slide1 l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Psykiatriens nye indsigter Angstlidelser og angstbehandling Folkeuniversitet Århus 2/3 2009 Nicole Rosenberg Chefpsykolo PowerPoint Presentation
Download Presentation
Psykiatriens nye indsigter Angstlidelser og angstbehandling Folkeuniversitet Århus 2/3 2009 Nicole Rosenberg Chefpsykolo

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 78

Psykiatriens nye indsigter Angstlidelser og angstbehandling Folkeuniversitet Århus 2/3 2009 Nicole Rosenberg Chefpsykolo - PowerPoint PPT Presentation


  • 552 Views
  • Uploaded on

Psykiatriens nye indsigter Angstlidelser og angstbehandling Folkeuniversitet Århus 2/3 2009 Nicole Rosenberg Chefpsykolog Klinik for Angstlidelser Århus Universitetshospital Risskov nicorose@rm.dk. Klinikker for angst- og tvangslidelser.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Psykiatriens nye indsigter Angstlidelser og angstbehandling Folkeuniversitet Århus 2/3 2009 Nicole Rosenberg Chefpsykolo' - jacob


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Psykiatriens nye indsigter

Angstlidelser og angstbehandling

Folkeuniversitet Århus 2/3 2009

Nicole Rosenberg

Chefpsykolog

Klinik for Angstlidelser

Århus Universitetshospital Risskov

nicorose@rm.dk

Nicole K. Rosenberg

slide2
Klinikker

for angst- og tvangslidelser

Nicole K. Rosenberg

fire klinikker i psykiatrien i region midtjylland behandler angst og tvangslidelser
Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser
  • Klinik for OCD og Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Klinik for Angst- og Tvangslidelser, Regionspsykiatri Silkeborg
  • Klinik for Angst- og Tvangslidelser, Regionspsykiatri Viborg
  • Henvisning fra alment praktiserende læge, speciallæge i psykiatri (privatpraktiserende, i hospitals- eller lokalpsykiatri) el.a. relevante

Nicole K. Rosenberg

slide4
I de 4 klinikker for Angst- og Tvangslidelsebehandles patienter med følgende ICD-10 diagnoser, hvis angstlidelsen er den primære lidelse
  • F40.0 Agorafobi
  • F40.1 Socialfobi
  • F41.0 Panikangst
  • F41.1 Generaliseret angst
  • F42 Obsessiv kompulsiv tilstand

Komorbiditet med andre angstlidelser og med depression accepteres, hvis angstlidelsen er den primære lidelse

Nicole K. Rosenberg

klinikkernes behandlingstilbud omfatter
Klinikkernes behandlingstilbud omfatter
  • Forsamtaler (2-3) mhp diagnosticering, vurdering og motivation for klinikkens tilbud
  • Primært kognitiv terapi i grupper á 6 personer 12 - 18 sessioner af 2 timers varighed 1 gang ugentligt
  • Ofte medikamentel behandling (SSRI)
  • Opfølgning over 6 mdr.

Nicole K. Rosenberg

klinikkernes vrige opgaver
Klinikkernes øvrige opgaver
  • Klinikkerne ved Århus Universitetshospital, Risskov er Kompetencecenter:
    • Undervisning og uddannelse
    • Forskning
    • Udvikling af koncepter
    • Konsulentvirksomhed
    • Praktikanter
    • Gæster
    • Supervision

Nicole K. Rosenberg

slide7
Panikangst og agorafobi

Nicole K. Rosenberg

panikangst
Panikangst
  • Tilbagevendende, pludseligt indsættende angstanfald
  • Dominerende fysiske symptomer: hjertebanken, svimmelhed, trykken i brystet, kvælningsfornemmelse, kvalme, maveuro, paræstesier, kulderystelse, hedetur
  • Dominerende psykiske symptomer: uvirkelighedsfølelse, dødsangst, angst for kontroltab, angst for at blive sindssyg
  • Mindst 4 anfald inden for 4 uger, mindst 4 symptomer pr anfald

Nicole K. Rosenberg

agorafobi
Agorafobi
  • Angst for og/eller undgåelse af at forlade hjemmet alene og opholde sig på steder med store menneskemængder, offentlige steder, supermarkeder, tog, busser (mindst 2)
  • Flere fysiske symptomer (mindst 2 og mindst 1 autonomt)
  • Betydelig gene af ovenstående
  • Med eller uden panikangst

Nicole K. Rosenberg

panikangst og agorafobi
Panikangst og agorafobi
  • Starter på behandling i debutår:
    • Panikangst: 33,6%
    • Agorafobi : 15,1%
  • Varighed inden behandlingskontakt hos øvrige (middelværdi):
    • Panikangst: 10 år
    • Agorafobi : 12 år

ESEMed, Europa

Nicole K. Rosenberg

typisk forl b
Typisk forløb
  • Første panikanfald (medikamentel behandling påbegyndes)
  • Læge opsøges
  • Flere anfald
  • Angst for angsten
  • Angst for steder/stimuli, der menes at fremprovokere angst
  • Angst for steder, hvor hjælp er svær at få
  • Agorafobi opstår
  • Ubehandlet: Tendens til kronisk forløb. Svensk us: for over 80% med panikangst

Nicole K. Rosenberg

karakteristika panikangst og agorafobi
Karakteristikapanikangst og agorafobi
  • Katastrofetanker om fysisk sygdom, om ikke at kunne få hjælp, om ikke at kunne klare sig selv
  • Forventningsangst, der kan være lige så plagsom som selve angsten. Leder ofte til
  • Undgåelse af steder med mange mennesker, soloaktiviteter, stimuli (kaffe, varme, sport, vrede)
  • Sikkerhedsadfærd (anvender ting og mennesker til at opnå tryghed, laver sikkerhedsforanstaltninger, fx estimering af afstand til sygehus

Nicole K. Rosenberg

karakteristika fortsat
Karakteristika (fortsat)
  • Vanskeligheder i personlige relationer. Der opstår ofte dependens, begrænsninger i aktiviteter med familie (rejser, pligter etc.), overdreven optagethed af fysisk sygdom, læge, sundhedsydelser
  • Vanskeligheder arbejdsmæssigt
  • Rammer almindelige hverdagsfunktioner
  • Lav livskvalitet: Demoralisering, selvusikkerhed, tristhed/depression, selvmord

Nicole K. Rosenberg

panikangst og agorafobi epidemiologi
Panikangst og agorafobi –epidemiologi
  • Panikangst 12 mdrs prævalens: 0,8 livstidsprævalens: 2,1
  • Agorafobi 12 mdrs prævalens: 0,4 livstidsprævalens: 0,9
  • Alder hvor 50% har haft debut: 22-24 år
  • Sværhedsgraden ”svær” : 40-45%
  • Flere kvinder end mænd

ESEMed, Europa

Nicole K. Rosenberg

slide15
Socialfobi

Nicole K. Rosenberg

socialfobi
Socialfobi
  • Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre og/eller
  • Undgåelse af sociale situationer
  • Angstsymptomer (mindst 2, heraf mindst 1 autonomt) samt
    • Rødmen
    • Frygt for at kaste op
    • Vandladnings- eller afføringstrang eller frygt for
  • Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd

Nicole K. Rosenberg

socialfobi epidemiologi
Socialfobi –epidemiologi
  • 12 mdrs prævalens: 1,2% livstidsprævalens: 2,4%
  • Alder hvor 50% har haft debut: 13 år
  • Sværhedsgraden ”svær”: 30%
  • Behandlingskontakt i debutår: 3,4%
  • Middelvarighed inden behand-

lingskontakt hos resten: 16 år

Nicole K. Rosenberg

Sundhedsstyrelsen

socialfobi karakteristika
Socialfobi karakteristika
  • Ofte meget tidlig debut
  • Generaliseret socialfobi vil sige global generthed – ofte medfødt/tidligt dannet
  • Specifik socialfobi vil sige generthed begrænset til særlige situationer – ofte opstået senere
  • Meget undgåelse
  • Meget sikkerhedsadfærd
  • Ensomhed

Nicole K. Rosenberg

socialfobiske situationer
Socialfobiske situationer
  • Samvær med en overskuelig gruppe mennesker
  • Præstationssituationer (eksamen, tale)
  • Uformelle situationer (hygge, kaffepause, middagsselskab)
  • Ved specifik socialfobi er ikke alle disse situationstyper ramt
  • Angsten er oftest tvedelt:
    • Angst for andres vurdering
    • Angst for synlige tegn på angst

Nicole K. Rosenberg

udvikling af socialfobi
Udvikling af socialfobi
  • Generel psykologisk og biologisk sårbarhed
  • Specifik psykologisk sårbarhed, fx oplevelser eller kultur i familien
  • Stressor
  • Første anfald: Alarm: ægte, falsk, indlært, ringe færdigheder
  • Nervøsitet og øget fokus på sig selv i sociale situationer
  • Social fobi

Nicole K. Rosenberg

slide21
Generaliseret angst

Nicole K. Rosenberg

generaliseret angst
Generaliseret angst
  • Mindst 6 måneders varighed
  • Bekymring og ængstelighed overfor almindelig dagligdags begivenheder
  • Mindst 4 angst-spændings symptomer, heraf mindst 1 autonomt
    • Autonome symptomer
    • Symptomer fra bryst og mave
    • Psykiske symptomer
    • Almene symptomer
    • Tensionssymptomer
    • Uspecifikke symptomer

Nicole K. Rosenberg

komorbiditet
Komorbiditet
  • Somatisk sygdom
    • Hjerte-karsygdomme
    • Endokrine sygdomme, gastrointestinale-, urogenitale-, CNS-, muskulære sygdomme
  • Andre angstlidelser
  • Depression
  • Misbrug

Angst kan være en del af symptombilledet ved alle psykiske lidelser

Nicole K. Rosenberg

depression
Depression
  • Mindst 2 ledsagesymptomer
    • Nedsat selvtillid eller selvfølelse
    • Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
    • Tanker om død eller selvmord
    • Tænke- eller koncentrationsbesvær
    • Agitation eller hæmning
    • Søvnforstyrrelser
    • Appetit- og vægtøgning

Nicole K. Rosenberg

depression angstlidelse
Depression/angstlidelse

Der er ofte angstsymptomer til stede ved depression. Derfor bør angstdiagnose ikke stilles, hvis den er debuteret sammen med depression eller kun forekommer under depressionsepisoder

Nicole K. Rosenberg

model
Model

Biologisk sårbarhed

+

h

Generel psykologisk sårbarhed

Ængstelse

+

Specifik psykologisk sårbarhed

+

Falsk alarm: Panikanfald

Stress

Specifikke angstlidelser

Nicole K. Rosenberg

generel psykologisk s rbarhed for ngstelse
Generel psykologisk sårbarhed for ængstelse
  • Fører ikke i sig selv til en angstlidelse
  • Der skal synergi med biologisk sårbarhed til, der tegner sig for 30 – 50%
  • Det psykologiske aspekt er uforudsigelighed, der fører til oplevelse af lav grad af kontrol
  • Tilsammen danner de generel sårbarhed

Nicole K. Rosenberg

personlighed
Personlighed
  • Neurotisk: Tyndhudet, ængstelig, irritabel, skyldfølende
  • Ekstrovert
  • Åben
  • Behagelig
  • Samvittighedsfuld

Nicole K. Rosenberg

slide29

Personlighedsdannelse (neuroticisme) med betydning for hjernen (CNS)

Tidlig udvikling Senere udvikling

Ukontrol-lerbare stimuli

Stimuli

Oplevet kontrol lav

Oplevet kontrol lav

Hæm-ning

Negativ affekt

Nicole K. Rosenberg

slide30

FARE

Supermarked

Bus

Andre mennesker

Nicole K. Rosenberg

slide31

Cortex

Hippocam-pus

High road

Sensorisk thalamus

Low road

Amygdala

Respons Respons

Stimulus

Nicole K. Rosenberg

ledoux 1996 teori om de to emotionelle hukommelsessystemer

AMYGDALA

SYSTEMET

HIPPOCAM-PUS-

SYSTEMET

LeDoux’ (1996) teori om de to emotionelle hukommelsessystemer

SITUATION DER VÆKKER ANGST

Implicit

emotionel hukommelse

(Betingning - adfærdsteori)

Eksplicit hukommelse for

emotionelle situationer

(Bevidst vurdering –

kognitiv teori)

Nicole K. Rosenberg

evidens for psykologiske behandlingsmetoder i
Evidens for psykologiske behandlingsmetoder I
  • Panikangst og agorafobi
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT) Ia
    • Eksponeringsterapi (v. agorafobi) II
  • Socialfobi
    • KAT Ia
    • Eksponeringsterapi Ia
  • Enkelfobi
    • Eksponeringsterapi Ia
    • Eksponering + opspænding ved II

blodfobi

  • Generaliseret angst
    • KAT Ia
    • Afspændingstræning III

Nicole K. Rosenberg

evidens for psykologiske behandlingsmetoder ii
Evidens for psykologiske behandlingsmetoder II
  • Obsessiv-kompulsiv tilstand
    • Eksponering og reaktionshindring Ia
    • KAT (med eksponering) Ia
  • Posttraumatisk belastningstilstand (PTSD)
    • Traumefokuseret KAT/eksponering Ia
    • EMDR (Eye Movement Ib

Desensitisation Training)

    • Psykologisk stress-kontrol Ib
    • KAT (uden traumefokusering) Ib
  • Umiddelbare traumereaktioner
    • Psykologisk debriefing forebygger ikke Ia

senere PTSD

    • KAT (ved svære symptomer) Ib

Nicole K. Rosenberg

evidensbaseret behandling jf sundhedsstyrelsens referenceprogram angstlidelser hos voksne 2007
Evidensbaseret behandlingjf. Sundhedsstyrelsens referenceprogram Angstlidelser hos voksne, 2007
  • For alle angsttilstande
    • Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
    • Antidepressiv medicin
    • En kombination af ovenstående
    • Behandlingsindsatsen bør iværksættes så hurtigt som muligt efter sygdomsdebut

Nicole K. Rosenberg

selvhj lpsprogrammer
Selvhjælpsprogrammer
  • Forskellige former for selvhjælpsterapi er virksomme, herunder computerprogrammer til KAT udviklet til behandling af specifikke angstlidelser (II), men der er ingen danske undersøgelser
  • Der foreligger en selvstændig KUMTV om computerbaseret psykoterapi ved angstlidelser og depression, der kan down loades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Nicole K. Rosenberg

forholdet mellem psykoterapeutisk og farmakologisk behandling
Forholdet mellem psykoterapeutisk og farmakologisk behandling
  • Baseret på primærstudier med følgende inklusionskriterier:
  • 1)voksne patienter (alder >/= 18 år)
  • 2)formel diagnose
  • 3)sammenligning af medicin, kognitiv adfærdsterapi eller kombination
  • 4)mindst 6 terapisessioner
  • 5)randomiseret (ikke et krav ved sekventiel kombination)
  • 6)gruppestørrelser >/=10
  • 7)offentliggjort 1980 eller senere
  • 8)engelsksproget rapport

Nicole K. Rosenberg

opsumering af evidens for forholdet mellem farmaka og psykoterapi
Opsumering af evidens for forholdet mellem farmaka og psykoterapi
  • KAT og medicin (SSRI) opnår omtrent tilsvarende virkning på kort sigt (måske lidt bedre virkning af KAT ved OCD og PTSD - II)
  • KAT opnår mere holdbar virkning end tidsbegrænset medicin (I-III)
  • Kombinationsbehandling opnår lidt bedre initialvirkning end KAT alene ved svære angsttilstande (OCD, agorafobi - II), men ikke bedre virkning på længere sigt (>/= et år) (II)
  • Kombinationsbehandling opnår måske dårligere langtidsvirkning end KAT alene (panikangst) (II)

Nicole K. Rosenberg

eksempler p anbefalinger alment for alle angsttilstande
Eksempler på anbefalinger (alment for alle angsttilstande)

Patienter med angstlidelser bør have tilbud om dokumenteret virksom behandling i form af antidepressiva, kognitiv adfærdsterapi (KAT) eller en kombination af disse metoder (A)

  • Der kan være fordele ved at tilbyde KAT som første behandling, da den har mere holdbar virkning end farmaka og er uden medicinbivirkninger (B)
  • Patienter bør så vidt muligt have mulighed for informeret valg mellem dokumenteret virksomme behandlingsmetoder (D)

Nicole K. Rosenberg

multicenterunders gelse af kognitiv adf rdsterapi kat og imipramin imi med 326 pt barlow et al 2000
Multicenterundersøgelse af kognitiv adfærdsterapi (KAT) og imipramin (IMI) med 326 pt. (Barlow et al., 2000)

Initial beh. Vedligeholdelse Opfølgning

KAT+IMI

KAT+PLA

11 sess.

6 sess.

KAT

200-300mg

Gradvis

aftrapning

IMI

Adm. samtaler

PLACEBO

3 mdr

9 mdr

15 mdr

Nicole K. Rosenberg

JAMA, 283: 2529-36

multicenterunders gelse af kognitiv terapi kt og imipramin imi med 326 pt barlow et al 2000
Multicenterundersøgelse af kognitiv terapi (KT) og imipramin (IMI) med 326 pt. (Barlow et al., 2000)

Respons: CGI</=2

Kognitiv terapi: 11 + 6

sessioners Panik Kontrol

Behandling

”Intention-to-treat-data”

Nicole K. Rosenberg

eksempler p anbefalinger kombinationsbehandling ved panikangst og agorafobi
Eksempler på anbefalinger (kombinationsbehandling ved panikangst og agorafobi)
  • Kombinationsbehandling bør ikke anvendes som første behandling ved panikangst med ingen eller lettere agorafobi (A)
  • Kombinationsbehandling kan anvendes ved svære tilfælde, særligt ved betydelig agorafobi (B) eller ved komorbid depression (C)
  • Patienter, der opnår mangelfuldt behandlingsresultat med KAT eller farmakologisk behandling udført ”lege artis”, bør have tilbud om (evt. sekventiel) kombinationsbehandling (B)
  • Agorafobiske patienter i farmakologisk behandling bør modtage instruktion i selvadministreret eksponering (C), og der kan udleveres supplerende selvhjælpsmateriale baseret på KAT-principper (D)

Nicole K. Rosenberg

slide44
Specialklinik behandling

Nicole K. Rosenberg

generelt om valg af behandling
Generelt om valg af behandling
  • Hvad er patientens ønske?
  • Hvilken behandling er tilgængelig?
  • Har patienten tidligere været i behandling med medicin el. KAT?
  • Hvilke erfaringer er der ud fra evt. tidligere behandlingsforsøg om effekt og bivirkninger?
  • Er der komorbiditet? – OBS DEPRESSION

Nicole K. Rosenberg

generelt om valg af behandling46
Generelt om valg af behandling
  • Effekten af antidepressiva og KAT er sammenlignelig, måske lidt bedre for KAT
  • 2/3-3/4 har effekt af antidepressiva
  • Sjælden symptomfrihed ved antidepressiva
  • Effekten af KAT er mere holdbar
  • Start med en af behandlingstyperne (som hovedregel)

Nicole K. Rosenberg

slide47
Medicinsk behandling

Nicole K. Rosenberg

psykofarmakologisk behandling af angstlidelser
Psykofarmakologisk behandling af angstlidelser
  • Relevante psykofarmakagrupper
    • Antidepressiva
    • Benzodiazepiner
    • Antipsykotika
    • Pregabalin (Lyrica)
    • Buspiron (Buspar)
    • Betablokkere (Propranolol)

Nicole K. Rosenberg

antidepressiva
Antidepressiva
  • Dokumenteret effekt ved alle angstlidelser undtagen enkelfobi
  • Typer
    • SSRI
    • SNRI
    • Tricykliske

Nicole K. Rosenberg

benzodiazepiner
Benzodiazepiner
  • Har formentlig initial effekt ved flere angstlidelser, men bør som hovedregel undgås på grund af risiko for afhængighed og tolerans samt kognitive bivirkninger
  • Bør kun anvendes kortvarigt (få uger)

Nicole K. Rosenberg

slide51
SSRI
  • Førstevalg ved medikamentel behandling af alle angstlidelser
  • Dosisøgning gradvist afhængig af bivirkninger og effekt
  • Behandlingsvarighed 6-12 måneder hvorefter vedligeholdelsesbehandling bør overvejes
  • Der er stor inter-individuel variation med hensyn til effekt og bivirkninger
  • NB! Husk altid at evaluere behandlingen

Nicole K. Rosenberg

psykofarmakologisk behandling af panikangst agorafobi
Psykofarmakologisk behandling af panikangst /agorafobi
  • Der er god evidens for effekt af antidepressiva
    • SSRI (bedst dokumentation for sertralin og paroxetin)
    • TCA (clomipramin og imipramin har effekt på niveau med SSRI)
  • Reducerer hyppighed og sværhedsgrad af panikanfald
  • Reducerer forventningsangst
  • Reducerer eventuelle komorbide depressive symptomer
  • Beskeden effekt på agorafobi

Nicole K. Rosenberg

psykofarmakologisk behandling af socialfobi
Psykofarmakologisk behandling af socialfobi
  • Der er god evidens for effekt af antidepressiva
    • SSRI (fluvoxamin, sertralin, paroxetin, escitalopram)
    • SNRI (venlafaxin)
  • Men også evidens for effekt af Pregabalin

Nicole K. Rosenberg

psykofarmakologisk behandling af generaliseret angst
Psykofarmakologisk behandling af generaliseret angst
  • Der er god evidens for effekt af især
    • SSRI (paroxetin, sertralin, escitalopram)
    • Venlafaxin
  • Men også effekt af
    • Pregabalin
    • Buspiron

Nicole K. Rosenberg

slide55
Psykoterapi

Nicole K. Rosenberg

symptombehandling
Symptombehandling
  • Hvorfor tager behandling af angst fat i angstsymptomerne?
  • Hvorfor er det ikke livshistorien, der er vigtigst?
  • Er symptombehandling ikke bare overfladisk?
  • Kommer symptomerne ikke igen med det samme?

Nicole K. Rosenberg

angstsituation og metoder
Angstsituation og metoder

Psykoedukation

Omstrukturering

Situation

Katastrofetanke

Respons-hindring

Sikkerheds-adfærd

Angst

Undgåelse

Eksponring

Nicole K. Rosenberg

de fire vigtigste metoder i kognitiv angstbehandling
De fire vigtigste metoder i kognitiv angstbehandling
  • Psykoedukation
  • Analyse/omstrukturering og andre angstkontrolmetoder
  • Eksponering
  • Responshindring

Nicole K. Rosenberg

slide59
Psykoedukation
  • Analyse/omstrukturering (angstkontrolmetoder)
  • Eksponering
  • Responshindring

Om angstlidelsen

Om kognitive metoder

Vigtigt, da patientens teori om egen angst ofte er forvrænget

Vigtigt, da metoderne ellers er uforståelige

Nicole K. Rosenberg

psykoedukation
Psykoedukation
  • Rationalet i kognitiv terapi
  • Diagnoser
  • Symptomer
  • Normalisering af angstreaktioner
  • Årsager til angst
  • Modeller

Nicole K. Rosenberg

slide61

1.

2.

3.

ANGST

SELV

SELV

ANGST

SELV

Nicole K. Rosenberg

slide62
Psykoedukation
  • Analyse/omstrukturering (angstkontrolmetoder)
  • Eksponering
  • Responshindring

Patienten lærer at adskille elementer i en angstvoldende situation, at identificere negativ automatisk tænkning og at ændre denne

Patienten lærer at tro på at han kan udholde angsten

Patienten får sin ny viden om angst ind under huden

Nicole K. Rosenberg

omstrukturering af katastrofet nkning
Omstrukturering af katastrofetænkning
  • Alternative tanker skal være alternative for patienten; skal nedsætte angst og dermed undgåelse og sikkerhedsadfærd
  • Omstrukturering
    • kan være objektiv viden
    • kan være erfaring (jeg plejer ikke at besvime)
    • kan være enhver anden modifikation af katastrofetænkningen
    • kan være selvinstruktion

Nicole K. Rosenberg

analyse og omstrukturering
Analyse og omstrukturering

Nicole K. Rosenberg

analyse og omstrukturering65
Analyse og omstrukturering

Nicole K. Rosenberg

slide66
Psykoedukation
  • Analyse/omstrukturering (angstkontrolmetoder)
  • Eksponering
  • Responshindring

Patienten udsætter sig for det han plejer at undgå pga angst

Patienten kombinerer udsættelsen med de angstdæmpende metoder

Der er flere rationaler bag eksponering

Eksponering er behandlingens omdrejningspunkt

Nicole K. Rosenberg

eksponering
Eksponering
  • Skal vække angst eller trang til tvang
  • Skal være meningsfuld
  • Skal gennemføres hyppigt
  • Skal opleves som en villet indsats
  • Skal føre til ændring af katastrofetænkning
  • Skal ikke udøves med skjult undgåelse eller sikkerhedsadfærd

Nicole K. Rosenberg

gradueret eksponering
Gradueret eksponering

Mål: Kunne gå på indkøb alene i supermarked

Aktuel angst: 9 Aktuel undgåelse: 10

  • Trin: Gå i Netto formiddag, købe en vare
  • Trin: Gå i Kvickly formiddag, 3 varer
  • Trin: Gå i Netto eftermiddag, købe 5 varer
  • Trin: Gå i Kvickly, 10 varer, lille kø

Nicole K. Rosenberg

interoceptiv eksponering
Interoceptiv eksponering

Eksponering for kropslige reaktioner:

Symptom: Øvelse:

Svimmelhed Snurre rundt

Åndenød Trække vejret gennem sugerør

Uvirkelighedsforn. Stirre på neonlys

Hjertebanken Løbe på stedet, sjippe

Fleste symptomer Hyperventilere

Nicole K. Rosenberg

interoceptiv eksponering70
Interoceptiv eksponering

Typiske katastrofetanker:

Symptom: Tanker:

Svimmelhed Jeg besvimer

Åndenød Jeg bliver kvalt

Uvirkelighedsforn. Jeg bliver sindssyg

Hjertebanken Der er noget galt med mit hjerte - jeg dør

Nicole K. Rosenberg

eksponeringens virkem der
Eksponeringens virkemåder
  • 1. Habituering (fysiologisk reaktion ved ubetinget/medfødt frygt – bruges også alment om passiv angstreduktion, dvs. også om 2 og 3 (”decay”))
  • 2. Udslukning (klassisk betingningsteori)
  • 3. Emotionel processering/bearbejdning, en passiv, associativ ændring af emotionelle strukturer på flere niveauer (Foa & Kozak’s (1986) bioinformationsteori)
  • 4. Som et bidrag til øget selv-kompetence (”self-efficacy”) (Bandura, 1977) eller oplevelse af kontrol (Barlow, 1988)
  • 5. Som et ”adfærdseksperiment”, der skal afkræfte bevidste katastrofetanker (Beck & Emery, 1985)

Nicole K. Rosenberg

slide72
Psykoedukation
  • Analyse/omstrukturering (angstkontrolmetoder)
  • Eksponering
  • Responshindring

Patienten bliver opmærksom på handlinger, der opleves som om de giver sikkerhed, men som fastholder katastrofetanker og angstfremmende adfærd og

lærer at eksponere uden disse

Øger selvtillid, mindsker angst

Nicole K. Rosenberg

ubehag
Ubehag
  • Såvel eksponering som responshindring giver fysisk/psykisk ubehag
  • Pt i angstbehandling forberedes på ubehag (som ved rygeophør)
  • Evt. rettes behandlingstiltag mod dette ubehag, der kan være anspændthed, søvnbesvær, bekymring, trøstespisning m.m.
  • I den forbindelse er tilbagefald og tilbagefaldsplan relevant

Nicole K. Rosenberg

leveregler og strategier
Leveregler og strategier
  • Jeg må aldrig sige fra
  • Jeg bør altid have fuld kontrol over mig selv
  • Jeg bør klare alting selv
  • Påtager sig alle opgaver
  • Viser ikke andre, hvordan man har det
  • Søger ikke hjælp

Nicole K. Rosenberg

vrige vigtige metoder i angst og tvangsbehandling
Øvrige vigtige metoder i angst- og tvangsbehandling
  • Problemliste
  • Bearbejdning af basale antagelser og skemata
  • Bearbejdning af forvrængning
  • Bearbejdning af OCD-logik
  • Færdighedstræning

Nicole K. Rosenberg

problemliste
Problemliste

Nicole K. Rosenberg

slide77

Fig.1

Stepped care model. På hvert trin er der et formål, bestemte slags tiltag og aktører. Pilen illustrer at pt ofte går fra lavere til højere trin

adf rdens betydning
Adfærdens betydning
  • Adfærdsterapi påvirker automatiske processeringsniveauer
  • Jf. Bandura (1977) kan adfærd også antages at være den mest effektive måde at påvirke bevidste kognitioner på (Ad modum: ”Jeg ved jeg kan klare det, for jeg har gjort det før”)

Nicole K. Rosenberg