slide1 l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Nordisk konferens om metoder I komparativ välfärdsforsknng, Pufendorfinstitutet, Lunds Universitet, 14. Juni 2010 PowerPoint Presentation
Download Presentation
Nordisk konferens om metoder I komparativ välfärdsforsknng, Pufendorfinstitutet, Lunds Universitet, 14. Juni 2010

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 30

Nordisk konferens om metoder I komparativ välfärdsforsknng, Pufendorfinstitutet, Lunds Universitet, 14. Juni 2010 - PowerPoint PPT Presentation


  • 210 Views
  • Uploaded on

KOMPARATIV VELFÆRDSFORSKNING: EKSEMPLET BALANCEN MELLEM ARBEJDS- OG FAMILIELIV I EUROPA Peter Abrahamson Københavns Universitet & Seoul National University. Nordisk konferens om metoder I komparativ välfärdsforsknng, Pufendorfinstitutet, Lunds Universitet, 14. Juni 2010. Indledning.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Nordisk konferens om metoder I komparativ välfärdsforsknng, Pufendorfinstitutet, Lunds Universitet, 14. Juni 2010' - johana


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

KOMPARATIV VELFÆRDSFORSKNING:EKSEMPLET BALANCEN MELLEM ARBEJDS- OG FAMILIELIV I EUROPAPeter AbrahamsonKøbenhavns Universitet &Seoul National University

Nordisk konferens om metoder I komparativ välfärdsforsknng, Pufendorfinstitutet,

Lunds Universitet, 14. Juni 2010

indledning
Indledning

Første distinktion:

Komparation i rum eller tid?

De fleste studier sammenligner

rumlige enheder:

stater,

regioner (mikro- eller makro-),

metropoler,

byer

kvarterer

slide3
Anden distinktion:

Indenfor studier der sammenligner rumlige enheder skelnes mellem:

Method of Difference, og

Method of Agreement

Method of difference =>

Most similar systems design;

Method of agreement =>

Most different systems design

egne erfaringer med sammenlignende studier
Egne erfaringer med sammenlignende studier

Sidste halvdel af 1980’erne:

Politikker mod byfattigdom i Skandinavien og USA

Socialpolitik og sociale bevægelser i Norden

slide5
Første halvdel af 1990’erne:

a) Socialpolitik og fattigdom i Europa

b) Den skandinaviske velfærdsmodel

Anden halvdel af 1990’erne:

Velfærd og fattigdom i Europa men med vægt på teoretiske forhold (velfærdsmix og –pluralisme, social udstødelse, osv.)

slide6
Første halvdel af 2000’erne:

Balance mellem arbejds- og familieliv i Europa

Socialpolitik, beskæftigelse og familieforandringer i Europa

Anden halvdel af 2000’erne

Sociale rettigheder i Mellemamerika og Skandinavien

Sociale rettigheder i Østasien

projektet balance mellem familie og arbejdsliv i europa
Projektet: Balance mellem familie- og arbejdsliv i Europa

Udgangspunkt: Velfærdsregimer

Første reduktion:

Nordvesteuropa

Første moderation:

Velfærdsregimer med vægt på social service

slide8
Anneli Anttonen and Jorma Sipilä (1996) have tested the regime typologizing with respect to social service provision, and they found that it is necessary to differentiate the corporatist model into what they labeled the ‘Dutch-German subsidiary model’ and the ‘French-Belgian model of family policy.’ They, hence, maintained the social democratic and the liberal models as adequate. It is this typology which has informed our study of wage work and family policy in the European Union.
anden reduktion vi valgte et enkelt land stat nation til at repr sentere hvert af de fire regimer
Anden reduktion: Vi valgte et enkelt land (stat, nation) til at repræsentere hvert af de fire regimer

Storbritannien repræsenterede det liberale velfærdsregime

Tyskland repræsenterede det subsidiære regime

Frankrig repræsenterede det familieorienterede velfærdsregime og

Danmark og Sverige repræsenterede det universelle regime

i hvert land foretog vi en detailleret beskrivelse af flg forhold
I hvert land foretog vi en detailleret beskrivelse af flg. Forhold:

Socio-økonomisk og demografisk beskrivelse i sammenligning med hele EU;

Velfærdsstatens historie;

Aktuelle familie- og socialpolitiske struktur og sammenhængen mellem forskellige administrative niveauer

problemer og perspektiver i den kvalitative del af unders gelsen
Problemer og perspektiver i den kvalitative del af undersøgelsen

Tredje reduktion: Vi valgte en by til at repræsentere det enkelte land

Kriterium: En by som er typisk for det postindustrielle samfund; og vi undgik bevidst hovedstæderne

Valget af by var såvel

strategisk (’repræsentativ’) som

pragmatisk (adgang og assistance)

slide12
Mannheim i Baden-Würtenberg i Tyskland repræsenterede den subsidiære model;

Nantes i La Loire-Atlantique i Frankrig repræsenterede den familieorienterede model;

York i North Yorkshire i Storbritannien repræsenterede den liberale model;

Umeå i Sverige repræsenterede sammen med Roskilde i Danmark den skandinaviske model

slide13
Vi testede byerne ift. fordeling på en række, økonomiske, demografiske og kulturelle variable og kunne dokumentere, at de var typiske såvel for regionen som nationen:
slide14

Fjerde reduktion: I hver by udvalgte vi et typisk middelklasse- og et typisk lavindkomstkvarter for at interviewe 2x20 familier med småbørn. Vi skaber et design, som er en hybrid mellem det sociologiske survey og det antropologiske deltagerobserverende interview

I alle fem byer (kommuner) startede vi med at kortlægge den sociale geografi

Via kommunal socialstatistik og interview med centralt placerede embedsmænd i familie- og socialforvaltningerne udvalgte vi en række potentielle typiske hhv. middelklasse- og lavindkomstkvarterer

i york valgte vi hhv tang hall lavindkomstkvarter og heworth middelklassekvarter
I York valgte vi hhv. Tang Hall (lavindkomstkvarter) ogHeworth (middelklassekvarter)

Kvarteret Tang Hall ligger lige ved siden af Heworth, men her i Tang Hall er husene mindre, og bilparken er noget anløben. Børnene leger dog også her på fortovet og i de små forhaver. Mange af husene har endnu ikke fået nye vinduer og er i det hele taget ringere udstyret. Det lokale supermarked er blottet for middelklasseforbrugsting såsom kaffebønner og oliven. I stedet er der et kæmpe udvalg af nescáfe og franske kartofler

slide17
Kvarteret Heworth i York ligner et typisk engelsk beboelseskvarter domineret som det er af en række “semi-detached”, sammenbyggede tofamilieshuse, placeret to og to med små haver foran og forholdsvis store baghaver bagtil. Bilparken er ikke prangende, men pæn. Der ånder ro og fred, og børnene leger på fortovet og i forhaverne.
ideen var alts at tr kke vores respondenter familier med mindst t barn under seks r fra kvartererne
Ideen var altså at ’trække’ vores respondenter – familier med mindst ét barn under seks år – fra kvartererne

I de fleste tilfælde startede vi med at henvende os til de(n) lokale børnehave(r), og forsøge at motivere ledelsen til at agere ’gate-keepers’ for projektet og anbefale og kontakte potentielle forældre

slide19
Når vi havde fået ca. 10 interview med børnehaveforældre, fandt vi de øvrige 10 via ’snebolds’-metoden som ikke havde deres børn i børnehave

Vi sørgede for at forskellige familieformer blev repræsenteret i samplet

i nantes udvalgte vi hhv le breil malville og doulon
I Nantes udvalgte vi hhv. Le Breil Malville og Doulon

Doulon i den nordøstlige del af Nantes fremtræder som en landsby, der er vokset sammen med den større by. Pladsen med kirken er omkranset af cafeer, og der er masser af små specialforretninger i de gamle gader. Boligmassen er typisk ejerlejligheder eller mindre huse. Bilerne er familiebiler i pæn stand uden at være prangende. Kvarteret er veludstyret med park og grønne arealer, og børnehaveskolen fremviser stolt sin køkkenhave midt i byen.

slide21
Kvarteret Breil i den nordvestlige omegn af Nantes er domineret af store blokke HLM - Habitation à Loyer Modéré - almennyttigt boligbyggeri. I indkøbscentret er der en enkelt spartansk udstyret cafe, men ellers ingen indbydende offentlige rum. Børnehaveskolen, école maternelle Jacques Prevert, i Breil modtager særlige bevillinger fra kommunen som anerkendelse af, at den ligger i et sårbart område af byen
i roskilde valgte vi hhv svogerslev middelklassekvarter og ringparken lavindkomstkvarter
I Roskilde valgte vi hhv. Svogerslev (middelklassekvarter) og Ringparken (lavindkomstkvarter)

Med sin attraktive beliggenhed lidt udenfor Roskilde var Svogerslev et oplagt kvarter at tage udgangspunkt i for at undersøge, hvordan middelklassefamilier håndterer familie og arbejdsliv. Familierne gav da også udtryk for, at de finder kvarteret børnevenligt samtidig med, at det stadigvæk er meget tæt på Roskilde by

s ledes bestod den kvalitative del af unders gelsen af 200 semi strukturerede interview p fem sprog
Således bestod den kvalitative del af undersøgelsen af 200 semi-strukturerede interview på fem sprog!

Vi varierede spørgeguiden en smule for at tage højde for kulturelle forskelle

I stedet for at transskribere interviewene bad vi assistenterne om at sammenfatte dem på engelsk med mange citater af centrale formuleringer.

Ved hjælp af NUDIST* (nu Nvivo) behandlede vi derefter materialet

resultater
Resultater

Middelklassekvinderne i vores undersøgelse har ret forskellige muligheder for arbejdsmarkedstilknytning. I Svogerslev har de både mulighed for at fastholde arbejdsmarkedstilknytning samtidig med, at de er meget sammen med deres små børn takket være orlovsordningerne. I Doulon er der også en del offentlig hjælp at hente, men ikke i form af orlov. Her skal kvinderne derfor vælge mellem arbejdsmarkedsdeltagelse og børnepasning. I Heworth og Wallstadt vælger mødrene enten at forblive på arbejdsmarkedet via markedsmæssige pasningsformer eller de vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, i hvert fald så længe børnene er små.

slide26
Lavindkomstkvinderne i vores undersøgelse har også meget forskellige vilkår. Hverken i Tang Hall eller i Hochstätt har de mulighed for at arbejde fuldtid, hvilket der til gengæld er mulighed for i Breil og i Ringparken.
slide27
I alle kvarterer var det typisk sådan, at faren gik på arbejde fuld tid eller mere, mens mødrene måtte jonglere børnepasningen alt efter hvilke muligheder for velfærdsmix, der var givet. Og alle steder fik vi understreget, hvor vigtige de civilsamfundsmæssige institutioner er, for at denne jongleren kan gå op
slide28
Endelig kan vi konstatere, at den enslydende og positive retorik om at forbedre mødrenes forhold, endnu ikke er slået igennem i borgernes hverdagsliv. Der eksisterer således en stor diskrepans mellem den politik-ideologiske forpligtelse på forandring og nyskabelse i form af velfærdsmixet som ny socialpolitisk konsensus, og så de faktisk praktiserede velfærdsmix, hvor vi må konstatere en høj grad af regimeafhængighed: business as usual.
afrapportering
Afrapportering

2010. ‘Continuity and Consensus: Governing Families in Denmark.’ Journal of European Social Policy. Vol. 20, No. 5.

2007c. ‘Reconciliation of work and family life in Europe: a case study of Denmark, France, Germany and the United Kingdom.’ Journal of Comparative Policy Analysis: Research and Practice, Vol. 9, no. 2: 193-209.

2006c. ’Family and/or Work?’ Journal of Comparative Family Studies Vol. 37, No. 2: 153-171 (Co-author: CecilieWehner).

2005c. ‘Coping with urban poverty: Changing citizenship in Europe?’ International Journal of Urban and Regional Research Vol. 29, No. 3: 608-21.

2006b. ‘State recognition of new family forms?’ (co-author: CecilieWehner) J. Bradshaw & A. Hatland (eds.) Social Policy, Employment and Family Change in Comparative Perspective. Cheltenham: Edward Elgar, pp. 61-78.

2005a. Welfare and Families in Europe. (co-authors: Thomas P. Boje & Bent Greve). Aldershot: Ashgate.