1 / 25

Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010

Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010. Inklusion og rummelighed – de voksnes ansvar Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988. Hvem påvirker børnene?. Forældre

dora
Download Presentation

Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Roskilde – Octavia d. 5 februar -2010 Inklusion og rummelighed – de voksnes ansvar Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988

  2. Hvem påvirker børnene? • Forældre • Professionelle • Vennerne • Medierne

  3. Hvad er udgangspunktet?Hvordan er børn i dag?  • de er talende • de aktive • de kan samarbejde • de er selvstændige • de er kreative • de er gode til at få ideer • de har tidssvarende kompetencer

  4. Men ikke alle børn er sådan.Nogle børn er: • usikre • ensomme • socialt dårligt tilpassede • urolige og rastløse • uden selvværd

  5. Professor M. Jennes: Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg

  6. Hvordan bliver vi mennesker til? • ’Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg ogsaa et Nul ved Siden af dig, saa er du heller ikke mere end to Gange Ingenting, men sætter jeg bare et 1 foran dig, saa bliver du strax et stort Tal og hedder Hundrede, og sætter jeg nu et 1 bag ved dig, saa bliver du endogsaa til Tusinde og En. Gud bevares! hvad der dog kan blive af et Nul i denne Verden, naar det bare kommer i Forbindelse med betydende Tal.’ H.C. Andersen ‘Tanker over et O’ 1829

  7. Udvikling kræver vejledning fra de voksne Det er naivt at tro, at omsorg for barnets følelsesmæssige tilpasning er tilstrækkeligt. For at et barn skal kunne udvikle sig normalt, kræver ”ledet deltagelse” fra en voksen i det fællesskab som barnet skal være en del af. Karsten Hundeide: Relationsarbejde i institution og skole. Dafolo 2004, s. 27.

  8. IDEERNE BAG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK: • Al udvikling er relationel • Det er altid de voksne der er ansvarlige for relationen • Kvaliteten af relationen har betydning for udviklingen • Anerkendelse er psykologisk ilt • Glæde er relationelle vitaminer

  9. Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)

  10. Påstand 2 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet

  11. Påstand 3 Enhver gør sit bedste Jens Andersen

  12. Påstand 4 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.

  13. Påstand 5 Børn er sociale, hvis de voksne er sociale Jens Andersen

  14. Påstand 6 Relationen er vigtigere end personen - sagt på en anden måde: Den kontakt i skaber til børnene og den måde i møder børnene på får afgørende betydning for deres trivsel og udvikling Jens Andersen

  15. Mønsterbryderen • Mønsterbryderen skabes ikke primært gennem bestemte offentlige ydelser og tilbud, men i mødet med en relationskompetent voksen (Elsborg 1999)

  16. God udvikling styrkes når vi tager afsæt i begrebet anerkendelse ”SE” At udvikle en åbenhed overfor det, vi aldrig har set, eller det vi ikke ved i forvejen.

  17. Anerkendelse En særligt forståelsesmæssig og kommunikativ tilgang til børnene, som indebærer, at vi møder børnene på deres side - forstået som de tanker, behov, intentioner, ideer, værdier og holdninger, der ligger bag den umiddelbare iagttagelige adfærd. Schibbye 2002 Individet kan ikke udvikle en identitet uden anerkendelse A.Honneth

  18. Anerkendelse Børn har noget på hjertet med deres adfærd, og der eksisterer altid en intention bagved adfærden - børn prøver at fortælle både sig selv og andre noget gennem deres adfærd. Budskabet ligger nogle gange bag den iagttagelige adfærd. • Hvad kan det være barnet vil fortælle sig selv med sin adfærd? • Hvad kan det være barnet vil fortælle andre med sin adfærd? • Hvad, ser det ud til, er vigtigt for barnet?

  19. Anerkendelsens kompleksitet – eller enkelhed! ”At begynde at opdage betydningen af det, som sker i hverdagsdialoger af et øjebliks varighed, ser jeg som første skridt i en anerkendende retning”. (Berit Bae)

  20. Om systemteori Systemteori er et samlebegreb for flere teorier som lægger vægt at det enkelte individ udvikler sig i interaktion med forskellige sosiale systemer. Kommunikation og fælles handlinger etablerer de mønstre og den struktur som gør at forskellige fællesskaber (eks. klasser) fremstår som forskellige sosiale systemer. Enhver børnegruppe, klasse eller skole kan betragtes som et sosialt system

  21. SYSTEM ANALYSE

  22. Analysedel: Eks. på opretholdende faktorer

  23. Hvordan gør jeg mit barn lykkeligere/klogere/dygtigere? Ifølge Alison Gopnik: The philosophical baby(2009) er svaret enkelt: ”Tal til dine børn, læs højt for dem, giv dem opmærksomhed, men lad være med at give dem for meget opmærksomhed. Giv dem et rigt miljø, som de kan lære af, hvilket involverer meget mudder, mange slægtninge og husdyr, en sandkasse, venner, en plante, en babysitter og en guldfisk.”

  24. Claus Holm: Talent kræver 10 års træning. Vi danskere tror, at det er nok, at give børnene selvværd. Udvikling af talent kræver voksne, der er modige nok til at lade deres børn møde sig selv som en fiasko, nederlag og skuffelse. Børn som kun kender sig selv som vindere udnytter aldrig deres talent fuld ud. Claus Holm er dekan på Århus Universitet(DPU)

  25. Den bedste institution for alle er den hvor de voksne tager ansvaret for at børnene oplever: • Nærhed • Glæde • Fællesskab • Læring • Duelighed og dygtighed

More Related