Sprogbrugsanalyse med fokus på sætningen

1. Sprogbrugsanalyse med fokus på sætningen Søren Frimann Dat inf 2 gang 2007

2. Hermeneutik Epistemologisk akse del forståelse forforståelse aksernesdialektik Ontologiskakse helhed Nørgaard (2003: 185)

3. Hvad er en tekst? • Ordet ‘tekst’ stammer fra lat. textus, som betyder ’væv’, ’vævning’ eller ’sammenhæng’. • Tidlig betydning: Et forløb af skrevne eller trykte ord, en tekst. • Ethvert sammenhængende og afsluttet sprogligt forløb, både tale og skrift. (= det normale tekstbegreb) • Ethvert sammenhængende og afsluttet tegnforløb, både sprogligt og ikke-sprogligt. Omfatter trykte tekster med illustrationer, layout, tegneserier, radioudsendelser, film, fjernsynsudsendelser mm. (= det udvidede tekst-begreb

4. KONTEKST/KULTUR MEDIER GENRE (kode) Afsender TEKST Modtager (retoriskestrategier) PRODUKTION RECEPTION Referent Kommunikationsmodel (Frandsen, Johansen og Nielsen 2004: 52)

5. Kontekster Situation kultur/samfund. Referentiel Udsagn 3. person ’Det’ ’Sag’ Tekst • Jeg • Afsender • Ekspressiv • Emotiv • Identitet • 1. person Du Modtager Relation Appellativ Konativ, fatisk 2. person Interpersonel

6. Tekster har forløb • Tekster er lineæreAristoteles • En begyndelse, en midte, en afslutning • Tekster fremtræder som et afsluttet hele. • Gælder enhver (traditionel) tekstlig fremstilling, uanset struktur, indhold og genre: Fortælling, argumentation, beskrivelse, instruktion etc. • Hypertekst er multilineær tekst. • Forløbsanalyse – hvad kommunikeres hvordan og hvornår i forløbet?

7. Teksters grundelementer • Kapitel • Afsnit • Perioder – hovedsætning + bisætning(er) • Sætninger – grammatik og semantik • Sammensatte udtryk - fraser, vendinger. • Ord - semantik • Morfemer – ‘bil’ (rod), -er (fleksiv) • Fonemer (lyd), Grafemer (skrift)

8. Tegn – semiologi/semiotik Tekster består af tegn Charles W. Morris (1901 - 1979) introducerer en opdeling af semiotikken i: • Syntaks – Relationer mellem tegnudtryk. Formel grammatisk struktur. • Semantik – Relationer mellem tegnudtryk og det som tegnene står for (objekter). Betydning. • Pragmatik – Relationer mellem tegn og tegnbrugere. Tegn som handling.

9. Hvad er et sprogtegn? • Ferdinand de Saussure (1857-1913) • Sprogtegnet forbinder ikke en ting med et navn, men et begreb med en lydfigur. En psykisk realitet, ikke en fysisk materiel realitet). • Sprogtegnet er en psykologisk størrelse med to sider: En idé og en lydfigur. • Tæt forbundne og forudsætter gensidigt hinanden som to sider af et stykke papir. • Tegn = indholdsstørrelse (signifie) og udtryksstørelse (signifiant).

10. Sprogtegnet - Saussure Tegnets vilkårlighed: Det bånd, der forener udtryk med indhold er vilkårligt - arbitrært.

11. Diakron Synkron Tegn og sprog i totalitet • I sproget findes kun forskelle • Et sprogligt system er en række lydforskelle kombineret med en række begrebsforskelle. Det frembringer et system af værdier. • Det, der kendetegner et tegn er lig med det, der konstituerer det. Det er forskellen, der skaber karaktertrækket. • Opposition – far / mor / søster /bror hvert af disse tegn er intet i sig selv – det hele er opposition. • Sproget er en form, ikke en substans. • Sprog findes i hjernen og i kulturen.

12. Dyreriget Pattedyr krybdyr Menneskelighed Dyriskhed Alder Alder ung voksen ung voksen køn køn køn køn feminin maskulin feminin maskulin feminin maskulin feminin maskulin ’pige’ ’dreng’ ’kvinde’ ’mand’ ’kvie’ ’tyrekalv’ ’ko’ ’tyr’ Semiske systmer kaldesTaksonomier Taksonomi • Tegn får betydning gennem kontrast/forskelle • Semiske systemer kaldes taksonomier

13. Paradigmer og syntagmer Selektionsakse – paradigmer/semantik Kombinationsakse - grammatik

14. Sætningen – P. Diderichsen, 1946

15. Hovedsætning og ledsætning Hovedsætningsskema Ledsætningsskema

16. Nominalhypotagme

17. Uden for sætningsskemaet

18. Tekstens afsender • Alle tekster er resultatet af en målrettet indsats fra en eller flere “ophavsmænd” - tekstens afsender, forfatter, taler ... • Tekster er altid båret af en bestemt intention som direkte eller indirekte bestemmer dens udformning. • Tekster er performative i Austins og Searles forstand, dvs. at de har såvel en illokutionær som en perlokutionær hensigt. • Tekster er ofte opstået i og forankret i en bestemt situationel kontekst.

19. Tekstens modtager • Alle tekster forudsætter en eller flere modtagere. Den eller dem, teksten er henvendt til. • Henvendelsen medfører en form for hensigt: Information, handlingspåvirkning, holdningspåvirkning, oplevelse, underholdning, social interaktion etc. • Modtagerforholdet fremgår direkte eller indirekte af teksten selv. • Den aktuelle modtager af teksten behøver ikke at være tekstens intenderede modtager.

20. Analyse af afsender- modtager deiksis/udsigelse • Deiksis/udsigelse – hvordan en tekst er konfigureret i person, tid, sted. (Deiksis – græsk – pege) • Tekstens jeg-du-her-nu system. Der-dengang Fortalt tid Her-nu Fortælletid

21. Teksteksempel Åbent brev til hr. Mærsk M. Møller Hr. Mærsk M. Møller! er optimeringen af alle deres millioner ikke ved at gå lidt over gevind, når man skal hente en del af indtjeningen ved at indkassere penge fra ens kunder, der parkerer ved Føtex og Netto, ved at være med til at pålægge dem dummebøder i bedste rockerstil, opkrævet af sygdommen der kalder sig EURO-park? Et firma der bruger ulovlige incassometoder til at opkræve sine dummebøder gennem Bent's Incasso i Vejle. Er kravet til indtjening i Dansk Supermarked virkelig så stor, at man påtager sig denne "reklame" i dansk fjernsyn. Jeg er virkelig skuffet over deres firma Hr. Møller. Jeg har handlet meget i Føtex, Netto og Bilka, men jeg overvejer meget stærkt at flytte mine indkøb til andre dagligvarebutikker, der ikke har så stort behov for at tjene på mine parkeringsvaner (uvaner). Indtil politikerne har fået vedtaget nogle regler, der ikke gør os handlende mere eller mindre retsløse, vil jeg opfordre andre handlende i Føtex og Netto til at gøre deres indkøb et andet sted, eller tage cyklen, den tager Hr. Møller ikke penge for at parkere forkert, endnu. Jeg vil derfor opfordre dem Hr. Møller, til at vise lige så meget storsind overfor os handlende som de gør overfor den amerikanske regering, dem sejler de jo krigsmateriel for, helt gratis. Lars Poulsen, Prinsesse Annas Boulevard 5, Andeby SV.

22. Deiksis – udsigelse i Hr. Møller

23. Præsupposition • Præsupposition: Indhold forudsættes i sætning. Er du holdt op med at slå din kone? • Præsupponerer: Du har en kone… Du har slået din kone… Indtil politikerne har fået vedtaget nogle regler, der… • PræsupponererPolitikerne skal/bør vedtage regler, der…Politikerne bør ytre sig om privat p-kontrol.

24. Semantik: Leksikalske kæder To fly har ramt World Trade Center To fly er kollideret med det 110 etagers høje World Trade Center i New York.Få minutter efter at det første fly ramte det ene tvillingetårn mellem 80. og 85. etage, blev den anden bygning ramt af endnu et fly. Øjenvidner siger der var tale om passagerfly.Ulykken skete omkring kl. 9 lokal tid i klart vejr. Begge tårne står i brand og er omgivet af røg. Nyhedsbureauet AFP citerer en kilde i den amerikanske regering for at der er tale om en terroraktion. • Leksikalske kæder • Fly: to fly, det første fly, endnu et fly, passagerfly • Hændelse: Ramt, kollideret, ulykke, terroraktion • Tid: kl. 9 lokal tid, få minutter efter, • Sted: New York, USA. • Objekt: World Trade Center; 110 etager, mellem 80-85 etage, i New York, det ene tvillingetårn, den anden bygning. Begge tårne. • Personer: Øjenvidne, en kilde i den amerikanske regering. • Institution/organisation: Nyhedsbureau, AFP

25. Leksikalske kæder og ordklasser • Substantiv (navneord): Personer, genstande, objekter. • Verbum (udsagnsord): Processer - handling, tanke mv. • Adjektiv (tillægsord): Evaluering, vurdering. • Adverbium (biord) Tid, sted, årsag mv.

26. Overleksikalisering • Hyppig gentagelse af samme ord og/eller synonymer. • Tætte leksikalske kæder • Tyder på, at teksten er optaget af en bestemt del af virkeligheden.

27. Omleksikalisering • Et alternativt ordvalg, som afviger fra normen. • Omleksikalisering af ’supermarked’. Spidsroden -er alternativet til meganetkvickdiscountfaktexhelvede. Spidsroden er en økologisk andelsbutik, som forhandler dagligdagsvarer. For 200 kr. kan du blive andelshaver. Kom forbi, alle er velkomne, dog ikke butikstyve, de henvises til nærmeste Superbrugs. Hr. Møller-tekst: …sygdommen der kalder sig EURO-park

28. Kategorisering – kontroversielle/diskutable emner Dansk Kvindesamfund om abort Kvinder skal selv bestemme, om de vil have abort eller ej. Derfor er vi imod alle, der angriber abortloven. Et angreb på abortloven er et angreb på kvinders menneskerettigheder. Dansk Kvindesamfund ønsker ikke, at fosterlivet får tilkendt samme retslige status som den voksne kvindes liv. Fordi fosterlivet ikke kan eksistere uden om kvindekroppen, hvorimod kvindekroppen kan eksistere uden om fosterlivet. En kristen bevægelse: Den fri abort - dette stille massedrab - er i dag verdens største problem, hvis omfang (målt i antallet af dødsofre) overstiger både krig, forurening og arbejdsløshed • Abort - kategorisering • Menneskerettighed, selvvalg, fosteret kan ikke leve uden for kvindekroppen. • Massedrab, flest dødsofre, verdens største problem

29. Transitivitet – proces/verbum Medium • Ingen ydre årsag, ingen udfører handlingen • Med agensEn ydre årsag Udover medium kan processer have en igangsættende participant  Agent

30. Aktiv/passiv Passiv –s/blive • Passiv bruges især i informative, videnskabelige og bureaukratiske sammenhænge. • Agentstrygning

31. Proces – materiel/handling

32. Proces - mental

33. Proces - relationel

34. Proces – verbal/citat

35. Proces – verbal/rapport

36. Nominalisering Hele sætninger kan pakkes ned i nomialgruppen. N-plads i sætningsskemaet - Fra verbum til substantiv = verbalsubstantiv, f.eks. fra ’at fyre’ til ’en fyring’ Omskrevet version: Virksomheden fyrer medarbejdere, fordi færre køber virksomhedens produkter

37. Modalitet • John Lyons, (1997:452): • ’Talerens holdning eller mening’ • Chafe, (1986:264): • ’Talerens vurdering af ytringens grad af pålidelighed’ • Halliday, (1976:197): • ’Talerens egen dom/vurdering’ under kategorien ’talerens kommentar’

38. Deontisk (handling) & Epistemisk (sandhedsværdi) Trods forskellige tilgange til modalitet er man enige om at skelne mellem to typer af modalitet • Deontisk): Talerens forpligtelse/indvilligelse i forhold til handlingen. (Proposaler) • Epistemisk: Talerens vurdering af ’pålideligheden’ i informationen. (Propositioner)

39. Hvor i sætningen?

40. Kategorisk positiv Forpligtelse ”du gør” gør Villighed ”jeg gør” Høj påkrævet skal gøre besluttetpå Middel formodet parattil vil gøre Lav tilladt kan gøre i stand til gør ikke Kategorisk negativ Deontisk (handling) proposal

41. Eksempler på deontisk modalitet Villighed Finit – modalverbum. Skal jeg tage referat på mødet? Vil du vide noget om patenter? Vi kan tilbyde et spændende og alsidigt job. Må jeg give dig et knus? Modaladverbium Vi giver gerne råd og vejledning om implementering af Internet. Vi giver nødig eleverne fri. Forpligtelse Finit – modalverbum. Du skal være mere effektiv Du må være mere effektiv. Kan du være mere effektiv Modaladverbium Vær absolut mere effektiv

42. Kategorisk positiv Sandsynlig ”enten-eller” er Sædvane ”både-og” Høj sikker må/bør være altid Middel sandsynlig sædvanligvis skal være Lav mulig kan være somme tider er ikke Kategorisk negativ Epistemisk (sandhedsværdi) proposition

43. Kategorisk positiv jorden er rund Høj jorden må/bør være rund Middel jorden skal være rund Lav jorden kan være rund Kategorisk negativ jorden er ikke rund Eksempel på epistemisk modalitet