1 / 21

Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk

Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk. Indledningsforedrag på nordisk kirkeretskonference 30 aug til 1 sep 2010, Torshavn/Færøerne. I a. Autonomiens modsætning: establishment. Ved lov vs ved sammenslutning vs sui generis

rory
Download Presentation

Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk Indledningsforedrag på nordisk kirkeretskonference 30 aug til 1 sep 2010, Torshavn/Færøerne lic@ruc.dk

  2. I a. Autonomiens modsætning: establishment • Ved lov vs ved sammenslutning vssuigeneris • Juridisk person? (den enkelte kirke vs kirken) • Lovgivende magt; delegeret lovgivningsmagt; hjemmel • Udøvende magt: Én fælles intern kirkeledelse vs politisk ledet forvaltningsvæsen (synode/ærkebiskop) vs lokale kirkeledelser • Selvstændig beslutning om religionsudøvelsens kerne: ritual, salmer mv • Selvstændig beslutning om ansættelse og afskedigelse? • Dømmende magt: intern struktur vs fælles domstole • Teologiske og juridiske normer i endelige afgørelser lic@ruc.dk

  3. I.b. Nordiske karakteristika • For hele folket – uden teologiske betingelser vedr renhed, moral mv for medlemmerne; ret for alle til kirkens ydelser • Finansiel støtte (direkte/indirekte) fra staten • Præster som stats- eller kongelige tjenestemænd (forkyndelsesfrihed/styring) • Offentlighed, aktindsigt, accountability • Den for alle gældende ret lic@ruc.dk

  4. Færøerne (1) 1938 færøsk kirkesprog (og første sprog i skolen) (900 alting, 1400 lagting – katolsk bispesæde 1100 – reformation 1536 – kirkeordinans? – absolutisme 1660 – norske lov med religion som forvaltningsvæsen 1685 – Kielerfred 1814 – lagting nedlægges 1816 – dansk amt 1821- grundlov med en af staten understøttet folkekirke, monarkens medlemskab og religionsfrihed 1850 – lagting 1852) lic@ruc.dk

  5. Færøerne (2) 1948 hjemmestyrelov: et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Merkid Færøerne ikke medlem af EU, men af NATO 1990erne: bankherredømme 2000 forhandlinger om færøsk selvstændighed brudt sammen 2005 overtagelseslov 29 juli 2007 folkekirken overtages Forår 2010 forslag i Lagtinget om forfatningslov uden reference til grundloven lic@ruc.dk

  6. Færøerne (3) 85 % folkekirke 10 % (???) Plymouth brødre (ingen medlemslister) Katolsk kirke Mange frikirker Stærk ældre indre mission Stærk evangelikal bevægelse lic@ruc.dk

  7. Autonomi = selvstyre • Hvilket ’os’? • Def af ”os” – ved lov; ved sammenslutning; suigeneris • Ved grundlov, ved lov, ved administrativ ledelse inden for lovens rammer? • Selv skabe loven, selv administrere loven, selv dømme om loven? • Selv eje, selv finansiere, selv værne? lic@ruc.dk

  8. 2. a. autonomi i indre anliggender Hvad er indre anliggender? • Indhold i ritual og salmebog • Indretning af gudstjenesterum • Organisationsform • Financiering og økonomi • Adgang for medlemmer • Ansættelses- og afskedigelsesforhold • Ansattes decorum forhold • Medlemmers decorum forhold • Familie- og arveretlige forhold Forum Internumeller forum eksternum? lic@ruc.dk

  9. 2.b. Hvem fastlægger begrebet ’indre anliggender’ A. Kirken selv som led i udøvelse af religionsfrihed (’dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’, da grl. § 67) Eller staten i sin lovgivning, adm praksis, domme B. Krav til statens indgreb i indre anliggender: Stride mod sædeligheden eller offentlig orden vs Nødvendig, i et demokratisk samfund, aht sundhed, sikkerhed, andres frihed/rettighed lic@ruc.dk

  10. 3. europæiske eksempler (1) Metropolitcanchurch of bessarabiavs Moldova om registrering (og dermed legalisering) af oprørsk stift som selvstændig kirke Græske og bulgarske domme om udnævnelse/ansættelse af imamer En italiensk dom om fyring af en jurist professor v et katolsk universitet i Milano efter 20 års ansættelse Julian Rivers: The Law of OrganizedReligious, OUP 2010 lic@ruc.dk

  11. 4. Betydning af religiøs pluralisme • Sekularisering, sekularitet, sekularisme • Statskirker hvis minoritetsbeskyttelse • Ligebehandling • Staten religiøst neutral – som normativ grænse for statens virksomhed • Sen-modernitet • Men de 60% som er folkekirkemedlemmer uden at være religiøst aktive? lic@ruc.dk

  12. 5. Autonomi i Norden (1) • lovgivende magt? Den finske evangelisk-lutherske kirke; Svenskakyrkanskyrkolag; Men den for alle gældende lovgivning? (f.eks. Arbejdsret) • Dømmende magt? Domkapitlet og Svenskakyrkansöverklagandenämnd; gejstlige retter i DK. Norsk høyesteretts afvisning af stillingtagen til medlemskab i islamisk trossamfund (2004) lic@ruc.dk

  13. 5. Autonomi i Norden (2) c. Udøvende magt? Ritualer; ansættelser og afskedigelser; finansiering og budgetlægning; ejendoms- og bygningsforhold; politikfastlæggelse og mission; medlemsforhold; stillingtagen til hvem i en religionspluralistisk kontekst lic@ruc.dk

  14. 5. Autonomi i Norden (3): Offentlig ret vs privat ret? • Transparency • Accountability • Ombudsmand lic@ruc.dk

  15. 5. Autonomi i Norden (4) Ikke to, men (mindst) tre parter: staten; kirken; og kirkens menigheder, medlemmer og ansatte: (ærke)biskoppen (og/eller kirkerådet) vs præster vs medlemmer, vs menigheder. Øst-Vest-Nordisk forskel Økonomisk ligebehandling i systemer med autonomi? (bunkebryllupper vs kirkeskattebetalte ydelser) Andre former for ligebehandling vs autonomi lic@ruc.dk

  16. 6. Semi-Autonomi? Autonomi = privatretligt system Autonomi = parallelle offentlig-retlige systemer (religion som indgangsport til retsvirkninger) Semi-autonomi (intertwinement) = kombinere sekulære retskrav med religiøse normer lic@ruc.dk

  17. 7. Autonomi i Kina Established protestant and establishedcatholicchurches (and chinesebuddhism; daoism; islam) Noreligiousfreedomoutsidethesegroups Freedom of religion in the constitution – not a legal instrument: the peoplescongressinterpret the constitution. Autonomi and the rule of law lic@ruc.dk

  18. 8. Autonomi og reformation (1) • Brud med pavens autoritet (ophør af magtkampen med kongen – absolutisme – demokrati – pluralisme) • Brud med kanonisk ret: (efterfølgende) sekularisering af retten • Brud med katolsk teologi • Brud med intern administrativ og juridisk struktur?? lic@ruc.dk

  19. 8. Semi-autonomi (2) • Opretholdelse af én fælles lovgivning for alle • (gen)etablering af en intern ledelsesstruktur inden for rammerne af lovgivningen • Ejerforhold? Finansiering? Privatisering? • Opretholdelse/genetablering af et fælles domstolssystem for alle • Men med mulighed for interne ankenævn i første instans lic@ruc.dk

  20. Til videre læsning Christoffersen, Modéer & Andersen (eds): Law & Religion in the 21st Century – Nordic Perspectives, DJØF publishing, kbh 2010 Balslev-Clausen et al: Bekendelse og kirkeordning. Kirkeretsantologi 2010, købes på Anis forlag Gerhard Robbers: C hurchAutonomy, Peter Lang W. Cole Durham, Jr., & Brett Scharffs: Law & Religion in a comparativeperspective, 2010 Julian Rivers: The Law of OrganisedReligious – between establishment and secularism, OUP 2010 lic@ruc.dk

  21. Drøftelse i nationale grupper/plenum • Bør kirker og trossamfund have egen lovgivningskompetence? På hvilke områder? Selvstændig udøvende magt inden for rammerne af almen lovgivning? Egen dømmende magt? Skal sager i sidste instans indbringes for højesteret? • Er svarene afhængige af emne? (ritual … familieret)? Har det betydning om det er mindretals religion eller nationalkirke? Bør alle gøres mere privatretlige eller mere offentlig-retlige? • Er der praktiske konsekvenser af en offentlig-retlig vs privat-retlig tilgang til kirkeret lic@ruc.dk

More Related