slide1 l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik PowerPoint Presentation
Download Presentation
Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 53

Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik - PowerPoint PPT Presentation


  • 305 Views
  • Uploaded on

Foreningen af Lærere i Samfundsfag: Generalforsamlingskursus 29. oktober, Vejle Center Hotel . Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik. Kjeld Møller Pedersen Institut for sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk. Hvad er sundhedsøkonomi?. Det sundhedsøkonomer laver.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik' - said


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
slide1

Foreningen af Lærere i Samfundsfag: Generalforsamlingskursus

29. oktober, Vejle Center Hotel

Sundhedsøkonomi og sundhedspolitik

Kjeld Møller Pedersen

Institut for sundhedstjenesteforskning

Syddansk Universitet

kmp@sam.sdu.dk

slide2

Hvad er sundhedsøkonomi?

Det sundhedsøkonomer laver

slide3

En standard-definition

Health economics is a sub-discipline that has evolved out of its parent discipline (economics) in an uneven manner. Hence, health economics is the application of theoretical or empirical economic analysis of health or health care using standard or specifically developed techniques from economics.

Kilde: Evaluation of Swedish Health Economics, 2006

slide4

B

A

WHAT INFLUENCES HEALTH? (OTHER THAN HEALTH CARE)

Occupational hazards; consumption patterns; income, etc

WHAT IS HEALTH? WHAT IS ITS VALUE?

Perceived attributes of health; health status indexes; QALY, utility scaling, value of life; discrete choice models

E

C

F

DEMAND FOR HEALTH [CARE]

Influences of A + B on health care seeking behaviour; barriers to access (price, time, psychological, formal); agency relationship; need

ECONOMIC EVALUATION

Cost effectiveness, cost utility analysis and cost benefit analysis of alternative ways of delivering care (e.g. choice of mode, place, timing or amount) at all phases (detection, diagnosis, treatment, after care, etc)

MARKET EQUILIBRIUM

Money prices; time prices; waiting lists and non-price rationing; systems as equilibrating mechanisms and their differential effects

D

SUPPLY OF HEALTH CARE

Costs of production; alternative production techniques; input substitution: manpower, equipment, drugs, etc; economies of scale; remuneration methods and incentives

H

PLANNING, BUDGETING & MONITORING MECHANISMS

the interplay of budgeting; manpower allocations; norms; regulation, etc, and the incentive structures they generate

G

EVALUATION AT WHOLE SYSTEM LEVEL

Comparison of performance; equity and allocative efficiency criteria (inter-regional and international)

slide5

De økonomiske hovedkilder ...

  • Mikroøkonomi
      • Fordelings-regler(’hvad er den bedste ressourcefordeling’)
      • og metoder til at fremme en bedre ressourcefordeling,
      • fx incitamenter –selv på et område, hvor prismekanismen
      • er helt eller delvist ude af kraft
      • Problemstillinger ved asymmetrisk information
        • Såkaldte principal-agent-modeller
          • Agenten, fx en læge, ved mere end principalen, fx
          • en patient
  • Velfærdsøkonomi: hvornår og under hvilke betingelser fører
  • en perfekt markedsøkonomi til det ’bedste resultat’ (pareto-optimum),
  • og hvornår er der markedssvigt (’market failure’)
    • Bruges ofte til (unuanceret) at undersøge, hvornår offentlig
    • intervention, finansiering og/eller produktion kan ’begrundes’
    • Meget abstrakt – men danner (paradoksalt) alligevel grundlag for
    • mange reformforslag
slide6

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

- Især epidemiologi

Sundhedsøkonomi

Naturvidenskab

(matematik/stat.)

Sundhedstjeneste-

forskning, bl.a.

organisatoriske

aspekter

Sundhedsøkonomi

slide7

Har allerede udviklet delspecialiseringer:

Lægemiddeløkonomi/farmakoøkonomi

  • (økonomiske) konsekvenser af generisk substitution, parallel import
  • Virkningen af (øget) priskonkurrence
  • Virkning af (ændrede) medicintilskud
  • Økonomisk evaluering (omkostning-effekt, omkostning-nytte-analyse)
  • Virkningen af ændringer i patentlove, fx patenters løbetid
  • Licitationer
  • Policy
  • Brug af analyser ved politisk eller administrativ beslutningstagen
  • tilskud til lægemidler
  • ændringer af regler for generisk substitution, parallel import m.m.
slide9

Fokus-punkter for sundhedspolitik

  • Policy-relevans
    • Beslutningsrelevans
      • Faglighed
        • Men hverken ’esoterisk’ eller med
        • overdreven respekt for ’tradition’
          • Er en traditionel velfærdsøk. tilgang særlig relevant?
      • Forståelse af/for beslutningsprocesser
        • (delvist) en forudsætning for et (mere)
        • relevant beslutningsgrundlag
  • Sundhedsøkonomi spiller en vigtig – men langt fra
  • enerådende rolle
    • Generel økonomisk tilgang
    • (i min version) økonomi-kritisk brug af (sundheds)økonomi)
  • 3. Tilgangen er måske snarere ’sundhedstjenesteforskning’
slide10

Hvad er sundhedspolitik?

Sundhedspolitisk analyseog vurdering består

i ud fra givne mål at gennemføre faglige analyser

af forventede virkninger af et indgreb eller en ændring

baseret på relevante alternativer, og omfatter ligeledes

forståelse og analyse af beslutningsprocessen,

der fører frem til en konkret beslutning

samt implementeringsovervejelser

slide11

Uddybning

  • ”Der findes en omfattende litteratur med overskriften ’health policy’, som kan oversættes både som sundhedspolitik og som sundhedspolitisk analyse.
  • Der er typisk tale om faglige analyser, fx. sundhedsøkonomiske, politologiske, organisatoriske eller lægefaglige/epidemiologiske, hvor man med et konkret fagligt udgangspunkt underkaster et aktuelt emne en analyse baseret på fagets traditioner og dermed indirekte sætter lighedstegn mellem faglig analyse og sundhedspolitik.”
  • Dette er ikke sundhedspolitik i min forståelse!
  • udgangspunktet er mere eller mindre aktuelt problemkompleks – ikke den faglige disciplin
    • derfor er der undertiden/ofte behov for en flerfaglig tilgang – og ofte skal
    • analytikerne kunne håndtere mere end ’moderdisciplinen’
      • mærkeligt hvis et problem falder sammen med en (sub)disciplin
  • ”man skal ikke lade af­grænsningen af, hvad der forstås ved sundhedspolitik, være dikteret af faglige konventioner og grænsedragninger, men af genstandsområdet for sundhedspolitik, nemlig tiltag og ændringer i sundhedsvæsenet.”
  • målet er at bidrage til løsning/analyse af konkret forekommende problemer
slide12

Two sets of important distinctions for

health policy as a discipline

I. Orientation of the analysis

Ex ante

Ex post

Time

2. Study of decision processes

and substantial/professional

arguments used in the

analysis

Point of

decision

1. Analysis and evaluation:

essentially a kind of

prediction exercise based

on professional analysis

(theory & evidence)

II. Form of analysis

  • 1. Normative
  • 2. Prescriptive
  • Positive
  • (descriptive)

analysis

slide13

Beslutningsmodeller

”… rational models tend to be simple and elegant with precise predictions, while behavioral models tend to be complicated and messy, with much vaguer predictions. But, look at it this way. Would you rather be elegant and precisely wrong, or messy and vaguely right?

Richard Thaler 1992

  • Sundhedspolitiske analyser forudsætter
  • en beslutningsmodel
  • ikke en forsimplet normativ model
    • så risikerer man at lave noget irrelevant
  • en beslutningsmodel skal indfange relevante aspekter
  • af den virkelige verdens beslutningsprocesser
  • skal have værdi både i ex ante og ex post orienteret analyse
slide14

Den (perfekte) rationelle model

primært ex ante

Primært ex post,

beskrivende

modeller

  • H. Simon:
  • kognitive
  • begrænsninger
  • satisfiering

Satisfierings-

modellen

Muddling through (Lindblom)

(inkremental beslutningstagen)

  • + Kahneman,
  • Tversky m. fl.:
  • kritikken af
  • forventet nytte-
  • teori
    • prospekt-teori
    • framing
  • + beslutnings-
  • omstændigheder
    • individ vs.
    • gruppe
    • Fechners lov

Mixed scanning (Etzioni)

Garbage can (Cohen, March, Olsen)

(skraldespandsmodellen:

’anarkistisk beslutningstagen’)

Appropriateness-modellen

(J. March)

Den begrænsede

rationelle model

  • + elementer fra
  • politisk beslut-
  • ningstagen:
  • beslutnings-
  • forhandlinger
  • flere aktører
  • strategi
  • kompromis

Den udvidede

begrænset

rationelle model

slide15

Genstandsfeltet

Man kan derfor hensigtsmæssigt afgrænse det

Sundhedspolitiske genstandsfelt til, hvad der

normalt opfattes som diagnosticerende, behandlende

(incl. pleje og genoptræning), forebyggende og

sundhedsfremmende aktiviteter, såvel de konkrete

aktiviteter som udformning af politikker omkring

organisering og styring på de pågældende områder.

slide16

Sundhedsøkonomi i Danmark

  • Internationalt går sundhedsøkonomi tilbage til 1960’erne
    • Klassiker: Kenneth Arrow: Uncertainty and t
    • thehe welfare economics of medical care.
    • American Economic Review, 1963, 53:941-73
  • Sundhedsøkonomi i Danmark etableret medio 1970erne
    • licentiatafhandling af Finn Kamper-Jørgensen
    • undervisning og forskning ved Odense Universitet
slide17

Sundhedsøkonomi i Danmark

  • Hovedcenter: Syddansk Universitet, forskning, undervisning
    • Enheden for sundhedsøkonomi under Institut for Sundhedstj. forsk.
      • 10 VIPer, heraf 5,5 professorer, og 8 ph.d-studerende
      • Især anvendelsesorienteret sigte
      • www.healtheconomics.dk
    • CAST: Center for anvendte sundhedstjenestforskning & tek.vurd.
      • 10 ansatte (1 prof., 8 ’konsulenter’)
      • www.sdu.dk/cast
  • Københavns Universitet, forskning og et enkelt kursusforløb
    • Ikke dedikerede heltidsforskere i sundhedsøkonomi, men 2 har det,
    • som har det som aktiv del af deres forskning
  • Århus Universitet: 1heltidsforskere
  • 4. DSI Institut for Sundhedsvæsen, konsulent og udredning
    • 5-6 specialiserede medarbejder
  • Konsulentfirmaer
    • Økonomiske evaluering for medicinalindustrien
slide19

Publikationsformer

  • To hoveddatabaser
  • pubmed (www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed) – tilgængelig for alle
  • econlit – ’ren’ økonomi-database, adgang via universitetsbibliotektet
slide20

Publikationseksempler

Kim Wittrup-Jensen; Jørgen Lauridsen; Claire Gudex; Kjeld Møller Pedersen

Generation of a Danish TTO value set for EQ‐5D health states

Scandinavian Journal of Public Health 2009; 37: 459–466

Andersen Christian K., Vass Mikkel, Lauridsen Jørgen T. og Avlund Kirsten. Cost effectiveness of preventive home visit to the elderly:

Economic evaluation alongside randomized controlled study.The European Journal of Health Economics. 2006, 10.238-246

Bech Mickael, Christiansen Terkel og Gyrd-Hansen Dorte. Handling Value Added Tax (VAT) in Economic Evaluations:

Should Prices Include VAT.Applied Health Economics and Health Policy. 2006, 5(4). 209-213

Bech Mickael, Lauridsen Jørgen T. og Pedersen Kjeld M. Giver øget brug af takstsyring i sygehusvæsenet højere produktivitet?Nationaløkonomisk Tidsskrift. 2006, 144.326-342

Henrik W. Bendix,  Annemette Digmann,  Per Jørgensen,  Kjeld Møller PedersenHospitalsledelse: Organisatorisk fænomen og faglig disciplinBørsens Forlag, 364 sider

Jørgen Lauridsen og Kjeld Møller Pedersen (red)

Sundhedsøkonomi: fra teori til praksis

DJØFs Forlag, 2009

Kjeld Møller PedersenManglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet og hvordan man kan

tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft; Health Economics Paper 2008:2

slide21

En række dedikerede

sundhedsøkonomiske tidsskrifter I

Fra 1999. Relativ bred,

få teoretiske artikler,

en del økonomiske

evalueringer

Fra 1991 bredt orienteret,

teori (relativt lidt ’ren’

teori) og anvendelser, bl.a.

En del om QALYer og

økonomisk evaluering

Det ældste, 1983,

relativt teoretisk

Orienteret. Høj

international ranking

slide22

En række dedikerede sundhedsøkonomiske tidsskrifter II

Fra 2000. Solid

blanding af teori og

empiri

Fra 1983. Men slår først

Rigtigt igennem medio/

ultimo 1990 Dedikeret til

økonomiske evaluering af

lægemidler. Relativt

anvendelsesorienteret

Fra 1997. Altovervejende rettet

mod lægemiddelområdet. Udgiver:

The International Society

for Pharmacoeconomics and

Outcomes Research (ISPOR)

slide23

Andre tidsskrifter

  • 1. Mange medicinske tidsskrifter publicerer økonomiske evalueringer
    • BMJ, JAMA, New Eng. J. Med osv.
    • Kun anvendelser, ingen teori
  • Bredere sundhedspolitiske/helsetjenesteforskning tidsskrifter
    • Health Policy – and – Social Science and Medicine, Medical Care
    • Health Affairs, Health Services Research

Meget US-orienterede

slide26

Eksempler

Sundhedsøkonomiske analyser/

sundhedspolitisk analyse

slide27

Sundhedsvæsenet

2

.

1.

Patienter

Tandlæger

Befolkning

a

f

Praktiserende

p

y

Læger

o

s

t

i

e

henvisning

o

k

t

Sygehuse

e

e

frivilligt

forsikrings-

marked

r

r.

3. Finansiel

trediepart

  • Hvorfor en trediepart?
  • usikkerhed (om at blive ramt af sygdom)
    • aktuarisk forsikring
    • men mange kan i reali-
    • teten ikke forsikre sig,
    • fx. AIDS, blødere, kronikere
  • derfor behov for (et betydeligt om-
  • fang af) kollektiv finansiering
  • (værdidom) om omfordeling
  • af den økonomiske byrde ved sygdom

Non-profit, fx.

sygekasser, eller

offentlige ord-

ninger

Aktuarisk

forsikring

skat eller

kontingent

slide28

3 parter (1-3) & 3 økonomiske mekanismer (A-C)

2.Sundhedsvæsenet

egen-

betaling

1.Patienter

Tandlæger

A.

Befolkning

Praktiserende

Læger

a

f

p

y

s

o

t

i

e

o

k

t

3.

Finansierings-

system

Sygehuse

e

e

r

r.

B.

  • budget eller konrakt
  • aktivitets-baseret
  • afregning, fx. per
  • sengedag og DRG
  • ydelses-baseret
  • afregning
  • per capita afregning

Offentligt

afregnings-

system

Non-profit

Sygekasser

For-profit

forsikring

C.

finansierings-

system

a-giver/

tager bi-

drag

indkomst-

skatter-

ejendoms-

skatter

præmier

slide29

Finansieringssystemet medfører politisk inddragelse

2.

egen-

betaling

1. Patienter

Tandlæger

A.

Befolkning

a

f

Praktiserende

Læger

p

y

o

s

DET POLITISKE

SYSTEM

t

i

e

o

3.

k

t

Finansierings-

system

Sygehuse

e

e

Politisk-

admini-

strative

system

r

r.

Offentligt

afregnings-

system

B.

Non-profit

Sygekasser

For-profit

forsikring

C.

finansierings-

system

a-giver/

tager bi-

drag

præ-

mier

indkomst-

skatter-

ejendoms-

skatter

slide30

REFORM-STRATEGIER

A.

1. Patienter

egen-

betaling

2. Sundhedsvæsenet

  • Efterspørgsels-strategi:
  • egenbetaling
  • friere valg
  • ændret bidragsformer
  • for finansiering
  • ‘universalisme’: alle omfattes
  • af fællesskabsfinansiering
  • Udbuds-strategi:
  • ‘køber-sælger’
    • interne markeder
  • sammenligningskonkurrence
  • hospitaler som selvejende institutioner
  • praksis-budgetter/medicin budgetter
  • udlicitering
  • aktivitets-bestemt afregning til sygehusene

Praktiserende

Læger

3.

Finansierings-

system

B.

Offentligt

afregnings-

system

Non-profit

sygekasser

For-profit

forsikring

C.

finansierings-

system

B I D R A G S Y D E R E

slide31

Hvorfor reformer

  • 1. Teknisk inefficiens (= manglende produktivitet)
  • i offentlige sundhedsvæsener (ofte underforstået, at
  • det skyldes, at det er ’offentligt’)
  • Bedre styring af væksten i sundhedsudgifterne
  • Øget ’responsivitet’ over for patienterne (’forbrugerne’)
  • Øget lighed (geografisk, adgang, kvalitet ….)
slide32

Løsningsmodeller

  • ’mere konkurrence’ (i uspecifik forstand – interne markeder
  • er det mest konkrete eksempel)
    • (for) simpel økonom-tænkning
      • Kan få fornemmelse af konkurrence som ’mål’ – ikke middel
    • Få overvejelser om hvilke former for konkurrence
      • Priskonkurrence (som der ofte implicit tænkes på og som
      • økonomer er opdraget med)
      • Kvalitetskonkurrence (som der findes modeller for, men som
      • få økonomer kender)
      • Sammenligningskonkurrence (’yard-stick-konkurrence’)
    • Dårligt udviklet rationale, fx er teorien bag interne markeder
    • konstrueret ex post.
  • Organisatoriske reformer med vægt på ændring af styring og
  • incitamenter
  • 3. Strukturelle reformer /opgaveflytning/ændrede fiscale relationer
slide33

To hovedstrategier

  • ”quasi-markeder/interne markeder”: UK/England
  • ”firmatisering” af sygehuse
slide34

Finansiering

Offenligt (skatter eller

obligatorisk social forsikring)

100%

(’gratis’

for bruger)

Ledelse

& ejer-

skab

100%

privat

100%

offentligt

100%

Privat

(forsikring og/eller brugerbetaling)

slide35

Fire hovedmuligheder

Finansiering

Offentligt (skatter eller

obligatorisk social forsikring)

100%

(’gratis’ for bruger)

1. (regulerede)

Blandings-systemer,

som de fleste steder

i verden (’Beveridge’

eller ’Bismarck’)

2. ’rent socialistisk system’,

(måske som i Cuba)

Det sandsynlige

bevægelsesfelt

(lidt nedad og til venstre)

Ledelse

& ejer-

skab

100%

privat

100%

offentligt

4.’Ulogisk’ – findes

ingen steder

3. Et traditionelt

forbruger marked.

Sådan et sundheds-

væsen findes ingen

steder i verden

100%

Privat

(forsikring og/eller brugerbetaling)

slide36

Finansiering

Offenligt (skatter eller

obligatorisk social forsikring)

100%

(’gratis’

for bruger)

Hospitaler

Børnetandpl.

Kom. brand/-

ambulancevæs.

Almen praksis

Foreningsejede hospitaler,

udliciterede funktioner

(fx rengøring, vaskeri, mad)

Privat-off.

Virksomheder.

Bl.a. catering,

vaskeri

Tandpleje,

Psykisk

handikappede

& ældre

Falck/taxa

Liggende/siddende

Pt. transport

ca. 70%

Ca. ?? %

Ledelse

& ejer-

skab

Apoteker

ca. 50%

100%

offentligt

100%

privat

60-70%

Privat-

hospitaler

’Offentlig-privat er

relative begreber.

OG det vigtigste er

måske fællesskabs-

finansieringen ?

Ca.. 80%

Voksen

tand-

pleje

100%

Privat

(forsikring og/eller brugerbetaling)

slide37

Køber-sælger-opdeling kræver en ændring af finansieringssystemet

og politisk adm. organisation

A.

2.

egen-

betaling

Sundhedsvæsen

1. Patienter

markedet

for udlici-

terings-

ydelser

Praktiserende

Læger

-evt. fundholders

Befolkning

Kvasi-marked

(internt marked)

Selvejende

Sygehuse

Køberorganisation

3.

B.

Afholde licitation

afregnings-

system

Afregningsform vil afhænge

af den kontrakt, der indgås

med vinderen af licitationen

Udbudsbetingelser

Opfølgning

C.

  • Finansierende part
    • Økonomisk ramme

finansierings-

system

slide38

Quasi-markeder (= interne markeder)

(Thatcher/Major rationale for reform)

Nogle betingelser:

slide39

Mulig alternativ organisationsform for sygehuse

  • 1. ‘Selvstændige sygehuse m. egne bestyrelser’
    • med eller uden regioner
    • frivilligt eller tvungen samarbejde/arbejdsdeling
      • med eller uden regions/landsplanlægning
    • afklaring af samarbejde med praktiserende læger og kommuner,
      • fx. den økonomiske relation mellem sygehus og praksis
      • omkring laboratorieprøver
slide41

To af reformens nyskabelser

Kommunerne

  • En (dybest set) mindre
  • flytning af sundheds-
  • opgaver fra amt til
  • kommuner
  • Ansvar for borgerrettet forebyggelse
  • Medansvar for patientrettet forebyg.
  • Genoptræning
  • Misbrugsområdet
  • Socialpsykiatri
  • En markant omlægning
  • af finansieringen af
  • sundhedsvæsenet
  • = bl.a. kommunal med-
  • finansiering

+

Mange (ubegrundede) forventninger til en

øget kommunal indsats på sundhedsområdet

slide42

STATEN

Sundhedsbidrag – 8%

Udskrevet på det kommunale udskrivningsgrundlag

1.

Op til 5%

Statslig aktivitetspulje

Bloktilskud

2.

Baseret på

objektive

udgiftsbehov

a la ’Løkke-puljen’)

20% – 80%

??

KOMMUNERNE

REGIONERNE

grundbidrag

Afregningsmekanisme

(blanding af basisbudget

og DRG-afregning & sygesikring)

Kommunal betaling, fx.

pr. indlæggelse & konsultation.

3.

Kommunal

medfinansiering

Sygehusene

Praksissektoren

slide43

Begrundelse for kommunal

medfinansiering i forligsteksten

  • Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet får kommunerne en yderligere tilskyndelsetil at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.
  • De kommuner, der via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats nedsætter behovet for sygehusbehandling, belønnes ved, at de skal betale mindre til borgernes sygehusindlæggelser. Borgerne får gavn af, at flere behov meningsfyldt kan opfyldes i nærmiljøet – tæt på eget hjem og egen læge.
  • p. 37-38, ’forligsaftalen’
slide45

Forudsagde at de

ventede virkninger

ikke ville indfinde sig

slide46

Centrale antagelser bag kommunal medfinansiering

  • Reduceret forbrug af
  • sygehusindlæggelser
  • benyttelse af sygehus
  • ambulatorier
  • reduceret forbrug af
  • almen praksis
  • reduceret forbrug af
  • speciallægepraksis
  • reduceret forbrug af
  • øvrige ydere i Sygesikringen

Hvis øget kommunal

indsats på

sundhedsområdet

(kort- mellemlang

og -lang sigt)

Antagelse 1:

Der eksisterer

betydelige,

uudnyttede

substitutions-

muligheder

Antagelse 2:

Som kommunerne

har reel kontrol

over

Antagelse 3:

Økonomiske incitamenter

kan drive processen

MEN: Det er en tvivlsom

antagelse!

I bedste fald udokumenteret

slide47

Grundproblem ved økonomi-modellen

  • Man skal have kontrol over det, som de økonomiske incitamenter
  • skal påvirke: I hvilket omfang har kommunerne det?
    • Indlæggelser? (den praktiserende læge visiterer til indlæggelse)
    • Genoptrænings-planer (kommer fra sygehusene)
    • Kan man i kommunen ’forudsige’ en genindlæggelse
    • osv..
slide48

Illustration med kommuneopdelte tal: somatik

Stor og tankevækkende

variation

Udskrivn. : MINIMUM: 155 MAKSIMUM: 316

Sengedage: ” : 742 ” : 1.532

slide49

”Tyrkertro på virkningen

af økonomiske incitamenter”

slide50

Incitamenterne – vil de virke (stærkt)?

  • Baseret på en (tyrkertro?) på virkningen af økonomiske
  • incitamenter
    • Og at økonomiske incitamenter er stærkere end
    • end ikke-økonomiske incitamenter eller aftaler
      • Hvad siger fx. erfaringer med anvendelse af plejetakster
      • for færdigbehandlede pt. sammenlignet med ’blødere’
      • aftaler?
slide51

Økonomiske incitamenter virker

  • men er retning og effekter forudsigelige?
  • (og klarhed over nødvendige og tilstrækkelige forudsætninger?)

På vej

hvor hen?

Skal man

bruge både

pisk og gulerod?

... har haft problematiske udmøntninger, men det er ikke, fordi der er noget galt med de økonomiske teorier. Det er, fordi de i hænderne på ledere, konsulenter og politikere (eller visse DJØFere, KMPs indskud) med et overfladisk kendskab ... er blevet brugt til fagligt klamphuggeri og ufuldstændige analyser.

’Jeg en DJØF’er’, kronik 14. april 2009 i Politiken af prof. Niels Kærgaard

slide52

Men incitamenter virker to veje:

Hvad er virkningen på sygehusene

Reagerer kommuner og sygehuse som economic man?

Kommune Sygehus(e)

  • Starte
  • substitutionsproces
    • Men hvor meget
    • kan reelt
    • substitueres?
      • Fødsler?
      • Store dele af kirurgien?
  • Professionalisere
  • sundhedsarbejdet
  • Tilpasse kapaciteten?
  • Interesse for
  • udgående
  • aktiviteter?
slide53

(måske) en tiltrængt

revision/ændring af ordningen:

En målrette brug af incitamentet

”Regeringen vil sammen med KL og Danske Regioner analysere, hvordan en øget kommunal medfinansiering bedst kan bidrage til en effektiv indsats samt vurdere perspektiverne i at målrette medfinansieringen ...

Analysen vil omfatte mulighederne for og hensigtsmæssigheden

i at differentiere en forøgelse af den aktivitetsafhængige medfinansiering

fra delområde til delområde afhængig af, hvor gode muligheder kommunerne vurderes at have for at påvirke borgernes forbrug af ydelserne.

I analysen skal også indgå muligheden for at undtage de sygehusbehandlinger mv., hvor kommunerne er uden muligheder for at påvirke borgernes træk på sygehusvæsenet, som f.eks. fødsler”