drejebog for entrepren rskabs undervisning n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Drejebog for entreprenørskabs-undervisning PowerPoint Presentation
Download Presentation
Drejebog for entreprenørskabs-undervisning

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 20

Drejebog for entreprenørskabs-undervisning - PowerPoint PPT Presentation


  • 93 Views
  • Uploaded on

Drejebog for entreprenørskabs-undervisning. Tag en bid af praksis Om entreprenørskab i videregående uddannelse : Erfaringer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi Hans Elbeshausen Agnete Lunddahl Jensen & Ragnhild Riis April 2012. Formål med drejebogen (1).

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Drejebog for entreprenørskabs-undervisning' - eli


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
drejebog for entrepren rskabs undervisning

Drejebog for entreprenørskabs-undervisning

Tag en bid afpraksis

Om entreprenørskabivideregåendeuddannelse: ErfaringerfraDetInformationsvidenskabeligeAkademi

Hans Elbeshausen

AgneteLunddahl Jensen

& Ragnhild Riis

April 2012

form l med drejebogen 1
Formål med drejebogen (1)

Resuméaf to undervisningsforløbpå IVA:

//Entreprenørskabogformidling

//Interkulturelleperspektiverikultur- oginformationsformidling.

  • I beggemodulerblev der undervisti, med oggennementreprenør-skabsompraksislæring, men påforskellig vis.
  • Projektgruppenharsamletundervisernes, supervisernesog de studerendeserfaringerirapportenTag en bid afpraksis.
  • Projektetergennemført med støttefraFonden for Entreprenørskab
form l med drejebogen 2
Formål med drejebogen (2)
  • Rapportenhenvender sig tilundervisere, der harlysttilog mod på at gåi gang med et lignendeeksperiment.
  • Drejebogensforslagertænktsominspirationskildetilalle, der ønskerat organisereundervisningoglæringpå en anderledesmådepå de videregåendeuddannelser.
entrepren rskabsundervisning tre perspektiver
Entreprenørskabsundervisning: treperspektiver
  • Iværksætter:kreativoginnovativvidensikrer national velfærdiøget global konkurrence. Mål: at spredeiværksætterånden.
  • Vidensproduktion: mange vidensproducerendeaktørerudenforuniversiteterne. Entreprenørskaberpraksisforskning & udtryk for spredningafvidensproduktionen. Mål: at lærehvordanvidenkanskabesgennempraksislæring.
  • Pædagogik: øgetstudenteroptagudfordreruniversiteternesdannelsesideal & undervisnings- pædagogik. E-undervisningerétaffleretiltagtil at fornypædagogikken. Mål: at skabe en dialogisklæringskultur.
fag faglighed og praksiskategori
Fag, faglighedogpraksiskategori
  • Entreprenørskabbetødengangpraktiskefærdigheder. I dag signalererdet en faglighed, der erpåvejtil at blive en videnskabeligdisciplin.
  • At underviseientreprenørskabforudsætter et fagligtdomæne for entreprenørskab – (specifikketeorier, metoderognormer), som giver studerendeadgangtildomænespecifikkundskab, videnogkompetencer.
  • At undervisemed entreprenørskabbetyderat formidlevidenogindsigterfraentreprenørskabsfaglighed, så de kanintegreresiandre fag (f.eks. informationsformidlingellerkulturanalyse).
  • At undervisegennementreprenørskaberlæringgennempraksis, der styrker de analytiskefærdighederved at findeløsninger for anomalierelleroplevede disharmonier. Entreprenørskabsompraksiskategoriafspejlerfaglighedenssociokulturelleforankringi social praksis.
  • På IVA har vi for detovervejendeundervistmed oggennementreprenørskab.
hvad er entrepren rskabs undervisning
Hvaderentreprenørskabs-undervisning?
  • Udforskendelæring: Undervisninger mere end videndelingmellemunderviserogstuderende. Nyvidensøges via praksislæringogfaglighedenbrugestil at udforskeaktiviteter, artefakterogaktører.
  • Undervisningogpraksisfeltet: Udforskningenforbinderundervisningogpraksisfeltet. Nøgleordeterdeltagelse; feltetsaktørerindgåraktivti at formulereproblemstillingeroggenererenyviden. Detkanskepåfleremåder.
  • Dannelseafnyeverdener: Entreprenørskaber en kulturelogkommunikativproces. Kendtemenings- ogpraksissystemermåændres for at kunnevirkelig- gørenyeideerogkoncepter. Der erbrug for viden, der bådereducererkompleksitetenogskabermuligheder; de to vidensfunktionerbørsupplerehinanden, hvisognårnyeverdenerskalopdages.
  • Den centralemålsætninger: at styrke de studerendesanalytiskefærdighedergennemdeltagelseipraksisaktiviteteroghandlingsorientering
hvem er interessenterne i entrepren rskabsundervisningen
Hvemerinteressenternei entreprenørskabsundervisningen?
  • Studerende:fårmulighed for at afprøveogudviklederesfaglighedivekselvirkningmellemteoriogpraksis; analytiskkompetenceoghandlingskompetencebetingerhinanden.
  • Undervisere: kanteste, hvordanogihvilketomfangpraksislæringkanforenes med kravtilfaglighedogudviklingafanalytiskefærdigheder.
  • Interessenterfrapraksisfeltet:Trodsforskelligheder de fællesombehovet for nyvidenog for at realisereegetvirksomheds- koncept (f.eks. medvirkenicivilsamfundsaktiviteterellerafprøvningafnyeformidlingsformer).
entrepren rskabsundervisningens tre rum
Entreprenørskabsundervisningenstre rum
  • Deltagelsesrum: Praksislæringer knowledge in action. Her defineresmødetmellemeksternepraksisaktiviteterogprojekter, der påvirker den eksternevirkelighed. Rummetskabesgennem handling.
  • Iagttagelsesrum: Dette rum er en del afdeltagelses- ogrefleksions -rummet. Her observeresoplevelser, forandringerogudviklinger. Her omformesvidenfrarefleksionsrummettilmålrettedehandlinger.
  • Refleksionsrum: I dette rum defineresmødetmellemobservationerogfortællingerfra knowledge in action med den teoretisk-metodiskefaglighed. Praksisbundneerfaringerudvidestilgenerelleindsigter.
entrepren rskabsundervisning
Entreprenørskabsundervisning

Praksislæringer en vekselvirkningmellemalletre rum, som:

  • perspektivererfagligheden,
  • personliggørvidenogkundskabogbegrænserbådeaktionismeogteori/ismeiundervisningen.
modeller til entrepren rskabsundervisning
Modeller tilentreprenørskabsundervisning
  • KIE – Modellengørentreprenørieltænkningtil en særligpædagogikCentralebegreber: kreativitet, innovation ogentreprenørskab. Ideerudvikles, gøresrobusteogimplementeresi et praksisprojekt. Divergent tænkningogudviklingafideer, der skabermening for den enkelte.
  • SKUB – Modellenfremhæver en særliglogikiplanlægningenCentralebegreber: planlægningogproces; Uforudsigelighed, emergens, ogusikkerhedomudviklingenøgerbehovet for processtyringogevnetilprojektplanlægning med forhåndenværendemidlerisituationen.
  • Café – ModellentagerudgangspunktianomalierogflerfaglighedCentralebegreber: oplevedeanomalier, at skabenyemulighederogflerfaglig dialog. Undervisningenharfokuspå at oplukkeanomaliergennemflerfaglig dialog. Kreativtanalysearbejdesessomforudsætning for, at praksis- ogmeningssystemerkanændres
praksisprojekter er centrum i entrepren rskabsundervisning
Praksisprojekterer centrum ientreprenørskabsundervisning

Individuelleellerfællesprojekter

Fællesprojekterer at foretrækkefrem for individuelleprojekter. Undervisningenbørskabeindividueltilslutningtilfællesprojekter(uansetaktuellærings- ogundervisningskulturudgørbarriererherfor). Café – modellenkanhjælpeudviklingenpåvej.

Projekternessociokulturelleforankring

Projekterneskalværerealistiske. Deresafsæteroplevede disharmonier indlejreti et praksisfelt. Handlingsstrukturerogmeningssystemeripraksisfeltetudforskesmhp at udviklebæredygtigeidéertilpraksis- projekter. Vildeidéerergode, - ikkesomgenialeindfald, men sområstoftil at arbejde med anomalierneSKUB – Modellenhjælpervidere.

Facit: Idéernessociokulturelleforankringgøresløbende robust iveksel-virkningmellem analyse ogkontekstog analyse afhandlinger

at arbejde med anomalier
At arbejde med anomalier

Oplevede disharmonier kandefineressomforskelmellemdet, man mener man gør, ogdet, man rent faktiskgør. Disharmonier blivertilanomalier, nårtilstandenoplevesafflerepersonerogifleresituationer, f.eks.

  • Kan skønlitteraturenbygge bro mellemkulturer? Hvordankanlitteraturbidragetil at forskelligemeningssystemernærmer sig hinanden? Anomali:forskelmellemfunktionelogæstetisk integration.
  • Kan mangfoldighedsledelseøgearbejdsglædenpå en multikulturelarbejdsplads? Hvilken slags ledelseerf.eks. bedstegnettil et plejehjem? Anomali: multikulturelanerkendelse vs. monokulturelsammenhængs-kraftiledelsesforestillinger.
  • Kan man styrke den digitale formidling på museer? Hvilke tekniske løsninger egner sig bedst til små institutioner? Anomali: interaktivitet og dialogisk formidling vs. artefaktbaseret formidling.
tid er en kritisk faktor
Tider en kritiskfaktor

Undervisningstid:er på forhånd kendt og fremgår af undervisningsplanen. Den udfyldes med lektioner og ender med en eksamen. Undervisningstiden kan planlægges.

Projekttid: er den tid, det tager at gennemføre et projekt. Den tid afhænger af mange faktorer: vidensbehov, problemstilling, analysestrategi, adgang til datakilder og analyse arbejde. Som del af undervisningstiden er projekttiden overskuelig. Som del af praksistiden bliver projekttiden vanskeligt at beregne.

Praksistid:er den tid, det tager at etablere faglig sammenhæng mellem praksis og projekt. Eksterne interessenters eller ukendte processers indflydelse van-skeliggør beregning af praksistid modsat projekttid, der kan estimeres.

Facit: Planlæg undervisningstiden som konflikt mellem projekt- og praksistid.

institutionel ramme undervisnings planer og taksonomier
Institutionelramme: Undervisnings-planer ogtaksonomier
  • Undervisningsplanerkonstrueresnormaltefter alignment – konceptet: transparent samspilmellemmål, undervisnings- ogprøveformerogklarforventningsafstemningmellemundervisereogstuderende. Undervisninggennementreprenørskabopfyldernoglekrav: den erlæringsaktiverendeved at værepraksisrelateret. Forholdetmellemmål, progression ogarbejdsformererkomplekstogforanderligtpga. processensbetydning for læringen.
  • Taksonomiervurdererundervisningenslæringsudbytte. Praksislæringer problem-, handlings- ogkontekstspecifik. Færdigheder, videnogkunnenudvikles, da læringerrettet mod et genstandsfeltogblivertilgennemdeltagelse, iagttagelseogrefleksion. Læringsudbyttemåltsomtilvækstafanalytiskefærdighedergennemdeltagelsekræver en taksonomi, såerfaringerogteoretiskindsigterkanmåleskonkret.
  • FacitUdformundervisningsplanerogtaksonomiermhp at gørepraksisviden mere eksplicitgennemundervisningoglæring.
gruppecentrede undervisningsformer
Gruppecentredeundervisningsformer

Megetundervisningforegikvedgruppecentredeundervisningsformer. I modulerneblevtrearbejdsformeranvendt:

Praksisgrupperarbejder med et fællesprojekt(er) inden for sammepraksisfelt. Funktion: at læregennemerfaringsudveksling, opnåfeltspecifikvidensamtudforskestrukturerog processer ifeltet.

Sparringsgrupperertematisksammensatte. Funktion: at lære at give ogfå feedback påteoretiskeogmetodiskespørgsmålrelaterettilprocessen, at afprøvepræsentationsteknikkerogdiskutereprojektetsforankringipraksis.

Vejledningsgruppersamarbejderommodulopgaver. Funktion:at lære via at udforme en opgave via vejledning, at fokuserepådialektikkenmellementreprenørskabsfaglighedogspecifikfaglighed, at reflektere over metodiskeproblemeri at deltageipraksis.

nye s elvforst elser de studerende
Nye selvforståelser: de studerende
  • Nybevidsthedomlæring: deltagelseipraksisførertilviden, erkendelseognyekompetencer
  • Entreprenørskabsompraksislæringudvider de studerendeserfaringsrumoganalytiskekompetencer via en internaliseringogeksternaliseringafvidenihandlinger
  • Skiftmellemhandlingssituationerogundervisningssituationererforbundet med usikkerhedogøgetansvar for egenlæring
  • At værefællesomideerogprojektererbetingetaf, at de studerendedeltageriaktiviteterneisammepraksisfelt
  • Projekterhar en realiseringstidogrefleksionstid; de to parametrekommerofteikonfliktpga. forskelligeinstitutionellekontekster
  • Praksislæringerikkepraktik; praksislæringberorpåkapacitettil at analysereproblemstillinger; praktiker at samleerfaringerudennødvendigvis at analyseredem.
nye selvforst elser undervisere
Nye selvforståelser: Undervisere
  • Videnikontekst: organisereundervisningsom et fagligtbegrundetafsæt for intervention ipraksisfeltet
  • Fokuspåpraksis: understøttestuderendei at definereoganalyserepraktiskeproblemstillingersomfagligeudfordringer
  • Vekselvirkning: tilrettelæggeundervisningensom et samspilmellemdeltagelsesrum, iagttagelsesrumogrefleksionsrum
  • Gruppebaseretrefleksion: udvikle stabile ogtrygge rammer for dialog ogkritikaf de studerendeserfaringerfrapraksisprojekter
  • Institutionelle rammer: præciseremulighederogbegrænsninger for entre- prenørskabsundervisninginden for de givne rammer
  • Dialog omundervisningen: opbygge en læringskulturblandtstedets under- viserevedrørendeundervisningheriblandtpraksislæring
hvad har vi l rt
Hvadhar vi lært?

Studerendeslæring

  • Handlingeroginterventioneripraksisførertilpersonligkunnen
  • Detervanskeligt at værdisætte sit projektiforholdtilomverdenen
  • Har man et projekt, kan man arbejdevidere med detiandre fag
  • At udvikleideertagertidog de bliverførstrealistiskeisamspil med praksis

Underviserneslæring

  • I startenvalgte man detsikreogbaseredeundervisningenpåteorien;
  • Deter en langvej at gå, førteori for alvor spiller sammen med praksis
  • Detvar de studerendespraksisprojekter, der rykkedeundervisningenfra at væremålstyrettil at bliveprocesstyret

Supervisorerneslæring

  • Kollegial supervision bidragertil et fælles sprog omundervisningen
  • At opleveforskellighedeniundervisningenstyrker variation ilæringen
  • Supervision eftertvillingemodellenerkompetenceudviklingipraksis
hvordan kommer vi videre med entrepren rskabsundervisning
Hvordankommer vi videre medentreprenørskabsundervisning?

Faglighedog flerfaglighed

  • Etableret faglighederforudsætningen for at kunneunderviseflerfagligt
  • Flerfaglig undervisning styrker både faglighed og tværfagligheden Hvordan undervises flerfagligt på en monofakultær uddannelsesenhed?

Analytisk kompetenceoghandlingskompetence

  • Analytiskefærdighederoghandlingskompetencerudviklesparallelt
  • Handlingskompetenceer basis for entreprenørskabsundervisningen. Hvordanstyrke de analytiskefærdigheder med handlingsorienteringen?

Planlægningafundervisningen

  • Undervisningentilrettelæggesnormaltafmåltmhpfaglig progression
  • Praksislæringtagerhøjde for eksternestrukturerog processerHvordankombinererundervisningenfaglig progression ogeksternepåvirkninger?
entrepren rskabsundervisning hvorn r
EntreprenørskabsundervisningHvornår ?
  • Entreprenørskabsessomfaglighed, der anvendesiogtilpassestil fag, der udgørstedetsfagligeståsted. Kompetentbrugaffagetsteoriogmetoderer en vigtigforudsætning for at undervisegennementreprenørskab. Udfra den præmiskan man vælge:
  • at inddrageentreprenørskab, nårbachelorgraderopnåetmhp at udvideogudfordrekandidatstuderendesfaglige fundament gennem analyser afoghandlingerikompleksepraksisfelter, der styrkerevnetilkritiskrefleksion.
  • en integreret model, hvoranalytiskefærdighederoghandlingskompetenceopbyggesparallelt. Måleter et solidtfærdighedsniveau, teoretiskogmetodiskforståelseoglæringsaktiviteter, der faciliterermønstergenkendelseipraksisfeltet. Kraveter at kunneskelnemellem fag ogfagområder.
  • Facit: detrettetidspunktberorpå en uddannelsespolitiskmålsætning