1 / 56

Den ædle kunst at være tutor

Den ædle kunst at være tutor. Lidt om teori, vejledning og evaluering. Hvornår lærer læger noget?. Hvad skal der til for at den yngre læge lærer? Hvad er den yngre læges personlige ansvar? Hvad er tutorlægens ansvar? Hvordan styrker vi det fælles ansvar?.

read
Download Presentation

Den ædle kunst at være tutor

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Den ædle kunst at være tutor Lidt om teori, vejledning og evaluering Tutor kursus 2005

  2. Hvornår lærer læger noget? • Hvad skal der til for at den yngre læge lærer? • Hvad er den yngre læges personlige ansvar? • Hvad er tutorlægens ansvar? • Hvordan styrker vi det fælles ansvar? Tutor kursus 2005

  3. Forudsætninger for optimal faglig udvikling iflg. de yngre læger • Aktiv deltagelse i patient behandlingen. • Klinisk supervision og feedback • Adgang til relevant viden • Rum til refleksion • Et fagligt miljø der giver plads og tryghed til den uddannelsessøgende • Gensidigt engagement og vilje til faglig udvikling Tutor kursus 2005

  4. Tutor kursus 2005

  5. De tre læringsteorier • Behavioristisk læringsteori: • Impuls - handling. “Hjertestop træning” • Kognitiv læringsteori: • Begrebsdannelse - viden i netværk.   “Udredning af arrytmier” • Konstruktivistisk læringsteori: • Den enkeltes forståelse ”Jeg er så træt doktor” Tutor kursus 2005

  6. Konstruktivistisk lærings teori Læring foregår når den enkelte danner en forståelse af virkeligheden udfra egen personlig erfaring og tilgængelig forskningsbaseret viden. Forståelse sker gennem samspil med omgivelserne. Indhold, sammenhæng, arten af aktiviteten og målet med læringssituationen har alle essentiel betydning for læringen. Viden udvikles gennem forhandling, dvs. de faglige og sociale tilbagemeldinger man får når man afprøver ny viden i praksis Viden er individets tolkning af ”virkeligheden”. Tutor kursus 2005

  7. De tre læringsteorier • Behavioristisk læringsteori: • Impuls - handling. “Hjertestop træning” • Kognitiv læringsteori: • Begrebsdannelse - viden i netværk.   “Udredning af arrytmier” • Konstruktivistisk læringsteori: • Den enkeltes forståelse ”Jeg er så træt doktor” Tutor kursus 2005

  8. ”Et er søkort at forstå, noget andet skib at føre” Professor H. Schmidt’s teori om klinisk kompetence-udvikling – ”sygdoms ikoner” Klinisk træning er en vandring fra teori til praksis Tutor kursus 2005

  9. Schmidt’s kompetence udviklings-teori I udviklingen fra ”novice” til ”ekspert” ændres det kliniske ræsonnement sig fra udelukkende at bygge på den naturvidenskabelige baggrundsviden til at bygge på kombinationen af denne teoretiske viden og såkaldte ”sygdoms ikoner” - billeder af tidligere erfaringer og indtryk. H. Schmidt 1990 Tutor kursus 2005

  10. Schmidt’s kompetence udviklings-teori I udviklingen foretages desuden en begrebssyntese eller begrebsopsummering dvs. grupper af symptomer og objektive fund samles under fælles begreber. Tutor kursus 2005

  11. Klinikerens evige dilemma Hvad er udgangspunktet – Medicinsk kompendium eller det patienten opfatter som sit problem? Tutor kursus 2005

  12. Professor Donald Schön”Den reflekterende praktiker” • Den ultimative specialist sidder i sit elfenbenstårn, bygget på klippegrund af teoretisk rationalisme, og udsteder dekreter der ofte kun har en marginal berøring med befolkningens behov og forventning. Tutor kursus 2005

  13. Professor Donald Schön”Den reflekterende praktiker” • Den ultimative generalist vandrer rundt i et sumpet lavland, og skal træffe kliniske beslutninger i et landskab, hvor der ikke er rigtige og forkerte løsninger, men nok gode og mindre gode beslutninger. Han overlever ved hjælp af en såkaldt viden-i-praksis Tutor kursus 2005

  14. Professor Donald Schön”Den reflekterende praktiker” ”De yngre læger er uddannet i tårnet men de skal lære at virke i sumpen” Tutor kursus 2005

  15. ”Vi bør stile mod forskningsfunderet klinisk praksis udført af erfarne hænder i et refleksivt akademisk miljø med rum til kontinuerlig faglig udvikling og af relevans for patienterne” Kilde: Kjaer NK, Mellem viden og praksis, ugeskrift for læger 2003 Tutor kursus 2005

  16. En lægefaglig kompetence indeholder flere delelementer • ”Det at kunne”, (viden og færdighed) • ”Det at vide hvornår” (timing - overførbarhed) • ”Det at vide hvordan det går” (monitorering og refleksion) • ”Den tavse viden” (den ikke erkendte viden) Tutor kursus 2005

  17. Konklusionerne • En klinisk kompetence er mere end viden, • den indeholder også evne til timing, monitering samt tavs • viden. • Kompetence udvikling sker bedst i mødet mellem • læge og patient i rammer, der tillader læring dvs med • faglig feedback og rum til refleksion. • En kliniker må kunne bære at virke i afstand fra det • videnskabsteoretiske fundament, men den sande • professionelle forsøger bestandigt med sin erfaring • at fylde hullet mellem teori og praksis Tutor kursus 2005

  18. Vejledning, supervisionog feedback Forskellige redskaber til læring Tutor kursus 2005

  19. Nogle definitioner • Vejledning: Hjælp til at løse et klinisk problem • Supervision: Kommenteret præstation (direkte og indirekte) • Feedback: Tutors redskab i vejledning og supervision Tutor kursus 2005

  20. Vejledning • Specifikt klinisk problem • Generel klinisk problemstilling Tutor kursus 2005

  21. Nogle gode regler for supervision • Det positive først • Den superviserede først • Trygt klima • En man stoler på • Til vækst ikke nedgøring • Relevant i forhold til kompetence niveau • Opfølgning Tutor kursus 2005

  22. Feedback • Negativ feedback – fejl • Positiv feedback – successer • Konstruktiv feedback – udvikling • . Tutor kursus 2005

  23. Konstruktiv feedback Fokus på udvikling Stimuler til at uddannelseslægen: • fremlægger problemet konkret • gør sig overvejelser og fremlægger mulige veje at gå • selv kommer frem til nye forslag Tutor kursus 2005

  24. Konstruktiv feedback Sørg selv for som tutor • et åbent og imødekommende kropssprog, der gør det trygt at fremlægge problemer • forventninger der passer til uddannelseslægens kompetenceniveau • en afslutning, så uddannelseslægen giver udtryk for en klar fornemmelse af, hvad der skal ske Tutor kursus 2005

  25. ”30 minutter om evaluering” Tutor kursus 2005

  26. Mål i uddannelsen kræver evaluering Hvornår er godt nok – godt nok? Tutor kursus 2005

  27. Kend din uddannelseslæge Hvad kan han? Hvad tør han? Hvad har han med fra tidligere? Hvem er han? Tutor kursus 2005

  28. Hvad vil det sige at evaluere? • Hvem skal evaluerer en ung læges faglige kompetencer • Hvordan skal man gøre det? • Hvilken indvirkning har det på fagligheden – og på personen - at blive evalueret? • Skal vejlederen også evalueres Tutor kursus 2005

  29. Evaluering Formål, perspektiver og metoder Tutor kursus 2005

  30. Hvad er formålet med evaluering? ”Formativ evaluering” En evaluering der skal styrke og stimulere den unge læges faglig udvikling. ”Summativ evaluering”. En evaluering der kan vurdere om en minimums kompetence er opfyldt Tutor kursus 2005

  31. Forskellige indfaldsvinkler • Uddannelseslæges egen vurdering. (”intern vurdering”) • Observation af den unge læges kliniske adfærd (”ekstern vurdering”) •  Diskussion mellem vejleder og uddannelseslæge (”fælles vurdering”) •  Dokumentation af klinisk aktivitet (”deskriptiv kvantitativ vurdering”) Tutor kursus 2005

  32. Hvad er det for type kompetence ? • Medicinsk ekspert ? • Kommunikator? • Sundhedsfremmer? • Akademiker? • Samarbejder? • Leder og administrator ? • Professionel? Tutor kursus 2005

  33. Evaluerings metoder • ”Vurdering af opgaver” • ”Vurdering af logbogsnotater” • ”Vejledersamtale” • ”Struktureret kollegial bedømmelse” • ”Samlet vurdering” • ”Patient evalueringer” Tutor kursus 2005

  34. Redskaber til evaluering i klinisk praksis • Logbog/portefølje – den refleksive del • ”Struktureret” observation af klinisk adfærd • ”360 grader evaluering” • Fremlægning af et klinisk problem/vurdering af opgave • Journal audit • Global vurdering • Struktureret vejleder samtale • Den uformelle dialog • Logbogens mål liste – den summative evaluering Tutor kursus 2005

  35. Hvad skal man kunne for at: Foretage børnevaccinationer. Tutor kursus 2005

  36. Hvad er det for en slags mål ? Kompetencens delelementer: • Viden ? • Færdigheder ? • Administration af fagligheden ? Tutor kursus 2005

  37. Hvordan skal vi evaluere? • Viden evalueres bedst med; struktureret vejleder samtale og fremlægning af patient problem/opgave med forslag til handling • Praktiske færdigheder evalueres bedst med; struktureret observation og journal audit. • ”Administration af faglighed” evalueres bedst med; struktureret vejleder samtale, 360 grader vurdering, og fremlægning af patient problem/opgave. Tutor kursus 2005

  38. Vigtige pointer ved evaluering • Fokus på formativ evaluering der styrker alle læger • Et møde på 15-30 minutter hver anden uge til godkendelse • Den uddannelseslæges egen vurdering er en vigtig del af evalueringen. • Alle de syv læge roller/dele af fagligheden bør inddrages i evalueringen • Praksis bør have en ”plan B” ved problematiske uddannelsesforløb Tutor kursus 2005

  39. Vanskelige forløb - hvad gør vi ? • Forebyggelse • Problem identifikation • Intervention • Evaluering af yngre læge, almen praksis samt indsatsen Tutor kursus 2005

  40. Vanskelige forløb - forebyggelse • Realistisk og acceptabelt gensidigt forventningsniveau. • Bevidsthed om uddannelsesfunktionen, systematik i supervision og evaluering samt konflikt håndtering • Bevidsthed om samarbejde og forståelse for praksis som organisation Tutor kursus 2005

  41. Vanskelige forløb - problem identifikation • Misforhold i forventninger • Kemi uoverensstemmelse • Arbejdstilrettelæggelsesforhold • Faglig insufficiens • Inden for en af de syv roller • Insufficient lærings miljø i praksis • Psykisk sygdom • Hos uddannelseslægen • Hos tutorlægen Tutor kursus 2005

  42. Vanskelige forløb - intervention • Samtale med deltagelse af VUK • Flytning til anden praksis Tutor kursus 2005

  43. Vanskelige forløb - evaluering • Ved begrundet tvivl om hvorvidt de forventede kompetencer kan opnås bør der indhentes hjælp. • Evaluering af uddannelsesstedet forekommer relevant efter et problematisk forløb • ”Evaluator” følger YL en til to arbejdsdage ?? Tutor kursus 2005

  44. Hvad gør for at forebygge? Tutor kursus 2005

  45. Kemisamtale • Fremvisning klinik • Gensidige forventninger • Lønforhold • Forsikring • Arbejdsplan/forhold • Sygebesøg-transport • Afspadseringsregler • Uddannelsesprogram Tutor kursus 2005

  46. Introduktions interview. • Skab tillidsfulde rammer. • Spørg ind til hvem uddannelseslægen er som person. • Spørg ind til tidligere arbejds- og træningserfaring • Diskuter hvad I forventer af opholdet hos jer Tutor kursus 2005

  47. Spørg ind til tidligere arbejds og træning erfaring • Hvordan var rammerne? • Graden af selvstændighed i arbejdet? • Hvilke funktioner har du varetaget? • Hvad faldt dig let, hvad var særligt svært? • Graden af supervision og opbakning, hvad har du savnet? • Har du tænkt over hvornår du lærer mest? Tutor kursus 2005

  48. Introduktions interview • Aftaler om potentielle konfliktemner: • Ferieplanlægning • Frihed til kurser • Forhold under egen og børns sygdom • Supervision • Arbejdstider • Andre regler Tutor kursus 2005

  49. Mentors briller, R. Freeman, Br J Gen Practice 1997;47: 457-60 Tutor kursus 2005

  50. Begrebet ”mentor” iflg Freeman • Det professionelle jeg (hvordan er jeg som læge). Fremtidshåb for det professionelle liv (hvordan ser mit liv ud som læge om 5 år) • Det personlige jeg (hvem er jeg). Det sociale jeg (fritid, venner og familie) • Uddannelses erfaring (læringsstil, styrker og svagheder). Fremtidsplaner (Definer tre indsatsområder for egen professionel udvikling) Tutor kursus 2005

More Related