1 / 12

Dansk økonomi under besættelsen 1940-45

Dansk økonomi under besættelsen 1940-45. Bemærk nogle paralleller til situationen under WWI: 1 . Varemangel på grund af indskrænkning i handel og produktion, jf. dansk økonomis åbenhed og afhængighed af importerede inputs

haviva-ross
Download Presentation

Dansk økonomi under besættelsen 1940-45

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Dansk økonomi under besættelsen 1940-45 • Bemærk nogle paralleller til situationen under WWI: • 1. Varemangel på grund af indskrænkning i handel og produktion, jf. dansk økonomis åbenhed og afhængighed af importerede inputs • Endnu mere under besættelsen, da udenrigshandel næsten kun med Tyskland (80 pct. af både eks- og import)

  2. 2. En kraftig udvidelse af pengemængden – nu pga. tyskernes træk på Nationalbanken • Til at betale for de tyske troppers ophold i Danmark + veje og anden infrastruktur (Værnemagtskontoen) • Og til at betale for eksport af danske varer til Tyskland (clearingkontoen) • (Modydelserne i form af energi og råvarer mv. var små)

  3. 3. Forsyningspolitik for at afbøde de værste følger af mangelsituationen • Men nu også tovtrækkeri med besættelsesmagten om ressourcer, herunder arbejdskraft til Tyskland • Og nu i en alvorligere og mere langvarig mangelsituation også opmuntring til erstatningsproduktion

  4. Men der var også noget nyt… • En mere effektiv indsats mod følgerne af likvididtets-udvidelsen, vha. • Kassereservekrav til banker • Nationalbankens og især statens salg af papirer til opsugning af ledige penge • Bemærk især et pengeopsugende overskud på statens driftsbudget vedtages 1943. Dvs. nu fraviges kravet om balance.

  5. Krigens økonomiske facit for danskerne • Bemærk forskellige målemetoder • Fald i varer og tjenester til rådighed, fald i kalorieforbrug, mistet potentiel vækst: i 1945 var BNP det samme som i 1936 • Et særligt problem var et stigende antal husvilde familier • Bemærk dog at dette var en følge af huslejestoppet

  6. Den økonomiske genopbygning 1945-50 • Det fortsatte problem med overskudslikviditet, se S.Aa. Hansen s. 107, tabel XV.1. • Søges bekæmpet ved fastholdt stram finanspolitik, bl.a. engangsskat på formuestigning 1939-1945 • Desuden en pengeombytning i juli 1945. Bemærk motiver • Problemet løst o. 1949 pga. vækst i transaktionsbehovet

  7. Langsom deregulering • Forskellige grupper havde motiver for at trække dereguleringen ud • De professionelle økonomer ind i debatten • En (måske overdreven) tro på virkningen af planlægning og samordning af den økonomiske politik • En noget overdreven tro på finanspolitikkens effektivitet

  8. Specielt genopbygningen af de internationale handelsforbindelser • Nu var UK igen den vigtigste handelspartner • Konflikt om £-kursen. Hvilke interesser? • Konflikt om prisen på landbrugsvarer (der forhandles centralt)

  9. Forholdet var karakteristisk for de problemer der tyngede europæisk økonomi • Da valutaerne ikke var indbyrdes konvertible (dvs. ikke frit kunne omveksles) • Måtte man balancere handelen i de bilaterale aftaler • Værst var den manglende konvertibilitet med $. • Alle ønskede $ til brug for genopbygningen, men få havde noget at sælge til USA • Og lånemarkederne fungerede ikke…

  10. Marshall-programmet som løsning • Dels en direkte gavehjælp i $, der muliggør import fra USA – det mest leveringsdygtige marked i maskiner, energi og andre råvarer • Dels, meget vigtigt, fulgte med organisationen OEEC et krav til modtagerlandene om at genskabe deres indbyrdes arbejdsdeling

  11. De konkrete elementer • Den europæiske Betalingsunion EPU (1950-58) leder overgangen fra bilateral til multilateral handel. • Konvertibilitet genskabt i 1958 incl. senere på året med $ • Samarbejdsorganisationen OEEC (nutidens OECD) leder fra 1950 fjernelsen af de bilaterale aftaler og de kvantitative importreguleringer • Bemærk betydningen af ligelighed og gensidighed i processen, ingen free-riding

  12. Danmark under Marshall-programmet • Forholdsvis stor gavehjælp pr. indbygger 1948-53 • Nok til at dække underskuddet på vare- og tjenestebalancen i nogle år • Diskussion om, hvor godt den før så beskyttede danske industri klarede sig under liberaliseringen. Nu stærkere konkurrence men samtidig et europæisk opsving

More Related