tocqueville n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Tocqueville PowerPoint Presentation
Download Presentation
Tocqueville

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 50

Tocqueville - PowerPoint PPT Presentation


  • 104 Views
  • Uploaded on

Tocqueville. Revolutionen og la Terreur. ”Den revolutionære økse lå på alles hals. Hver enkelts skæbne syntes beseglet, og den skæbne var skafottet …

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Tocqueville' - jaegar


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
revolutionen og la terreur
Revolutionen og la Terreur
  • ”Den revolutionære økse lå på alles hals. Hver enkelts skæbne syntes beseglet, og den skæbne var skafottet …
  • 21 år gammel sad jeg som slægtens overhoved fængslet sammen med en ung mand på 17 år og to unge kvinder, hvis helbred var ødelagt af trængslerne”
  • Hervé de Tocqueville
pater louis lesueur
Pater Louis Lesueur
  • ”Det var på hans skød, jeg først lærte at skelne det gode fra det onde. Det var han, som for mig påbegyndte den barndommens første opdragelse, som man mærker gennem hele livet, og som har gjort mig, om ikke til et fremtrædende, så dog til et hæderligt menneske”
en mand af st rke venskaber
En mand af stærke venskaber
  • Louis de Kergorlay
  • Gustave de Beaumont
  • Jean-Jacques Ampère
  • Francisque de Corcelle
  • Pierre Paul Royer-Collard
  • Arthur de Gobineau
  • Victor Lanjuinais
  • Charles de Grandmaison
  • Sophia Petrovna Swetchine
den liberale jurist
Den liberale jurist
  • juge auditeur (dommeraspirant) 1827
  • Optaget i advokatstanden 1832
  • Forsvarer Kergorlay i 1833
  • Ellers ingen praksis bortset fra de sidste år
  • Helliger sig politik og forståelsen af politik og samfundsudvikling
julirevolutionen 1830
Julirevolutionen 1830
  • Bourbon-monarkiet falder for anden gang
  • Mere liberal forfatning; magt til det besiddende borgerskab
  • Louis Philippe af Orléans ny konge; ikke ”af Frankrig”, men ”de franskes”
friheden
Friheden
  • ”Jeg tror, at jeg ville have elsket friheden i en hvilken som helst tid; men i den tid vi lever i, er jeg tilbøjelig til at forgude den”
  • ”Jeg har ingen traditioner, intet parti, ingen sag, medmindre det er frihedens og den menneskelige værdigheds. Det er jeg vis på”
lighed vilk r og fare
Lighed: vilkår og fare
  • Det centrale begreb: égalité des conditions
  • Ingen juridisk fastlagte, arvelige forskelle
  • Lige rettigheder
  • Ligheden som følelse, krav og livsgrundlag
  • Hvor stor en trussel lighed og lighedskrav er for frihed afhænger af samfundets historie og opbygning og af de karakter- og adfærdsmønstre, samfundet belønner hhv afskrækker
aristokraten
Aristokraten
  • ”Jeg går med min forstand ind for de demokratiske institutioner, men jeg er af instinkt aristokrat, det vil sige, at jeg foragter og hader pøbelen. Det er min sjæls grund. Jeg hader demagogi, massernes umådeholdne dynamik, deres voldelige og uoplyste indblanding i sagerne, de lavere klassers misundelige lidenskaber, de antireligiøse strømninger”
da f rste bind om amerika
DA, første bind: om Amerika

”Folket hersker over den amerikanske politiske verden som Gud over universet. Det er altings årsag og formål; alt kommer af det, og alt går op i det”

En ”ny politisk videnskab” om demokratiets og lighedens uimodståelige fremvækst

Demokratiet som styreform

Demokratiet som samfunds- og livsform

f rste bind om amerika
Første bind: om Amerika
  • Det geniale i den amerikanske forfatning:
  • Delt repræsentation
  • Lokale eliter og civilsamfund styrkes
  • Samme adfærd i privatliv som i politik: familie, by, amt, delstat, forbund
  • Trosfrihed og adskillelse af stat og kirke styrker troen og gør den til ven af friheden
  • Frie institutioner dæmper individualismen
f rste bind om amerika1
Første bind: om Amerika
  • Staten afspejler samfundet
  • Samfundet afspejler borgernes karakter
  • Lighed, selvtillid, nysgerrighed
  • Tro og religion kilder til frihed
  • ”Amerikanernes store fordel er, at de er nået til demokratiet uden at have lidt under en demokratisk revolution, og at de er født frie uden at skulle blive det”
note om amerika
Note om Amerika

”En af de lykkeligste virkninger af fraværet af staten er den styrkelse af den enkeltes kraft, der uvægerligt følger af det. Enhver lærer at tænke og handle for sig selv uden at regne med en ydre magt, som alligevel ikke kan opfylde alle sociale behov. Mennesket, der således vænnes til at søge sit bedste af egne kræfter alene, hæver sig i sit eget som i andres omdømme; hans sjæl bliver på samme tid større og stærkere”

andet bind homo democraticus
Andet bind: homo democraticus
  • ”Jeg udtaler nogle undertiden hårde sandheder til vor tids franske samfund og til de demokratiske samfund i almindelighed, men jeg udtaler dem som ven og ikke som dommer”
andet bind homo democraticus1
Andet bind:homo democraticus
  • ”De demokratiske folk har for friheden en naturlig smag, men de har for ligheden er brændende, umættelig, varig og uovervindelig lidenskab. De vil have lighed i frihed, men kan de ikke få den, vil de dog have den i trældom. De tåler fattigdom, undertrykkelse og barbari, men de tåler ikke aristokrati”
andet bind homo democraticus2
Andet bind: homo democraticus

”Mennesket i demokratiets tidsalder føler den stærkeste modvilje mod at skulle adlyde en nabo som er hans ligemand; han nægter at indrømme, at denne har større indsigt end han selv har; han frygter og foragter ham; han kan lide at lade ham føle deres fælles afhængighed af den samme herre hvert øjeblik. Enhver central magt, som udnytter disse naturlige instinkter, elsker ligheden og favoriserer den; for ligheden gør det så meget lettere for en sådan magt at fungere, udvider og sikrer dens virksomhed”

andet bind homo democraticus3
Andet bind: homo democraticus
  • ”De frie institutioner, som USA’s indbyggere nyder, minder bestandig enhver om, at han lever i et samfund. De viser uopholdelig hans ånd hen til den tanke, at såvel menneskenes pligt som deres interesse er at gøre sig nyttige for deres ligemænd … Til at bekæmpe de onder, som ligheden kan medføre, er der kun ét middel: den politiske frihed”
andet bind homo democraticus4
Andet bind: homo democraticus
  • Det demokratiske despoti
  • Individualisme og lighedstrang kuer friheden
  • ”De demokratiske folk hader ofte den som sidder med magten; men selve denne magt elsker de”
andet bind homo democraticus5
Andet bind: homo democraticus
  • ”Jeg ser for mig en talløs skare af mennesker med lige rettigheder, og lige også i alle andre måder. De lever optaget af sig selv og deres eget, og tænker kun på at skaffe sig de små og tarvelige glæder, som optager deres sind. Hver enkelt af dem har trukket sig ud af samfundet og står som en fremmed overfor alle de andres skæbner. Deres egne børn og personlige venner udgør for dem hele menneskeheden. Over alle disse hæver der sig en vældig formynder, som påtager sig alene at sørge for deres velfærd og våge over deres liv”
slide31

”Efter på den måde at have taget hvert enkelt individ i sine stærke hænder og formet det efter sin vilje, strækker den suveræne magt sine arme ud over hele samfundet; den tildækker samfundets overflade med en mængde af komplicerede, detaljerede og ensformige småregler, således at selv ikke de mest originale og kraftfulde ånder kan magte at bryde igennem og hæve sig over massen; den knuser ikke deres vilje, men gør dem bløde og føjelige og leder dem; den tvinger sjældent til handling, men sætter sig stadig imod det man ønsker at gøre; den ødelægger ikke noget, men hindrer det i at opstå; den tyranniserer ikke, den trykker, dæmper, svækker, slukker, sløver, og forvandler til slut folkene til en ængstelig og flittig hjord med staten som hyrde”

slide32

”Menneskene i vor tid er drevet af to indbyrdes modstridende lidenskaber: de føler behov for at blive ledet, og de har lyst til at være fri. Da de ikke kan fjerne nogen af de to modstridende instinkter, forsøger de at tilfredsstille begge på en gang. De opfinder en enkel, almægtig formyndermagt, men valgt af borgerne. De forener centralisering og folkesuverænitet. Dermed slår de sig til ro. De finder sig i at være under formynderskab, for de trøster sig med, at de selv har valgt deres formynder”

andet bind homo democraticus6
Andet bind: homo democraticus
  • ”Det drejer sig ikke om at genoprette et aristokratisk samfund, men om at sørge for at friheden vokser frem i selve det demokratiske samfund, hvor Gud har sat os til at leve”
  • ”Nationerne i vor tid kan ikke undgå at forme alle livsvilkår i samfundet efter lighedens princip; men det afhænger af dem om ligheden skal føre dem til slaveri eller frihed, til oplysning eller barbari, til velstand eller elendighed”
det sociale sp rgsm l
Det sociale spørgsmål
  • ”Ethvert regulært, varigt, administrativt system, hvis formål er at tilgodese den fattiges behov, vil afføde flere onder, end det afbøder, fordærve den befolkning, det hævder at hjælpe, med tiden reducere de rige til blot at være de fattiges skaffedyr, udtørre opsparingens kilder og medføre revolution, når antallet af dem, der modtager almisse, bliver lige så stort som antallet af dem, der betaler”
det sociale sp rgsm l1
Det sociale spørgsmål
  • ”Det fornemste remedium for fattigdom findes snarere hos den fattige selv, i hans aktivitet, hans sparsommelighed, hans forudseenhed og i den gode og kløgtige brug af hans evner end andetsteds. Hvis menneskets velfærd i beskeden grad skyldes lovgivning, skyldes den langt snarere ham selv”
februar 1848
Februar 1848
  • ”Se, Den franske Revolution begynder igen”
  • Valgt med stort flertal til Forfatningsgivende Forsamling
juni 1848
Juni 1848
  • ”Dette er ikke optøjer, det er den frygteligste af alle borgerkrige, nemlig krigen mellem klasserne, mellem dem, der intet har, og dem, der har”
den anden republik
Den Anden Republik
  • Medlem af Forfatningskommissionen
  • Anbefaler tokammersystem og magtdeling
  • Flertallet ønsker centralistisk styre
  • Udenrigsminister i fem måneder: ”Da jeg havde installeret mig i Udenrigsministeriet og man havde sat mig ind i sagerne, blev jeg forfærdet over antal og omfang af de vanskeligheder, jeg så”
statskup 1851
Statskup 1851

Bonapartes påskud: faren for socialisme

”Magten omstyrter loven, træder pressens og den enkeltes frihed under fode og lader hånt om den folkevilje, i hvis navn regeringen hævder at handle. Frankrig er revet ud af de frie nationers familie for at underkastes samme åg som fastlandets despotiske monarkier. Det er følgen af statskuppet”

souvenirs
Souvenirs
  • Farvel til politik
  • Ingen ed til det nye styre
  • Politiske erindringer om den 2. republik og hvorfor den faldt
  • Indre eksil på Tocqueville-borgen
  • Et nyt projekt: Revolutionens årsager og virkninger
l ancien r gime et la r volution
L’Ancien Régime et la Révolution
  • Samfundsanalyse, psykologi, historie, kulturdiagnose
  • Samme inspiration som DA: hvorfor udvikler samfundet sig, som det gør? Hvad er de fundamentale lidenskaber, der driver store som små? Hvor kommer de fra?
l ancien r gime et la r volution1
L’Ancien Régime et la Révolution
  • Forarbejdet, der voksede
  • Nødvendigt at forklare l’Ancien Régime for at forstå Revolutionen, Napoleon, det moderne Frankrig
  • Hvorfor fører revolutionerne (1789, 1830 og 1848) ikke til et stabilt styre, der garanterer frihed grundet på politisk lighed?
l ancien r gime et la r volution2
L’Ancien Régime et la Révolution
  • Revolutionens erklærede formål: ”At afskaffe de politisk-sociale elementer, som i århundreder havde hersket over de europæiske folk, og som man kalder de feudale institutioner, og erstatte dem med en enklere samfundspolitisk orden grundet på égalité des conditions [juridisk lighed]”
l ancien r gime et la r volution3
L’Ancien Régime et la Révolution
  • L’Ancien Régime centraliserede magten, udhulede feudalherrernes autoritet, kuede de lokale eliter og civilsamfund
  • Derfor førte feudalsamfundets langsomme opløsning i Frankrig til revolution
  • Centraliseringen var ikke en følge af Revolutionen, men dens årsag
l ancien r gime et la r volution4
L’Ancien Régime et la Révolution
  • Et rigt, politisk svagt finansborgerskab og et politisk magtesløst aristokrati misunder og foragter hinanden
  • Ved at svække aristokratiet har monarkiet fremmet égalité des conditions
  • En magtesløs men magtbegærlig intellektuel elite ræsonnerer sig frem til hvordan samfundet bør se ud
l ancien r gime et la r volution5
L’Ancien Régime et la Révolution
  • De intellektuelles fatale magt i et samfund uden stærke pouvoirs intermédiaires
  • ”Skribenter, som blev landets ledende politiske skikkelser”
  • Den rene fornuft som årsag til det reneste tyranni
  • Kristendommen forvanskes til en fjende og ikke en støtte af frihed
l ancien r gime et la r volution6
L’Ancien Régime et la Révolution
  • Den revolutionære situation er såvel social som politisk og psykologisk:
  • ”Linierne som deler autoritet fra tyranni, frihed fra tøjlesløshed, ret fra magt, forekommer sammenfiltrede og uklare, og ingen ved præcis hvem han er, hvad han kan, eller hvad han har pligt til. En sådan tilstand er ikke demokratisk, men revolutionær”
et helst bt menneske
Et helstøbt menneske
  • ”Jeg har ingen traditioner, jeg har intet parti, jeg har ingen sag, medmindre det er frihedens og den menneskelige værdigheds”