historien om dansk misbrugsbehandling n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Historien om dansk misbrugsbehandling PowerPoint Presentation
Download Presentation
Historien om dansk misbrugsbehandling

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 35

Historien om dansk misbrugsbehandling - PowerPoint PPT Presentation


  • 145 Views
  • Uploaded on

Historien om dansk misbrugsbehandling. Vejle. 22. marts 2011. Behandlingssystemets historie. En oversigt. 1. Brudperiode 1968 – 1972: Et ny problem opstår. Epidemi eller fejlsocialisering 1. Overgangsperiode 1973 - 1978 : Amtsungdomscentrene oprettes. Metadon hos de praktiserende læger

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Historien om dansk misbrugsbehandling' - ghada


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
behandlingssystemets historie en oversigt
Behandlingssystemets historie. En oversigt
  • 1. Brudperiode 1968 – 1972: Et ny problem opstår. Epidemi eller fejlsocialisering
  • 1. Overgangsperiode 1973 - 1978 : Amtsungdomscentrene oprettes. Metadon hos de praktiserende læger
  • 2. Brudperiode 1979 – 1984 : Den blå betænkning. At møde mennesket hvor det er …
  • 2. Overgangsperiode 1985 – 1991: AIDS. Nye metadonretningslinjer
  • 2. Brudperiode 1992 – 1996: Regeringens redegørelse 1994. Lægeforeningens redegørelse 1994
  • 6. Periode 1997 – 2001: Gennemførelse af metadonloven
  • 7. Periode 2002 – 2011: Skadesreduktion. Kommunalreform
hvor skulle problemet g hen
Hvor skulle problemet gå hen?
  • Psykiatrien
  • Den sociale sektor?
  • Private?
sundhedsstyrelsens rolle
Sundhedsstyrelsens rolle
  • ”at de overvejelser, der i 1966 – 1967 blev gjort i Sundhedsstyrelsen om, hvordan man skulle forholde sig til stofmisbrugsproblemet, overvejende drejede sig om, hvordan man kunne få problemet lempet ud af sundhedssektoren” (Jacob H Winsløw. Narreskibet, 1984)
de tidlige modeller til forst else af misbrugsproblemet
De tidlige modeller til forståelse af misbrugsproblemet

Epidemimodellen.

Stofferne var det smitsomme agens

Stofmisbrugerne var smittebærere

Alle kunne rammes.

Konsekvens: Stofferne skulle bekæmpes med alle midler. Tvang i behandlingen. Isolation af brugerne (Livø)

Sårbarheds-/fejlsocialiseringsmodellen

Konsekvens: En socialpsykologisk, resocialiserende,

revaliderende indsats.

fasemodellen
Fasemodellen
  • Den opsøgende, kontaktskabende, motiverende fase. I ambulant regi
  • Den indledende behandling, herunder afgiftning. Døgnregi
  • Stabilisering og revalidering. Døgnregi
  • Udslusningsfase via ungdomspension eller familiepleje. Døgnregi
medarbejderne ved kontaktcentret
Medarbejderne ved Kontaktcentret
  • Keramiker
  • Ingeniør
  • Militærnægter
  • Litograf
  • Stud. med. og stud. psych.
  • Lærer og lærerstuderende
  • Tegner
  • Sølvsmed
  • Specialoptiker
  • Kunstmaler
1 overgangsperiode 1973 1978
1. Overgangsperiode 1973 - 1978
  • Behandlingen blev professionaliseret og pædagogiseret. Stoffrihed var MÅLET!
  • Kontaktudvalget vedr. ungdomsnarkomani 1973: Metadon i behandlingen af unge stofmisbrugere
    • Kun i ganske særlige undtagelsestilfælde
    • Ikke de praktiserende læger
    • Ikke centralisering, ”da det ville kunne opfattes, som om det drejede sig om en ny, men vanskelig behandlingsform. Det ville kunne give denne behandlingsform en uberettiget anerkendelse”
  • Det parallelle behandlingssystem
2 brudperiode 1979 1984
2. Brudperiode 1979 - 1984
  • Kontaktudvalget vedr. alkohol- og narkotikaspørgsmål: ”Metadon og stofmisbrugere”
    • ”blandt de hårdest belastede stofmisbru-gere, findes nogle hvor det vil være værdifuldt at iværksætte behandlings-forløb, understøttet af længerevarende metadonordination”
    • Men: Hvem var de hårdest belastede?
    • Hvem skulle varetage behandlingen?
en vurdering udefra
En vurdering udefra

Fra 1973 har længerevarende metadonbehandling været forbeholdt de kroniske og særligt komplicerede tilfælde. Vanskeligheder ved at definere denne gruppe har skabt betydelig forvirring. Sundhedsmyndighederne har foretrukket ikke at etablere en central klinik eller program til varetagelse af metadonbehandling. Man har forestillet sig, at behandlingen skulle gennemføres i de eksisterende behandlings-institutioner. Et flertal af de ansatte i disse institutioner er imod metadonvedligeholdelsesbehandling. Dette er en meget konfliktfuld situation og har resulteret i, at metadonvedligeholdelsesbehandling udføres af de praktiserende læger, selvom det præcist var den situation sundhedsmyndighederne ønskede at undgå. Det må konkluderes, at der i Danmark hersker en forvirrende mangel på overensstemmelse mellem den officielle politik på området, og praksis.”

(Hallgrimsson O. Methadone treatment: The nordic attitude. J Drug Issues

1980; 10: 283 – 5)

at m de mennesket hvor det er alkohol og narkotikar det 1984
At møde mennesket hvor det er …(Alkohol- og Narkotikarådet 1984)
  • Afvisning af stoffrihed som (eneste) mål i behandlingen
  • Graduerede mål (skadesreduktion)
  • Ambulant behandling det primære
  • Substitutionsbehandling med metadon skal tilbydes fra åbne ambulante rådgivninger
2 overgangsperiode 1985 1991 hiv aids kom p dagsordenen
2. Overgangsperiode 1985 – 1991. Hiv/AIDS kom på dagsordenen
  • ANR 1986. AIDS og stofmisbrug
  • ANR 1988. Metadon retningslinier
  • KVR regeringen nedlagde ANR1988, formelt som led i en afbureaukratiseringsproces, reelt fordi ANR begyndte at stille spørgsmålstegn ved kontrol-politikken
3 brudperiode 1992 1996
3. Brudperiode 1992 - 1996
  • Regeringsudspil (S m. fl.) 1994. ”Bekæmpelse af narkotikamisbruget.” En kanonisering af 1984-rapporten. Oplæg til metadonlovgivning.
  • 1994: Oprettelse af Narkotikarådet og CfR
  • Lægeforeningen 1994. Kritik af den førte politik. Manglende styring og ingen klar målsætning. Skadesreduktion som overordnet princip
  • Privatisering og udlicitering af behandlingen
6 periode 1997 2000
6. Periode 1997 - 2000
  • Metadonloven skulle føres ud i livet ”man klippede pladerne på de praktiserende læger”
  • Det blev administreret meget forskelligt
  • Havde de amtslige institutioner penge og muskler nok til manøvren?
  • Kom for mange brugere i klemme?
  • Rettidigt eller for sent?
hvad fik vi hvad blev vi udsat for
Hvad fik vi? – Hvad blev vi udsat for?
  • Kampen mod smagsdommerne. Narkotikarådet nedlægges. Men vi fik et Udsatte Råd
  • Kampen mod narko I (2003) og II (2010)
    • nul-tolerance
    • Opgør med evidensbegrebet (”narkotikapolitiske valg kan ikke udelukkende baseres på ekspertdefineret evidens. De må medinddrage prioriteringer af politisk natur; ellers kunne det overlades til eksperter alene at fastsætte narkotikapolitikken”)
og mere
Og mere
  • Narkoen ud af byen – gentages trods manglende evidens
  • Behandling i fængslerne
  • Heroinbehandling
  • Kommunalreformen
lidt om skadesreduktion
Lidt om skadesreduktion

”Narkotikapolitikken er bygget på 4 grundpiller: Forebyggelse, behandling,skadesreduktion og kontrol … I forhold til den kompromisløse kamp mod narkotika og et ønske om et stoffrit samfund og et ønske om et samfund frit for stofmisbrug kan de eksisterende skadesreducerende tiltag fremstå som modsætningsfyldte. I virkeligheden er der tale om pragmatiske og fornuftige tiltag.” (Kampen mod narko II)

skadesreduktion politik eller tiltag
Skadesreduktion. –politik eller –tiltag?

SKADESREDUKTIONSPOLITIK

BEHANDLI

NG

F OR

E

B

YGGE

L

S

E

KON

T

RO

L

PO

L

I

T

I

K

S

K

A

D

E

S

R

E

D

U

K

T

I

O

N

TILTAG

hvad karakteriserer en skadesreduktions politik
Hvad karakteriserer en skadesreduktions politik?
  • Humanisme
  • Pragmatisme
  • Brugervenlighed
  • Evidensbaseret så langt det er muligt
  • Konsekvens- og nytteetik
  • Erkendelse af kontrolpolitikkens skadevirkninger
  • En neddæmpet kontrolpolitik
centrale begreber og stridspunkter
Centrale begreber og stridspunkter
  • En række begreber hentet fra Sundhedsvæsenet
    • Evidens, kvalitetsudvikling og –sikring, forandringsteori, monitorering
  • Den ”sociale” behandling contra den sundhedsfaglige behandling
  • Socialministeriet og servicestyrelsen v. Sundhedsministeriet og –styrelsen
vejledninger
Vejledninger
  • Sundhedsstyrelsen 2008. Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutions-behandling
  • Servicestyrelsen 2010: Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv
  • Hvornår får vi en vejledning om ”Behandlingen af stofmisbrugere”?
hvad er forklaringen p behandlingssystemets udvikling
Hvad er forklaringen på behandlingssystemets udvikling?
  • Et forsinket svar på nogle nye problemer
  • Forskrækkelse og moralske panikker
  • Sundhedsvæsenets modvilje mod at tage hånd om problemet
  • Stofmisbrug blev fra starten defineret som primært et socialt problem
hvem var de centrale akt rer
Hvem var de centrale aktører?
  • Politi og presse – især på kontrolsiden
  • På behandlersiden: Ministerier, Styrelser, politikere, pårørendeforeninger, de offentlige behandlingsinstitutioner, Minnesotainstitutionerne, Brugerforeningen, forskere og eksperter
  • Udviklingen kan anskues som pragmatisk, ateoretisk, i ringe grad præget af udenlandske erfaringer, ikke i overvældende grad præget af moralske panikker, reaktiv – ikke proaktiv
hvad kan vi l re af historien hvad kunne v re gjort anderledes eller bedre
Hvad kan vi lære af historien? Hvad kunne være gjort anderledes eller bedre?
  • Fraværet af en samlet, systematisk forskningsindsats
    • Den svagt udviklede interesse for hvad der virker og hvad der ikke virker
    • Fraværet af monitorering og kvalitetsudvikling
  • Den manglende koordination af indsatsen
  • Sundhedsstyrelsen: Manglende inddragelse af de sundhedsfaglige aspekter. Den politiske opportunisme