1 / 30

Folkeskolereformen

Folkeskolereformen. Præsentation af de centrale elementer i den nye folkeskolereform Ugelbølle Friskoles model. Præsentation af de centrale elementer i den nye folkeskolereform. Indledning. Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

hans
Download Presentation

Folkeskolereformen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Folkeskolereformen

  2. Præsentation af de centrale elementer i den nye folkeskolereform Ugelbølle Friskoles model

  3. Præsentationaf de centrale elementer i den nye folkeskolereform

  4. Indledning Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det betyder, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at indføre reformens elementer. En fri grundskole skal dog levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen.

  5. Baggrundsviden ”At stå mål med” En fri grundskole er altså ikke forpligtet til at indføre reformens elementer. Men en fri grundskole skal levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen. At ”stå mål med” betyder, at elever, der forlader 9. klasse efter at have gået på en fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde valgt en anden skoleform.

  6. Baggrundsviden Der er ikke et krav om, at en fri grundskole skal have de samme fag på skemaet som en folkeskole. Den enkelte frie grundskole kan vælge at benævne fagene anderledes og lade målene for et eller flere af folkeskolens obligatoriske fag indgå i andre kombinationer og forløb. Ligeledes kan skolen selv bestemme, hvornår i skoleforløbet skolen underviser i de enkelte fag.

  7. Baggrundsviden Hvor mange timer skal der undervises? Der er ikke fastsat et minimumstimetal for undervisningen på en fri grundskole. Det er således op til den enkelte skole at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Minimumstimetallet for undervisningen i folkeskolen kan således udelukkende betragtes som vejledende. Stå mål med

  8. Baggrundsviden Stå mål med Der er altså: Ikke et timetalskrav Ikke en obligatorisk fagrække Ikke krav om bestemt progression Men der ER målkrav! Og der er evalueringskrav!

  9. Baggrundsviden Skolens faglige mål Krav om slutmål, delmål og undervisningsplaner En fri grundskole kan vælge at følge folkeskolens Fælles Mål. Det betyder, at den adopterer folkeskolens fagopdeling og faglige progression, og man skal, fx ved at kigge på skolens skema, kunne genkende de samme fag på samme klassetrin som i folkeskolen. Hvis skolen afviger fra folkeskolens fagopdeling, progression m.v. skal skolen formulere sine egne mål. Dette indebærer, at slutmålene, hvad angår det indholdsmæssige, skal kunne sammenlignes med og indeholde kvalitet på samme niveau som i folkeskolen. At stå mål med……

  10. Folkeskolereformen Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i august 2014. Nogle elementer træder først i kraft efter næste folketingsvalg.

  11. Folkeskolereformen Overordnede mål for folkeskolen • Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. • Konkret nævnes, at • Eleverne via mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. • Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. • Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. • Elevernes trivsel skal øges. • Disse mål nås ifølge forligspartierne ved: • En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. • Få klare mål og regelforenkling.

  12. Folkeskolereformen Der fastlægges et minimumstimetal for skoleugens længde. Her er tale om klokketimer af 60 min. Det er inklusiv pauser.

  13. Folkeskolereformen Der fastlægges et minimumslektionstal for fagene på de enkelte klassetrin (Her er tale om lektioner af 45 minutter):

  14. Folkeskolereformen 1.klasse Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. klasse Der indføres 1 lektion engelsk. Natur/teknik forhøjes med 1 lektion om ugen 3. klasse Intet nyt 4. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om ugen. Matematik forhøjes med 1 lektion om ugen. Håndværk og design forhøjes med 1 lektion om ugen. 5. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om  ugen. Matematik forhøjes med 1  lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk)  indføres med 1 lektion om ugen. 6. klasse Dansk forhøjes med 1 lektion om  ugen. Matematik forhøjes med 1  lektion om ugen. 2. fremmedsprog (tysk/fransk)  indføres med 2 lektioner om ugen.

  15. Folkeskolereformen Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. • Den ”understøttende undervisning” består af: • Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). • Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. • Lektiehjælp eller faglig fordybelse. • Folkeskolerne kan desuden vælge at ”omlægge” de understøttende timer til undervisningslektioner.

  16. Folkeskolereformen Lektiecafe eller faglig fordybelse Fra august 2014 Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp kan til­ og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter et folketingsvalg Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse eller lektiehjælp i løbet af skoledagen. Lektiehjælp er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave anden faglig fordybelse. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen.

  17. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Bevægelse Alle elever skal have motion og bevægelse mindst 45 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger.

  18. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Praktisk/musiske fag Sløjd og håndarbejde erstattes af faget ”Håndværk og design”. Det vejledende timetal for musik forøges med 1 lektion. Indholdet i faget Hjemkundskab præciseres, og fagets navn ændres til Madkundskab.

  19. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Undervisningsmål Der laves en præcisering og forenkling af Fælles Mål.   Der skal laves tydelige mål for elevernes læring. Eleverne selv skal kunne forstå målene. Målene skal understøtte planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. Der vil fortsat være kanonlister, men de kan blive ændret. Innovation og entreprenørskab skal tydeliggøres i folkeskolens fag og være en del af de faglige mål i faget Håndværk og design.

  20. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Undervisningsmiljø Lærerne skal klædes bedre på i forhold til trivsel i klassen og klasserumsledelse. Der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer til at undersøge dette felt.

  21. Folkeskolereformen Andre væsentlige tiltag…. Samarbejde mellem faggrupper Der skal ske et øget samarbejde mellem lærere og andre faggrupper som eksempelvis pædagoger. De forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere skoledag. Pædagoger og andre medarbejdere kan varetage understøttende undervisningsopgaver alene med eleverne. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.

  22. Folkeskolereformen Andre tankevækkende tiltag…. Kompetencer Det er et mål, at lærerne skal have, hvad der svarer til linjefag, i de fag de underviser i. Der gennemføres et nationalt program for skolelederuddannelse og skolelederudvikling. Der oprettes et korps af læringskonsulenter.

  23. Ugelbølle Friskoles model

  24. Hvad ønsker VI på Ugelbølle Friskole? • Undervisning af høj, faglig kvalitet • Et pædagogisk velfunderet fritidstilbud • Tæt samarbejde – både internt og eksternt • Tydelige indsatsområder • Retten til eget liv – både børn og voksne! ”Helhed, faglighed og fællesskab”

  25. På UF ligger vi over de vejledende timetal på samtlige årgange

  26. Folkeskolereformen Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. • Den ”understøttende undervisning” består af: • Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). • Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. • Lektiehjælp eller faglig fordybelse. • Folkeskolerne kan desuden vælge at ”omlægge” de understøttende timer til undervisningslektioner.

  27. Målrettede aktiviteter på UF Missionen er at facilitere og rammesætte målrettede aktiviteter, som kan skabe rum for fordybelse, kreativitet og øget medborgerskabskompetencer hos børnene. Vi mener, at målrettede aktiviteter kan: • Møde børnene på et ligeværdigt grundlag • Give plads til børnenes egen formidlingsform • Synliggøre skjulte evner hos børn • Give socialt svage børn ny social status i en gruppe • Give børn mulighed for at blive aktive medskabere • Være identitetsskabende • Fremme social inklusion

  28. Eksempler på målrettede aktiviteter Kidsvolley Løbebånd ”Amerikanermodellen” Teater Debattimer / dannelse Rollespil Klassens tid med udvalgte børn Retrocafé Samarbejde med lokale foreninger SSP Nørdetimer! Social træning i små hold Friluftsliv Geocaching First Lego League Dans Supermatematik Drenge/pige-tons

  29. Hvad ligger fast? Ugelbølle Friskole vil også i det kommende skoleår ligge over det vejledende timetal på samtlige årgange. Skoledagen vil udover undervisning bestå af målrettede aktiviteter. Nogle er obligatoriske, andre er frivillige. UF vil styrke idræts/friluftsområdet ved at indgå i et tæt kursus- og uddannelsesforløb med DGI. Tysk indføres som 2. fremmedsprog fra 5. klasse med 2 t/uge. Der indføres lektiecafé – men den er ikke obligatorisk!

  30. Lærernes arbejdstidsregler Fra august 2014 gælder nye arbejdstidsregler for lærerne på de danske skoler. Ugelbølle friskole indfører ikke modellen med fuldt fremmøde. Det ligger endnu ikke fast, hvornår forældremøder, skole/hjem-samtaler mm. Bliver placeret på dagen.

More Related