unge der har sv rt ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og p arbejdsmarkedet n.
Download
Skip this Video
Download Presentation
Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 36

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - PowerPoint PPT Presentation


  • 99 Views
  • Uploaded on

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Hvad er problemet? Hvad gør vi?. Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning. Unge med faglige problemer Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet' - aziza


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
unge der har sv rt ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og p arbejdsmarkedet

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet

Hvad er problemet?Hvad gør vi?

unge der har modtaget intensiv specialundervisning
Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning
  • Unge med faglige problemer
  • Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte
  • Måske i en familie udsat for en række sociale problemer
  • Har selv været udsat for en række sociale nederlag
unders gelsen 3 4 r f lges 128 elever
Undersøgelsen3-4 år følges 128 elever
  • Spørgeskemaer og interview med elever og lærere på samlet 25 skoler
  • Skolebesøg (14 skoler)
  • Spørgeskema og interview med forældre
  • Løbende spørgeskema og interview med de unge og deres forældre
diffuse diagnoser
Diffuse ”diagnoser”
  • Eleverne udgør en bred gruppe af diagnoser
  • (13% kontakt – og opmærksomhedsforstyrrelser)
  • Et fælles træk – de kan ikke rummes i den normale klasse
beskrivelse af eleverne
Beskrivelse af eleverne
  • En tredjedel er piger
  • To tredjedel af de unge fik støtte over Folkeskolelovens § 20 stk. 1
  • Alle går i specialklasse i folkeskolen (81%) eller på specialskole (19%)
de unges oplevelser af normalklassen f r de kom i specialklasse
De unges oplevelser af normalklassen - før de kom i specialklasse
  • Flere skole – og klasseskift
  • Mobning fra normalskoleelevernes side
  • Lærere der blev irriteret, når tingene skulle forklares flere gange
specialundervisningens styrkeside set fra de unges side
Specialundervisningens styrkeside- set fra de unges side
  • Rart at komme i en lille klasse
  • Mere støtte fra lærerside
  • Ikke mobberi fra normalklasse elevernes side
den sociale situation set fra elevernes side
Den sociale situation - set fra elevernes side
  • Eleverne er glade for at gå i skole (83%)
  • De oplever gode relationer til lærere og de andre elever (89%)
  • Kun få føler sig ensomme i skolen (7%)
den faglige situation set fra elevernes side
Den faglige situation- set fra elevernes side
  • Flertallet synes, at de har let ved at lære nye ting (66%)
  • De kan bedst lide at arbejde alene (68%)
  • Lærer bedst ved at arbejde alene (68%)
undervisningen set fra de unges side
Undervisningen- set fra de unges side
  • Individuelt tilrettelagt undervisning - ”Det var der jeglærte noget”
  • Godt med PC i undervisningen
  • Andre:”jeg lærte bare ingen ting, det var spild af tid”
specialundervisningens svage sider stigmatisering
Specialundervisningens svage sider- stigmatisering
  • En meget bred elevsammensætning - ”ham ved siden af mig sad og legede med legoklodser”
  • Meget uro både grundet de andre børns funktionsniveau og konflikter mellem elever og mellem elever og lærere
  • Lærere, der havde for lave forventninger til den unge
stigmatisering
Stigmatisering
  • Skamfuldt at sidde med 4 klasses materialer, når man går i 8 klasse
  • Flere følte at de var blevet fejlplaceret
fritidssituationen set fra elevernes side
Fritidssituationen- set fra elevernes side
  • Meget tid går ved computeren (80%)
  • En del føler sig meget alene i fritiden (34%)
  • En del er dog ofte sammen med vennerne (74%)
  • En del dyrker sport i deres fritid
specialundervisningen set fra skolernes side
Specialundervisningen - set fra skolernes side

Skolebesøg på 14 skoler

  • 2 specialskoler
  • 12 almindelige skoler med specialklasserækker
l rerne efterlyser mere faglig kompetence
Lærerne efterlyser mere faglig kompetence
  • Lærerne synes ikke de er tilstrækkelig kvalificerede
  • Efterlyser faglig sparring fra PPR
  • Efterlyser faglig supervision
  • Har ofte ingen speciallærer/ specialpædagogisk uddannelse og heller ingen relevant efteruddannelse
  • Resultat: Erfaringsbaseret undervisning frem for teoretisk funderet undervisning
skolerne er ikke altid lige godt forberedte p de elever de skal modtage
Skolerne er ikke altid lige godt forberedte på de elever, de skal modtage
  • Manglende viden om eleverne, skolen skal modtage
  • Manglende mål for elevens undervisning
  • Manglende inddragelse i visitationen
  • Tung revisitation – elever hænger fast
  • Et presset PPR
er det de rigtige elever der sidder i specialklasserne
Er det de rigtige elever, der sidder i specialklasserne?
  • Stigning i antallet af elever med socio - emotionelle problemer
  • Tosprogede elever, hvis største problem er det sproglige??
  • Stigning i antallet af elever med svære faglige vanskeligheder
  • Elever, der tidligere kom i amts specialklasser kommer i specialklasser – elever i specialklasser kommer i normalklasse med støtte
l rerne styrkelse af selvf lelse og selvhjulpenhed
Lærerne: Styrkelse af selvfølelse og selvhjulpenhed
  • Eleverne har stort behov for relations- og socialpædagogisk indsats
  • Styrkelse af deres selvfølelse og selvhjulpenhed
  • Satser især på at gøre de unge selvhjulpne,
  • Især hvis den unge ikke har lært at læse i 6-7 klasse
kan man opgive en elev
Kan man opgive en elev?
  • Lærerne: ”hvis en elev kommer op i 5-6 klasse og ikke kan læse, så må det være noget andet man må satse på.
  • Eleven – hun sagde til mig ”du lærer aldrig at læse- og så opgav jeg helt – fordi hun havde opgivet mig”
fejlvisiteringer
Fejlvisiteringer ?
  • Nogle elever føler sig fejlvisiterede – og nogle skoler mener, at deres elever er fejlvisiterede
  • En skole ”Vi er den kommunale skraldespand”
konklusioner
Konklusioner
  • Skolerne – der er stor (for stor) spredning i elevsammensætningen – er det de rigtige elever vi har?
  • Skolerne vil gerne være forberedte på de elever, de modtager og inddrages i visitationen.
  • Lærerne vil gerne have bedre faglige udviklingsmuligheder
samarbejde med uu
Samarbejde med UU
  • UU vejledere skal dække store områder (arbejdspres)
  • Har ofte ikke de tætte relationer til og viden om børnene som den tidligere kurator
efter skolen hvad s
Efter skolen –hvad så?
  • Stort set alle elever ved i marts-april hvad de skal efter skolen (90%)
  • De fleste skal på efterskole eller produktionsskole (2/3)
  • En del skal i gang med praktisk arbejde (1/3)
  • Kun få ved det ikke (10%)
fremtidsperspektiver set fra de unges side
Fremtidsperspektiver - set fra de unges side
  • Pigerne har de traditionelle pigeønsker (kontor, frisør, butik, arbejde med mennesker)
  • Drengene har de traditionelle drengeønsker(håndværker noget med pc)
forberedelse til det videre forl b efter grundskolen
Forberedelse til det videre forløb- efter grundskolen
  • Der har været mange omkring de unge i deres valg
  • Især forældre, dernæst egne lærere og sidst en vejleder (67%)
  • De føler alligevel, at beslutningen er deres egen (85%)
velplanlagt overgang
Velplanlagt overgang
  • Der har været flere voksne at snakke med
  • Og der har i folkeskolen været praktikordninger – besøg på stedet – evt. flere dage
  • Undervisning i læsestof relateret til den kommende uddannelse (hvis erhvervsskole)
forberedelse til efter grundskolen
Forberedelse til ”efter grundskolen”
  • 82% af de unge har besøgt stedet
  • 95% af de unge glæder sig
  • Stor optimisme med hensyn til fremtiden
  • Glæder sig til at være ”normale unge”
p vej til et nyt liv den f rste tid
På vej til et nyt liv – den første tid
  • De unge befinder sig godt på den nye uddannelse/arbejdssted
  • De har fuld forhåbning til fremtiden
  • De unge vil gerne vise, at de magter mere, end omgivelserne troede, da de gik i folkeskole
  • Vigtigst af alt at få et normalt liv og at føle sig lige så normal som andre mennesker
  • De unge viser, at de har nogle ressourcer og en tro på sig selv - så på den måde har specialklassen været vellykket
men der sker mange skift det f rste r efter folkeskolen
Men--- der sker mange skift det første år efter folkeskolen
  • Alle fulde af tro på, at de ”godt kan” – nu skal jeg vise at jeg kan lære at skrive og læse
  • Men de mange skuffes – det lykkes ikke
  • Nogle unge har allerede i november skiftet flere gange (”det var kedeligt”)
  • Kun en tredjedel af de unge fortsætter endnu et år på efterskolen, selvom de skulle have været der 2 år
ih rdighed fors ger igen og igen
Ihærdighed – forsøger igen og igen
  • Fuld af tro på, at de det næste sted vil lykkes
  • Men alt for mange mislykkes
  • Mange ”pauser”
rene efter
Årene efter…

En række unge mangler tilstrækkelige..

  • Faglige kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Personlige kompetencer
  • Mest af alt giver de let op i en situation…. Og mister tilliden til sig selv
flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre r
Flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre år

Efter tre år

  • 17% laver ikke noget
  • 20% er arbejdsdrenge
  • 8% i egu/STU forløb
  • Omkring halvdelen er på efterskole/- erhvervsskole
  • 1/3 VED VI IKKE NOGET OM…
de unges selvbillede
De unges selvbillede
  • Deres selvbillede af at være de ”dumme” sætter sig fast-….
  • Måske derfor giver de let op op…..
  • Hele tiden bange for ikke at slå til
de unge st ttes
De unge støttes

Mange omkring de unge

  • UU vejledere,
  • Studievejledere
  • Støtte – kontaktpersoner

Men ofte manglende kontinuitet – ofte pauser ”huller” i vejledningen

hvad skal der at de lykkes
Hvad skal der at de lykkes
  • Individuel støtte
  • De unges læseevne er på et elementært praktisk niveau
  • De unge har selvtillid
  • De unge for tæt støtte af deres forældre
  • De unge modtager kontinuerlig støtte og vejledning fra den samme person
  • De unge kommer i praktik et sted, hvor ”mester” giver den unge fuld opbakning