1 / 79

HD 2009: Mikroøkonomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol

HD 2009: Mikroøkonomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol. Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/. Oversigt over fjerde lektion. 1. Repetitionsspørgsmål 2. Introduktion til markedsformerne 3. Monopolistisk konkurrence

Download Presentation

HD 2009: Mikroøkonomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. HD 2009: Mikroøkonomi #4Monopolistisk konkurrenceog oligopol Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

  2. Oversigt over fjerde lektion • 1. Repetitionsspørgsmål • 2. Introduktion til markedsformerne • 3. Monopolistisk konkurrence • 4. Oligopol og spilteoretisk analyse • 5. Opsummering og næste lektion

  3. 1. Repetitionsspørgsmål

  4. 2. Introduktion til markedsformerne

  5. Markedsmagt • En virksomhed har ingen markedsmagt, hvis den ved at hæve prisenmister hele sin omsætning • En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan hæve prisen på sin vare uden at miste hele sin omsætning • Kvalitetsforskelle svarer til prisforskelle! En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan sænke kvaliteten uden at miste hele sin omsætning

  6. Specifikation af markedsmagt • En virksomhed har markedsmagt så længe den har en nedad-hældende efterspørgskurve • En virksomhed har ingen markedsmagt hvis den har en vandret efterspørgskurve • Graden af markedsmagt viser sig ved hvor meget virksomheden kan sætte sin pris højere end GROMK (grænseomkostningerne)

  7. To slags konkurrence • 1. “Fuldkommen” konkurrence • Virksomhederne har ingen markedsmagt! • Den enkelte virksomhed reagerer på en vandret efterspørgselskurve (fuldkommen priselastisk) • Virksomhederne fastsætter deres mængder mens de ikke kan påvirke prisen • 2. “Ufuldkommen” konkurrence • Virksomhederne har markedsmagt! • Den enkelte virksomhed reagerer på en nedadhældende efterspørgselskurve • Virksomhederne kan påvirke mængde og pris, og ofte også kvalitet

  8. Efterspørgselskurver for firmaer under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firma underfuldkommen konkurrence Firma underufuldkommen konkurrence E Markedspris Pris E Mængde Mængde

  9. Ufuldkommen konkurrence • Firmaer under ufuldkommen konkurrence … • Har nogen kontrol over prisen • Prisen er normalt større end grænseomkostningerne • Langsigtet økonomisk overskuder en mulighed for mange • Har forskellige grænseomsætningerved forskellige størrelser af dets output

  10. Firmaets grænseomsætning • Firmaets grænseomsætning (GROMS)= ændringen i firmaets totalomsætning på grund af en forandring af output med én enhed • Ved fuldkommen konkurrence er GROMS = markedsprisen (fordi den næste enhed betales til den samme madkedspris) • Ved ufuldkommen konkurrence er GROMS mindre end prisen (fordi den næste enhed medfører en lavere pris)

  11. GROMS-kurven ved enlineær efterspørgselskurve • Indtegn efterspørgselskurven! • Ved mængden på én enhed starter GROMS-kurven sammen med efterspørgselskurven! • Men GROMS har den dobbelte hældning!

  12. Eksempel på GROMS-kurvenved en lineær efterspørgselskurve • Efterspørgselskurven er P = 16 – 2M • Vi øger M fra 0 til 1 styk • M = 1 giver P = 14 • Totalomsætning = 14 og GROMS = 14 – 0 = 14 • Vi øger M fra 1 til 2 styk • M = 2 giver P = 12 • Totalomsætning = 24 og GROMS = 24 – 14 = 10 • Vi øger M fra 2 til 3 styk • M = 3 giver P = 10 • Totalomsætning = 30 og GROMS = 30 – 44 = 6

  13. Eksempel på GROMS-kurvenved en lineær efterspørgselskurve GROMS Firma underufuldkommen konkurrence 14 10 6 E GROMS 1 2 3 Mængde

  14. Udregning af GROMS under ufuldkommen konkurrence

  15. Grænseomsætning og profitmaksimering • Grænseomsætning (GROMS) = ændringen i firmaets totalomsætning på grund af en forandring af output med én enhed • Grænseomkostning (GROMK) = ændringen i firmaets totalomkostninger på grund af en forandring af output med én enhed • Hvis GROMS > GROMK, så kan firmaet øge sin profit ved at øge output med én enhed • Profitmaksimering når GROMS = GROMK (samt en yderligere betingelse)

  16. Profitmaksimering under fuldkommen konkurrence • Markedsprisen påvirkes ikke af en ændring af output • GROMS = hvad firmaet får for den næste enhed af output = den faste markedspris • Profitmaksimeringsreglen er: Markedsprisen = GROMS = GROMK

  17. Profitmaksimering under ufuldkommen konkurrence • For at øge firmaets afsatte mængde, må firmaets pris sænkes • GROMS påvirkes både af den øgede mængde og af den mindskede pris • Det kan betale sig at øge mængden så længe GROMS > GROMK • Profitmaksimeringsreglen er igen: GROMS = GROMK • MEN her er GROMK < firmaets pris

  18. Profitmaksimering under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firmaet underfuldkommen konkurrence Firmaet underufuldkommen konkurrence Markedspris Pris GROMK GROMK PUK E PFK GROMS E GROMS MFK MUK Mængde Mængde

  19. Markedsformerne • 1. Fuldkommen konkurrence (næste lektion) • 2.-4. Ufuldkommen konkurrence • 2. Monopolistisk konkurrence (denne lektion) • 3. Oligopol (denne lektion) • 4. Monopol (næste lektion) • 4.a. Simpelt monopol med én markedspris • 4.b. Diskriminerende monopol med forskellige priser til forskellige forbrugere

  20. Markedsformerne • Fuldkommen konkurrence og monopol er forholdsvis sjældne specialtilfælde • Men de har stor teoretisk betydning • De er nødvendige for at forstå mikrokurset! • Monopolistisk konkurrence og oligopol er de normalt forekomne markedsformer • Derfor behandler vi dem straks!

  21. 3. Monopolistisk konkurrence

  22. Monopolistisk konkurrence • Begrebet “monopolistisk konkurrence” rummer en modsigelse, som kan løses! • Monopol? • Virksomheden har en slags monopol på sine kunder, der er tilbøjelige til at foretage genkøb • Konkurrence? • Virksomhederne i branchen producerer substitutter, og troløse kunder overvejer en gang imellem om de skal flytte til an anden virksomhed • Andre virksomheder tiltrækkes af eksistensen af et økonomisk overskud

  23. Monopolistisk konkurrence • Hvad betyder monopolistisk konkurrence? • Monopolagtigtpå kort sigt • Produktdifferentiering sikrer midlertidigt ”overnormale profitter” (økonomisk overskud) • Fuldkommen konkurrenceagtigt på langt sigt • ”Trædemøllen” for virksomheden: Overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun ”normal profit” (pris = GTO) • Problem at konkurrenceformen fører til samfundsøkonomisk spild • Overskydende kapacitet eller kødannelse mv.

  24. Hvor er dermonopolistisk konkurrence? • Brancher med mindre virksomheder, hvor virksomhederne alligevel har egne nedadhældende efterspørgselskurver • Når virksomhederne er “små” i forhold til det samlede branchemarked, så kan vi med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige påvirkning af hinanden • Herved adskiller monopolistisk konkurrencesig fra oligopol!

  25. Uperfekt information ogdifferentierede produkter • Uperfekt information • Hver virksomhed har en kundekreds, der kun med besvær kan flytte til en anden virksomhed pga. uperfekt information om priser og kvaliteter • Produktdifferentiering • Hver virksomhed har en lokalisering, der giver forskellige transportomkostninger for dens kunder • Hver virksomhed har en særlig produktvariant • Begrænsninger • Monopolistisk konkurrence har begrænset imperfektion og produkterne er stadig ret nære substitutter

  26. Monopolistisk konkurrenceblandt praktiserende speciallæger? • Speciallægernes kunder har begrænset information om pris og kvalitet, og de holder fast ved en “god læge” • Speciallægerne har en lokaliseringsfordel i forhold til en del af kundekredsen • Speciallægerne prøver i et vist omfang at produktdifferentiere • Derfor har speciallægerne en vis markedsmagt mht. pris, og kvalitet (incl. ventetid)

  27. Monopolistisk konkurrencepå andre områder? • Monopolistisk konkurrence (små firmaer) • Detailhandelsforretninger, håndværkere, mindre tøjbutikker, restauranter, frisører, grilbarer (Mikrobogen, side 153) • Skal være uden væsentlig markedsindflydelse • Oligopol (store firmaer) • Biler, mobiltelefoner, cola, cowboybukser • Grænsetilfælde (store og små firmaer) • Øl, cowboybukser, skibsfragter

  28. Københavnske brancher med monopolistisk konkurrence?

  29. Spørgsmål i tilknytning tilmonopolistisk konkurrence • Hvorfor er læger tilbøjelige til atudskrive recepter på for megetantibiotika (så bakterierne bliver resistente)? • Hvorfor holder mange supermarkeder åbent meget længe (også i mindre byer?) • Hvorfor kommer juledekorationerne frem i butikkerne meget tidligt? • Hvorfor bliver portionerne i fastfood-restauranterne større og større?

  30. Virksomhedens optimering af mængde og pris på kort sigt • Regel for bestemmelse af optimalt output: GROMS = GROMK • Vi kan på virksomhedens efterspørgselskurve aflæse den hertil hørende pris

  31. Virksomhedens optimering af mængde og pris på kort sigt

  32. Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud på kort sigt • Økonomisk Overskud = Totalomsætning – Totalomkostninger • Totalomsætning = Pris * Mængde • Kortsigtede totalomkostninger = Kortsigtede GTO * Mængde

  33. Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud på kort sigt Økonomiskoverskud

  34. Begrænsninger for udnyttelsen af den kortsigtede monopolagtige position • Virksomhedens kortsigtede prisfastsættelse kan påvirke dens langsigtede position • Hvis prisen er høj vanskeliggøres tiltrækningen af nye kunder • Lavere priser for nye kunder kan være en mulighed • En høj pris kan tiltrække konkurrenter til lokaliteten og efterlignere af produkttypen

  35. Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt • Udbudsmængden på lang sigt • Firmaernes kapitalapparatet kan udvides • Nye firmaer kommer til hvis der er profit at hente • Der kan komme for stort udbud i forhold til markedsefterspørgslen • Overudbudet giver uplanlagt ledig kapacitet og tab • Udbudskvaliteten på lang sigt • Firmaerne presses omkostningsmæssigt af konkurrence om service, leveringsbetingelser, garantier, markedsføring, og lokalisering

  36. “Normalprofit” (dvs. intet økonomisk overskud) på lang sigt • Hvis der opnås langsigtet stabilitet, så er den præget af manglende økonomisk overskud GROMK GROMS

  37. Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt • Efterspørgselssiden på lang sigt • På kort sigt er efterspørgselskurven givet af forbrugernes givne præferencer • På lang sigt ændres præferencerne pga. nye behov, mode, og indkomstændringer • Efterspørgselskurven kan flyttes og drejes • Men antagelsen om små enkeltvirksomheder gør at de ikke kan påvirke deres langsigtede skæbne • Dette ændres under oligopol, men faktisk er der en flydende overgang til monopolistisk konkurrence!

  38. Den monopolistiskekonkurrences trædemølle • De overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun ”normal profit” (pris = GTO) • Herefter kan den enkelte virksomhed begynde forfra med ny produktdifferentiering, ny reklameindsats, ny nursing af kunder, osv. • Eksempel: Mikrobryggeriernes indsats? • Oligopoleksempel: Storbryggeriernes indsats?

  39. 4. Oligopol og spilteoretisk analyse

  40. Oligopol • Hvad er oligopol? • Oligarki betyder fåmandsvælde • Dvs. to eller flere dominerende virksomheder • De kan være omgivet af en ”fringe” (kødrand) af små virksomheder, der overlever med højere omkostninger fordi prisen er sat højt • Oligopoler ’lurer’ på konkurrenterne når de sætter pris og mængde når de differentierer produktet • Oligopol er den typiske markedsform i virkeligheden

  41. Oligopol • Monopol er et marked med et enkelt firma • Duopol er marked med af to [duo] firmaer • Oligopol er et marked med nogle få firmaer (mindst to) • Hvert firmas beslutninger om egen pris og egen mængde påvirker konkurrenternes profitter • Dette er I modsætning til monopolistisk konkurrence (og fuldkommen konkurrence) • Spilteorien er velegnet til analysen af oligopol (herunder duopol) fordi den handler om firmaernes strategiske samspil

  42. Oligopol • En lille gruppe firmaer omgivet af væsentlige adgangsbarrierer • Fordi relativt få firmaer konkurrerer gælder at • Hvert firma har nedadhældende efterspørgskurve • Hvert firma sætter sin pris [P > GROMK] • Markedsfejl: inefficient (for lille) konsum • Hvert firma influerer sine rivaler • Typiske oligopolister differentierer deres produkter, men dette definer ikke oligopol

  43. Oligopol • Forklaringer på oligopol • Stordriftsfordele • Adgangsbarrierer • Firmaer med høje faste omkostninger og lave variable omkostninger: • Har lave marginalomkostninger • De gennemsnitlige totalomkostninger aftager kraftigt når output forøges • Der er stigende skalaafkast (stordriftsfordele)

  44. Tre slags skalaafkast (lang sigt) • K og L øges med samme procent (f.eks. 100%), så vi studerer på lang sigt. Der er: • Konstant skalaafkast, hvis Q øges med samme procent som K og L • Aftagende skalaafkast, hvis Q øges med en mindre procent end K og L • Stigende skalaafkast (stordriftsfordele), hvis Q øges med en større procent end K og L • Hvis der er væsentlige stordriftsfordele, så udvikler branchen sig til oligopol eller monopol

  45. Omkostningsstruktur ved oligopol? • Afhænger af markedsefterspørgselskurvens placering! • Der er oligopol, hvis der kun er plads til få med “efficient produktionsskala”!

  46. De største oligopoler i DK?

  47. Oligopol og monopol • Selv om oligopolisterne opnår en overnormal profit, så kunne denne profit være større hvisde samarbejdede som om de var et monopol • Spilteorien kan bruges til at forstå vanskelighederne ved (og mulighederne for) et sådant samarbejde • Diskussionen tager ofte udgangspunkt i det spilteoretiske problem of “Fangernes Dilemma”

  48. Forskelle mellem individ og fællesskab? • Hvorfor er der skrap kontrol med økologiske producenter? • Hvorfor stemte amerikanskeishockeyspillere enstemmigtfor krav om hjelme selv om de enkeltvis tager den af? • Hvorfor er der en obligatorisk alder for påbegyndelse af skolegang? • Hvorfor skal man bære skoleuniform i UK?

  49. Fangernes dilemma

  50. “Fangernes dilemma” for to supermarkeder A og B Supermarked B beslutter at:

More Related