1 / 24

Oplevelser og oplevelsesøkonomi …og lidt om lyd

Oplevelser og oplevelsesøkonomi …og lidt om lyd. Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker?. Øvelse: Ugens oplevelse. Jantzen og Rasmussen Er oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker?. 1 . Oplevelsesøkonomi – what’s new?.

louvain
Download Presentation

Oplevelser og oplevelsesøkonomi …og lidt om lyd

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Oplevelser og oplevelsesøkonomi…og lidt om lyd

  2. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? Øvelse: Ugens oplevelse

  3. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 1. Oplevelsesøkonomi – what’s new? • Forbrugernes ønske om selvudfoldelse er i fokus. • OØ: Produktion med stigende værditilvækst. • Ideologikritisk vinkel: Nye forbrugsformer som løsning på den mangel på autenticitet og oprindelighed som forbrugssamfundet har fremkaldt. • Men: Vi har længe haft specielt designede: Oplevelsesrum (cirkus, teater, markedsplads) Oplevelsesmedier (film, blade, litteratur)

  4. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 2. Oplevelsesøkonomi – tre bud • Pine og Gilmore: The ExperienceEconomy, 1999.Metafor: Teater • Lund mfl.: Følelsesfabrikken, 2005Metafor: Fortælling • Ørnbo mfl.: Oplevelsesbaseret kommunikation, 2004Metafor: Sjette sans /krop

  5. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 3. Pine og Gilmore • Dramatiseret fremstilling af OØ, forretningslivet er en scene, virksomhederne sætter scenen, forbrugeren er statist/gæst/publikum. • Produktionen emanciperes med stigende vækstrater i forbrugsindeks og antal beskæftigede i kreative og øvrige erhverv. • Kritik: - ignorerer tidligere tiders OØ-former- liniær beskrivelse af udviklingen som opstigning- definerer ikke ”oplevelse”

  6. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker 4. Lund m.fl. • O. er individuelle (sansning) OG fælles (sproget) • ”Noget” bliver først til en oplevelse når det organiseres som en fortælling af brugeren • OØ: ”at skabe et marked for fortællende organisering af et erfaringsmateriale” (branding) • Kritik: - medtager ikke emotionelle og kropslige momenter og nedtoner kognition og sociale rutiner og overbetoner sprog og narrativitet.

  7. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker? 5. Ørnsbo m.fl. • Oplevelse er et ”medie” i form af et flersanseligt møde ml. menneske(r) og virksomhed. • Fokus på oplevelse som orkestreret kommunikation der dirigerer modtagerens sansning -> forbrugeren ”snøres” med stimuli • Forbrugeren er observatør/voluntør/ambassadør i virksomhedens strategi (forføres til m2m/viral) • Kritik: bygger på behavioristiske antagelser om at kunne styre via stimuli-response mekanismer

  8. Jantzen og RasmussenEr oplevelsesøkonomi gammelt vin på nye flasker 6. Nyt bud: Den fortællende oplever • Mennesket tænker i billeder frem for i sprog • O er pirringer og emotionelle bearbejdninger • O er forventninger om meningsfulde øjeblikke • O fører til nye, justerede skemadannelser • O er et forestillingsarbejde som forbrugeren er kilde til producent af og modtager af • Et O-tilbud bør spille ud ift. etablerede erfaringer men samtidig skabe et brud med automatismen (skemaer, rutiner) - Kritik: ?

  9. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Hvad er en oplevelse?

  10. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Hvad er en oplevelse? • Oplevelse er internalisering af hændelser og psykologisk transformation (nærvær, livagtighed). • Hændelse som bryder skemaet i hverdagens script. • Oplevelse sætter en tærskelværdi og skal kunne omformes til en ikke-triviel beretning. • Skabes ofte af en vis parathed til at ville kaste sig ud i noget der ikke kan overskues, uberegnelighed. • En del af oplevelsen er ofte forventningen om den. • Ubehagelige overraskelser er dog også oplevelser.

  11. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Oplevelsens dialektik • Selvom en oplevelse er et fundamentalt subjektivt fænomen, så gælder det også, at…… • Oplevelsen som hændelse bliver ofte til pr. stedfortræder/arrangør, der etablerer et rum/en ramme for oplevelse for sig selv og andre. • Oplevelser kan derfor i nogen grad designes.

  12. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Æstetik og oplevelsesmæssigt design I • Æ. er at skabe oplevelsesmæssigt nærvær, mening og fællesskab igennem arrangementer, der giver mulighed for sansemæssig indlevelse. • Det æstetiske perspektiv er derfor afsenderens. • Æstetik er viden om de artificielle virkemidler og arrangementer, som er i stand til at skabe oplevelse og bevægelse i brugerens sind. • Æstetik er en bevidst beskæring og indramning.

  13. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Æstetik og oplevelsesmæssigt design II • Arbejdet med æstetik: sympraxis (indlevelse). • Virkemidler til at skabe bevægelse i forestillingsevnen hos modtageren i selve organiseringen af materialet: gentagelse, udeladelse, overdrivelse, omvending, sammenligning, antydning, antitese, metafor mfl. • Gestaltpsykologien virker konstant! • Mimesis (evnen til efterligning af nærhed) -> immediacy (Bolter, Manovich)

  14. Jørgen StigelOplevelse og æstetik Opsummering: at producere en oplevelse • Moment af overraskelse • Overskrider en hverdags-tærskel • Indenfor en markeret ramme/afgrænsning • Form som befordrer ’Her-og-nu’-oplevelse • Give plads til brugerens egne evner • Respektere forskelle mellem brugerne

  15. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier kan:

  16. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier kan: • Tale til menneskelige behov som gør livet meningsfuldt • Involvere os følelsesmæssigt • Stimulere fantasi og forestillinger • Kommunikere viden • Adsprede og give opmærksomhed • Bygge communities (fællesskaber)

  17. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier i virksomhedskommunikation I: • Historier kan være udgangspunktet for konceptudvikling, ex. Astrid Lindgrens verden, Joe Farelli (restaurant), byvandringer etc. • Andre?

  18. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling 6 slags historier: 1) Varemærkehistorien (tilføjes følelser og mening) 2) Reklamehistorien (fanger interesse, episodisk) 3) Organisationshistorien (tillid, fremme dialog) 4) Forbrugerhistorien (identitet, drømme) 5) Historien om historien (baggrund, dokumentar) 6) Historien er konceptet (forlæg: bog, film, spil) • Husk at skelne mellem: Tema (ide, emne) og Historie (arena, karakterer, struktur) • Danske eksempler?

  19. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier i virksomhedskommunikation II: • Fabler (handler om dyr, saga, konkret budskab) • Metaforer (lignelser, tryghed, genkendelse) • Arketyper (rollemodeller, egenskaber, kultur) • Kog ned til: Fivewordpitch • Fire centrale elementer i markedsførings-H.:Budskabet (formålet med historien)Konflikten (driver historien)Rollefordelingen (lead, hjælpere, modstandere)Handlingen (begyndelse, midte, afslutning)

  20. Lena MossbergAt skabe oplevelser ved hjælp af storytelling Historier i virksomhedskommunikation III: • Fordele ved en god historie: • er svær at kopiere for konkurrenter. • Større sandsynlighed for at brugerne fortæller den videre, word-of-mouth, viral markedsføring • Pointe: Storytelling gør det muligt for organisationer at skabe et helhedsbillede af deres koncept, forme deres varemærke og generere oplevelser for kunderne.

  21. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film:

  22. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film: • Fra en receptionsvinkel vil al musik og lyd i en given film opfattes som en del af filmen og bliver forstået i sammenhæng med denne. • Tilskueren skaber altid en mening ud af det oplevede, men ikke nødvendigvis den samme eller den som afsenderen havde tænkt! • At se og høre en film er en skemastruktureret tilskueraktivitet (Lakoff og Johnson) • Den foregår på mange niveuaer på samme tid…

  23. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film: • Sansning: Den klingende lyd opfattes (instrumenter, rytme, melodi, citater). • Perception: Musikkens betydning i identificeres, genkendes og kategoriseres. • Reception: Musik og lyd smelter sammen med visuelt drama, følelsesmæssig helhedsoplevelse. • Kognitiv makroramme / diegetisk niveau: Personlig og kulturel baggrund inddrages i fortolkning og evaluering af det samlede indtryk.

  24. Birger LangkjærMusik, perception og følelser i audiovisuel fiktion Musik og lyd i film: • Pointe 1: Ingen af filmens eller musikkens elementer opleves isoleret. • Pointe 2: Musikken betyder ikke én ting i en film, men der sker en løbende refunktionalisering af musikkens betydning i den filmiske kontekst.

More Related