1 / 53

Bedre brug af hjælpemidler til forflytning

Bedre brug af hjælpemidler til forflytning. Greta Olsson Ergoterapeut, MPH Socialstyrelsen. Indhold. Lidt om forandringsteorier, med eksempler fra Hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår (MPH afhandling) ABT-projekt Forflytning

Download Presentation

Bedre brug af hjælpemidler til forflytning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Bedre brug af hjælpemidler til forflytning Greta Olsson Ergoterapeut, MPH Socialstyrelsen

  2. Indhold • Lidt om forandringsteorier, med eksempler fra • Hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår (MPH afhandling) • ABT-projekt Forflytning • Projekt MAKS, Maksimal brug af hjælpemidler til forflytning • Hjælpemiddelbasen, QR koder mm

  3. Forandringsteori • En forandringsteori præciserer sammenhængen mellem mål og midler, dvs. mellem de ønskede resultater og de aktiviteter, der gennemføres • En forandringsteori er en årsags -virkningskæde for, hvordan et mål skal nås og hvilken indsats, der skal til for at nå resultaterne

  4. Typer af forandringsteorier for sundhedsfremme • Forandring hos individer • Forandring i samfundet • Forandring i organisationer • For udvikling af offentlige sundhedspolitikker

  5. Eksempel på en forandringsteori i forhold til en organisation Stage of Change (Steckler, Goodman and Kegler 2002) Består af 4 stadier • awarenessraising (vi sætter fokus på et problem) • adoption (hvordan kan vi løse det) • Implementation (vi går i gang med løsningen) • Institutionalization (vi forankrer løsningen)

  6. Hvorfor bruger man ikke hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår? Hvad skal der til for at gøre det? • En undersøgelse af faktorer der hæmmer og fremmer brugen af hospitalssenge i forebyggelsen af tryksår • MPH afhandling 2005

  7. Væsentligste resultater • Behov for viden om sengen i tryksårsforebyggelsen og om betjening af sengen • Behov for hensigtsmæssige senge • Behov for at hospitalsledelsen bliver klar over problematikken, så de kan udarbejde en politik på området • Bekræftet antagelsen om at sengen ikke udnyttes optimalt i forebyggelsen

  8. Tabel 1: Eksempel på en indsats til fremme af brugen af hospitalssengen i forebyggelsen af tryksår. Med udgangspunkt i organisationsforandringsmodellen Stage Theory (Steckler, Goodman & Kegler 2002).

  9. Gruppearbejde • Har I på jeres arbejdssted fokus på brugen af sengen, herunder brugen af ’knæ-knæk’? • Underviser I borgeren/patienten i brug af el-seng? • Gode råd til at forbedre denne brug?

  10. ABT- projekt Forflytning

  11. Projektpartnere og -periode • Servicestyrelsen (projektledelse) • Aarhus kommune • Slagelse kommune • Odense kommune • Hjælpemiddelinstituttet • fra januar 2009 – december 2010

  12. Formål At demonstrere to typer af hjælpemidlers muligheder for • at frigive tid hos medarbejderne • at forbedre medarbejdernes arbejdsgange og arbejdsmiljø • at opretholde serviceniveauet over for borgerne

  13. Midler • Installering af hjælpemidlerne • Intensiv uddannelsesindsats • Hensigtsmæssig organisering af arbejdet

  14. Evalueringsmetoder • Tidsmålinger hos alle borgere i konkrete arbejdsgange før, midtvejs og til slut • Spørgeskemaundersøgelse blandt alle berørte medarbejdere i forbindelse med før-, midtvejs- og slutmålingen • Interview med udvalgte borgere i forbindelse med før-, midtvejs- og slutmålingen

  15. Hjælpemidlerne stationær personløfter med rumdækkende skinnesystem med strømførende skinner elektrisk højdeindstillelig toilet-/badestol med elektrisk sædetilt Forudsætninger: elektrisk indstillelig plejeseng med 4-delt liggeflade og et vende-glidelagen beregnet til brug sammen med loftsløfter

  16. De direkte involverede 170 borgere på plejecentre 26 borgere i eget hjem 770 medarbejdere

  17. Overordnede resultater – frigivelse af tid Potentialet består i, at de nye hjælpemidler muliggør, at forflytninger af borgerne kan foretages af 1 medarbejder frem for af 2 medarbejdere

  18. Overordnede resultater – frigivelse af tid • I Aarhus og Slagelse gik man fra altid at være to ved forflytninger til at være en person i 60 % af forflytningerne • I Odense gik man fra at være en i 60 % af forflytningerne til i 75 % af forflytningerne

  19. Overordnede resultater – betydning for medarbejderne • Mindre belastende arbejdsstillinger • Bedre kontakt til borgerne • Færre forflytninger • Større arbejdsglæde

  20. Overordnede resultater – borgernes oplevelse • Tryghed ved at blive forflyttet af 1 medarbejder • Positivt, at loftsløfterne fylder mindre end de tidligere anvendte hjælpemidler til forflytning • Nogle borgere oplever, at de i højere grad kan deltage i forflytningen

  21. Andre mulige ”gevinster” der ikke er medtaget • Reduktion i vejtid og ventetid • Positiv betydning i forhold til sygefravær • Målgruppen kan udvides med andre borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (kun ældre har været inkluderet i dette projekt)

  22. Implementeringserfaringer • Sat ind i en forandringsmodel med forslag til aktiviteter i de forskellige faser

  23. De tre faser i projektet

  24. Forberedelsesfasen

  25. Opstartsfasen

  26. Implementering- og forankringsfasen

  27. Gruppearbejde • Har I en forflytningspolitik der foreskriver, at man altid skal være 2 når der anvendes en personløfter? • Er der fokus fra politisk/ledelselsmæssig side i jeres organisation på at opsætte loftsløftere o. lign.?

  28. - projektetMaksimalbrugafhjælpemidlertilforflytning

  29. Problemet • SOSU gruppen har overhyppighed af bevægeapparatbesvær, sygefravær, rygskader • Gruppens forflytningsarbejde indebærer en høj objektiv fysisk belastning Fra: Fallentin m.fl. Fysiske belastninger i plejearbejdet. SOSU-rapport 14. NFA 2007

  30. Evidens Videnskabelige undersøgelser viser at • brug af forflytningshjælpemidler kan reducere lænderygbesvær og sygefravær • instruktion i forflytningsteknik og brug af lavteknologiske hjælpemidler kun har en beskeden/ingen effekt

  31. Men Evidensen er fortrinsvis fra Nordamerika og fra hospitaler og plejehjem. Vi ved ikke • om brug af forflytningshjælpemidler har lignende effekter i Danmark og i hjemmeplejen • ret meget om hvordan borgerne oplever at blive forflyttet med forflytningshjælpemidler

  32. Formål • At forebygge fysisk nedslidning hos plejepersonalet ved maksimal brug af hjælpemidler • At evaluere effekten af interventionen • At undersøge borgernes og deres samboers opfattelse af forflytningshjælpemidler

  33. Udgangspunkt • Paradigmeskifte • Personalets sikkerhed og sundhed går forud for alt, også forud for borgernes træningsbehov • Fokus fra forflytningsteknik til hjælpemidler • Forflytningshjælpemidler • Skal altid bruges, når det er relevant • Flere forskellige typer anvendes • Skal anvendes korrekt • Helhedsorienteret intervention

  34. Projektdeltagere • Varde kommune • Nordfyns kommune • Hjælpemiddelinstituttet • Støttet af midler fra Forebyggelsesfonden

  35. Forandrings- og planlægningsmodel • En tilpasset udgave af Preceed/Proceed modellen (Green, L.W. & Kreuter, M.W. 1999)

  36. Ledelsesopbakning: Forflytningspolitikker organisation og procedurer Støttende organisatoriske rammer Relevante hjælpemidler tilgængelige - Sygefravær reduceres - Antal arbejdsskader reduceres -Selvrapporteret helbred forbedres Øget hjælpemiddel-forsyning Viden om hjælpemidler til forflytning Maksimal brug af hjælpe- midler til forflytning Kurser om brug af hjælpemidler til forflytning Hjemmeside Kompetence i brug af hjælpemidler til forflytning Plejepersonalets tilfredshed med forflytning øges Løbende læring: minievalueringer og midtvejskonference Øget borger-tilfredshed Holdning til brug af hjælpemidler til forflytning Borgerinvolvering Effekter Intervention Determinanter Virkemiddel

  37. Dataindsamling • Spørgeskemaundersøgelse blandt plejepersonale 2008, 2009, 2010 • 9 telefon interviews blandt plejepersonalet i hver kommune 2010 • Sygefraværsdata 2007-2010 (2010 mangler) (fra FLD) • Arbejdsskader 2007-2010 fra de to kommuners registre

  38. Dataindsamling fortsat • Forbrug af forflytningshjælpemidler 2008-2010. Fra Varde Kommunes hjælpemiddeldepot. Data fra Nordfyn ikke tilgængelige • Interviews med borgere, der får hjælp til forflytning fra kommunen • Spørgeskemaundersøgelse/interviews med samboende til borgerne

  39. Hvad borgerne fik hjælp til

  40. Borgerens oplevelse af forflytning - gennemsnit

  41. Anvendte forflytningshjælpemidler

  42. Borgernes tilfredshed med forflytningshjælpemidler

  43. Forflytningspolitik

  44. Forsyning af forflytningshjælpemidler • 2008-2009: stigning på 6,4% • 2009-2010: fald på 0,4%

  45. Andel der mener, at det er let nok at få nye forflytnings-hjælpemidler Dettager for langtid, førbestilteforflytningshjælpemidlerkommerudtilborgerne: 2008: 53% - 2009: 55% - 2010: 54%

  46. Indflydelse på valg af og instruktion i brug af forflytningshjælpemidler

  47. Viden og kompetence

  48. Holdninger 97-99%: Forflytningshjælpemidler er som regel nyttige 97-99%: Det er mere sikkert at bruge forflytningshjælpemidler end ikke at gøre det. 88-93%: Der er ikke synd for borgerne at bruge forflytningshjælpemidler

  49. Resultat i forhold til overordnet formål • Færre anså forflytningsarbejdet for anstrengende, og betydelig flere var tilfredse med måden, deres forflytninger foregår – i begge kommuner • Ingen ændring i selvopfattet helbred, smerter og ubehag i lænderyg, skuldre og nakke – ens i begge kommuner • Ingen signifikant ændring af sygefravær eller i antallet af arbejdsulykker – ens i begge kommuner • Fald i fysisk og psykisk vold i Nordfyns Kommune

More Related