hygiejne n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
HYGIEJNE PowerPoint Presentation
Download Presentation
HYGIEJNE

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 39

HYGIEJNE - PowerPoint PPT Presentation


  • 923 Views
  • Uploaded on

HYGIEJNE. HYGIEJNE. mikroorganismer smitteveje. forebyggelse . Hygiejne håndtering af fødevarer. MIKROORGANISMER. Mikroorganismer er så små, at de kun kan ses i mikroskop. Stafylokokbak. Stafylokokbakterie 0,5 – 1,0 μm. Stafylokokbak. Mæslingevirus 250 nm. Rødt blodlegeme 7 μm.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'HYGIEJNE' - london


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
hygiejne1
HYGIEJNE
  • mikroorganismer
  • smitteveje
  • forebyggelse
  • Hygiejne
  • håndtering af fødevarer
mikroorganismer
MIKROORGANISMER

Mikroorganismer er så små, at de kun kan ses i mikroskop.

Stafylokokbak

Stafylokokbakterie 0,5 – 1,0 μm

Stafylokokbak

Mæslingevirus 250 nm

Rødt blodlegeme 7 μm

Poliovirus 27 nm

Stafylokokbak

1 m = 1000 mm

1 mm = 1000 μm (mymeter / mikrometer)

1 μm = 1000 nm (nanometer)

mikroorganismer1
MIKROORGANISMER
  • Bakterier
  • Vira
  • Svampe
  • Klamydier
  • Parasitter
  • Nyttige
  • Fordærvende
  • Sygdomsfremkaldende
nyttig virkning
NYTTIG VIRKNING

Nedbrydning af døde planter og dyr til andre stoffer, som igen kan bruges af andre planter eller dyr

Dannelse af vitaminer i menneskers og dyrs tarm

Mikroorganismer på huden beskytter mod udefrakommende bakterier

nyttig virkning1
NYTTIG VIRKNING

Mælkesyrebakterier tilsættes ved produktion af f.eks. ost, smør, yoghurt…

Gærsvampe til produktion af brød og øl…..

ford rvende virkning
FORDÆRVENDE VIRKNING

Fordærvende bakterier ødelægger maden, så vi ikke kan spise den. De fordærvende bakterier får maden til at rådne eller syrne, så den smager og lugter grimt

Du vil tit kunne se og lugte på maden, hvis den er blevet fordærvet

Mælk lugter rigtigt grimt og surt og er fyldt med klumper

Kød lugter også dårligt og kan være helt slimet

SKAL SMIDES UD !

bakterier
BAKTERIER

Bakterier er primitive, encellede organismer, som består af:

  • Cytoplasma (celleslim)
  • Cellens kromosom (arveanlæg)
  • Kernesubstans (ligger frit i cytoplasma - altså ikke en egentlig kerne)
bakterier1
BAKTERIER

Som vist under emnet sygdomsfremkaldende mikroorganismer, findes der mange forskellige typer af bakterier – med hver sin virkning

Kugleformede, stavformede, spiralformede osv.

bakteriers v kst
BAKTERIERS VÆKST

Fugtigt miljø

Varme (20-40°)

Næring (energikilde og byggesten til nye celler)

Passende pH

Ilt - eller ingen ilt

Aerob : Kræver ilt

Anaerob : Kan leve uden

bakteriers v kst1
BAKTERIERS VÆKST

Er der gode betingelser for at en bakteriekoloni kan vokse, kan den fordobles hvert 20. minut

virus vira
VIRUS - VIRA

Er mindre end bakterier – og ses ikke i et normalt mikroskop, men i elektronmikroskop

Er ikke selvstændige celler

De fleste er uskadelige for mennesker

virus vira1
VIRUS - VIRA

Forkølelsessår

Ebola

Bronchitis

HPV

Influenza

SARS

Meningitis

Helvedes-ild

Kyssesyge

Herpes

Mæslinger

Kondylomer

1. Virus lander på en celle.2. Den borer et hul i cellen og sender arvemateriale ind i cellen 3. Virus begynder at udnytte cellens indhold. 4. Inde i cellen bliver virus mangedoblet. 5. Til sidst er der så mange virus i cellen, at den sprænges og dør. 6. Virus strømmer ud i omgivelserne og kan angribe nye celler.

svampe
SVAMPE

Svampe spredes via luften – eller ved kontaktsmitte

Gærsvampes vækst

Skimmel-svamp

Fod-svamp

svampe1
SVAMPE

De fleste skimmel-svampeer så store, at de kan ses uden mikroskop, fx som mug

Skimmelsvampe kan vokse langt ind i maden

Selv om der kun er en lille mugplet, kan der godt være spredt skimmelsvampe langt ind i fødevaren

Mad med mug smides ud

Svampe kan afgive gifte (toxiner), som kan være meget farlige

klamydier
KLAMYDIER

Klamydia (Kønssygdom)Symptomer er smerter ved vandladning, lidt udflåd, ofte ingen symptomer.Smitte sker gennem seksuel kontakt

Risiko for barnløshed

Klamydier er ganske små og ødelægger cellerne indefra

Det er en selvstændig form for mikro-organismer

Mere end 15.000 smittes hvert år

parasitter
PARASITTER

Fladlus

Bændel-orm

Loppe

Fnatmide

Spole-orm

smitteveje
SMITTEVEJE

Kontaktsmitte

Direkte og indirekte kontakt

Luftbåren smitte

Dråbe, dråbekerne, støv

Levnedsmiddelbåren smitte

Blodbåren smitte

Insektsmitte

kontaktsmitte
KONTAKTSMITTE

Direkte kontakt

Kræver fysisk kontakt mellem syg og rask person

Indirekte kontakt Kontakt med genstande mellem den syge og den raske person

kontaktsmitte1
KONTAKTSMITTE

Afføring indeholder rigtig, rigtig, rigtig mange bakterier.

Ca. 1.000 milliarder pr. gram (1.000.000.000.000)

Spyt indeholder ca 10 mio pr ml. (10.000.000)

Du har hænderne i dit ansigt ca 18 gange pr time …..

luftb ren smitte
LUFTBÅREN SMITTE

Smitte med DRÅBE

Hoste

Nys

Tale

Opkast

Sprøjt

Aerosoler

Ifølge Guinness Rekordbog er den største hastighed, man har målt for partikler, som udstødes ved nysen, ikke mindre end 167 km/timen

nys i slowmotion

luftb ren smitte1
LUFTBÅREN SMITTE

Smitte med DRÅBEKERNE

Kun virus

Meget små dråber, der tåler udtørring

Kan holde sig svævende i timevis og spredes over store afstande

Jo mindre dråber, desto dybere indtrængen i lungerne

Morbili

Rubella

Varicella

luftb ren smitte2
LUFTBÅREN SMITTE

Tuberkulose, clostrider

Smitte med STØV

Stafylokokker og streptokokker tåler længere tids udtørring, og kan derfor spredes med støv

En stillesiddende person afstøder ca 10.000 bakteriebærende partikler fra huden pr minut

Ved aktivitet er spredningen betydeligt større

levnedsmiddelb ren smitte
LEVNEDSMIDDELBÅREN SMITTE

Smitte via LEVNEDSMIDLER

Når maden ikke behandles korrekt er der risiko for, at der kommer bakterier i maden.

Man skønner at ca. 160.000 mennesker i Danmark bliver syge hvert år pga. madforgiftning.

Hav altid høje krav til hygiejnen når du laver mad til andre. 

http://www.cleanellerklam.dk/Testdinekoekkenvaner/index.htm

levnedsmiddelb ren smitte1
LEVNEDSMIDDELBÅREN SMITTE

Vask hænder før du laver mad, når du har rørt ved kød og grøntsagerBrug forskellige knive og skærebrætter til kød og grøntsager. Sørg for at skærebrættet er helt tørt før det bruges igenGennemsteg kødetKontroller datomærkningen på madvarerneStil straks madvarerne på kølSørg for at køleskabstemperaturen er max. 5 ºCSkift karklud og viskestykke hver dag (og efter behov)

Der findes ca. 2000 former for salmonella, som smitter via især kød, mælk og æg

En forgiftning med Salmonella kan i værste fald medføre døden

blodb ren smitte
BLODBÅREN SMITTE

Smitte via BLOD

Blodoverførte sygdomme smitter ikke kun ved blodtransfusioner, men også ved tatovering, seksuel kontakt, piercing, tandlægebesøg, gennem smårifter og frisør (stikuheld med saks) osv.

AIDS

Leverbetændelse (Hepatitis B)

Via sår,

kanyler og (blodtransfusioner).

insektb ren smitte
INSEKTBÅREN SMITTE

Smitte via INSEKTER

Malaria

Borrelia

infektion
INFEKTION
  • En infektion er den tilstand, der opstår, når en mikroorganisme:
  • Trænger ind i værtsorganismen.
  • Formerer sig i værtsorganismen.
  • Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt.
forebyggelse
FOREBYGGELSE
  • God håndhygiejne
  • Handsker
  • Kittel ved tætte løft
h ndhygiejne
HÅNDHYGIEJNE
  • Ved synlig forurening udføres først håndvask
  • …derefter eller ved tørre hænder udføres hånddesinfektion
  • Der er to væsentlige mål med håndhygiejne:
  • At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder.
  • At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder.
  • Håndhygiejne udvikler ikke resistens.
  • Vælg forebyggelse frem for behandling!
h ndhygiejne1
HÅNDHYGIEJNE

Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle.

Håndvask bør foretages efter anvendelse af engangshandsker.

Håndvask indledes med, at hænderne gøres våde, og hænderne bør vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder.

Hænderne skylles omhyggeligt i rindende, køligt vand for at fjerne alle sæberester, hvorefter hænderne tørres omhyggeligt i et blødt materiale.

Efter håndvask plejes huden med et egnet hudplejemiddel efter behov.

h ndhygiejne2
HÅNDHYGIEJNE

DESINFEKTION AF HÆNDERNE

Skal indeholde 70 – 85% Ethanol.

Der skal bruges ca. 5 ml/gang.

Hænderne skal gnides indtil de er tørre, hvilket svarer til 30 sek. (præcis den tid det tager for Ethanolen at slå bakterierne ihjel)

brug handsker
BRUG HANDSKER
  • Rene og tørre hænder inden brug.
  • Afsprit efter brug..
  • Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder.
  • Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå.
  • Det er svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave.
  • Rene og tørre hænder inden brug.
  • Afsprit efter brug..
  • Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder.
  • Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå.
  • Det er svært at undgå, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave.
slide39
SLUT

Der findes et sæt med elevopgaver, som du nu kan løse

Det findes på ”ELEVPLAN” under navnet

”Elevopgaver til hygiejne”

Rigtig god fornøjelse

Henning