Ligestilling og uddannelsesvalg

1. Ligestilling og uddannelsesvalg Forældreaften – kort version 25 dias af Anette Wolthers 1

2. Tænker (forældre og) unge pådet, når der skal vælges? • Jeg kommer til at arbejde sammen med mit eget køn resten af livet? • Kan der ved at vælge køns-utraditionelt være et væld af jobmuligheder, som jeg ikke har tænkt på? • Hvad ved jeg om lønniveauet i den uddannelse, jeg vælger? • Kan min uddannelse føre til, at jeg får et lederjob, når jeg er klar til det? 2

3. Derfor er forældrenes bevidste vejledning af de unge vigtig! • Undersøgelser viser, at forældres uddan-nelses-niveau og arbejdsfunktion har betydning for deres børns valg af uddannelse. • Derfor er det særligt vigtigt som forældre at være opmærksom på, om det erhen-sigtsmæssigt for ens søn eller datter at gå i fars eller mors fodspor? 3

4. Som far - så søn Som mor - så datter:Kønnet har stor betydning • Jo højere stilling en far har, jo større er sandsynligheden for, at sønnen tager en lang videregående uddannelse • Jo højere stilling en mor har, jo større er sandsynligheden for, at datteren tager en lang videregående uddannelse 4

5. De unge vil have og får vejledning fra forældrene • 60-70 pct. af de unge siger i forskellige undersøgelser, at de har fået de vigtigste råd af forældrene, da de skulle vælge uddannelse • Den unge pige og dreng taler begge med moren om deres fremtid • Drengen taler også med faren • Pigen taler kun med moren – og ikke meget med faren 5

6. Pigers og drenges uddannelsesvalg efter 9. kl. 2003(piger lyseblå - drenge mørkeblå) 6

7. Pigers og drenges uddannelsesvalg efter 10. kl. 2003 7

8. Unge, der ikke kommer i gang med det samme • 58 pct. af pigerne og 56 pct. af drengene i 9. klasserne er ikke afklarede mht. valg af uddannelse, men går i 10. klasse • En del unge (især drenge) synes, at de får mest vejledning ind i et ”bogligt” område – f.eks. gymnasiet, som ikke passer dem 8

9. Hvad kan forældrene gøre? • Det er også vigtigt at være realistisk som forældrevejleder • Før de vigtige valg: • Kender du din søns/datters evner og kompetencer? • Under uddannelsen: Den unge har stadig brug for din støtte på forskellig vis 9

10. Hvilke kompetencer har den unge? Personligt: Ansvar/engagement Slagkraft Holder løfter Er fleksibel/har humor Sammen med andre: Løser problemer/hjælper andre Kan organisere en leg eller et stykke arbejde Kan forhandle Fagligt: Skolefag Arbejde i hjemmet (fritidsjob) Fokus: teknik/systemer eller mennesker Mål og omverden: Kan sætte et mål og arbejde hen imod det Har ”antennerne” ud i omverdenen 10

11. Kompetencer? • Man har en kompetence, hvis man kan anvende sin viden i praksis på et vist kvalitetsniveau. • Ud over de 4 hovedkompetencer, der er nævnt på figuren på det foregående dias, er det også nødvendigt med kompetencer inden for: • Kommunikation: Skriftligt og mundtligt • Informations- og kommunikationsteknologi: F.eks. brug af PC’er • Ressourcebevidsthed: Vide, hvad ting koster, tid, der medgår til løsning af arbejde, budget og regnskab • Forståelse af forskellighed: At klare sig godt i et flerkulturelt miljø 11

12. Biologi? Ja, der er piger og drenge, men naturen har ikke bestemt alt for os, fordi vi har et bestemt køn. Det er mere traditionerne, der har sat mænd og kvinder ind i kønsopdelte uddannelser og erhverv Der er mange måder at være pige og dreng på: I dag er der ingen ydre hindringer for, at piger og drenge kan vælge den uddannelse og det erhverv, de ønsker. Der er gennem lovgivning skabt lige adgang for begge køn alle steder Den enkeltes valg er selvfølgelig betinget af egne evner – og plads på uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked Køn og valg? 12

13. Hvorfor er køn og valg vigtigt?1. • Samfunds- og arbejdsmarkedsfaktorer: • Kønsarbejdsdelingen er den største enkeltårsag til lønforskellen mellem mænd og kvinder. Der er i dag omkring 13-17 pct. forskel på kvinders og mænds løn. • Flaskehalsproblemer opstår, når kun det ene køn beskæftiger sig med et givent område • Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gøres vanskelig, når nogle fag opfattes enten som ”mandefag” eller ”kvindefag” 13

14. Hvorfor er køn og valg vigtigt?2. • Kan du som forælder være med til at rykke ved din søns eller datters forestilling om kønsbestemt uddannelsesvalg ved at inddrage dem i nogle uvante arbejdsroller? • Vi vælger ofte ud fra hvad vi kender til og har succes i • Vil du f.eks. opfordre din søn til at passe børn? • Vil du f.eks. opfordre din datter til at lappe cykel? 14

15. Hvad tænker de unge? Er det noget i retning af: • Jeg vil gerne være normal, men også et helt særligt og spændende individ • Bliver mine ”utraditionelle ideer” viftet væk af forældre og vejledere som kugleskøre? • Bliver min vejleder og mine forældre sure, hvis jeg kommer med nogle forslag, der ikke er ”normale” for mit køn? • Har jeg selv nogle forestillinger om, hvad der er ”passende” for en pige eller en dreng? 15

16. Hvad skete der ved skolestarten? – forskellige starthuller… Forskellige succesoplevelser med skolen • Pigerne var almindeligvis klar til at lære, men fik måske ikke det optimale ud af deres læringspotentiale – dvs. de kan lære mere og hurtigere end de faktisk kommer til i fællesundervisningen med drengene • Drengene fik på samme alderstrin ikke støtte til: • Deres tidlige sprog- og læsevanskeligheder • Deres senere udviklede koncentrationsevne • Deres større behov for kropslig udfoldelse • Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 16

17. Det er ikke altid, at kønnet gør en forskel • Men disse forskelle i udvikling tages der ikke hensyn til i skoleforløbet; det er altså også svært, da de forskelle, der er mellem kønnene er mindre end variationerne inden for samme køn!! • Så vi står endnu engang ved en position, hvor vi (og lærere og vejledere) må se individuelt – og uden kønsfordomme på vore børn 17

18. Generelt om piger og deres behov • Pigernes hjerner er (også) skabt til indlæring af sprog og matematik • Men belønner vi oftere pigerne for: • Nærhed/omsorg • Evne til at vente • Tage hensyn til andre • Samarbejde? • dvs. udvikling af de sociale færdigheder • Skal forældrene ikke også rose pigerne for deres faglige færdigheder – eks. sprog- og matematikkundskaber? • Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 18

19. Når vi skal vælge uddannelse eller erhverv, følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! Hvor mange succesoplevelser får piger på det matematisk-fysiske område? 19

20. Hvad har drengene behov for? • Nogle har svært ved at koncentrere sig i de første år i skolen –15 minutter ad gangen er en hård prøve • Nogle drenge synes, at skolen er en pestilens (i starten eller gennem hele skoleforløbet?), som kun giver nederlag og utilstrækkelighedsfølelse, fordi de får skældud for deres uro. • Drenges hjerne er (også) skabt til indlæring, sprog og matematik, men de har behov for at bevæge sig og synge, mens de lærer. • Skal forældrene sørge for, at drengene får deres fysiske behov dækket – og rose dem for deres fysiske præstationer? • Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 20

21. Når vi skal vælge uddannelse eller erhverv, følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! Hvor mange succesoplevelser får drenge på social- og sundhedsområdet? 21

22. Mænd og kvinder er sjældent fagkolleger • 50 pct. af kvinder og mænd er ansat i stillinger med mere end 80 pct. af det ene køn i pågældende stillingstype. • 15 pct. af kvinder og mænd er ansat i stillinger, hvor der er 40-60 pct. af det modsatte køn 22

23. Uddannelser, hvor drenge er i mindretal 2003. Procent • Pædagog (EUD): 10 pct. • Lærer (VU): 27 pct. • Sundhed (EUD): 4 pct. • Sundhed (VU): 16 pct. • Humanistiske uddannelser (VU): 32 pct. • Service/handel/kontor (EUD): 33 pct. • Sprogligt gymnasium: 23 pct. • hhx: 40 pct. 23

24. Uddannelser, hvor piger er i mindretal 2003. Procent • Bygge- og anlæg (EUD): 3,0 pct. • Industri (EUD): 14,0 pct. • Jordbrug/levnedsmiddel (EUD): 14,3 pct. • Transport (EUD): 10,0 pct. • Teknik (VU): 18,0 pct. • Forsvar/politi (VU): 8,0 pct. • htx: 16,0 pct. 24

25. Tænker (forældre og) unge pådet, når der skal vælges? • Jeg kommer til at arbejde sammen med mit eget køn resten af livet? • Kan der ved at vælge køns-utraditionelt være et væld af jobmuligheder, som jeg ikke har tænkt på? • Hvad ved jeg om lønniveauet i den uddannelse, jeg vælger? • Kan min uddannelse føre til, at jeg får et lederjob, når jeg er klar til det? 25