkostning: En virksomheds grænseomkostning (gromk) er lig ændringen i de totale omkostninger, når den producerede og afsatte mængde stiger med én enhed. Forskellige typer af virksomheder og produktionsforløb har forskellige former for grænseomkostningsforløb, men ofte antager vi U-formede gromk-forløb.

    19. Monopolistisk konkurrence Optimal pris og mængde under monopolistisk konkurrence:

    20. Monopolistisk konkurrence Økonomisk overskud = Totalomsætning – Totalomkostninger Totalomsætning = Pris * Mængde - Totalomkostninger = Gennemsnitlige totale omkostninger * Mængde

    21. Monopolistisk konkurrence Evt. overnormal profit på kort sigt:

    22. Monopolistisk konkurrence Men såfremt der tjenes overnormal profit på et givet marked, så vil det tiltrække nye udbydere, og flere udbydere vil i reglen medføre stigende udbud. Desuden vil overnormal profit også tendentielt motivere et øget udbud fra allerede eksisterende udbydere. Selv om der i monopolistisk konkurrence er tale om differentierede varer, så er det varer og tjenester, som funktionelt kan erstatte hinanden. Når udbuddet stiger og efterspørgslen ikke følger med, vil markedet som helhed præges af for stort udbud ift efterspørgslen (jf. ’købers marked’).

    23. Monopolistisk konkurrence Et relativt overudbud vil vise sig som træg vareomsætning med stigende lagre til følge, samt skarp konkurrence mellem udbyderne om de relativt få købere. Under monopolistisk konkurrence konkurreres ikke alene på pris, men også på service, leveringsbetingelser, beliggenhed etc. Profitten vil tendere mod at komme under pres, og virksomheder med en relativ svag markedsposition risikerer at få underskud, og bliver måske tvunget til at forlade markedet. Herved reduceres markedets samlede udbud, hvilket gør konkurrencen mindre skarp og måske bremser nedturen.

    24. Monopolistisk konkurrence Markedskonjunkturerne har en tendens til at udvikle sig i cykliske svingninger på længere sigt, og er underlagt en nærmest selvregulerende mekanisme, som får udbuddet til at stige, når profitterne er ’overnormale’ og falde, når de er ’undernormale’, dvs. når branchen er trængt og nogle virksomheder har underskud. Profitniveauet i en branche kan derfor i teorien svinge mellem ’overnormal’ og ’undernormal’ profit, og hvis disse svingninger udligner hinanden over tid, bliver resultatet et langsigtet profitniveau som kommer tæt på normalprofitten.

    25. Monopolistisk konkurrence Normalprofit på langt sigt:

    26. Opgave

    27. Oligopol Oligopol markedsformen: Få, relativt store og dominerende udbydere på markedet. Udbyderne er gensidigt afhængige og rivaliserende.

    28. Oligopol Hvorfor få store udbydere på markedet? Husk fra kap. 5 Hvis ’efficient scale of production’ ved relativ høj prod.mængde (ift marked), så tendens til store virksh.

    29. Oligopol Hvorfor få store udbydere på markedet? Etableret/privilegeret adgang til distributionsnet. Lobbyisme og interessevaretagelse.

    30. Oligopoler i DK Om store danske virksomheder er oligopol eller monopol virksomheder (monopolistiske konkurrence virksomheder) afhænger af markedsdefinitionen. Bred eller snæver definition (ex Legos ’særegne byggeklods’ eller ’blot legetøj’). Vigtig ift antal konkurrenter. Bogens tabel 6.2 har et bud på de ’25 største oligopoler i Danmark’.

    31. Oligopoler i DK

    32. Oligopol Teoretisk analyse af oligopol markedsformen: Få, relativt store og dominerende udbydere på markedet. Udbyderne er gensidigt afhængige og rivaliserende. Udbyderne kender hinanden, holder øje med hinandens konk.mæssige dispositioner, reagerer med evt modtræk. Dette ’strategiske spil’ kan være komplekst og der er ingen entydig, simpel model for den individuelle eftersp.funktion (jf. prisafsætn.funktion) ved oligopol markedsformen. I stedet forsk tilgange og modeller byggende på forsk antagelser om forventede konk.reaktioner.

    33. Oligopol Den knækkede eftersp.kurve: Hvis få store virksh i priskonk, så forventes strategiske modtræk, såfremt én virksh påtænker at sætte prisen ned.

    34. Oligopol Spilteorien kan potentielt bidrage til analysen af oligopol (herunder duopol), da den forsøger at indfange sociale aktørers (herunder virksomheders) strategiske dispositioner og interaktion. Spilteorien kan mere specifikt bruges til at forstå fordelene – og vanskelighederne – ved at sociale aktører (herunder virksomheder) vælger at indgå i et samarbejde ’til fælles bedste’.

    35. Oligopol Hvad angår strategiske spil, så er ’Fangernes Dilemma’ et klassisk udgangs- og referencepunkt.

    36. Oligopol To supermarkeder i strategisk spil om antal af filialer og geografisk dækning. Der er i spillet en indbygget motivation for rivalisering, til trods for at det medfører øgede omkostninger uden væsentligt forøget salg.

    37. Oligopol Spilteori kan også bruges til at indfange mere ‘aggregerede sociale aktørers’ strategiske spil. Samarbejd [cooperate] = producer lille mængde olie. Snyd [defect] = producer stor mængde olie.

    38. Oligopol Kunne oligopolvirksomheder ikke indgå: aftaler og karteller for at undgå rivaliserende, strategiske dispositioner og modtræk?

    39. Oligopol Et kartel giver en løsning på problemer á la ‘Fangernes Dilemma’. Et kartel er en aftale, der får de tilsluttede firmaer til at fungere som et monopol på et begrænset aftaleområde. Fx mængdekarteller eller priskarteller (eller kvalitetskarteller). Et kartel kan føre til en firmasammenlægning.

    40. Oligopol Antag at to benzinselskaber er ens: De leverer standardbenzin via tankstationer, og de har hver især en ’efficient produktionsskale’ ved at have 10 tankstationer. De to ens duopol benzin-selskaber kan indgå kartelaftale om at ville maksimere samlet profit. For at gøre så: Find først samlet gromk-forløb ved vandret addition.

    41. Oligopol Kartellets efterspørgselskurve findes ved vandret addition af de to virksomheders efterspørgselskurver

    42. Oligopol Optimer herfra som én samlet (’monopol’) udbyder. Groms = gromk. Monopolpris-tillæg (’mark-up’) og dermed monopolprofit.

    43. Oligopol Men: For den individuelle aktør er der vis motivation for at snyde ved at sælge ekstra enheder med fortjeneste. Konkurrencebegrænsende fusioner, samarbejder og aftaler, der kan medføre ’dominerende indflydelse’ er forbudt ved lov i Danmark og EU.

    44. Oligopol Teoretisk analyse af oligopol markedsformen: Få, relativt store og dominerende udbydere på markedet. Udbyderne er gensidigt afhængige og rivaliserende. Udbyderne kender hinanden, holder øje med hinandens konk.mæssige dispositioner, reagerer med evt modtræk. Dette ’strategiske spil’ kan være komplekst og der er ingen entydig, simpel model for den individuelle eftersp.funktion (jf. prisafsætn.funktion) ved oligopol markedsformen. I stedet forsk tilgange og modeller byggende på forsk antagelser om forventede konk.reaktioner.

    45. Opgave

More Related