l sning der lykkes n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Læsning der lykkes PowerPoint Presentation
Download Presentation
Læsning der lykkes

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 34

Læsning der lykkes - PowerPoint PPT Presentation


  • 98 Views
  • Uploaded on

Læsning der lykkes . Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i almenundervisningen Lektor: Sofia Esmann, UC Sjælland. Dansklærerens observationer:. Svært ved at holde koncentrationen så længe som en læseproces varer

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Læsning der lykkes' - osma


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
l sning der lykkes

Læsning der lykkes

Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i almenundervisningen

Lektor: Sofia Esmann, UC Sjælland

danskl rerens observationer
Dansklærerens observationer:
  • Svært ved at holde koncentrationen så længe som en læseproces varer
  • Svært ved at overskue alle de læse- og afkodningsstrategier, der findes
  • Er meget let afledelige
  • Svært ved at danne inferenser og danne indre forestillingsbilleder – komponenter i læseforståelsen
  • Svært ved sprogforståelsen
  • Skærmlæsning – PISA – markant dårligt resultat
slide3

Forstå skriveopgaver

  • Forstå og overskue opgaver i almindelige lærebøger
  • Koncentrationen – opgiver på halvvejen
  • Overskue en skriveproces – (visuel støtte)
  • Genkalde – genkende ord
  • Have noget at skrive om – noget på hjerte…….
generelle observationer
Generelle observationer
  • Elever, der aldrig kommer i gang
  • Elever, der får tingene frem, men går i stå
  • Elever, der har alt for mange ideer til løsninger
  • Elever, der ingen ideer har
  • Elever, der ikke kan overskue, hvad de skal
  • Elever, der har glemt, hvad de skal
  • Elever, der forstyrrer
  • Elever, der får skæld ud
  • Elever, der sidder i dvale
professionsforskning
Professionsforskning
  • Tager udgangspunkt i den ”afdækningsforskning” universiteterne producerer
  • Er handlingsorienteret
  • Retter sig mod hvad der giver mening i praksisfeltet
  • Har fokus rettet mod de opgaver, som eleverne bliver stillet
udgangspunktet
Udgangspunktet
  • For mange elever præsterer for dårligt i læse- og skriveundervisningen i forhold til deres potentiale
  • Kan et tværfagligt perspektiv på læse- og skriveundervisningen nuancere problemstillingen?
  • Hvordan kan en lærer inkludere elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen?
eksekutive funktioner
Eksekutive funktioner
  • Ide
  • Planlægning
  • Udførsel
  • Evaluering
  • VANSKELIGHEDER MED EKSEKUTIVE FUNKTIONER
skema 1
SKEMA 1:
  • Skema til at afdække vanskeligheder med de eksekutive funktioner
elever med eksekutive vanskeligheder
Elever med eksekutive vanskeligheder
  • Elever med opmærksomhedsforstyrrelser – særligt tydeligt: ADHD og autisme + opmærksomhedsproblemer af mere mild karakter (eksekutive vanskeligheder)
  • Eksekutive funktioner – pragmatisk samlebegreb: et adfærdsmæssigt udtryk, der bringes i spil, når der stilles krav om: selvorganisering og problemløsning: målrettet planlægning – strategi - organisation
  • Idé – planlægning – adfærd – arbejdshukommelse – organisering
  • Afhænger af træning og modning – tiden er en faktor.
  • Hænger ikke sammen med intelligens, men ofte lav præstation
mig selv
Mig selv …………
  • Hvor har jeg min stærkeste/svageste eksekutive funktion på metakognitionsplan?
  • Ide – planlægning – udførsel - vurdering
er det ikke et problem med kategorisering
Er det ikke et problem med kategorisering?
  • Hvis de bruges til at forklare, hvorfor vi ikke kan undervise ham eller hende eller at den pågældende elever ikke er i stand til at lære
  • I stedet bør det være udgangspunktet for undervisningen - ikke grunden til at lade være
inklusion
Inklusion
  • Inklusion – fire aspekter: tilstedeværelse – accept – aktiv deltagelse – præstation ( Peter Farrell)
  • Er det muligt gennem faglig inklusion at reducere i problem adfærd?
  • Et skift i fokuspunkt fra social- til faglig inklusion (ex-bus 2013, Hattie, 2013)
hvordan inklusion
Hvordan inklusion?
  • Observation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering
  • Systematisering af differentiering
  • Redidaktisering af opgaver
  • Muliggør faglig deltagelse
  • Tydelig feedback
observation
Observation
  • Observation: Opmærksom iagttagelse. Man forsøger på koncentreret vis at observere noget, der har pædagogisk betydning.
  • Observation i en pædagogisk praksis kræver knager og strukturer at anbringe observationer på
  • Afgræns fokus til det, du observerer - en/få ting
hvordan
Hvordan

Observation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering

Systematisering af differentiering

Redidaktisering af opgaver

Muliggør faglig deltagelse

Tydelig feedback

vores bud p observation
Vores bud på observation

Skema 1: de eksekutive funktioner (ide og initiativ/planlægning/udførelse/vurdering/justering)

Skema 2 og 3: læsning og skrivning i forhold til de eksekutive funktioner.

Kan – kan næsten – kan ikke kategorier – (subjektiv tolkende)

Fortolkning og refleksion i løbet af registreringen - boksen med kommentarer

Pointen er, at mange observationer har vist, at eleverne ikke deltager i læringsaktiviteter og derved ikke opnår faglig progression

Giver et blik på, hvor der opstår barrierer for læring

forberedelse og gennemf rsel af observation
Forberedelse og gennemførsel af observation:

Hvem skal observere? 1. eller 2. orden?

I hvilken grad skal man som observatør involvere sig i dem man observerer?

Hvilke skemaer skal anvendes SKEMA 1, 2 eller 3

Observationsskemaernes indhold er struktureret efter eksekutive funktioner SKEMA 1 og eksekutive vanskeligheder i forhold til læsning og skrivning SKEMA 2 og SKEMA 3

differentiering
Differentiering

Princip for undervisningens tilrettelæggelse

Samme mål – samme slags materialer – differentiere opgaverne

Præcise mål – kernepunkter – centrale begreber – færdigheder – principper

Målet kan mødes med forskellig tyngde i bredde og dybde

Ud fra målet reflekterer læreren over hvilken organisationsform/arbejdsform, der skal vælges

Konkret arbejde planlægges i forskellige niveauer

andre mulige definitioner
Andre mulige definitioner

Princippet om undervisningsdifferentiering indebærer en undervisning, der såvel i tid, rum, organisation, metode og indhold på samme tid søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, behov og interesser samt ud fra en hensigt om at udvikle det samlede læringsfællesskab. (Susan Tetler)

Differentiering er, når læreren sikrer, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens eller lektionernes læringsmål (Hattie, 2013)

slide26

Indholdsområde

Model over undervisningsdifferentiering

FællesMål

Kernepunkter

Centrale begreber

Færdigheder

Principper

Organisation (arbejdsform og struktur)

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

slide27
Opgaven:Se på billedet af drengen. Du skal forestille dig, hvad han har lavet den dag og berette om det.
slide28

Indholdsområde

Skriveforskelligeberettendetekster for at samledem i en samling, der viserklassenssamledeprduktion.

FællesMål

“Skriveberettende og kreativt med et passendeordforrådtilforskelligeformål”

Læringsmål: Eleverneskalkunneskrive en berettendetekst, hvor de demonstrerer at de kananvendegenrekravene

Kernepunkter

Skriveberettende med fokuspåstruktur

Centralebegreber

Orientering, hændelse og kommentar

Færdigheder

Vælgekorrektesprogligeformuleringer

Principper

The teaching learning cycle

Organisation (arbejdsform og struktur)

Lærerenanvender The teaching learning cycle somorganisationsform, hvilketbetyder, at arbejdsformenerdeduktiv

Gruppe1

Elevernebegynderselvstændigtpåopgaven. Kraveneer at strukturenermegetpræcis og detskriftligeproduktudfordressprogligtaflæreren

Gruppe2

Elevernebegynderselvstændigt at skrive med angivelseaf en stramstuktur

Gruppe4

Elevernesskriverberetningen med et “skrivforark”, der tydeligtviserstukturen + forslagtilsprogligeformuleringer

Gruppe3

Eleverneskriver den berettendetekstpå et “skriv for ark”, hvorstukturenertydelig

redidaktisering af opgaven start p struktur
Redidaktisering af opgaven:–start på struktur

Da jeg fik min hest

Orientering

Det var i foråret 2008, og jeg skulle til Viborg for at hente min hest, som jeg havde fået af mine forældre. Jeg var spændt for jeg havde ønsket mig en hest i mange år.

Hændelsen

Da vi kom til Viborg, kunne hestehandleren ikke finde hesten. Min mor blev gal og skældte ud. Hun spurgte hestehandleren om han havde solgt hesten to gange. Pludselig kom hestehandlerens kone ud fra huset og sagde at der stod en lille hest i deres have. Det viste sig at være min hest.

Kommentar

Sikke en dag, men godt vi fandt hesten. Den kom op i traileren og blev kørt hjem til vores stald. Det var en dejlig dag.

ide og initiativ en h ndsr kning
Ide og initiativ - en håndsrækning

Kik på billedet

Hvad tror du drengen hedder?, hvor gammel er han?, hvilken dag er det? Hvilken årstid er det? Hvor er han henne?

Hvad tror du, drengen laver der? Hvis cykel kører han på? Hvorfor kører han gennem en vandpyt? Hvorfor er han der? Hvad er der sket- er cyklen ny, en gave eller stjålet?

Forstil dig, hvordan beretningen skal slutte – har det været en god dag for drengen?

opgaven m ske til at l se
Opgaven – måske til at løse

1. Skriv orienteringen

Du kan skrive: Det var en torsdag i Jons efterårsferie…

2. Skriv hændelsen:

Du kan skrive: Jon havde glædet sig meget til at køre en tur…

3. Skriv kommentaren

Du kan skrive: sikke en dag, men Jon glemmer den aldrig…

spot p sprog
Spot på sprog

Tal sammen om:

Hvilke af nedenstående sætninger lyder mest poetiske? Hvorfor gør de det?

Sommer var det – det var sommer

Hun var nydelig var hun – hun var nydelig

Hvornår bruger du poetisk sprog?

yderligere refleksioner over udgangspunktet
Yderligere refleksioner over udgangspunktet:

Vækstpunkter i forhold til at organisere og tilrettelægge undervisningen differentieret i folkeskolens læse- og skriveundervisning

Vækstpunkter i forhold til at skabe nye tværfaglige sammenhænge, hvor deres skabes nye læringsmuligheder for eleverne

Vækstpunkter i forhold til konkret at inkludere elever fagligt og socialt i skolens læringsmiljø

Tendens til at reducere problemadfærd gennem inklusion i det faglige læringsfælleskab