Foredrag for Dansklærerforeningens seminariesektion - PowerPoint PPT Presentation

foredrag for danskl rerforeningens seminariesektion n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Foredrag for Dansklærerforeningens seminariesektion PowerPoint Presentation
Download Presentation
Foredrag for Dansklærerforeningens seminariesektion

play fullscreen
1 / 79
Foredrag for Dansklærerforeningens seminariesektion
120 Views
Download Presentation
dreama
Download Presentation

Foredrag for Dansklærerforeningens seminariesektion

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Foredrag for Dansklærerforeningens seminariesektion Odense 5. marts 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard, DPU, og adjunkt Rasmus Fink Lorentzen, Læreruddannelsen i Århus

  2. Struktur Danskfagets opgave – en fortale for kompetencetilgang Danskfagets nye opgaver i viden- og netværkssamfundet Ansigtsløs kommunikation Søgning på nettet Kommunikationskritisk kompetence Læremidler – hvad gør de? Arbejde med læremidler i dansk Seminarieundervisningen Folkeskolen Fiktion der udnytter multimodalitet Interaktive assistenter Blogs Netundervisning Hjemmesiden

  3. Hvad er danskfagets opgave? Formål og mål At lære eleverne om danskfagets områder? Litteratur, sprog og medier Skrivning, læsning At bidrage til at eleverne er i stand til at håndtere de udfordringer de møder nu og i fremtiden Begrundelser for formål Dannelse Færdigheder Kompetence

  4. Formål ifølge Fælles Mål II Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Mål: Udvikling af personlig og kulturel identitet Indlevelsesevne og forståelse Middel: Fremme forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

  5. Hvordan gør vi det så? Hvordan når vi frem til de flotte formålsformuleringer? Hvordan kan dansk bidrage til disse spørgsmål? Hvilke dele af danskfagets vidtfavnende område er centrale?

  6. Fælles Mål Dansk – Slutmål efter 9. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed

  7. Lad os tage formålsbeskrivelserne alvorligt Danskfaget skal bidrage til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de står over for i situationer nu og kommer til at stå over for i situationer i deres fremtid. Danskfaget er således et hjælpefag som alle andre fag er det.

  8. En kompetencetilgang Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de bidrager til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de møder i deres nuværende og fremtidige liv Uddannelse til elevernes fremtid i stedet for til fagenes fortid.

  9. Hvad er kompetence Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)).

  10. Spørgsmål Hvilke kompetencer må forventes at være centrale for den overvejende del af den opvoksende generation (nøglekompetencer) og hvorfor? Hvilke af disse kompetencer kan dansk bidrage til udviklingen af? Og hvori består de faglige aspekter af disse kompetencer.

  11. De fem identiteter Den produktive (arbejderen) Den sociale (personen) Den demokratiske (borgeren) Den kulturelle (æstetikeren) Den konsumerende (kroppen og forbrugeren)

  12. Metoden Analyser af prototypiske udfordringer for os i forhold til alle disse fem identiteter. Hvilke aspekter af denne identitet er det skolens opgave at bidrage til at eleverne udvikler? Hvordan kan faget dansk bidrage til dette? Hvordan kan undervisningen tilrettelægges og evalueres så den støtter dette?

  13. Eksempel: Ansigtsløs kommunikationIdentitet: Den sociale - personen

  14. Fællesskabstyper • Barry Wellman • Nabo-til-nabo-fællesskaber • Sted-til-sted-fællesskaber • Person-til-person-fællesskaber • Rolle-til-rolle-fællesskaber

  15. Kommunikere som roller Samhørighedsrum (Affinity spaces, Gee) Fanwebsites, online spilsites, forbrugerwebsites, myspace.com, facebook.com, arto.com, gosupermodel.tv2.dk, online diskussions-/hjælpe-fora osv. osv. Brugerne offentliggør billeder, livshistorier, tanker og håb for fremtiden, diskuterer alt mellem politik og populærkultur Positive sider Interessante måder at møde mennesker fra hele verden og ved siden af Muligt at lege med og undersøge sin egen og andres identiteter Praksisfællesskab for fremtidige online-samarbejder

  16. Sociale relationer i netværkssamfundet Deterrigtiggodt! The concept of virtual implies permeable interfaces and boundaries; project teams that rapidly form, reorganize, and dissolve when the needs of a dynamic marketplace change (Jarvenpaa & Leidner, 1999). The formation of virtual teams facilitate the incorporation of a wide range of knowledge and expertise possessed by individual members into a collective body of knowledge needed to conduct effective group problem-solving activities (Andres, 2002, p. 39).

  17. Udfordringer På trods af alle fordelene Konfliktoptrapning (Friedman & Currall n.d) Mangel på tillid (Jarvenpaa & Leidner 1999) Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter (Turkle 1995) Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald. Forøget oplevelse af fremmedgørelse (Andres 2002: 41).

  18. Et svar på et spørgsmål… Da jeg så din mail tænkte jeg (igen) AAAAAARRRGGGGGHHHH FOR FANDEN DA! Nu skal vi igen have en tråd hvor den blinde, døvstumme og ubehjælpsomme Torben skal mades med en ske ... Sorry, for det sure indlæg men for fanden mand! "når jeg kigger i /var/log/maillog får jeg en SQL fejl" HVAD ER FEJLEN MAND! ER DU IDIOT! Gider du gøre dig den ulejlighed at beskrive fejlen, din opsætning, hvad OS?, hvad version af database-server, hey hvad ER det for en databaseserver? osv osv.

  19. Hvad sker der lige her? Henrik er irriteret Men ville han også reagere sådan hvis han stod over for Torben? Hvordan kan Torben reagere? Facework Skriftens betydninger Henrik kan ikke stoppes – han taler helt ud. Torben kan ikke reagere undervejs, kan ikke komme til at korrigere Henriks forståelse eller forsvare sig. I ansigt-til-ansigt-mødet kommunikeres med flere repræsentationsformer

  20. Ansigtsløs kommunikativ kompetence Empati ”unaturligt”: Empati ser ikke ud til at være så fremtrædende i ansigtsløs kommunikation, og derfor fordres særlig opmærksomhed Empati læres gennem mimen af den andens ansigtsudtryk Empati opstår når vi genkender vores egne fornemmelser i den andens ansigtsudtryk

  21. Ulemper Ansigtsløshed minimerer psykiske barrierer => seriøs stigning i verbale overfald, cyber-mobning osv. I forhold til ansigt-til-ansigt-relationer. Men også mindre voldsomme eksempler af ansigtstab. Torben svarer Henrik, men Henrik reagerer ikke… Torben oplever et dobbelt ansigtstab: Først nedrakket – og derefter ignoreret Deltagerne kommunikerer med roller mere end med personer med kroppe og reale ansigter.

  22. Empati er... Empati består bl.a. af At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske), At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en email eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan). At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.

  23. Det betyder for danskfaget At danskfaget skal støtte eleverne i at blive bedre til ved ansigtsløs kommunikation (situationen) at Læse deres egne tekst som om de var den anden At læse den andens tekst med forsøg på venlige tolkninger At opleve det som positivt at deltage i at løse konflikter bl.a. ved at stille spørgsmål At vurdere hvilken kommunikationsteknologi der bedst støtter kommunikationen om det pågældende emne

  24. Kompetencer i dansk Sociale kompetencer Kommunikative kompetencer Fortolkningskompetencer

  25. Hvad er det fælles for dansk? Hvis danskfaget har særlige forudsætninger for at bidrage til udvikling af disse kompetencer, i forhold til hvilket materialt indhold har de det så? Hvad er danskfagets særlige stofområde? Tekster Modaliteter

  26. Typiske genrer Fiktive/poetiske tekster Offentlige tekster Semioffentlige tekster Interaktive tekster Private tekster

  27. Centrale modaliteter Skrift Tale Gestik Mimik Figur/billede Levende billeder Diagram & ikon Layout

  28. Danskfagets kerne Danskfagets kerne er altså at bidrage til at eleverne udvikler en række kompetencer gennem arbejde med tekster i givne genrer og produceret i givne modaliteter.

  29. Kompetencehjulet

  30. Eksempler på andre områder hvor danskfaget får nye opgaver

  31. Læsefærdigheder ved søgning og surfing på nettet Fragmentlæsning Fragmentoverblikslæsning Overblikslæsning af multimodale tekster Fokuslæsning Kildekritik

  32. Fragmentlæsning

  33. Læsning på skærm

  34. Fugle-net.dk

  35. Orienteringslæsestrategier

  36. Indholdslæsestrategier

  37. Kommunikationskritisk kompetence Omgang med offentlige tekster som reklamer, politisk kommunikation osv.

  38. Fugleognatur.dk

  39. Islaminfo

  40. It-integrerende læremidler i dansk

  41. En typologi Vidensplatforme Træningsprogrammer Avancerede træningsprogrammer Udforskende programmer Skalprogrammer Stand alone Samarbejde og projektarbejde Computer Support for Collaborative Learning Læringsspil/rollespil Interaktive undervisningsprogrammer Interaktive assistenter Samarbejdsplatforme PracSIP

  42. Typologi- over prototypiske læremiddeltyper

  43. Hvad gør et lærermiddel? Formidler et indhold På et niveau/i en progression Med et fagsyn I en form (billeder/tekst/lyd/aktiviteter osv.) Tilrettelægger (struktur i indhold, taxonomi) Organiserer Lægger op til/skaber relationer Lægger op til processer Understøtter processer

  44. ”Traditionelt” lærebogssystem Alle spørgsmål er besvaret: Hvad skal jeg gøre Hvad skal jeg få eleverne til at gøre (eller hvad får systemet eleverne til at gøre) Indholdet er ”certificeret”, progressionen er sikret Kontrol af elevernes forståelse er sikret (opgaver) Giver læreren overblik og kontrol ”Jeg kan være tryg”.

  45. Processer Interaktionsmønstre Initiering – Respons – Feedback Initiering – Diskussion – Respons – Follow-up Eksplorativ samtale Disputerende samtale, kummulativ samtale

  46. Processer – Workflow Interaktionssekvenser Lærerstyret lærerbestemt indhold Lærer fremlægger dagens tekst Lærer kontrollerer forståelse (IRF) Elever arbejder med stoffet gennem opgaver Lærer styrer elevfremlæggelse (kontrol). Lærerstyret dialog Lærer lægger op til dialog gennem spørgsmål Lærer orkestrerer dialog med autentiske spørgsmål, optag, høj værdsætning osv. Elever deltager med erfaringer, synspunkter, argumenter osv.

  47. Workflows - komplekse Projektarbejde Introduktion (lærer på klassen) Idegenerering (elever og lærer på klassen) Problemformulering (i grupper) Research (individuelt og i grupper) Tilrettelæggelse af stof (individuelt og i grupper) Præsentation på papir/planche/hjemmeside osv. (klasse) Fremlæggelse (elever på klassen) Evaluering (individuelt og i grupper) Indimellem: Faglige foredrag (læreren på klassen)

  48. Spørgsmål til projektarbejde Hvordan organiseres komplekse processer? (kaos!) Relationer Struktur i arbejdet Tidsforløb Hvordan læres projektarbejde? Hvordan sikres fagligt indhold? Hvordan formidles fagligt indhold?