1 / 27

Cykeltrafik – økonomi og baggrund

Cykeltrafik – økonomi og baggrund. Thomas Krag Mobility Advice. Debatmøde Århus, 20. februar 2006. Indhold. Cykeltrafik Samfunds- (kommune) økonomi Noget om trafik og valg af cykel. Thomas Krag Mobility Advice. Debatmøde Århus, 20. februar 2006. Samfundsøkonomisk analyse.

robyn
Download Presentation

Cykeltrafik – økonomi og baggrund

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Cykeltrafik – økonomi og baggrund Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  2. Indhold • Cykeltrafik • Samfunds- (kommune) økonomi • Noget om trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  3. Samfundsøkonomisk analyse • Beregninger på: • udbygning af cykel-infrastruktur • kampagner for mere gang og cykling. Økologisk Råd, februar 2005 Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  4. Virkninger beregnet på: • sundhed (færre sygedage, flere leveår) • afgiftsprovenu • brugergevinster • udgifter til kørsel • tidsforbrug • luftforurening og andre eksterne omkostninger • ulykker • (men ikke sparede investeringer) Samfundsøkonomisk analyse • Effekt på: • gang • cykling • bilkørsel • kollektiv trafik Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  5. Projektomkostninger (omregnet til Århus): • 15 mio kr. pr. år i 12 år • 5 mio kr. pr. år derefter Samfundsøkonomisk analyse • Projekteffekter (efter 12 år) : • gang + 20 mio. pkm pr. år (+ 30%) • cykling + 100 mio. pkm pr. år (+ 50%) • kollektiv trafik - 90 mio. pkm pr. år (- 12%) • bilkørsel - 90 mio. pkm. pr. år (- 2%) • nettoeffekt - 60 mio. pkm. pr. år (- 1%) Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  6. Brugergevinster: 170 mio. kr. pr. år (beregnet ud fra en række forudsætninger om frivillig ændring af transportmiddelvalg) Samfundsøkonomisk analyse Afgiftsprovenu: 43 mio. kr. mindre pr. år (som alene er statens problem) Driftsindtægter: 162 mio. kr. mindre pr. år (som også er kommunens problem) Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  7. Sundhedsomkostninger: 180 mio. kr. mindre pr. år (offentlig andel 40%, privat andel 60%) (Kilde: En række udenlandske undersøgelser – siden er en dansk kommet til – og nogle forsigtige forudsætninger) Samfundsøkonomisk analyse Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  8. Kommunalreformen betyder... • 30% kommunalt bidrag ved indlæggelser • 10-30% kommunalt bidrag til læge-, speciallæge og tandlægebesøg • ... så der er også sundhedspenge at spare lokalt (30% af 40% af 180 mio. kr. er 22 mio. kr.) Samfundsøkonomisk analyse Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  9. Nettoresultat: 2,3 mia. kr. Benefit-cost forhold: 1,35 Intern rente: 66% (beregnet over 50 år og tilbagediskonteret til ”nutidskroner”) Samfundsøkonomisk analyse Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  10. Nettoresultat: 2,3 mia. kr. (over 50 år) Samfundsøkonomisk analyse • At bemærke: • kommunens primære udgifter er små • det offentliges sekundære indtægtstab er forholdsvis stort • kommunen både vinder og taber • kommunens borgere vinder stort Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  11. Grundkursus i trafik Trafik og valg af cykel • Trafikkens mængde er nogenlunde konstant(vel at mærke når man taler antal ture fra A til B)(taler man afstand er der sket en markant udvikling)(taler man transportmidler er der sket en stor motorisering)(taler man tid er der næsten ingenting sket) • En tur er i reglen sammensat af flere transportmidler(gang, cykel, bil, bus, tog, ...) • Man kan kun bruge ét transportmiddel ad gangen • Transportmiddelvalget er til dels rationelt(vaner, forventet kvalitet – tid, komfort, nærhed, ...) Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  12. Trafik og valg af cykel Transportmiddelvalget er ikke konstant – pas på med begreberne ”bilister” og ”cyklister” (tal hellere om borgere, brugere, handlende, ...) Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  13. To argumenter for at cykle: • Det er godt for dem, der cykler • Det er godt for dem, der kører i bil Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  14. Trafik(problemer) i Århus Trafik og valg af cykel Trængsel Pendling Forurening Biltrafik Kollektiv trafik Parkering Afgift for parkering Cykling Gang Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  15. Flere måder at angribe bil-problemer • Skab mere plads (vej- og krydskapacitet, parkering) • Få færre til at køre i bil (P-afgifter, bompenge, trængsel) • Få flere til at cykle Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  16. Hvor langt og hvordan køres der? Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  17. Kører bilejere nogen sinde på cykel? Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  18. Trafik og valg af cykel Visse personer vil, selv om de har adgang til bil, frivilligt cykle, hvis cyklen er bilen markant overlegen på den konkrete tur, og hvis de pågældende er opmærksomme på dette. Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  19. Brugsegenskab bil cykel Dør til dør ved god plads Dør til dør i tæt by Plads til flere personer Hurtighed, store afstande Hurtighed, små afstande Hurtighed, myldretid Regularitet Prisbillighed Beskyttelse mod vejrliget Tolerance overfor ujævnhed Sundhed Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  20. Model for ændring af adfærd Trafik og valg af cykel ”Jeg cykler regelmæssigt” ”Jeg cykler nu og da” ”Jeg vil gerne prøve at cykle” ”Cykling er måske en mulighed” ”Cykling er ikke relevant for mig” • Sekundært de allerede cyklende • Målgrupper: • Primært de ikke (endnu) cyklende Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  21. Trafik og valg af cykel Visse personer vil, selv om de har adgang til bil, frivilligt cykle, hvis cyklen er bilen markant overlegen på den konkrete tur, og hvis de pågældende er opmærksomme på dette. Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  22. Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  23. Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  24. Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  25. Trafik og valg af cykel • (potentielle) cyklister er typisk • århusianere • moderne mennesker • voksne og kræsne Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  26. Hvordan gøre cyklen markant overlegen – og gøre århusianerne opmærksomme på det? Trafik og valg af cykel • gennemføre konkrete forbedringer af stier, veje, kryds og parkeringsmuligheder – detaljer inklusive • udføre ”gimmicks”, der understøtter, at der virkelig gøres en indsats for dem, der vælger at cykle i Århus • arbejde systematisk med kommunikation, der...- oplyser om cykeltrafik og initiativer- positivt vejleder de cyklende (hellere tilbud end forbud)- forbedrer cykeltrafikkens image. Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

  27. Trafik og valg af cykel Thomas Krag Mobility Advice DebatmødeÅrhus, 20. februar 2006

More Related