1 / 18

Genetisk erkendelsesteori

genetisk epistemologi - af græsk genesis : oprindelse og epistemologi : kundskabsteori. Dvs. en teori om hvordan kundskab bliver til. http://www.leksikon.org/print.php?n=2026. Genetisk erkendelsesteori.

ranit
Download Presentation

Genetisk erkendelsesteori

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. genetisk epistemologi - af græsk genesis: oprindelse og epistemologi: kundskabsteori. Dvs. en teori om hvordan kundskab bliver til. http://www.leksikon.org/print.php?n=2026 Genetisk erkendelsesteori Ifølge Piaget (1896-1980) er erkendelse ikke en momentan/tidsløs hændelse, men en tidsbestemt proces og udvikling – både i individuel/ontogenetisk og kollektiv/fylogenetisk forstand. Den genetiskeside af erkendelsesprocessen antyder både, at der findes et biologisk-genetisk grundlag af erkendelsesprocessen, og at der findes grundlæggende erkendelses-strukturer, der genererer nye erkendelsesstrukturer på et højere udviklingstrin. Du kan læse mere om Piaget på adressen http://www.leksikon.org/print.php?n=2026 eller http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_Piaget psyk-vt-6-udv

  2. Erkendelsesprocessens økologi og drivkraft Til forskel fra Kant opfatter Piaget vidensprocessen ikke som en sanselig og/eller begrebslig forestillingsproces, men på en lignende måde som Gibson som en mellem individ og omverden foregående udviklingsproces. Denne proces har et biologisk grundlag i form af en adaptations- eller tilpasningsproces mellem organisme og omverden. Individet tilpasser sig til omverdenen og omverdenen forandres gennem individets interaktion med denne. ”Udviklingsmotoren” er individets sensomotoriske og operationelle aktivitet. psyk-vt-6-udv

  3. Adaptation • Adaptation har ifølge Piaget 2 sider • Tilpasning af omverden til individet  assimilation (fx fordøjelse) • Tilpasning af individet til omverdenen  akkommodation (fx pupillens forandring mhp. lysforhold) psyk-vt-6-udv

  4. Erkendelse er aktivog ikke en virkelighedskopi ”Jeg mener, at menneskelig erkendelse/viden er grundlæggende aktiv. Erkendelse betyder at assimilere realiteten til transformationssystemer. Erkendelse betyder at transformere realitet for at forstå, hvordan en bestemt tilstand opstår.” (Piaget 1970, 15/ty. 22). Afvisning af afbildnings-/forestillingsteorien: Erkendelse er ikke en passiv modtaget afbildning/kopi af virkeligheden. En sådan opfattelse medfører en fejlagtig cirkelslutning: hvis erkendelse er en virkelighedskopi, så må vi kende originalen, for at finde ud af, om kopien svarer til den. Men for at få kendskab af originalen må vi kopiere den. (husk: forestillingskameraet i forestillingskameraet fra sidste møde!) psyk-vt-6-udv

  5. Intelligensudvikling Intelligensudvikling sker efter samme adaptationsmønster: det er individets forskellige aktivitetsformer der driver den intellektuelle udvikling. Denne foregår i forskellige stadier eller udviklingsskub. Det første skub bæres af spædbarnets senso-motoriske aktiviteter og fremdriver afprøvning, tilpasning udvikling af barnets sanse- og bevægelsesorganer. Her udvikles grundlæggende sansningsskemaer i samspil kropslige bevægelsesmønstre. Udgangspunkt og grundlag for disse skemaer og aktivitetsmønstre er genetisk nedarvede reflekser* (fx sutterefleks, øjelåg-refleks). *re'flekser, (af lat. reflexus, afledt af reflectere 'bøje tilbage', af re- og flectere 'bøje, dreje'), uvilkårlige fysiologiske reaktioner på en sansepåvirkning. Reaktionerne kan være bevægelser eller kirtelproduktion af sekreter og hormoner. Således kan pupillens kontraktion (pupilrefleksen) fremkaldes af stærkt lys på nethinden, hosterefleksen af irritation af luftrørsslimhinden, og muskelkontraktionsreflekserne af en påvirkning af musklernes strækfølsomme sanseorganer, muskeltenene, som det fx ses ved knærefleksen (patellarrefleksen); her kontraheres musklen på lårets forside straks efter en strækning af muskeltenene, fremkaldt af et let slag på senen under knæskallen. (Den Store Danske Encyklopædi) psyk-vt-6-udv

  6. Intelligensens udviklingsfaser Sensomotorisk koordination bevægelse/sansning 0-2 år Præoperationel fantasi, leg, sprog 2-7 år konkret operationel anskuelig og konkret tænkning empirisk/praktisk logik/matematik 7-11 år formal operationel abstrakt og hypotetisk tænkning formal/teoretisk logik/matematik 11- år psyk-vt-6-udv

  7. Erkendelse som handling: konstruktion af transformationssystemer Et objekt erkendes ikke gennem en (mental) afbildning hhv. forestilling, men gennem en indvirkning på det. Dvs. erkendelsen består i en konstruktion af transformationssystemer*, der ikke ligner virkelighedens objekter og forhold på en sanselig, men på en strukturel måde (jf. Piaget 1970, 15). Dvs. disse systemer er isomorfe**med objekter/situationer. Disse transformationssystemer skal forstås som handlingsmodeller eller skemaer eller opskrifter på, hvad vi kan gøre med de ting og situationer i verden, som vi støder på i verden omkring os. *Transformation = omformning = forandring gennem aktivitet/handling. **Isomorfi = formlighed; to systemer er isomorfe, hvis deres elementer kan enentydigt relateres til hinanden og hvis operationerne, der kan foretages med det ene systems elementer svarer til operationerne, der kan foretages med det andet systems elementer. psyk-vt-6-udv

  8. Grundtanke bag isomorfi og transformation Isomorfiens grundtanke siger, at to systemer gensidigt svarer til hinanden, hvis man både kan knytte de 2 systemers elementer til hinanden og hvis de operationer, man kan foretage sig med elementerne i det ene system har lignende resultater, som resultaterne af de operationer, man kan foretage sig med elementerne i det andet system. Fx er det binære talsystem isomorft med det decimale. Hvert binærtal kan enentydigt oversættes til et bestemt decimaltal og de regneoperationer (+, , *, /), der kan foretages med binærtal kan også foretages med decimaltal og fører i begge tilfælde til samme resultat (talværdi). Et andet eksempel er isomorfien mellem den todimensionale euklidiske rum (plan) og systemet af alle reelle talpar (x, y), med x  og y . psyk-vt-6-udv

  9. Binær-decimal-tal-isomorfi isomorf 0 1 10 11 100 101 110 111 1000 1001 1010 1011 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 0 + 1 = 1 1 + 1 = 2 1 + 2 = 1 + 1 + 1 = 3 0 + 1 = 1 1 + 1 = 10 1 + 10 = 11 psyk-vt-6-udv

  10. Transformation = omformning/omdannelse/forandring Virkelighed-krop-bevidsthed-isomorfi Opfatter man (en organismes) krop i forlængelse af Gibsons begreb ’perceptionssystem’ som et (endnu mere kompleks) erkendelsessystem*, så kan man forstå Piagets påstand, erkendelse består i konstruktion af transformationssystemer, som er (mere eller mindre) isomorfe med den virkelige verdens transformationer, på følgende måde: kroppens senso-motoriske organer samt nervesystemet og hjerne udgør tilsammen det fysiske grundlag til udvikling/konstruktion af forskellige transformationssystemer forstået som (mere eller mindre) isomorfe modeller af den virkelige verdens forskellige transformationssystemer. Dvs. både virkeligheden, kroppen, bevidstheden opfattes som foranderlige, dynamiske systemer, der gennem gensidig tilpasning kan modellere hinanden. ”De transformationsstrukturer, erkendelsen består af, er ikke kopier af virkelighedens transformationer, men mulige isomorfe modeller, som erfaringen kan hjælpe os at vælge imellem. Erkendelse er et system af transformationer, der gradvist bliver mere og mere adækvate.” (Piaget 1970, 15) psyk-vt-6-udv

  11. Erfaring og tænkningkonkret og abstrakt erkendelse Der findes to erkendelsesformer i forbindelse med denne (kognitive) indvirkning på objektet hhv. konstruktion af transformationssystemer – en konkret og en abstrakt form for erkendelse. Indvirker vi på et objekt, så kan erkendelsen enten være afledt (abstraheret) af selve objektet. Det opfatter Piaget som konkret eller empirisk erkendelse. (abstrahere = trække væk fra). Empirisk erkendelse er altså objekt-abstraheret erkendelse. (jf. Piaget 1970, 15-16) Vi kan dog også rette vores opmærksomhed ikke på objektet, men på vores måden at indvirke på det. At indvirke på eller manipulere objekter kalder Piaget ’operation’. Operationsrettet erkendelse opfatter Piaget som abstrakt eller logisk. Abstrakt/logisk erkendelse er altså operations-abstraheret erkendelse. (jf. o.c., 16) psyk-vt-6-udv

  12. Forskel mellem sanselig og logisk erkendelse Begge erkendelsesformer tager udgangspunkt i vores manipulation af objekter og indgriben i omverdenens forhold. Derigennem transformerer, omformer og forandrer vi ting og forhold i verden. Vores transformerende aktiviteter har både en sanselig og en dynamisk, motorisk aspekt. Gennem brug af vore kropsorganer sanser vi og bevirker vi noget (erfaring-handling). Vi erfarer objekternes sansede egenskaber: fx vægt, størrelse, figur. (jf. o.c., 16) Gennem konkret eller formal manipulation/operation med objekter finder vi ud af, hvilke resultater/virkninger vores aktiviteter har: fx uafhængighed af en additions summe fra rækkefølgen af de sammenlagte tal (kommutationsegenskab af af +-operation, jf. o.c., 17). psyk-vt-6-udv

  13. Refleksion • Der findes 2 typer af psykologisk refleksion (Piaget 1970, 17-18): • transposition fra et hierarkisk (udviklings)trin til det næste – fx ”oversættelse” af konkret til formel handling/operation. • nyorganisation af operative strukturer på tænkningens plan (?). psyk-vt-6-udv

  14. Simpel og refleksiv abstraktionisolerede og koordinerede handlinger Isolerede handlinger – fx kaste, skubbe, røre ved, gnide – giver anledning til objekt-abstraktioner, dvs. empirisk erkendelse. Igen: abstrahere = aflede = trække væk fra; dvs. trække information væk fra det manipulerede objekt (og tilpasse den til organismens behov?). Koordinerede handlinger – fx additiv, tidslig, korrelativ, overlappende – giver anledning til refleksiv abstraktion eller logisk erkendelse. Konkrete handlingskoordinationer er ifølge Piaget grundlaget for logisk strukturdannelse (jf.Piaget 1970, 18) psyk-vt-6-udv

  15. Logikkens oprindelse i handlingskoordinationer Hypotese: ”den logiske tænknings rødder skal ikke kun søges i sproget – selvom sproglige koordinationer er vigtige – men skal mere generelt søges i handlingskoordinationer, som danner grundlaget for refleksiv abstraktion.” (Piaget 1970, 18-19) Der består dog ikke en skarp grænse, men en flydende overgang mellem isolerede (erfaringsgivende) og koordinerede (begrebsdannende, logikproducerende) handlinger. Piaget siger, at også handlinger som at skubbe, røre ved eller gnide er ”organisationer af mindre handlingselementer”. Også disse handlinger ”aflæser” gennem en masse små detalje-aktiviteter objekternes tekstur, modstand, kompakthed, overfladestruktur, temperatur m.fl. eller er sammensat af forskellige delhandlinger – fx at gnide = presse + skubbe. psyk-vt-6-udv

  16. Trin formel begrundelse 1.1  (pp) antagelse 1.2.1 pantagelse 1.2.2 pp-intro, 1.2 1.2.3  (pp) gentagelse, 1.1. 1.3 p-intro, 1.21 – 1.2.3 1.4.1 pantagelse 1.4.2 pp-intro, 1.4.1 1.4.3  (pp) gentagelse 1.1 1.5 p-intro, 1.4.1-1.4.3 1.6 p-elim, 1.5 2.  (pp) -intro, 1.1-1.6 3. .pp-elim, 2. Forskel mellem konkrete og formale operationer Konkrete operationer er manipulationer af eller indvirkninger på konkrete objekter: fx lægge kiselsten i en række eller cirkel (jf. Piaget 1970, 16-17) Formale operationer er manipulationer af symboler. Fx foretages matematiske eller logiske operationer på matematiske eller logiske symboler i stedet for på de objekter, som disse symboler repræsenterer (jf. slide 9). + + = psyk-vt-6-udv

  17. Ækvilibrium = ligevægt Når vi er sultne, er vores krop energetisk set ud af balance. Gennem indtagelse af føde – energetisk udskiftning med omverden – kommer vi igen i ligevægt. Erkendelsessystemets ækvilibriumsteori,åbent system ”En af de grundlæggende træk i Piagets epistemologi var påstanden, at udviklingen af det kognitive system hverken består i kontinuerlig vækst eller er en lineær proces. Eksistensen af udviklingsstadier var udtryk af disse to fakta.” (Garcia 1992, 31) ”Det kognitive system kan opfattes som et åbent system, hvis dynamik i stor udstrækning skyldes en udskiftning med omverdenen. Systemet har udviklet sig gennem perioder af næsten stationær karakter (stadierne) på sådan en måde, at systemets komponenter befandt sig i dynamisk ligevægt (ækvilibrering).” (l.c.) psyk-vt-6-udv

  18. Udvikling-læring Garcia 1992, 31: ”Ny viden opstår gennem assimilering af objekter eller hændelser til subjektets hidtidige skemaer og strukturer. Assimilation medfører en integration af nye indhold (objekter, hændelser) i eksisterende systemer. Vidensprogressionen består således i nye former for organisation for nye indhold. Det kræver fra sin side nye koordinationer og modifikationer af forhåndenværende skemaer (akkommodation).” Garcia 1992 taler om „increasing evidence that open systems, subject to continuous interaction with the ‚environment’ through exchanges of, matter, energy, information, and so on, evolve through a series of successive stages of self-organization, quite in line with the Piagetian theory of equilibration of cognitive structures” (o.c., 36). psyk-vt-6-udv

More Related