1 / 39

HYGIEJNE

HYGIEJNE. HYGIEJNE. mikroorganismer smitteveje. forebyggelse . Hygiejne håndtering af fødevarer. MIKROORGANISMER. Mikroorganismer er så små, at de kun kan ses i mikroskop. Stafylokokbak. Stafylokokbakterie 0,5 – 1,0 μm. Stafylokokbak. Mæslingevirus 250 nm. Rødt blodlegeme 7 μm.

london
Download Presentation

HYGIEJNE

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. HYGIEJNE

  2. HYGIEJNE • mikroorganismer • smitteveje • forebyggelse • Hygiejne • håndtering af fødevarer

  3. MIKROORGANISMER Mikroorganismer er så små, at de kun kan ses i mikroskop. Stafylokokbak Stafylokokbakterie 0,5 – 1,0 μm Stafylokokbak Mæslingevirus 250 nm Rødt blodlegeme 7 μm Poliovirus 27 nm Stafylokokbak 1 m = 1000 mm 1 mm = 1000 μm (mymeter / mikrometer) 1 μm = 1000 nm (nanometer)

  4. MIKROORGANISMER • Bakterier • Vira • Svampe • Klamydier • Parasitter • Nyttige • Fordærvende • Sygdomsfremkaldende

  5. NYTTIG VIRKNING Nedbrydning af døde planter og dyr til andre stoffer, som igen kan bruges af andre planter eller dyr Dannelse af vitaminer i menneskers og dyrs tarm Mikroorganismer på huden beskytter mod udefrakommende bakterier

  6. NYTTIG VIRKNING Mælkesyrebakterier tilsættes ved produktion af f.eks. ost, smør, yoghurt… Gærsvampe til produktion af brød og øl…..

  7. FORDÆRVENDE VIRKNING Fordærvende bakterier ødelægger maden, så vi ikke kan spise den. De fordærvende bakterier får maden til at rådne eller syrne, så den smager og lugter grimt Du vil tit kunne se og lugte på maden, hvis den er blevet fordærvet Mælk lugter rigtigt grimt og surt og er fyldt med klumper Kød lugter også dårligt og kan være helt slimet SKAL SMIDES UD !

  8. SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

  9. SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

  10. SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

  11. SYGDOMSFREMKALDENDE VIRKNING

  12. BAKTERIER Bakterier er primitive, encellede organismer, som består af: • Cytoplasma (celleslim) • Cellens kromosom (arveanlæg) • Kernesubstans (ligger frit i cytoplasma - altså ikke en egentlig kerne)

  13. BAKTERIER Som vist under emnet sygdomsfremkaldende mikroorganismer, findes der mange forskellige typer af bakterier – med hver sin virkning Kugleformede, stavformede, spiralformede osv.

  14. BAKTERIERS VÆKST Fugtigt miljø Varme (20-40°) Næring (energikilde og byggesten til nye celler) Passende pH Ilt - eller ingen ilt Aerob : Kræver ilt Anaerob : Kan leve uden

  15. BAKTERIERS VÆKST Er der gode betingelser for at en bakteriekoloni kan vokse, kan den fordobles hvert 20. minut

  16. VIRUS - VIRA Er mindre end bakterier – og ses ikke i et normalt mikroskop, men i elektronmikroskop Er ikke selvstændige celler De fleste er uskadelige for mennesker

  17. VIRUS - VIRA Forkølelsessår Ebola Bronchitis HPV Influenza SARS Meningitis Helvedes-ild Kyssesyge Herpes Mæslinger Kondylomer 1. Virus lander på en celle.2. Den borer et hul i cellen og sender arvemateriale ind i cellen 3. Virus begynder at udnytte cellens indhold. 4. Inde i cellen bliver virus mangedoblet. 5. Til sidst er der så mange virus i cellen, at den sprænges og dør. 6. Virus strømmer ud i omgivelserne og kan angribe nye celler.

  18. SVAMPE Svampe spredes via luften – eller ved kontaktsmitte Gærsvampes vækst Skimmel-svamp Fod-svamp

  19. SVAMPE De fleste skimmel-svampeer så store, at de kan ses uden mikroskop, fx som mug Skimmelsvampe kan vokse langt ind i maden Selv om der kun er en lille mugplet, kan der godt være spredt skimmelsvampe langt ind i fødevaren Mad med mug smides ud Svampe kan afgive gifte (toxiner), som kan være meget farlige

  20. KLAMYDIER Klamydia (Kønssygdom)Symptomer er smerter ved vandladning, lidt udflåd, ofte ingen symptomer.Smitte sker gennem seksuel kontakt Risiko for barnløshed Klamydier er ganske små og ødelægger cellerne indefra Det er en selvstændig form for mikro-organismer Mere end 15.000 smittes hvert år

  21. PARASITTER Fladlus Bændel-orm Loppe Fnatmide Spole-orm

  22. SMITTEVEJE Kontaktsmitte Direkte og indirekte kontakt Luftbåren smitte Dråbe, dråbekerne, støv Levnedsmiddelbåren smitte Blodbåren smitte Insektsmitte

  23. KONTAKTSMITTE Direkte kontakt Kræver fysisk kontakt mellem syg og rask person Indirekte kontakt Kontakt med genstande mellem den syge og den raske person

  24. KONTAKTSMITTE Afføring indeholder rigtig, rigtig, rigtig mange bakterier. Ca. 1.000 milliarder pr. gram (1.000.000.000.000) Spyt indeholder ca 10 mio pr ml. (10.000.000) Du har hænderne i dit ansigt ca 18 gange pr time …..

  25. LUFTBÅREN SMITTE Smitte med DRÅBE Hoste Nys Tale Opkast Sprøjt Aerosoler Ifølge Guinness Rekordbog er den største hastighed, man har målt for partikler, som udstødes ved nysen, ikke mindre end 167 km/timen nys i slowmotion

  26. LUFTBÅREN SMITTE Smitte med DRÅBEKERNE Kun virus Meget små dråber, der tåler udtørring Kan holde sig svævende i timevis og spredes over store afstande Jo mindre dråber, desto dybere indtrængen i lungerne Morbili Rubella Varicella

  27. LUFTBÅREN SMITTE Tuberkulose, clostrider Smitte med STØV Stafylokokker og streptokokker tåler længere tids udtørring, og kan derfor spredes med støv En stillesiddende person afstøder ca 10.000 bakteriebærende partikler fra huden pr minut Ved aktivitet er spredningen betydeligt større

  28. LEVNEDSMIDDELBÅREN SMITTE Smitte via LEVNEDSMIDLER Når maden ikke behandles korrekt er der risiko for, at der kommer bakterier i maden. Man skønner at ca. 160.000 mennesker i Danmark bliver syge hvert år pga. madforgiftning. Hav altid høje krav til hygiejnen når du laver mad til andre.  http://www.cleanellerklam.dk/Testdinekoekkenvaner/index.htm

  29. LEVNEDSMIDDELBÅREN SMITTE Vask hænder før du laver mad, når du har rørt ved kød og grøntsagerBrug forskellige knive og skærebrætter til kød og grøntsager. Sørg for at skærebrættet er helt tørt før det bruges igenGennemsteg kødetKontroller datomærkningen på madvarerneStil straks madvarerne på kølSørg for at køleskabstemperaturen er max. 5 ºCSkift karklud og viskestykke hver dag (og efter behov) Der findes ca. 2000 former for salmonella, som smitter via især kød, mælk og æg En forgiftning med Salmonella kan i værste fald medføre døden

  30. BLODBÅREN SMITTE Smitte via BLOD Blodoverførte sygdomme smitter ikke kun ved blodtransfusioner, men også ved tatovering, seksuel kontakt, piercing, tandlægebesøg, gennem smårifter og frisør (stikuheld med saks) osv. AIDS Leverbetændelse (Hepatitis B) Via sår, kanyler og (blodtransfusioner).

  31. INSEKTBÅREN SMITTE Smitte via INSEKTER Malaria Borrelia

  32. INFEKTION • En infektion er den tilstand, der opstår, når en mikroorganisme: • Trænger ind i værtsorganismen. • Formerer sig i værtsorganismen. • Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt.

  33. FOREBYGGELSE • God håndhygiejne • Handsker • Kittel ved tætte løft

  34. HÅNDHYGIEJNE • Ved synlig forurening udføres først håndvask • …derefter eller ved tørre hænder udføres hånddesinfektion • Der er to væsentlige mål med håndhygiejne: • At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder. • At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder. • Håndhygiejne udvikler ikke resistens. • Vælg forebyggelse frem for behandling!

  35. HÅNDHYGIEJNE Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle. Håndvask bør foretages efter anvendelse af engangshandsker. Håndvask indledes med, at hænderne gøres våde, og hænderne bør vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder. Hænderne skylles omhyggeligt i rindende, køligt vand for at fjerne alle sæberester, hvorefter hænderne tørres omhyggeligt i et blødt materiale. Efter håndvask plejes huden med et egnet hudplejemiddel efter behov.

  36. HÅNDHYGIEJNE DESINFEKTION AF HÆNDERNE Skal indeholde 70 – 85% Ethanol. Der skal bruges ca. 5 ml/gang. Hænderne skal gnides indtil de er tørre, hvilket svarer til 30 sek. (præcis den tid det tager for Ethanolen at slå bakterierne ihjel)

  37. BRUG HANDSKER • Rene og tørre hænder inden brug. • Afsprit efter brug.. • Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder. • Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå. • Det er svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave. • Rene og tørre hænder inden brug. • Afsprit efter brug.. • Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder. • Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå. • Det er svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave.

  38. EN DAG I EN KARKLUDS LIV

  39. SLUT Der findes et sæt med elevopgaver, som du nu kan løse Det findes på ”ELEVPLAN” under navnet ”Elevopgaver til hygiejne” Rigtig god fornøjelse Henning

More Related