introduktion til digitalisering af samlinger n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Introduktion til Digitalisering af Samlinger PowerPoint Presentation
Download Presentation
Introduktion til Digitalisering af Samlinger

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 48

Introduktion til Digitalisering af Samlinger - PowerPoint PPT Presentation


  • 102 Views
  • Uploaded on

Introduktion til Digitalisering af Samlinger. Nuuk, 20. februar 2008. Hvorfor digitalisere?. Nem tilgang ”Døgnåbne” samlinger Sikring og aflastning af de originale fotografiske samlinger Fotografiets natur Kemisk ustabilt Miljøpåvirkeligt Forventet kort holdbarhed.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

Introduktion til Digitalisering af Samlinger


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
hvorfor digitalisere
Hvorfor digitalisere?
  • Nem tilgang
  • ”Døgnåbne” samlinger
  • Sikring og aflastning af de

originale fotografiske samlinger

  • Fotografiets natur
    • Kemisk ustabilt
    • Miljøpåvirkeligt
    • Forventet kort holdbarhed
ndringer i arbejdsprocesser
Ændringer i arbejdsprocesser
  • Indsamling
    • billedkvalitet, lagringsmedie
  • Registrering
    • metadata, filnavne, tilgængelighed, rettigheder
  • Bevaring
    • Back-up, genskabe originaler, migrering
  • Formidling
    • Publikation, webformidling, mangfoldiggørelse
digitale billeder de n ste skridt
Digitale billeder - de næste skridt

Billed- & Plakatarkivet, Det Dansk Filminstitut

planl gning
Planlægning
  • Start med slutningen! Hvad skal de digitale billeder bruges til?
  • Hvem er brugerne?
  • Udveksl erfaringer og ideer med andre arkiver, der findes ingen standardiserede retningslinier
  • Økonomi. Små samlinger har andre problemstillinger end store samlinger. Ekstern job?
samlingen
Samlingen
  • Hvor stor er samlingen?
  • Hvad indeholder den?

Identificering og kategorisering

  • Tilstandsvurdering. Tal med konservator
  • Bevaringsplan
  • Udvælgelsen og klargøring
tidshorisont
Tidshorisont
  • 30% forarbejde
  • 20% Udvalg af materiale til digitalisering
  • 20% konvertering (scanning, fotografering)
  • 10% digitalt efterarbejde (metadata)
  • 10% kvalitetskontrol
  • 10% Lagring (cd brænding eller overførelse til magnetiske eksterne harddrive)

(Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

konomi
Økonomi
  • Uddannelse af personale og brug af ekstern ekspertise
  • Behov for øget arbejdskraft
  • Indkøb og vedligeholdelse af teknologi/udstyr
  • Drift og opgradering af billeddatabase
  • Bevaring af analog og digitalt materiale

(Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

ophavsret
Ophavsret
  • Tal med advokat
  • Lav standard kontrakter med private etc.
udstyr
Udstyr
  • Flatbed-scanner
  • Digitale kameraer
  • Indretning af scanner-rum
  • Farvekalibrering af udstyr
arbejdsgange bevaring
Arbejdsgange - bevaring
  • Scannerpersonalet skal kunne vurdere tilstanden af det fotografiske materiale undervejs og frasortere nedbrudte materialer eller tale med konservator om specielle foranstaltninger.
  • Efter scanning ompakkes originalerne i gode opbevaringsmaterialer og returneres til arkiv / magasin.
digitale billeder
Digitale billeder

SAGLIG VURDERING

  • Tonal reproduktion – BITDYBDE
  • Detalje og kantreproduktion – OPLØSNING
  • Støj og skidt – MEKANISK OG DIGITAL STØJ
  • Farvereproduktion – KRAV TIL UDSTYRET, KALIBRERING
hvad er et digitalt billed
Hvad er et digitalt billed?
  • Bit dybde
  • Opløsning
  • Farve system
  • Komprimering
  • Platform kompertibel
hvad er et digitalt billed1
Hvad er et digitalt billed?
  • Et digitalt billede består af pixels
  • Pixel = Picture Element
  • Definition: Et singulært punkt, som udgør den mindste byggesten i et digitalt billede
  • Digitale billeder produceres med scanner eller digitalt kamera
digital opl sning
Digital opløsning
  • Angiver det antal pixels et billede er opdelt i (brede x højde)
digital opl sning1
Digital opløsning
  • Eksempel
    • Scanner: 600 ppi (pixels per inch)
    • Monitor: 72 dpi (dots per inch)
    • Digital kamera: 480 x 640 pixels
digital opl sning2
Digital opløsning
  • Et 8 x 10 print scannet ved 300 ppi giver en fil med 2,400 x 3,000 pixels
  • Et 35mm negativ scannet ved 2,100 ppi giver en fil på 2,000 x 3,000 pixels
bitdybde den 3 dimension
Bitdybde – den 3. dimension
  • En bit er et binært ciffer med værdien 1 eller 0
  • Betegnelsenbitdybde definerer mængden af information i hver pixel
  • Bitdybde er synonym med farvedybde eller billeddybde
slide19

Bitdybde – den 3. dimension

  • I et sort/hvid-billede vil bitdybden være 1, da hver pixel kun skal være sort (0) eller hvid (1)
  • I et gråtone-billede vil bitdybden normalt være 8, hvorfor hver pixel kan indeholde (2x2x2x2x2x2x2x2) = 256 nuancer af grå
  • I et farvebillede med en bitdybde på 24 (3x8), kan hver pixel indeholde = 16,7 millioner (256x256x256) farver
bit gengivelse sort hvid
Bit gengivelse sort-hvid
  • 2 bits gengivelse. Kun to nuancer, sort eller hvidt
  • 8 bits gengivelse. Fuld acceptabel gråskala gengivelse til et sort-hvidt billede
bit gengivelse farve
Bit gengivelse farve
  • 8 bit gengivelse. Ikke godt nok til fuld nuancering
  • 24 bit (True Color) eller 16,7 mil nuancer
fil st rrelse
Fil størrelse
  • Filstørrelser angives i bytes
  • Størrelse af billedfilen = antal pixels (brede x højde) x bitdybden / 8 bits (1 byte = 8 bites)
  • Eks.: 3072(b) x 2304(h) x 24 / 8 = 21.233.664 bytes eller 21.2 Mb
filst rrelser og kvalitet
Filstørrelser og kvalitet
  • Højeste kvalitet arkivet har råd til at lave, opbevare og vedligeholde over tid
  • Masterfiler - bevaringsfil

TIFF, ikke fremstillet med henblik på output (web, publisering, etc.), ingen eller tabsfri komprimering

  • Brugskopier - til daglig brug

JPG, komprimeret til bestemt output

data komprimering
Data komprimering
  • For at spare plads og download tid
  • Muligt at komprimere med tab af data eller tabsfrit (Lossy and lossless)
data komprimering1
Data komprimering
  • Tabsfri
    • Muligt at genskabe fil identisk med original filen
  • Tabsgenereret
    • Original data udsmides ved komprimeringen, kan ikke genskabes
data komprimering2
Data komprimering
  • LZW (tabsfri)
    • Lempel-Ziv-Welch
  • JPEG (tab)
    • Joint Photographic Experts Group
filformater
Filformater
  • RAW – det eneste 100% ukomprimerede filformat, samtlige data i en fil, forskellig for hver kamerafabrikant
  • TIFF – højkvalitets grafisk format, understøtter alle farver, krydskompatibelt, ukomprimeret, kan komprimeres i LZW
  • JPG – komprimeret filformat, fylder ikke, understøtter alle farver, krydskompatibelt
  • PDF – multiplatform, flere filer sammen, tekst/billeder, farveakkurat
filformater hold je med disse
Filformater - Hold øje med disse!
  • JPEG 2000 - bedre komprimering end JPG
  • DNG Digital Negative Adobe konvertibelt med Tif 6.0 - kan læse alle RAW formater
slide30

JPG

TIF

anbefalet standard for scanning
Anbefalet standard for scanning:
  • 3000 ppi (punktopløsning) på den lange led
  • Bitdybde på 24 bit RGB for farve og 8 bit for s/h
  • Adobe RGB (1998) farveprofil
  • TIFF format (ukomprimeret), PC brugervenligt (MAC åbner alt!)
ved fotografering
Ved fotografering:
  • Lav ISO-værdi (minimere støj, ”grovkornethed”)
  • RAW eller TIFF
  • Adobe RGB (1998) farveprofil
  • Højest opløsning muligt
v lg rigtig dpi ved out put
Vælg rigtig dpi - ved out-put
  • Web 72 dpi
  • Avis 185 dpi
  • Magasin 250 dpi
  • Bogtryk 300 dpi
  • Printer 300 dpi

I 100% størrelse

s stort kan et billede blive
Så stort kan et billede blive:

2160x1440 pixels ~ 3 mio. pixels:

Opløsning Bredde Højde

72 dpi 76 cm. 51 cm.

185 dpi 30 cm. 20 cm.

200 dpi 27 cm. 18 cm.

250 dpi 22 cm. 15 cm.

300 dpi 18 cm. 12 cm.

filenavne
Filenavne
  • Undgå mellemrum i filnavne

2007-10-04 Oplæg Bibliotek.jpg

vil se sådan ud i en internetadresse:

2007-10-04%20Oplæg&20Bibliotek.jpg

  • Brug punktum, underscore eller bindestreg i stedet for mellemrum
  • Begræns filnavnet til 64 karakterer
  • Brug aldrig specielle karakterer som / : * " < > |, samt æ, ø og å
metadata
Metadata
  • Metadata er data, der leverer information om anden data.
  • I forbindelse med billedbevaring er 3 typer af metadata centrale:
    • Deskriptive (Navngivning og katalogisering)
    • Administrative (Tekniske data)
    • Strukturel (Placering)
metadata1
Metadata

Eksempel:

  • Deskriptive: dato, titel, type, emne, etc.
  • Administrative: bit-dybde, dpi, filformat, filstørrelse, scanner hardware og software etc.
  • Strukturel: Forside/bagside, placering på albumside, sidenummer, etc.
datering af billeder
Datering af billeder
  • Muliggør kronologiske søgninger og katalogiseringer.
  • Kun formatet åååå-mm-dd oplister filerne i korrekt rækkefølge
digital arkivering hvad g r galt
Digital arkivering – hvad går galt?
  • Media
    • Alder
    • Slid og håndtering
  • Hardware ikke mere på markedet
  • Software udgået af produktion
  • Brugerfejl
  • Hvem skrev hvad, hvor og hvordan?
digitale optiske lagringsmedier
Digitale optiske lagringsmedier
  • DVD-R
    • Medium: < 10 år
    • Format: 2-5 år
    • Håndtering
  • CD-R
    • Medium: 2-30 år
    • Format: 10 år
    • Håndtering
fra passiv til aktiv arkiv
Fra passiv til aktiv arkiv
  • Konventionelle arkiver er passive arkiver
  • Fremtidige arkiver skal være mere aktive for at overleve
  • Bliv tekniknørd!!
pr ventiv forebyggelse er bedre ogs for digitale data
Præventiv forebyggelse er bedre –også for digitale data
  • Backup, backup, backup
  • Brug data
  • Kontroller medie
  • Kopier i tide
  • Migrer i tide
langtidsopbevaring
Langtidsopbevaring
  • Gem som .tif
  • Gem i 300 dpi
  • Gem i maksimal størrelse
  • Mindst 2 kopier
  • Gem på forskellig teknologi (CD, DVD, magnetiske eksterne harddrive)
  • Gem et tørt og sikkert sted
  • Gem cd’er ved konstant temperatur
    • Stue eller derunder – aldrig frost
  • Spred kopier i forskellige bygninger
  • Årlig kontrol af filerne
  • Kopier hvert 3-4. år
hj lp og viden p www
HJÆLP OG VIDEN på WWW

Digital bevaring overordnet – følg udviklingen i USA

http://www.digitalpreservation.gov/

IPI - Forskningsinstitution, der udelukkende beskæftiger sig med fotografi i alle dets aspekter

http://www.imagepermanenceinstitute.org/

Hurtig afklaring af tvivlsspørgsmål

http://graphicssoft.about.com/od/digitalphotography/Working_with_Digital_Photos_and_Scanned_Images.htm

Digital tutorial fra de amerikanske arkivarer – SAA

http://www.icpsr.umich.edu/dpm/dpm-eng/eng_index.html

Digitale standarder – en ressourceliste med relevante sites man kan følge

http://www.loc.gov/rr/print/tp/DigitizationStandardsPictorial.pdf

hj lp og viden p www1
HJÆLP OG VIDEN på WWW

Best practices for digital billedbehandling

http://www.lib.berkeley.edu/digicoll/bestpractices/image_bp.html

http://dlib.cwmars.org/cdm4/images/cwmars_benchmarking.pdf

In the picture - Preservation and digitisation of European photographic collections

http://www.knaw.nl/ecpa/PUBL/pdf/885.pdf

Det Kongelige Bibliotek – Afdelingen for digital bevaring

http://www.kb.dk/da/kb/nb/db/index.html

Fotograf Vagn Ebbe Kier – ekspert i photoshop, scannere, kalibrering, outputformater m.m.

http://www.kierphoto.com/digital.htm

Powerpoint fra foredrag i Silkeborg

www.silkeborgarkiv.dk/billedbevaring.ppt

kontaktpersoner
Kontaktpersoner
  • Ulla Kajser Bøgvad, Kongelige Bibliotek, ukb@kb.dk
  • Mogens Koch, Konservatorskolen, msk@kons.dk

Lene Grinde, alagrinde@gmail.com