HJERTEREHABILITERING

1. HJERTEREHABILITERING ved Lars Ib Andersen August 2010

2. Hjerterehabilitering Har været gældende i mange år, men først i 2006 (Sundhedsstyrelsens MTV-rapport) og derefter (det Nationale Indikator Projekt (NIP)) principielt forlangt og gældende.

3. Hjerterehabilitering Definition: Hjerterehabilitering består af Efterbehandling Kontrol Rehabilitering (genoptræning generelt) af hjertepatienter

4. Hjerterehabilitering Skal indeholde: - Individuel tilrettelæggelse af efterbehandlingen (skal pt have ”hele armen” eller kun ”dele deraf”) • Pt-information og undervisning • FYSISK TRÆNING • Rygestopstøtte • Kostomlægning

5. Hjerterehabilitering -og desuden: • Psykosocial støtte (I har som ”physser” en meget større betydning for pt.s psykiske rehab. end I (nogen af Jer) sikkert tror. Så vid det, benyt Jer af det—altså for pt.s bedste. Det sociale aspekt har I nok mindre indflydelse på, eller HVA´?

6. Hjerterehabilitering • Symptomatisk og forebyggende medicinsk behandling • Risikofaktorkontrol, klinisk kontrol vedligeholdelsesbehandlingskontrol

7. Hjerterehabilitering Fase I: Hjerteafd.,invasivt hjertecenter Dage Fase II: Hjerterehab.afsnit (kardiolog,spl.,FYSIOTERAPEUT) Uger-mdr. Fase III: Egen læge,shamb,sundheds- centre,komm.rehabsenh.,hj.for.centre, FYSIOTERAPI PRIVAT diætist/soc.rådgiver/hjemmepl.

8. Hjerterehabilitering Hvornår kommer physserne på banen: Primært: Præoperativ information Sekundært: Efter operation--- under indl. Efter AMI--------- Tertiært: Træning efter udskrivelse (Det nogen forstår ved den fysiurgiske/ fysioterapeutiske cardiale rehabilitering)

9. Hjerterehabilitering Akut forværring af hjertesygdom under træning er sjældent. Risikoen for dødsfald i forb. hermed er dog 10 gange større end ved ikke-kontrolleret selvtræning sammenlignet med overvåget træning i forb.m.rehab. Det er således vigtigt at træningen overvåges af PHYSIOTERAPEUTER (evt i forb. m. hjertspl, cardiologiske læger) Alt personale , der har med træningen at gøre må kunne give effektiv hjertestopbehandling. Tilkaldelsesmuligheder til stede i trænings-lokaliteterne

10. Hjerterehabilitering Hvad kan physioterapeuterne forlange af ptt? Med.ptt(efter PCI og/el AMI): Frit lejde Hjertesvigtptt: Så meget pt kan holde til m.h.t. resp og hjertefunktion (frekvens)

11. Hjerterehabilitering KIRURGISKE ptt: IGANG så HURTIGT som MULIGT !!! (Altså EFTER operationen)

12. Hjerterehabilitering (kir.ptt. fortsat) Hensyn: • Sternotomien • Pericardiotomien • Lima/Rima • Atelektase oftest basalt sin. • Phrenicus påvirkning,RTG AF THORAX • Resp evne, puls-frekvens • Cicatrice på abdomen, drænsteder NB: Cave mavebøjninger hos nogle

13. Hjerterehabilitering (kir.fortsat) 8) Tag hensyn til graftudtagningsstederne: A.Radialis-oftest ve. arm ? Vena Saphena Magna- begge ben kan være indblandet, men oftest kun ét. Vena Saphena Parva og armvener benyttes ikke mere.

14. Hjerterehabilitering (kir. fortsat) Problemer: Sårdefekter (thorax, arme, ue) Accent. Dyspnoe Feber-sternumondt-løshed-dyspnoe ? HVA GØR PHYSIOTERPEUTERNE

15. Hjerterehabilitering Psykoterapi: Meget væs. Ved hjertesygdomme, Hvorfor? Psykoterapi er bl.a. den fysiske træning, samværet med PHYSIOTERAPEUTERNE , råd og dåd fra Jer samt samtale med andre ptt, der har samme eller lignende problemer som pågældende.

16. Hjerterehabilitering Den psykoterapi-effekt gælder både for medicinske og for kirurgiske ptt og ikke mindst de ptt. (mange) som er indlagt akut og/eller er akut medicinsk eller kirurgisk behandlet. HVORFOR?

17. Hjerterehabilitering Hvor længe skal en physioterapi cardial rehabilitering foregå? Udover at det selvfølgeligt er INDIVIDUELT Kan I så komme med et mere faktisk bud?