Anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger - PowerPoint PPT Presentation

knut
anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger PowerPoint Presentation
Download Presentation
Anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger

play fullscreen
1 / 11
Download Presentation
Anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger
103 Views
Download Presentation

Anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Anvendelse af teori og metode i specialeafhandlinger Sven-Erik Holgersen 2. maj 2012

  2. Hvordan vælge teori og metode? • Metoder og teoretiske perspektiver kan være mere eller mindre oplagte i forhold til problemstillingen. • Men ofte kan man argumentere for forskellige teorier og metoder eller for teoretisk eller metodisk pluralisme. • Valget af teori og metode kan hænge sammen med ens generelle verdensanskuelse eller fornemmelse. • (Valg af) problemstillingen kan på et ikke særlig bevidst niveau hænge sammen med ens verdensanskuelse. • Valg af problemstilling, teoretisk perspektiv og metode fordrer derfor både videnskabelig refleksion og selvrefleksion / selvransagelse …!

  3. Forskellige teoretiske niveauer • Videnskabsfilosofi • Videnskabsteori • Fagteori fx pædagogisk teori • Viden om problemstillingen (state of the art) • Metodologi, dvs. teori om metoder • Metoder i praksis

  4. Pædagogisk perspektiv vs Forskningsperspektiv Holgersen, Sven-Erik (2006). Mellem fag og forskning. In: Christiansen, Irene og Fristrup Tine (red.). Universitetspædagogiske refleksioner – Om overførslen af viden i undervisning og uddannelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

  5. Eksempler på god - og mindre god anvendelse af teori • Teori som ”en overfrakke” eller tilføjelse • beskrivende anvendelse af teori (ontologisk dumpning) • analytisk anvendelse af teori (teori leder til ny forståelse) • inkarneret anvendelse af teori (at tænke som teoretikeren) Eksempel: Musical som narrativ læreproces

  6. Inkarneret anvendelse af teori Musical som narrativ læreproces er historien om musicalproduktion på en efterskole, hvor den metodologiske tilgang er pædagogisk etnografi, mens den overordnede teoretiske ramme er Ricoeurshermeneutiske fænomenologi, først og fremmest teorien om den trefoldige mimesis. Afsættet i mimesisteorien formuleres bredt i forhold til menneskelig selvdannelse, og samtidig med at mimesisteorien diskuteres og kommenteres forklares dens relevans for at forstå, hvordan elever indgår i og forstår sig selv gennem deltagelse i musical produktionen. Selv om der er stor forskel på, hvad der konkret har været på spil for Ricoeur– hvis projekt drejede sig om menneskeheden som sådan – og for deltagerne i en musical, lykkes det at operationalisere teorien i relation til efterskole-elevernes tilværelsesprojekt og helt ned i detaljerne omkring arbejdet med musicalen. Der er fx analyser af, hvordan de enkelte elever gennemgår en udvikling og forandrer selvforståelse på en måde, der på samme tid illustrerer centrale pointer i mimesisteorien og giver mulighed for at se sammenhænge i det empiriske materiale, som ellers ville være forblevet ufortalt.

  7. Jørgen RønsboMusical som narrativ læreproces 1. Indledning og motivation 4 1.1. Min indgang til projektet 4 1.1.1. Musical 1.1.1. Musical. 4 1.1.2. Den kommercielle musical. 6 1.1.3. Musical i skoleregi. 7 1.1.4. Læring i efterskolen 8 1.2. Problemformulering og metode 9 1.2.1. Definition af det æstetiske. 10 1.2.2. Mimesis. 12 1.2.3. Problemformulering 12 1.3. Metodiske overvejelser 13 1.3.1. Valg af projekt 13 1.3.2. Efterskolen 14 1.3.3. Pædagogisk etnografi 14 1.3.4. Rammen om forløbet 16

  8. Jørgen RønsboMusical som narrativ læreproces 2. Samfundet, tiden og fortællingen 22 2.1. Kulturalisering 22 3. Paul Ricouer 25 3.1. Præsentation af Ricouer 25 3.1.1. Ricoeurs filosofiske udfordring: overvindelse 26 af vores kulturs grundkonflikt mellem videnskab og humanisme 3.1.2. Dannelse af `selvet´ i Ricoeurs filosofi 28 3.2. Mimesisteorien 30 3.2.1. Mimesis 1 31 3.2.2. Kommentering af mimesis 1 33 3.2.3. Mimesis 2 34 3.2.4. Kommentering af mimesis 2 36 og herunder relatering til æstetiske læreprocesser 3.2.5. Mimesis 3 37 3.2.6. Kommentering af mimesis 3 39

  9. Jørgen RønsboMusical som narrativ læreproces 4. Et musicalprojekt 41 4.1. Lærergruppens valg 41 4.2. Musicalarbejdet som pædagogisk projekt – 44 perspektiveret ved den tre-foldige mimesis 4.2.1. Mimesis 1 i musicalarbejdet 44 4.2.2. Mimesis 2 i musicalarbejdet 47 4.2.3. Mimesis 3 i musicalarbejdet 50

  10. Jørgen RønsboMusical som narrativ læreproces 5. Fire fortællinger om musicalen 54 5.1. Elevobservation og fremgangsmåde 55 5.1.1. Fortællingen om musicalen som en rolleleg 56 5.1.2. Fortællingen om fællesskabet 62 5.1.3. Fortællingen om Herkules 68 5.1.4. Fortællingen om at blive et selv74 6. Gyldighed 83 6.1. Kritik af pædagogisk etnografi 84 7. Konklusion

  11. Gyldighed Problemstilling Empirisk Teoretisk intern loyalitet ekstern forankring Jørgensen, Per Schultz (1989). Om kvalitative analyser - og deres gyldighed. I: Nordisk Psykologi, 1989, 41 (1), s. 112-128.