Debatmøde om de nye principper

1. Debatmødeom de nye principper

2. Regeringsprogrammet 2005 ”Uddannelsen til speciallæge er under omlægning på grundlag af principper, der blev fastlagt af Speciallægekommissionen. Målene og kravene til speciallægeuddannelsen er blevet moderniseret. Bl.a er de normerede videreuddannelsestider nedbragt for de længste uddannelsers vedkommende. Det er imidlertid fortsat et problem, at yngre læger ofte er betydeligt længere om videreuddannelsen til speciallæge end den normerede tid. Der kan således gå 12 år eller mere fra kandidateksamen til speciallægeanerkendelse.”

3. 10-punktspapiret 1. Initiativer, der sikrer en tidlig studiestart 2. En tidlig præsentation af de lægevidenskabelige specialer 3. Et styrket samarbejde omkring grund- og videreuddannelsen 4. Ændring af turnusuddannelsens indhold og varighed 5. Ændringer i antallet af introduktionsstillinger 6. En udvidelse i antallet af hoveduddannelsesforløb 7. En kritisk gennemgang af de supplerende kriterier/ pointsystemet 8. Forældelsesfristen mellem gennemført introduktionsforløb og påbegyndt hoveduddannelsesforløb reduceres fra 6 år til fx 3 år. 9. Antallet af ikke-uddannelsestællende stillinger reduceres og konverteres til uddannelsesstillinger 10. Ændrede procedurer i forbindelse med ansættelser i hoveduddannelsesforløb

4. Fra turnus til klinisk basisuddannelse Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse nedsætter en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal udarbejde to forslag på hhv. 1 og 1½ år.

5. Fra turnus til klinisk basisuddannelse Iapril 2006 kommer rapporten ”Klinisk basisuddannelse”. Formåletmed den kliniske basisuddannelse er at fungere som læringsramme for overgangen fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde – altså ”at lære at være læge”

6. Den kliniske basisuddannelse • Fra 117 underskrifter til 15 læringsmål • Læringsmål, der refererer til de syv roller • Flere specialer kan reelt opfylde turnus

7. Den kliniske basisuddannelse Rapporten bliver drøftet i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i maj 2006 Rådet er enig om at indholdet af turnusuddannelsen er velbeskrevet. Rådet er uenig i længden af turnus, idet Ministeriet såvel som Lægeforeningen tilkendegiver at man godt kan forestille sig en 1-årig turnus model i modsætning til regionerne, der modsætter sig på det kraftigste.

8. Møde med ministeren • Advarer ministeren mod tidsbegrænsninger • Anbefaler incitamentsbaserede modeller, der bringer uddannelsen i fokus fx via DRG. • Opfordrer til at skabe incitamenter for at opnå en stejlere læringskurve.

9. Rekruttering og geografi • I efteråret 2006 sætter regionerne fokus på manglen på speciallæger og uddannelsessøgende læger i nogle specialer og ikke mindst i bestemte dele af landet. • Sundhedsstyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan få uddannelsessøgende læger til at vælge de mindre attraktive steder og specialer • Der ventes stadig på en ministeriel afgørelse i turnusspørgsmålet • Yngre Læger offentliggør tal fra uddannelsesenqueten 2006

10. DR slår til I marts 2007 fremsætter Danske Regioner en række forslag, der vil tvinge uddannelsessøgende læger ud i de ikke så søgte stillinger og specialer og i øvrigt nedbringe uddannelsestiden: • 2-årig turnus • 1-års regel (skal have søgt samlet speciallæge- uddannelsesforløb senest et år efter afsluttet turnus) • Kun mulighed for at søge samme speciale to gange • Reduktion i antallet af i-stillinger i de eftertragtede specialer

11. Yngre Læger og Lægeforeningen slår igen Yngre Læger og Lægeforeningen reagerer kraftigt på udspillet: Pisk og kontrol: brug i stedet lokkemad, branding, gode arbejds- og uddannelsesforhold. Lægeforeningen har en række gode ”gulerods-forslag”.

12. Prøv med noget lokkemad • Hvorfor skal nyuddannede læger vente i op til seks måneder for at komme i gang med deres turnus? • Hvorfor forlænge turnus til to år for at præsentere lægerne for mere ukendte/upopulære specialer? Den mulighed har Regionerne allerede med den nuværende 1½ års turnus og har haft den siden 2003 uden at gøre brug af den. • Hvorfor gør regionerne ikke noget for at fastholde turnuslægerne, når de er i turnus, frem for bare at håbe/råbe på, at de bliver der? Lægerne vælger speciale på baggrund af det faglige indhold og gode arbejdsvilkår – hvorfor ikke vise dem, hvad specialet/regionen/sygehuset kan, mens de er der.

13. Prøv med noget lokkemad • Hvorfor laver sygehusene og specialerne ikke en systematisk rekrutteringsindsats og spørger læger, hvad der skal til, for at de vælger fx kræftområdet eller psykiatrien og bestemte geografiske områder. Ca. halvdelen af de læger, der ikke har valgt speciale, kan lokkes til et andet speciale, men det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der lokker og det er der p.t. ingen der gør. Bortset fra selvfølgelig medicinalindustrien, privathospitaler, Sverige og Norge osv. • Hvorfor bruger Danske Regioner stort set ikke ny løn til at rekruttere uddannelsessøgende læger. Måske skulle de/I prøve. Det kan vise sig, at være både billigere og bedre end at importere læger fra Indien og andre steder. • Hvorfor ikke prøve med motivation og moderne ledelsesprincipper – det virker i andre brancher!

14. Ministeren reagerer • Ministeriet indbyder til samtaler om, hvordan problemet om uddannelsestiden løses • Der opnås enighed om princippapiret for videreuddannelsen

15. Principperne • Ventetiden på turnus nedbringes (fra 6 til 3 måneder) • Turnus bliver et-årig – 2 x 6 måneder • Flere specialer inddrages • Elektronisk tilmeldingssystem • Antallet af uklassificerede stillinger nedbringes og erstattes med klassificerede eller faste stillinger • Det aftalte antal uddannelsesstillinger opslås • 4 års frist fra start på turnus til påbegyndt hoveduddannelse (disp. for barsel, sygdom og ph.d.) • Der udarbejdes uddannelsesprogrammer og individuelle uddannelsesplaner • Konsekvenshavende evaluering af uddannelsesgivende afdelinger • Karrierevejledning

16. Diskussion

17. 4 års princippet • Hvordan kan 4 års princippet udnyttes mest offensivt? • Hvad skal der til for at gøre det til en succes? • Hvem skal administrere det, herunder hvilke dispensationsmuligheder skal der være?

18. Kvalitet og karrierevejledning • Hvordan kan kvaliteten af videreuddannelsen styrkes på de enkelte afdelinger – hvad skal der til? • Hvilke elementer skal karrierevejledningen indeholde? • Hvordan skal den opbygges og struktureres? • Skal alle modtage vejledning?