Individuel og kollektiv håndtering af tiden i hverdagslivet på arbejdspladsen

1. Individuel og kollektiv håndtering af tiden i hverdagslivet på arbejdspladsen Ved Henrik L. Lund, Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde Universitet

2. Hva’ me’ pauser?Hvordan forholder det sig med jeres pausekultur?

3. Tid til at være social • Hvorfor er det vigtigt? • Skaber rytmer i hverdagen • Opbygger organisatorisk kapacitet • Buffer mod belastninger

4. Tid og psykisk belastning • Det moderne arbejde er domineret af kronisk mangel på tid – der hverken fører til kvalitet i arbejdslivet eller bedre produktivitet • Resultatet er en massiv udbredelse af psykiske lidelser • Vi bliver syge når vi ikke kan opretholde vores rytmer • Løsninger kræver et nyt perspektiv på tid og arbejde – fokus på cyklisk tid og rytmer

5. Hvorfor skal vi have et nyt perspektiv på tid og arbejde? • Det er ikke kun lange arbejdsdage og skæve arbejdstider der er problemet. Der er mere på spil • Nye belastninger der er forbundet med at forholdet mellem tid og arbejde er blevet alt for individ- og situationsbestemt • En ny måde at forstå, tale om og håndtere forholdet mellem tid og arbejde, på arbejdspladsniveau og indenfor en kollektiv ramme • Behov for at vide hvordan arbejdet gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden

6. Hvorfor gør det moderne arbejde (og liv) os fattige på tid? • Arbejdsmængde, tempo og intensitet • Selvledelse og standardisering, på samme tid, i et og samme arbejde • Øget kompleksitet i organisationer • Høj forandringstakt • Det relationelle fylder mere og mere • Stigende uforudsigelighed

7. Fattige på tid – fortsat • Indflydelse på arbejdstid = dobbeltoptimering • Stærk udviklingskultur – både rettet mod organisationen og den enkelte • Projekter • Tidsrøvere (IT-systemer, møder, teamorganisering, besværlige medlemmer etc.) • Samordning af aktiviteter i tid og rum, herunder planlægning og koordinering • Arbejdsudvidende teknologier

8. ”Hvis bare vi kunne få lov til at passe vores arbejde” • Arbejdets kerne er uklar • Visioner og værdier – man kan altid gøre det bedre • Arbejdet er ofte mere proces og mindre produkt

9. Hvad gør det ved tiden i arbejdet? • Stigende acceleration • Fokus på øjeblikkelig tid • Vi lever i en udvidet nutid • Mere fragmenteret tid • Mere komprimeret tid • Mangel på mellemrumstid • Polykron tid – flere ting på én gang, der ikke har noget med hinanden at gøre

10. Tiden bliver en del af arbejdets kerne Håndtering af tiden bliver en kernekompetence: - At lykkedes i arbejdet er at skrive emails, give beskeder, tage notater, sms’e, interagere og facilitere processer på rette tidspunkt mhp. at opnå: • Overholdelse af deadline • Timing • Koordinering og planlægning under uforudsigelighed • At bruge tiden på det vigtigste (selvom det vigtigste ikke altid tæller mest)

11. Tiden og det nye bytteforhold - Den gode medarbejder • Du bliver målt individuelt, men skal orientere dig mod helheden • Du skal håndtere afbrydelser og tidsrøvere, uden at det går ud over din produktivitet • Hvis du kan acceptere at være tilgængelig og at arbejdet er allestedsnærværende, så kan du selv bestemme hvor, hvornår og hvordan du arbejder. • Du skal acceptere familie-arbejdslivs interaktion. Brug gerne arbejdstid på din familie, men du skal være parat og bevidst om hvornår arbejdet kræver at familien kommer i anden række. • Familie og arbejde er karakteriseret ved kronisk mangel på tid, der fører til stress, udbrændthed, skilsmisser og affektive lidelser. Det skal du styre udenom

12. Selvhjælpslitteraturens afsæt - Er du fortravlet?- Oplever du en kronisk underskud på tid?- Føler du dig stresset i hverdagen, og har du udviklet et ængsteligt forhold til tiden? - Savner du nærvær, koncentration og fordybelse? Så kan denne bog hjælpe dig!

13. Udviklingstræk i arbejdet der gør selvhjælpslitteraturen populær • Temporal forskellighed • Temporal autonomi • Selvledelse af tid (normer frem for faktisk tid) • Problemer med grænsedragning • Arkitekt i eget liv • Karriere individualiseres • Det personlige ansvar

14. Den individuelle tilgang overser ofte • At alt for høje krav og intensitet er hovedproblemet • Behovet for kollektive og organisatoriske løsninger for at skabe holdbare løsninger • Personlighedsparadigmet viser sig gang på gang ikke at holde vand • Desværre har mange ikke noget alternativ til den individuelle tilgang

15. Den individuelle tilgangs argumenter • Det handler ikke om hvordan du har det men hvordan du tager det – fra positiv psykologi til kognitiv terapi • For lidt tid handler om for dårlig management • Tidsknaphed skyldes afkobling mellem krop og sind • Tidsknaphed skyldes mangel på eksistentiel afklaring

17. CATS model Kognitiv aktiveringsteori (CATS)’The cognitiveactivationtheory of stress' af Ursin & Eriksen (2007) CATS Vurdering Krav (load) Stressreaktion HåbløshedHjælpeløshed Coping Belastnings-forventning Læring Belastning Resultatforventning

18. Mere om den individuelle tilgangs metoder • Forhold dig elastisk til tiden som størrelse – der er masser af tid og den bliver kun knap hvis du bruger den på noget der ikke er vigtigt • Skab kobling mellem tid og personlige mål • Skab kobling mellem tid og personlige værdier

19. Konsekvenser af den individuelle tilgang • Fører til endnu mere desynkronisering mellem kolleger • Vores fælles kollektive erfaring med tiden bliver ikke delt og brugt som grundlag for forandring • Tidskonflikter flytter fra arbejdet til privaten • Mindfulde kolleger kan være virkelig belastende • ’Det er min egen skyld’ følelser • Individuel håndtering af tidspres er dyrt og ineffektivt

20. Udfordringen til den kollektive tilgang • Den kollektive tilgang findes kun hvis vi kan finde en måde at forstå, tale om og håndtere forholdet mellem tid og arbejde, på arbejdspladsniveau og hvor kollektive erfaringer udgør en fælles ramme

21. Tidsmiljø – et ord til at indfange kollektive oplevelser af tid • Tiden som form og oplevelse skabt af: Opgaver, rutiner, vaner, pauser, møder, normer, mellemmenneskelige interaktioner samt ekstraordinære begivenheder

22. Identifikation af tidens kvalitet Sunde, naturlige og sociale rytmer Tidsmiljøet som felt Grænseløshed og kaotiske rytmer Brutale, ledelsesstyrede og standardiserede rytmer

23. Styr på tiden i det moderne arbejde Løsninger i spændingsfeltet mellem beskyttelses- og udviklingsparadigmet

24. På arbejdspladsniveau (beskyttelsesparadigmet) Lav regler, aftaler og kutymer som skaber: • Større regelmæssighed i mødetider og steder • Reducerer tilgængelighed • Fastlagte pauser, møder og frokost etc. • Afgrænse projektarbejdet, genindføre fagbureaukratiet og faggrænser • Genbureaukratisering af tidsanvendelsen

25. På arbejdspladsniveau (udviklingsparadigmet) • Hver ting til sin tid • Fokus på kollektiv kapacitet frem for individuel kapacitet • En hverdag med mange fælles rytmer og kollegamøder med uformel dialog • Supervision på håndteringen af tidsrøvere • Plads til langsom tid på arbejdspladsen • Plads til medarbejdernes forskellighed i omgangen med tiden • Fælles produktion af mening over tid ved at sætte tid af til langsigtet udvikling • Social praksis omkring brug af IKT som understøtter egenkontrol • Balance mellem kerneopgave og biopgaver – lette og svære opgaver

26. Overenskomstniveau – beskyttelsesparadigmet • Stærke arbejdstidsregler og faggrænser • Registrering af al arbejdstid • Detaljerede normer • Vidtgående arbejdsdeling, klare faggrænser og arbejdsgange • Kun normale ansættelser (37 timer) • Høj overtidsbetaling, lange opsigelsesvarsler eller tjenestemandslignende ansættelser • Fokus på lønmodtagerrollen

27. Overenskomstniveau – udviklingsparadigmet • Fokus på professionen, professionalisme og faglighed • Medarbejderen som den eneste logiske og myndige til at forvalte tiden professionelt • Rummelighed og social ansvarlighed overfor ’svage’ og ’sårbare’ • Overenskomster med flere frit-valg-ordninger

28. På samfundsniveau – beskyttelsesparadigmet • Arbejdsmarkedspolitik der understøtter de forskellige livsfasers særlige tidsmæssige behov • Mulighed for tidsmæssig mangfoldighed uden stigmatiserende ordninger, regler og forvaltning baseret på mistillid

29. På samfundsniveau – udviklingsparadigmet • Bæredygtighed og velfærd frem for blind vækst og fokus på velstand - Alternative forståelser af rigdom • Kritisk debat af lønarbejdets status i samfundet og rolle i forhold til det hele liv • Mangfoldighed i livsformer og arbejdsformer – simpel living, Svanholm, bofællesskaber • Reembedding af psykosociale eksternaliteter

30. Opgave • Find eksempler på usunde rytmer som I har fundet praktiske løsninger på, og som trak arbejdet i retning af mere sunde rytmer • Kan man bygger videre på disse eksempler og bruge erfaringerne i andre sammenhænge?

31. Spørgsmål til diskussion • Hvordan finder man balancen mellem individuelle og kollektive løsninger? • Hvordan hjælpes den enkelte medarbejder til selv at skabe bæredygtige og sunde rytmer i hverdagen?