1 / 20

U-landsbistand og Vækst - Hvad véd vi egentlig?

U-landsbistand og Vækst - Hvad véd vi egentlig?. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet. Agenda. Eksisterende vækst-studier er ikke informative om effekten af samlet u- landsbistand. Problem 1: Simultanitet Problem 2: Sammensætningseffekter

peony
Download Presentation

U-landsbistand og Vækst - Hvad véd vi egentlig?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. U-landsbistand og Vækst- Hvad véd vi egentlig? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

  2. Agenda • Eksisterende vækst-studier er ikke informative om effekten af samlet u- landsbistand. • Problem 1: Simultanitet • Problem 2: Sammensætningseffekter • Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme. • Strukturel ramme: Y=F(K,AL) • Fysisk kapital (K) • Komplementære input; humankapital, infrastruktur (A) • Befolkningsvækst (L)

  3. Empirisk tilgang i eksisterende vækststudier • Teoretisk fundament: Neoklassisk vækstteori • Empirisk implementering: • Lange tværsnitsregressioner (30 år +): Vækst vs. ulandsbistand (gennemsnitlig bistand/BNP) : •  signifikant negativ sammenhæng • Panel data: Kortere gennemsnit (4-5 år).

  4. Sammenhængen i panel data Konklusion: Bistand sænker væksten (tværsnit) eller er uden betydning (panel) En gangbar konklusion?

  5. Problem 1: Simultanitet Kæmpe literatur om bistandens allokering: De fattigeste (fattige) modtager mest hjælp U-landsbistand (AID/GDP) Økonomisk vækst Mod argument: Nix! Væksten bestemmer IKKE bistands strømmen. IndkomstNIVEAUET er afgørende.

  6. Problem 1: Simultanitet • … Godt så: Lad os tjekke vha simulation. Fremgangs metode: • Konstruer’ serier for (log) BNP per capita: y(t+1,i)=y(t,i)+e(i) • Konstruer’ serier for (log) bistand per capita: a(t,i) = by(t,i) + u(i), b<0 • Udregn højreside variablen:Gns. bistand/BNP • Sammenhold med realiseret vækst • Bemærk: Pr. antagelse 0effekt af bistand på vækst • Udviklingshistorier for 10 lande over 40 år

  7. Problem 1: Simultanitet Hvorfor? gy & gyaid  GnsBistand/BNP falder

  8. Problem 1: Simultanitet • I “korte” gennemsnit dominerer støjen • Simultanitetsproblemet er der dog stadig, pr. konstruktion! • Konklusion: Korrelationer (OLS) fortæller os INTET om effekten af u-landsbistanden

  9. Problem 1. Simultanitet og “instrumenter” ? • Typisk anvendt “z”: laggede værdier af bistand • Hvis bistanden bliver brugt på fx infrastruktur bliver udeladelsesrestriktionen tvivlsom Z Economic Growth Foreign aid Uløst problem: Overbevisende instrument (Z) for u-landsbistand.

  10. Problem 2: Sammensætning af bistand • Effekten af disse forskellige komponenter er næppe den samme • 2 lande med samme inflow af SAMLET bistand vil i så fald IKKE vokse lige hurtigt, hvis sammensætninge af bistanden er forskellig •  Lande specifik coefficient for bistand der SKAL tages med i betragtning

  11. Problem 2: Sammensætning af bistand • SKAL? Hvorfor dog? • Betragt regressionen (model 1): y(i) = c + b*a(i) + e(i). i=1,…, N lande • OLS estimatet: b(OLS) = b + COV[a(i) , e(i)] /VAR [a(i)]. • Hvis nu (model 2): y(i) = c + b(i)*a(i) + e(i) = c + b*a(i) + u(i), • hvor u(i) = (b(i) – b)*a(i) +e(i) • OLS estimatet b(OLS) = b + COV[a(i) , u(i)] /VAR [a(i)]. • COV[a(i) , u(i)] /VAR [a(i)] = COV(a(i), (b(i) – b)*a(i) +e(i))/VAR [a(i)] • ... IKKE 0. • IKKE retvisende “effekt” af u-landsbistanden

  12. Problem 2: Sammensætning af bistand • Pointe: Regressionsanalyse hvor samlet bistand indgår på højre side (vækst på venstre) giver med stor sandsynlighed ikke meningsfyldte (OLS) resultater • Hvad kan man gøre? • Interaktionseffekter. Specificer heterogeniteten med noget man kan måle: b(i) = b*x(i), hvor x(i) kan observeres. • Mange forslag i literaturen. MEN imperfekt tilgang • Disaggregering af bistanden

  13. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: K • Bistand anvendt på kapital investeringer. Logik: Bistand  kapitalakkumulation  vækst • Hvor stor er den sandsynlige effekt? • Dalgaard og Eriksson (2007); simulerer en neoklassisk vækstmodel. Antag (1) Al bistanden bliver brugt på fysisk kapitalakkumulation – ingen spild, (2) Elasticiteten mellem K og Y (“a”) er høj: 2/3. • Fokus på Afrika Syd for Sahara. Fund: Samlet bistand til kontinentet 1970-2000 kan motivere en stigning i NIVEAUET for indkomsten per capita med: • 4-7%

  14. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: K • Formodentlig et overkantsskøn … • Kapitalmobilitet. Caselli og Feyrer (2007) viser at afkast på investeringer er nogenlunde udjævnet verdens lande imellem. Hvad betyder det for “bistandskapital”? • Hvis r=r* holder, vil inflow af bistandskapital  (privat) kapital outflow 1:1 • Sunesen og Selaya (2007) viser empirisk at bistand brugt til kapital investeringer  crowding out af FDI… 1:1 • Facit: U-landsbistand der finansierer fysisk kapitalakkumulation vil næppe flytte meget i forhold til væksten

  15. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: A • Humankapital (uddannelse) • Uddannelses effekt på vækst? 1 ekstra år (gns i befolkningen)  0.1% stigning i indkomstniveau (mikro estimater) • Dehrer, Nunnenkamp og Thiele (2006): stigning i uddannelsesbistand på 1% af BNP  stigning i optaget på grundskole niveau med 3-6% (:=børn i skole/børn I relevant aldersgruppe) • (a) Tager lang tid før effekten kan måles. (b) Små bistandsinvesteringer (0.3% af BNP i modtagerlandende, i gennemsnit) • Dehrer mfl finder ikke at “uddannelsesbistand” øger de SAMLEDE udgifter til uddannelse i modtagerlandende … “fungibilitet”

  16. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: A • Investeringer i infrastruktur (elektricitet, veje, telekommunikation mv) • Effekten af telekommunikation er tilsyneladende betydelig. • Röller og Waverman (2001): stigning i telefongennemtrængning (linier pr. 100 indbygger) på 1% øger BNP per beskæftiget med 0.045. • Fernald (1999) finder tilsvarende effekter af vejbyggeri • Fungibilitet et mindre problem (Feyzioglu, Swaroop, Zhu, 1998) • Effekten af bistandsinvesteringer på infrastruktur (eller vækst direkte)? • Perfekt kapitalmobilitet? r*=f’(K,AL). Stigning i A kan lede til kapitalindstrøming. • Sunesen og Selaya (2007) finder evidens for at denne type bistand (humankapital + infrastruktur) tiltrækker FDI

  17. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L • Nogle bistandstrømme påvirker befolkningsvæksten markant • Primært: Initiativer der påvirker udviklingen i dødeligheden • Befolkningsvækst = nyfødte – døde • Historisk eksempel: den internationale epidemiologiske transition fra 1940/50 og frem

  18. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L • Penicilin, DDT oma; internationale organisationer og bistandsmidler sikrede spredning.

  19. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L • Acemoglu og Johnson (2008): Hvad var effekten af disse stigninger i forventet levetid? • Stor positiv effekt på befolkningstilvæksten • Betydelig positiv effekt på samlet BNP • Negativ effekt på BNP per capita • Sku vi have ladet være? U-landsbistand, vækst og velfærd

  20. Opsummering • OLS estimation af bistand/vækst er ikke meningsfyldt • Samlet bistand  vækst. Uklar fortolkning; bistand er mange ting • Bistand K. Formodentlig virkningsløst • Bistand  A. Formodentlig virkningsfuld (infrastruktur). Effekt ukendt. Tilstrækker dog FDI • BistandL (befolkningsvækst). Sænker formordentlig levelstandarden… men øger nok velfærden …

More Related