udfordringer for det danske velf rdssamfund n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Udfordringer for det danske velfærdssamfund PowerPoint Presentation
Download Presentation
Udfordringer for det danske velfærdssamfund

Loading in 2 Seconds...

  share
play fullscreen
1 / 27
Download Presentation

Udfordringer for det danske velfærdssamfund - PowerPoint PPT Presentation

samson-meyers
121 Views
Download Presentation

Udfordringer for det danske velfærdssamfund

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Udfordringer for det danske velfærdssamfund Torben M. Andersen Århus Universitet og Velfærdskommissionen

  2. Velfærdskommission • Nedsat ultimo 2003 • Forslag inden udgangen af 2005 • Uafhængig eksperkommission (9 personer)

  3. Den demografiske udfordring2004 fremskrivningAldersgruppe under 15 og over 64 relativt til15-64 årige

  4. Tre-Strenget Pensionssystem • Offentlig pension: folkepension + tillæg (indkomst/formueafhængige) • Arbejdsmarkedspensioner • Private Pensioner

  5. ArbejdsmarkedspensionerOpbygget fra 1990 Individuel ordning – fully funded Omfatter næsten alle overenskomstområder Bidrag: 10,8 % af lønnen (12-15 % for nogle grupper) Fuldt indfaset 2040

  6. Pension 2045

  7. Forsørgelse vs fordeling • En stor gruppe vil være godt dækket ind i kraft af offentlige pensioner + arbejdsmarkedspensioner • En gruppe vil være stærkt afhængige af offentlige pensioner • Alle vil være afhængige af offentlige velfærdsservice (hospitaler, ældrepleje m.m.)

  8. Velfærdssamfundet – social kontrakt • Fortsat et stærkt pay-as-you-go element • Pensioner + velfærdsservice

  9. Social kontrakt

  10. 300 300 250 250 200 200 150 150 100 100 50 50 0 0 50 0 10 20 30 40 60 70 80 90 Overførsler og offentlig service Aldersafhængige udgifter 1.000 kr. Alder Overførsler Offentlig service

  11. Kan vi opretholde velfærdstilbuddene? Fremadrettet sikre • samme adgang til velfærdsservice, som vi har i dag • uændret fordeling mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive (Udgifter til overførsels-indkomster er indexeret med lønduviklingen) • NB: Fremtidige generationer skal selv finansiere ønsker om bedre offentlig service eller mere fritid

  12. 60 60 58 58 56 56 Pct. af BNP 54 54 52 52 50 50 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Passiv politik

  13. 60 60 58 58 56 56 Pct. af BNP 54 54 52 52 50 50 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Passiv politik Pct. af BNP 2001 2011 2021 2031 2041 2051 Udgifter Indtægter

  14. Finanspolitisk holdbarhed • Hvad skal der til for at sikre finansiel dækning for de eksisterende ordninger? • Budgetvariationer kan benyttes til at “udglatte” konsekvenserne • Nutidsværdi skatter = nutidsværdi udgifter +initial gæld

  15. Størrelsesorden Finanspolitisk holdbarhed kræver • Stigning i bundskatten med 8.7 procent point • Offentlige besparelser: 3.7 % of GDP • Øget privat beskæftigelse: +270.000 ( 10 % af arbejdsstyrken) NB permanente ændringer (indfaset 2011-2021)

  16. Usikkerhed? • Offentlige finanser meget følsomme overfor ændringer i befolkningens demografiske sammensætning (erhvervsaktive vs ikke-erhvervsaktive) • Væsentligste faktor til påvirkning af befolkningens demografiske sammensætning: levetid

  17. 2040: +2-3 år 2080: +5-6 år 2040: +4-5 år 2080: +9-10 år +0 år Levetidsantagelser og finansieringskrav bundskattestigning 15,8 16 16 14 14 12 12 10 10 8,5 Stigning i bundskat i pct. point. 8 8 6 6 4 4 1,4 2 2 0 0 Levetid

  18. 84 78,5 78 83 77,5 82 77 81 76,5 80 76 75,5 79 75 78 74,5 77 74 2003 2040 2003 2040 Forventningerne til levetiden trods alt moderate Kvinder Mænd Alder Alder 77,9 77,9 82,8 82,4 79,5 75,4

  19. Konsolidering af offentlige finanser: pre-funding Opbygning af formue i den offentlige sektor: ved stigning i bundskatten. Pct. af BNP

  20. Finanspolitisk strategi • Krav til pre-funding er meget store • Kan stram styring af offentlige udgifter sikres samtidig med opbygning af formue? • I hvilket omfang skal nulevende generationer bidrage til finansieringen af længer levetid for fremtidige generationer? • Robusthed i forhold til e.g. ændret levetid

  21. Tilbagetrækning • Pensionsalder: 65 - Pension uafhængig af tilbagetrækningsalder • Efterløn: 60 -Økonomisk incitament til at vente med tilbagetrækning til 62 (højere sats + mindre modregning af privat pension)

  22. Arbejdsmarkedsdeltagelse og alder

  23. Efterløn – en populær velfærdsordning

  24. Tilbagetrækning • Nedslidning • Arbejdsløshed • 3. alder • Økonomi (indkomsttab, opsparing) • Situationen for ægtefælle

  25. Udviklingen i arbejdslivets relative betydning, 1960=100NB. Uændret arbejdstid

  26. Aldersgrænser • Historisk: Politisk begrænsning – ingen ældre skal arbejde af nød • Stadig lige relevante? Gamle - ældre -seniorer • Hvorfor ændres “fællesforsikring” per automatik via aldersgrænser? • Hvorfor er alder en udløsende faktor på lige fod med begivenheder som sygdom, arbejdsløshed? • Hvorfor følger aldersgrænserne ikke levetiden?

  27. Behov for reformer • Prioriteringsspørgsmål • Tilbagetrækning+pension – ændringer skal varsles i god tid • Forudsigelighed + troværdighed • “Generationskontrakten” – risiko for opbrud?