Seksuelle overgreb mod børn og unge Hvad gør vi? Hvordan undgår vi ’blivende’ følger?

1. Seksuelle overgreb mod børn og unge Hvad gør vi?Hvordan undgår vi ’blivende’ følger?

2. Hvad ved vi ? hvad har vi brug for at vide for at forebyggefølger af seksuelle overgreb blandt drenge og piger? • Fakta • Myter – eksisterer de – og har de indflydelse på vores holdninger? • ”Sandheder” der forstyrrer forebyggelse? • Hvordan får vi kortlagt risikofaktorer? • Hvad mener de unge selv? • Er det overgrebet eller forældres og andre nøglepersoners reaktion der er det mest betydningsfulde?

3. 15-16-åriges erfaringer om seksuelle overgreb fra jævnaldrende og voksne

4. 15-åriges uønskede seksuelle erfaringermed jævnaldrende 2008; det er ikke altid avancerede former for sex

5. Hvornår bliver sex et overgreb ?Hvordan blev første samleje med en kæreste oplevet?Svar fra 3.000 elever i 9.klasse med kæresteerfaringer, hvor halvdelen havde været i seng med en kæreste

6. Alder ved seksuel debut blandt piger, der har – og ikke har været udsat for tvungen/ikke ønsket sex med kæreste – tidlig sex kan være en indikator for trælske forhold i hjemmet, manglende fortrolighed med mor, dårligt forhold til skolekammerater, …….

7. Følger af overgrebHvem får følger?Hvilke følger?Hvilke faktorer har betydning for forekomst og alvoren?

8. Hvordan minimerer vi risikoen for en blivende ’offerrolle’ efter overgreb

9. Beretninger fra voksne der har været udsat for seksuelle overgreb – er der en éntydig sammenhæng mellem overgreb og psykiske problemer som voksen? • - kan illustrere hvad de har været udsat for og belyse, hvorledes overgrebene har været med til at skade deres velbefindende, tilpasning og livskvalitet. • Men beretningerne kan ikke bruges til at belyse forekomsten af seksuelle overgreb i befolkningen, eller hvorvidt personens oplevelser er typiske for seksuelle overgreb mod børn. • Endvidere kan beretningen være påvirket af personens holdninger og værdier, når personen søger at finde mening i det, der er overgået hende/ham. Karin Helweg-Larsen

10. Beretninger fra professionelle, der behandler ofre for seksuelle overgreb • - kan sammenfatte hvad der er fælles for de klienter de møder (i modsætning til den enkelte klients beretning om sit særlige tilfælde). • Men de professionelle behandleres erfaringer kan være præget af, at de møder personer, der har taget psykisk skade af overgrebene, samt være præget af erfaringer med de mere alvorlige tilfælde af seksuelle overgreb med deraf følgende psykologiske problemer. Karin Helweg-Larsen

11. Sammenhængen mellem seksuelle overgreb og trivselsproblemer – resultater fra 9. klasses udnersøgelse Ingen - Fysisk + Fysisk Samleje overgreb kontakt kontakt Vurderer eget helbred som dårligt 14% 15% 24% 26% Tristhedssymptomer (gennemsnit) 4 5 5 7 Har det ikke så godt med klassekammeraterne 11% 18% 18% 20% Er blevet mobbet i skolen 47% 64% 65% 56% Har oplevet tre eller flere belastende begivenheder inden for det sidste år 13% 15% 16% 37% Karin Helweg-Larsen

12. Symptomer efter seksuelle overgreb i barndommen – ikke hos alle – men bør medføre særlig overvågen og betimelig reaktion • I barndommen: seksuelle adfærdsproblemer, ængstelighed og frygtsomhed, posttraumatisk stressforstyrrelse, dissociative reaktioner, selvdestruktiv adfærd og selvmord, antisocial adfærd, lav selvværdsfølelse og depression • I voksenalderen: seksuel dysfunktion, ængstelighed, posttraumatisk stressforstyrrelse, lav selvværdsfølelse, depression, selvmordsforsøg, stofmisbrug, borderline personlighedsforstyrrelse, somatiseringstendens og øget risiko for selv at begå seksuelle forbrydelser mod børn Karin Helweg-Larsen

13. Hvad betyder mest for forekomst af følger til overgreb: modstandskraft eller sårbarhed? • Fysisk og seksuelt misbrug, familiær disharmoni, syndebukrolle og utilstrækkelig opdragelse kan alt sammen påvirke børn i retning af forøget sårbarhed, men flertallet fungerer alligevel inden for normalområdet, når de bliver voksne. • Modstandskraft kan defineres som relativt god funktionsevne hos individer der har været udsat for oplevelser, der normalt medfører forøget risiko. • Det viser sig med alle risikooplevelser, at der er en enorm variation i børns reaktioner. Karin Helweg-Larsen

14. Hvorfor er nogle børn symptomfri? • Man har ikke undersøgt alle de mulige skadevirkninger og/eller anvender ikke tilstrækkeligt sensitive undersøgelsesmetoder • De symptomfri børn har endnu ikke manifesteret deres symptomer, fordi de endnu ikke har forarbejdet deres oplevelser • De symptomfri børn har ikke taget skade af overgrebet, enten fordi overgrebet har været af mindre alvorlig karakter og/eller kun været kortvarigt, eller fordi de symptomfri børn er mere modstandsdygtige mod stress og negative livsbegivenheder Karin Helweg-Larsen

15. Principper for behandling af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb • De seksuelle overgreb skal stoppes, og gentagelse forhindres • Barnet skal som minimum have rådgivning, og eventuelle symptomer efter overgrebene skal behandles. • Behandlingen af barnet skal afpasses i forhold til den skade, barnet har lidt. • Forældre/lærere og andre omsorgspersoner skal have viden om børns reaktioner på seksuelle overgreb og have støtte til at forholde sig hensigtsmæssigt til barnet. Karin Helweg-Larsen

16. Hvad vi burde vide • Er en relativ kortvarig indsats over for barn (og familie) lige så effektiv som en langvarig terapi ? • Hvad er ’bestpractice’ for en indsats overfor barnet/den unge/voksne ? • Umiddelbart efter overgreb/afsløring af overgreb • I tiden derefter • Over for voksne, der oplever at deres psykiske problemer i det væsentlige skyldes et seksuelt overgreb i barndommen